DET GODE LIV // KLUMME – Hvad er det gode liv? Det er et af de mest interessante spørgsmål at undersøge, for det er en undersøgelse, du aldrig bliver færdig med, og undervejs kan du kun blive klogere. Det gode liv unddrager sig absolutte definitioner, så lad os konsultere mennesker, der har formået at indkredse, hvad der skal til for at realisere et godt liv, foreslår antropolog Niels Olsen.
Her ved begyndelsen af det Herrens år 2025, hvor den kollektive tristesse over verdens overkrisebevidste fremtid synes at nå et nyt lavpunkt, må det være én tilladt at stille et spørgsmål med et vist optimistisk schwung: Hvad er det gode liv? Hvad består det af? Hvornår ved vi, at livet er vel levet?
Findes der i dette vores overindividualiserede, hypersensitive og mediedrevne samfund uden nogen store fortællinger at læne sig op ad alligevel en fælles antropologisk grund at stå på, når vi skal indkredse netop dét spørgsmål?
Formelløst begreb
Så for at komme godt i gang med det nye år efter flæskesteg, øl, fedt og åndløst overforbrug … Det gode liv: fællesmenneskelig ledestjerne? Bredt universelt eller snævert kulturspecifikt begreb? Handler udfoldelsen af det gode liv mon om at kunne sanse verden fuldt ud og bruge sin krop til alt det, den oprindelig var skabt til? Er det gode liv primært et mentalt anliggende, eller konstitueres det snarere af sociale relationer og fællesskaber?
Det første og lidet opklarende svar må være, at spørgsmålet umuligt kan stilles i bestemt form éntal, for det gode liv må nødvendigvis være forskelligt fra menneske til menneske. Vi leder efter indhold i livet på forskellige måder afhængig af, hvem vi er (og måske var engang), hvor vi bor, hvem vi omgås, hvad vi beskæftiger os med, og hvad vores erfaringer og referencer sætter af rammer og vilkår for dén vurdering. For slet ikke at tale om de familier, vi tilfældigvis en gang blev kastet ind i og stadigvæk bærer sporene fra – eller de genetiske strukturer, der som DNA-strenge løber gennem vores kroppe med alle deres biologiske muligheder og begrænsninger.
At spørge, hvad det gode liv er, svarer til at spørge, hvad kvalitet er for en størrelse – eller endnu sværere: Hvad kultur er. Eller smag. Det gode liv kan ikke sættes på formel.
Det gode liv må nødvendigvis begynde med en nogenlunde sund sjæl i en nogenlunde sund krop
Der findes 117 definitioner på det gode liv. Alligevel ved de fleste af os på forunderlig vis alligevel, hvad det gode liv er, når vi møder det. Når vi mærker det – eller måske mangler det … Vi kan opleve korte øjeblikke af ren lethed og lykke, frihed og mental balance, som kommer tæt på forestillingen om et godt liv. Vi kan opleve, at livet føles godt i faser af tilværelsen – og måske i erindringens varme lys, hvor alt i verden var bedre. Ikke fordi det var sådan, men fordi vi erindrer det sådan …
En sund sjæl i et sundt legeme
Vi kan også vælge at gå tilbage til den romerske digter og satiriker Juvenalis (ca. 65-135), som i sin tiende satire, vers 356, da han bliver bedt om at indkredse, hvad et godt liv er, skriver de berømte ord: ”En sund sjæl i et sundt legeme”. På latin: ”Mens sana in corpore sano”. Se: https://lex.dk/mens_sana_in_corpore_sano. Her må vi da få et par solide byggesten at stå på: Sjælen og kroppen som udgangspunkt for et liv vel levet.
Det gode liv må nødvendigvis begynde med en nogenlunde sund sjæl i en nogenlunde sund krop. Hvorfor kun nogenlunde? Fordi sundhedsoplevelser er relative og situerede – og fordi den vitalistiske bevægelse i mellemkrigstiden, navnlig syd for grænsen, vulgariserede både legeme og sjæl i et kvalmende nordisk sundhedsideal af lyse, stærke mønsterborgere fulde af saft, kraft og vikingeblod. Udtrykket klinger i dag fælt arisk, men mindre kan gøre det – og godt for det.
