TEATER // ANMELDELSE – Hvis du kender en med et alkoholproblem, gør det ondt helt ind i sjælen. Egentlig er Jørgen og Orla med deres hjemmebryg-hobby et par hyggelige fyre, og derfor følger vi i Næste år bliver øllet bedre med dem ind i deres verden og ler ad deres manerer.
Erling Jepsen kan bare det der. Jørgen og Orla er præcist tegnede figurer, hvis manerer og muntre facade skjuler, at alt alligevel ikke er helt godt i deres liv. På den måde slutter Næste år bliver øllet bedre sig til Hold så kæft, Lars og andre forestillinger her først på sæsonen som en tragedie, der kun er til at holde ud at se på, fordi den også er inderligt morsom.
Jørgen og Orla – et pragtfuldt samspil mellem Thomas Mørk og Jesper Asholt – indeholder ikke så lidt af dynamikken i klovneduoen. Tænk Gøg og Gokke. Jørgen er en Kloge-Åge, hvis beåndede ordnonsens om smagsnuancerne i den hjemmebryggede vin eller øl også er en parodi på bagsideetiketternes lobhudling af kvaliteterne ved Chateau Pjask til 30 kroner nede fra Netto.
Der går ikke mange minutter, før Orla giver Jørgen ret i, at nummer 6 måske ikke smager så godt, men man kan smage intentionen
Han er til enhver tid i stand til at tale sig frem til at få ret i forhold til den mere jordbundne Orla, der bare går efter den vin eller øl, som smager godt. Der går ikke mange minutter, før Orla giver Jørgen ret i, at nummer 6 måske ikke smager så godt, men man kan smage intentionen. Det er en vin, der vil noget.
Alle siger Bjarne drikker …
Vi kender alle nogen, der drikker for meget (for det er naturligvis ikke os selv). Det er ikke alle, der har sat sig ind i dynamikken mellem misbrugeren og omverdenen. For meget hurtigt bliver det klart, at Jørgen og Orla godt kender faren.
De kender også en alkoholiker, Bjarne. Bjarne skyller selv den mest mislykkede kryddersnaps ned. Bjarne har altid en guldøl eller en flaske sprut under sengen, så han kan starte dagen med en hjertestyrkning. Ja, de undrer sig over, at Bjarne stadig er i live med det forbrug.
Netop det skræmmebillede gør, at deres forsøg på at dyrke kvaliteten og naturligvis at smage på alle de fine varianter, som de frembringer, ikke er et misbrug. Det er en hobby. De gør det for at skabe noget unikt og meget gerne for at vinde en pris i konkurrence med andre hobby-bryggere. I øvrigt er det billigere.
Drømmen om, at næste år bliver øllet bedre
I kælderen, hvor de frembringer deres vin, øl og kryddersnaps, er Orla og Jørgen konger. Måske knapt så meget i det liv, de lever uden for kælderen. Jørgen bliver overhalet på jobbet, Orla må se i øjnene, at hans kone har en affære. Men her kan de hævde sig, måske endda vinde over bryggerlavet fra Tølløse, for … Næste år bliver øllet bedre.
Det er drømmen. Det er måske også livsløgnen. Her kan man drage en litterær parallel til Ibsens Vildanden. Scenografien med et fordrejet perspektiv af kælderen med vinballonerne i baggrunden, som indeholder alt det, Jørgen og Orla går og drømmer om og håber på, peger lidt i samme retning.
I anden akt bliver forskellen på livsløgnen og livets hårde realiteter endnu skarpere
Det er et mikrokosmos, hvor alting bliver vendt på hovedet. Når de føler, at alting bliver bedre – ja, titlens Næste år bliver øllet bedre – så kan vi i publikum godt se, at det i virkeligheden går den forkerte vej. Hvor de til at begynde med bare skal smage på en enkelt snaps oven på aftenens vinsmagning, eskalerer det efterhånden til rå druk, hvor de selv hver især kan se, at den anden tager lige lovlig hårdt fat.
Og så er vi endda kun i første akt.
Drømmen om Sydfrankrig
I anden akt bliver forskellen på livsløgnen og livets hårde realiteter endnu skarpere. Jørgen og Orla drømmer om at realisere Jørgens plan om en rejse til Sydfrankrigs vindistrikter. Orla er behørigt imponeret af Jørgens franskkundskaber, viden om vinfremstilling og historier om tidligere besøg, hvor han blev modtaget af vinbønderne som en kær kollega.
Dette element bliver en hel del morsommere, hvis man ikke helt har glemt sit skolefransk. De fleste vil dog kunne være med. Det bliver også klart, at dynamikken mellem de to hobbybryggere ikke mindst handler om, at Jørgen her får lov til at spille den kloge. En skuespiller skal have sit publikum, og Orla er den ideelle følger.
Begge akter er i øvrigt bygget op i korte scener, hvor intervallet mellem hver scene angives ved at der flyttes lidt rundt på scenografien for åbent tæppe. Som regel af Thomas Mørk og Jesper Asholt selv. Mellemspillene bliver en del af forestillingen, og det fungerer godt.
Hvem vinder pokalen?
Og hvordan skal det så gå Orla og Jørgen? Tja, Næste år bliver øllet bedre. Måske er der endnu en pokal i sigte, måske opdager de hver især, at deres bedste ven vist har et problem.
Med alle deres små særheder og joviale skænderier er bryggerlavet et hyggeligt bekendtskab. De er fiktionens sjove brandert. De er kunsten at værdsætte en god vin. De er essensen af at gå op i en hobby i gode venners lag. De lever på mange måder deres drøm.
Lad os bare sige, at Thomas Mørk og Jesper Asholt tager en velfortjent pokal hjem for Næste år bliver øllet bedre
Og som ovennævnte Ibsen gør opmærksom på, så risikerer du at knuse mennesker, hvis du tager deres drøm væk; deres livsløgn. Hos Erling Jepsen er dilemmaet bare, at drømmen også er ved at tage livet af dem.
Jeg vil vove at påstå, at Næste år bliver øllet bedre rammer tæt på skiven for en masse mennesker – også blandt mange i publikum. Vi får os nogle hjertelige grin. Vi bliver rørt af de to skæbner på scenen. Vi får med garanti også stof til eftertanke, når vi forlader teatret … og måske tager os et glas øl på vejen hjem.
Så lad os bare sige, at Thomas Mørk og Jesper Asholt tager en velfortjent pokal hjem for Næste år bliver øllet bedre.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
