
RISTERIET // POVCAST – Velkommen til POVcasten RISTERIET. Husdigter Claus Ankersen roaster ugens begivenheder i Danmark. Det er forrygende spoken comedy – skarpt, kritisk – og lidt branket som ristet franskbrød, der har stået for længe i brødristeren. Med det skarpe blik rettet mod tidens absurditeter og urimeligheder i det, der sker omkring os, skruer husdigter Ankersen op for satiren. Det er podcasten, der deler håndmadder ud, hvor de andre apparatchiks holder weekendfri. Lidt mindre en halv times svirp til ugens svipsere. Og som altid skal ugens Komiske Ali kåres.

Hvad skete der i uge 32? Ja, hvad skete der ikke? Fra sit loftsvindue højt oppe ser husdigter Ankersen ud over en uge, hvor:
- Svend Brinkmann, der oprindelig blev kendt på at lære midtjyder og læsere af Politiken at omfavne sin indre midtjyde, udgav en ny bog. Som overraskende nok blev kritiseret.
- Kim Jung-un endnu en gang gik hjemme fra i sin evige jagt på chokolade og verdensherredømme.
- hvor en dokumentar mindede om, at de værste voldspsykopater hedder Peter.
- Margrethe Vestager og EU indførte et Corona pas – god nyhed, bare ikke for dem der ikke kan få det.
- forfatteren Olga Ravn vendte hjem til Danmark efter at tabt en kamp, hun ikke deltog i.
- regeringen forlængede aftalen med PostDanmark til glæde for … PostDanmark.
- Lars Løkke fandt et navn til sit nye parti – moderaterne. Som måske udtales mode-raterne af hensyn til det gratis undertøj.
- endnu en dansk tv-serie med danske skuespillere, der ikke kan finde ud af at tale med dialekt, havde premiere.
- Mads Brügger havde premiere på sit nye medie – Fri Kadelle hedder det muligvis.
- og meget, meget mere.
LÆS MERE AF CLAUS ANKERSEN HER:
Topfoto: pressefotos, montage
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.