Sundhed kan altså også være til stede, selvom man periodevis er syg eller oplever at være ”nede i kulkælderen”
Hvor det er forholdsvis nemt at identificere sygdom som en objektiv, fysisk tilstand, er det tilsvarende svært at definere sundhed, fordi sundhed netop er forskellig fra person til person. WHO gør forsøget: ”Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre skavanker.” Se: https://lex.dk/sundhedsfremme. En ambitiøs definition, der rykker mennesket godt op i den maslowske pyramide, hvor vi sætter højere krav til tilværelsen i takt med, at fysiske behov for mad, drikke, tøj på kroppen og et sted at bo opfyldes.
Spørgsmålet er nu, om sundhed behøver at være lig med et ”fuldstændigt velvære”, hvis alene fravær af fysiske smerter og skavanker kan løfte vores livskvalitet. Fravær af sygdom og nærvær af livslyst markerer ud fra denne tilgang snarere yderpunkter i et kontinuum, hvor vi kan lære at påskønne hverdagens små sundhedsløft – ja, overhovedet det at være i verden som et privilegium.
Sundhed kan altså også være til stede, selvom man periodevis er syg eller oplever at være ”nede i kulkælderen”. Den nogenlunde sunde sjæl i den nogenlunde sunde krop er den pragmatiske udgave af det gode liv og dermed inden for realistisk rækkevidde for de fleste.
Salutogenese – hvordan vi udvikler sundhed
Den israelske, medicinske sociolog Aaron Antonovsky (1923-94) begyndte i 1970’erne at arbejde med begrebet ”salutogenese” – hvor saluto betyder ”sund” og genese ”udvikling af”. I stedet for at fokusere på ”patogenese” (hvad der udvikler sygdom) stillede Antonovsky omvendt spørgsmålet om, hvad der udvikler sundhed. Se fx: https://psy.ku.dk/abc/hvad-er-abc/teoretisk-fundament/.
Antonovskys tilgang er et fremragende afsæt for at tage fat i dit eget liv og gøre noget ved det
Inspirationen fandt han bl.a. ved at undersøge en gruppe israelske kvinder, som havde overlevet nazisternes koncentrationslejre – en ekstrem oplevelse fuld af meningsløs vold og brutalitet. Disse kvinder levede her godt 25 år efter verdenskrigens afslutning alligevel gode, velafbalancerede liv.
De havde tilsyneladende ingen alvorlige psykiske eftervirkninger af oplevelserne fra lejrene, men havde overvejende bevaret et lyst sind og tillid til andre mennesker. De var mentalt og socialt velfungerende og efter eget udsagn glade og tilfredse med deres liv.
Antonovsky forklarede fænomenet med, at de mennesker, der oplever sammenhæng i tilværelsen, finder mening og lærer at mestre livssituationer, også er dem, der psykisk og fysisk lever de bedste liv. At kunne komme overens med livets udfordringer forudsætter, at vi kan begribe og håndtere de situationer, vi sættes i, at vi kan handle og sætte retning for vores liv.
Så hvis vi gennem hverdagens aktiviteter kan træne vores livsmod og hjælpe hinanden med det i vores familier og lokale fællesskaber, kan vi også skabe rammerne for en god tilværelse, hvor glæde og livslyst er i centrum.
At tilnærme sig det gode liv er en evig jagt på noget, der aldrig helt kan fastholdes
Det gode liv handler her om at kunne engagere sig, tage initiativ og sætte noget nyt i gang; at have projekter kørende, at kunne drømme, række ud til andre og skabe forandring i handling.
Antonovskys tilgang er et fremragende afsæt for at tage fat i dit eget liv og gøre noget ved det. Et nyt år er den oplagte anledning. Men det mest interessante ved begrebet ”det gode liv” er næsten, at det aldrig kan undersøges til bunds og fuldstændigt. Det gode liv har uendelige dybder at lodde og mangfoldige måder at udfolde sig på. Eksemplerne på gode liv er legio.
At tilnærme sig det gode liv er en evig jagt på noget, der aldrig helt kan fastholdes. Alene dét forhold gør begrebet interessant og værd at beskæftige sig med.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
