KLUMME // VINI-FIKTION – Halve sandheder og overbevisende varm luft er allemandseje, især efter en valgkamp. Vinens verden går heller ikke forbi, når det kommer til teorier, hvis oprindelse forsvinder i historiens tåge.
Hvis du har læst bare et par af mine klummer, ved du nu, at vin er kompliceret. Viden om vin hentes i biologi, geologi, kemi, historie og antropologi, og der er meget af den. Derfor kan det også være lidt svært at skille skidt fra kanel, især fordi nogle inden for mit fag tror, at de har ret uden at tjekke deres fakta.
Vin er langt hen ad vejen en subjektiv ting, men nogle ting står ikke til diskussion. Så i denne måned går vi i dybden med nogle sejlivede påstande.
Verden er ved at løbe tør for kork
Nej, den er ej. Baggrunden for den idé er måske, at mange vinproducenter begyndte at skifte deres korkpropper ud med plastik eller skruelåg i 1990’erne. Men det havde ikke noget at gøre med mængden af tilgængelig kork. Måske blev rygtet startet af en producent, der manglede et ekstra argument for, hvorfor de var gået væk fra den naturlige korkprop?
Ideen om at skruelåg og lav kvalitet hænger sammen, er svær at komme udenom
Det er dog helt sikkert, at der i 1980-1990’erne begyndte at være et stigende problem med at korkpropperne fik TCA (det kemiske navn for prop), hvilket så påvirkede vinen. Derfor skiftede mange producenter til alternativer, fordi de simpelthen tabte alt for mange penge på vin, der var udrikkelig.
Det har senere vist sig, korktræerne reagerede på klorinforbindelser fra tidligere tiders sprøjtemidler, hvilket fremprovokerede TCA i selve propperne. Blev propperne så også bleget med klorin, var problemet endnu større.
En vin med skruelåg kan ikke få prop
Og nu hedder det jo “prop” (og ikke kork, selvom det hedder “corked” på engelsk), så det er vel kun korkpropper, der kan være fejlbehæftet med TCA? Tjo. Det har helt klart oftest været et problem med selve propperne, men TCA kan også inficere andre ting i et vineri.
Faktisk oplevede nogle franske og californiske producenter, at det ikke var i propperne, TCA’en var opstået, men i deres kældre. Det viste sig ofte, at der havde været brugt klorinholdige rengøringsprodukter, som havde fremprovokeret problemet. Var nogle af vinene herfra blevet flasket med skruelåg, havde de stadig haft prop.
Vine med skruelåg er af dårlig kvalitet
Apropos skruelåg. Ideen om at skruelåg og lav kvalitet hænger sammen, er svær at komme udenom, for mange vine i den lavere prisklasse har skruelåg. I Australien oplevede producenter i 1980’erne store problemer med korkpropper. De fik oftest også de propper, som det europæiske marked ikke ville have.
Nogle skiftede derfor til skruelåg, men fordi forbrugerne anså skruelåg som synonymt med ringere kvalitet, kunne det ses på salget. Derfor endte mange med at skifte tilbage til den klassiske korkprop. I New Zealand, på den anden side, gik mange producenter sammen og begyndte at flaske deres dyre vine med skruelåg. Derfor fik skruelåg ikke det samme dårlige ry som i Australien.
Alle vine, også naturvine, indeholder sulfitter
I dag flasker mange producenter deres vine med begge dele, alt efter hvilket eksportmarked vinene sendes til. Franske producenter sælger med korkprop til det franske marked, men skruelåg til det amerikanske. Så god vin kan sagtens være under skruelåg.
En vin med fordybning i bunden er af god kvalitet
Der er forskellige teorier omkring fordybningen i bunden af din vinflaske, men den mest realistiske har med glaspustere at gøre. Når en glaspuster skulle lave en flaske, blev en tang brugt til at hjælpe med at rulle flasken, imens halsen blev skabt.
Tangen skulle selvfølgelig holde fast i noget og derfor var der naturligt en fordybning i bunden af flasken. Når flasken var færdig hjalp det også på stabiliteten af flasken, og nogle mener, at den også tjener et formål i forhold til at opsamle sedimenter fra flaskelagring. Men intet har med vinens kvalitet at gøre, så køb du bare en vin i flaske med flad bund og skruelåg.
Rødvin/tannin/sulfitter giver hovedpine
Denne påstand er en svær størrelse. For der er ingen tvivl om, at nogle vindrikkere reagerer kraftigt på især rødvin. Men hvad det er, de reagerer på, er svært at sætte en finger på. Dog er der en meget lille sandsynlighed for, at det er sulfitter, som er et antibakterielt tilsætningsstof, der bruges i vinproduktion.
For det først fremkalder overfølsomhed over for sulfitter vejrtrækningsproblemer og ikke hovedpine, for det andet er der sulfitter i mange fødevarer og endda i højere koncentrationer. Og så skal det nævnes, at alle vine, også naturvine, indeholder sulfitter, da det er et restprodukt fra den alkoholiske gæring.
En anden synder kunne være tannin, der giver den udtørrende fornemmelse, når man drikker rødvin. Men tannin forkommer også i sort te, så hvis du elsker Assam og ikke får ondt i knolden af det, er det heller ikke tannin. Så er der muligheden, at det er biogene aminer, kroppen ikke bryder sig om. Her er histamin nok det mest kendte, men der forekommer også andre slags i vin, for eksempel tyramin. Ligesom med sulfitter findes de dog også i andre ting, histamin i ost og fisk, tyramin i chokolade, kakao og citrusfrugter, men i meget mindre mængder end i rødvin.
Da jeg spurgte et par venner om, hvilke myter der skulle tages under kærlig hånd, blev jeg bombarderet. Der figurerer mange opfattelser, der igennem tiden er blevet sandheder, og jeg glæder mig til at se på dem i en senere klumme. Indtil da, god fredag og skål!
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
