ETNISK PROFILERING // INTERVIEW – 71.900 følgere på Instagram kender den 47-årige Thomas James Thomsen som manden, der inden for et kalenderår er blevet udtaget til check mere end 150 gange af grænsepolitiet. ”Et random check” lyder det ofte fra betjentene, men for ham er der sjældent noget tilfældigt over det. Det er heller ikke noget, der er opstået for nylig. For Thomas James Thomsen går oplevelsen af at blive udtaget langt tilbage. Det har været en del af den 47-årige danskers hverdag igennem årtier. Lis Maaløe har mødt ham.
Fotos: Adam Amsinck
Da jeg træder ind i Green Room på Frederiksberg, venter den høje, mørke, for mig letgenkendelige, Thomas James Thomsen på mig.
– Så fint at møde dig i virkeligheden uden blåt blink. Fortæl lidt om din baggrund?
”Jeg er selvstændig og iværksætter, hovedsageligt i og omkring musikbranchen som konsulent. Det kan være merchandise, booking, events og sikkerhed – alt det, man ikke rigtig ser ved de store koncerter eller pladeudgivelser.”
– Og du er dansk?
”Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg har en biologisk dansk mor og en afroamerikansk far. Og jeg er adopteret af danske forældre,” fortæller Thomas James Thomsen.
– Så lever du jo op til definitionen af at være dansk, altså at en af forældrene har dansk statsborgerskab og er født i Danmark?
”Jamen, sådan ser jeg det også selv. Men det kommer jo så an på, hvad etnicitet betyder. Jeg føler mig som etnisk dansk. Jeg er i hvert fald ikke indvandrer.”
Forskelsbehandling som barn og ung
Thomas James Thomsen har tidlige erindringer om at blive antastet på grund af sit udseende. Han husker en linje fra en af sine tidligste sangtekster:
”Jeg kommer gående ned ad gaden, og en eller anden nar råber: Neger skrid dog hjem, hvor du kommer fra.”
Han fortæller om talrige tjek i lufthavne, eller når han blev kontaktet af butiksdetektiver.
I tyveårsalderen troede han, at han skulle være rapper. Mange af teksterne handlede netop om at blive stoppet af politiet og de følelser, det vækkede, når han stod uden for bilen.
”Og det er sjovt, for lige præcis den følelse forfølger mig, når jeg står ude foran bilen og bliver visiteret. Jeg kalder det ’den offentlige gabestok’. Man står der, og hr. og fru Jensen kører forbi. De tænker vel: ’Gad vide, hvad han har gjort,’ eller ’Det var godt, de fangede ham’,” siger han og fortsætter:
”Fordi når man står der med hænderne på kølerhjelmen og bliver ’klappet af’, som de kalder det, så er det enormt ensomt og enormt nedværdigende. Man føler sig udstillet.”
Mødet på Holbækmotorvejen
Thomas James Thomsen begyndte at optage sine møder med politiet ved en tilfældighed for 20 år siden. Han kørte på Holbækmotorvejen en sen aften, hvor han var i gang med at indtale en raptekst på sin diktafon, da han blev stoppet.
Politiet stillede spørgsmål, blandt andet om hvor han var på vej hen. Han svarede, at han skulle hjem til Sverige.
”Lad nu være, mand. Sådan nogle som dig ved ikke engang, hvor Sverige ligger,” sagde den hærdebrede betjent.
Samtalen udviklede sig. Thomas blev fortørnet og havde ikke lyst til at svare mere. Betjenten spurgte derefter, om han var ”fattesvag”. Der opstod en ordveksling.
Jeg oplever måske 80 procent positive kommentarer. Når folk vælger at følge mig, er det jo nok, fordi de forstår det. En ret stor del skriver til mig, at de oplever det samme
”Og så falder hammeren. Jeg får en bøde på 1.500 kroner for klokken 02 et eller andet at have sagt, at de kan rende mig noget så grusomt.”
”Og den bøde tager han så og trykker fysisk ind i panden på mig og spørger: ’Hvad synes du så om den?’ Jeg gentager, at han kan rende mig noget så grusomt. Så siger han, at jeg nu modtager endnu en bøde for at forstyrre den offentlige orden.”
Thomas troede først, at mødet var ”fake” og ringede til Glostrup Politi for at høre, om de manglede en patruljevogn. Det gjorde de ikke. Et par uger senere modtog han et bødeforlæg og tog sagen i retten.
Han havde dog glemt, at diktafonen stadig optog, og derfor lå der et bevismateriale. Betjentene kunne ikke huske hændelsen, men lydoptagelsen genopfriskede den.
Den første bøde blev frafaldet, da betjenten havde spurgt om hans mening. Den anden blev opretholdt, fordi dommeren vurderede, at Thomas efter den første episode burde have vidst bedre.
Fra 2.000 følgere på Instagram til 10 millioner visninger om måneden
Thomas James Thomsens første opslag var kun tænkt til sine dengang 2.000 følgere.
”Egentlig bare for at mine nærmeste kunne se det og klappe mig på skulderen og sige: ’James, det går nok. Vi forstår dig.’”
Han tilføjer:
”På det tidspunkt havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvad der så ville ske.”
I dag har Instagram-profilen @thomasjamesthomsen over 70.000 følgere og mere end 10 millioner visninger.
– Hvilken feedback får du på dine opslag?
”Jeg oplever måske 80 procent positive kommentarer. Når folk vælger at følge mig, er det jo nok, fordi de forstår det. En ret stor del skriver til mig, at de oplever det samme – også brun-danskere, som oplever samme behandling.”
– Politiet må genkende dig?
”Ja, jeg oplever også nogle gange at blive tiltalt med fornavn, inden de har set mit kørekort,” bekræfter han.
Over 150 grænsekontroller på et år
Thomas James Thomsen bor i Sverige og arbejder i Danmark. Det medfører, at han ofte bliver stoppet ved grænsekontrollen.
”Inden for et kalenderår oplevede jeg at blive taget ud til det her random check mere end 150 gange,” siger han og anslår, at tallet nærmere er 250, men de 150 gange er det, han har dokumentation for med sine videoer.
”Jeg oplever desværre også nogle gange, at de simpelthen tager telefonen fra mig, eller det er jo også svært at filme, hvis man bliver taget ud fra bilen, så skal jeg stå med mobilen i hånden.”
For Thomas James Thomsen er der ikke tvivl om, at de hyppige kontroller bunder i etnisk profilering.
”Jeg ved godt, at etnisk profilering ikke er et fag på politiskolen,” understreger han med et skævt smil.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder sker etnisk profilering, når politiet udelukkende bruger race, hudfarve eller religion som grundlag for at udøve kontrol og overvågning, uden at der eksisterer en objektiv grund til det.
”Ja, og det hører på ingen måde hjemme i politiets værktøjskasse. Det er ikke lovligt, men jeg oplever dog det modsatte, at netop det værktøj ofte bliver brugt,” siger Thomas James Thomsen, som mener, at det ytrer sig som en særlig form for politinæse, men at næsen er grundlagt i et forældet syn på samfundet.
Nutidens samfund er langt mere divers, og det afspejles i gadebilledet.
”Jeg har aldrig set studier, der viser, at pigment i huden er lig med, hvor kriminel man er, eller hvor meget man snyder i skat, eller hvor hurtigt man kører bil, eller hvad det nu er. Vi skal simpelthen have en anden tilgang til forskellige mennesker,” mener han.
Er overrepræsentationen i kriminalitetsstatistikkerne årsagen?
– Men kan etnisk profilering ikke forklares med, at ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end den øvrige befolkning?
”Det er det, som jeg selvfølgelig også oplever den midaldrende hvide mand, typisk skriver på Facebook,” svarer Thomas James Thomsen. De skriver, at han kan takke alle de andre brune danskere for, at politiet tager fat i ham, da folk af anden etnisk herkomst typisk er mere kriminelle, hvilket også viser sig i statistikkerne.
Faktisk havde jeg selv drømt om at komme i politiet, da jeg var ung. Og jeg mener, at det er en vigtig instans. Og de er her for at passe på os alle sammen og overholde loven. Derfor har jeg også en høj forventning til, hvad de kan, og hvad de skal
Problemet er ifølge Thomas James Thomsen, at politiet har langt større fokus på mennesker med en anden hudfarve, hvilket resulterer i procentuelt flere sigtelser, men at disse sigtelser ikke fører til domfældelse i samme omfang som hos hvide danskere.
Han peger her på de analyser, som Institut for Menneskerettigheder har publiceret i deres rapport om etnisk profilering. I rapporten fremgår det, at sandsynligheden for at blive sigtet, uden det fører til domfældelse, hvis man er indvandrer, er 27 procent højere sammenlignet med personer med dansk oprindelse. Samme resultat nåede man også frem til i DR-dokumentaren Mørk og Mistænkt fra 2018, hvor han selv medvirkede.
Ifølge Thomas James Thomsen er der ikke tvivl om, at en del af forklaringen på, at brun-danskere fylder mere i kriminalitetsstatistikken er, at politiet har større fokus på de grupper og derved finder flere kriminelle. Han kommer med et tænkt eksempel:
”Hvis politiet stiller sig op ude foran det lokale supermarked og kropsvisiterer samtlige pensionister, så vil man finde ud af, at så og så mange procent af de her pensionister har noget i lommerne eller i tasken, som de har glemt at betale for. Det vil jo så vise en eller anden overrepræsentation i statistikken for pensionister, der stjæler, men vi har stadigvæk et tal, som ikke viser, hvor mange studenter, der stjæler,” slår han fast samtidig med, at han på ingen måde ønsker at blive slået i hartkorn med kriminelle indvandrere.
”Jeg har venner og familie i politiet. Faktisk havde jeg selv drømt om at komme i politiet, da jeg var ung. Og jeg mener, at det er en vigtig instans. Og de er her for at passe på os alle sammen og overholde loven. Derfor har jeg også en høj forventning til, hvad de kan, og hvad de skal, og ikke mindst hvordan de skal gebærde sig,” understreger Thomas James Thomsen, før han igen begiver sig ud på motorvejen mod Sverige og måske endnu et tjek hos grænsepolitiet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og