SAMTYKKE // KOMMENTAR – Der er samlet et politisk flertal for at indføre samtykke-begrebet i voldtægtslovgivningen. Det betyder ikke, at der ikke vil forekomme overgreb. Det betyder heller ikke, at bevisbyrden er blevet ændret. Men det sikrer i det mindste, at den, der har oplevet overgrebet på trods af manglende samtykke, ikke skal føle skyld over ikke at have sagt fra tilstrækkeligt tydeligt. Forhåbentlig vil det også føre til ændret adfærd – og mere sex til glæde for begge parter.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når jeg definerer sex uden samtykke som voldtægt, anlægger jeg offerets synspunkt – altså den person, der i den givne situation ikke har lyst til sex eller den type sex. Det har i den sammenhæng ingen betydning, om den, der foretager overgrebet, har en anden opfattelse, f.eks. at der foreligger et implicit samtykke.
At man juridisk længe har lagt vægt på, at offeret gjorde opmærksom på, at hun (sjældnere han) ikke ønskede sex, har lagt et tungt åg af skyld oven i følelsen af at være blevet misbrugt: ”Sagde jeg ikke tydeligt nok nej? Gjorde jeg ikke tilstrækkelig modstand”?
Spørgsmålet skulle dog hellere være: ”Fik jeg tydeligt nok et ja? Var hendes reaktioner tilstrækkeligt inviterende”? Målet er at få vished for at deltagelse i akten er frivillig.
A tale of two men (and two women)
En kvinde inviterer en mand med hjem. De drikker en flaske vin. De hygger sig. De kysser. Hun inviterer ham til at overnatte, og de går i seng i samme seng – nøgne eller næsten nøgne. Altså ikke sådan at de falder om i sengen, mens de river tøjet af hinanden. De går bare i seng.
Så langt er de to historier om en mand og en kvinde ens. De er også ens så langt, at manden, der ligger i ske med kvinden, bliver inspireret af intimiteten og begynder at kæle for hendes smukke krop.
I det ene tilfælde siger kvinden bare, ”hov hov, ikke der” – og sætter en grænse, der nok gør kontakten seksuel og intim, men ikke så den fortsætter til samleje. I det andet tilfælde vækker berøringerne lyst, og hun vender sig om til dybe kys (og så videre) med ordene: ”Åh ja, du er jo kun en mand”.
Initiativ og invitation
Forførelsen fortsætter flirtens dans mellem invitation og initiativ. Det er da en invitation at invitere manden med hjem. Det er helt klart en invitation at kysse, og at lægge sig nøgen i samme seng som manden, kalder på respons – at manden tager et initiativ.
Men når optakten – vinen og kyssene – ikke fører direkte til sex, så er situationen så at sige nulstillet.
Selv om kvinden på et tidspunkt siger ”hertil og ikke længere”, så kan mandens respekt for hendes grænse netop gøre hende tryg – og åbne for mere på et senere tidspunkt
Hun ligger der, nøgen og fristende. En invitation? Ja, men manden må stadig føle sig frem fra initiativ til initiativ. Hvordan bliver det modtaget? At han selv er interesseret (og erigeret) kommer sådan set ikke sagen ved i forhold til samtykke.
Denne pingpong kommunikation – med ord eller kropssprog – fortsætter gennem hele sexakten. Vi er måske blevet enige om at dyrke sex, og om at det inkluderer penetration, men det betyder ikke nødvendigvis, at det også inkluderer anal penetration.
Hvad der siden hændte
Kæleriet og hudkontakten mellem mandens og kvindens nøgne kroppe har en seksuel dimension. Det kan nydes og stoppe der. Det kan også være forspil til andre lege. Og selv om kvinden på et tidspunkt siger ”hertil og ikke længere”, så kan mandens respekt for hendes grænse netop gøre hende tryg – og åbne for mere på et senere tidspunkt.
Ja, situation med par nummer et, hvor kvinden sagde ”hov hov”, ændrede sig i løbet af natten, hvor hun blev kælen og meget inviterende. Og igen om morgenen.
Det er som regel, men ikke altid, manden, der er motoren i forførelsen og altså initiativtageren. Han kan føle, at han lige skal prøve, om han kan bryde den ene eller den anden grænse. Det kan jo være, hun tænder helt vildt på et klask i røven, eller hvad det nu kan være.
Seksuel kommunikation
Selvfølgelig er det så kvindens ansvar at stå ved og tilkendegive sine grænser. Også midt i den hedeste elskov. Men det er samtidig mandens ansvar at sanse hendes respons. Den behøver ikke være verbal.
Er der positiv respons på det, jeg nu gør? Fint, så kan jeg måske også prøve det her
Hvis hun flytter hans hænder væk fra et punkt, hun ikke ønsker berørt, så er det ikke en invitation til at prøve igen. Det er snarere en rettelse, der sikrer, at sexen kan fortsætte inden for den tilladte, frivillige og gensidigt nydelsesfulde ramme.
Tilsvarende kan hun tilkendegive, hvad hun gerne vil have mere af. Hvis hun gerne vil fortsætte spillet med manden som initiativtager, skal hun bare gøre det som en invitation. Hun kan stønne der, hvor det er godt, og guide hånden hen til zoner, hun gerne vil have berørt. Eller hviske, ”åh, hvor er du fantasifuld”.
Det er med andre ord ”bare” et spørgsmål om at være opmærksom på din partner under sex. Er der positiv respons på det, jeg nu gør? Fint, så kan jeg måske også prøve det her.
Er der ikke en positiv respons – verbal eller nonverbal – på det, du forsøger, så tjek lige: Prøv et frækt ”mere?” Eller et henført ”åh, jeg har lyst til at lege med/forkæle/slikke din …” – og se hvad din partner svarer.
Overgreb på mænd
Det må lige indskydes, at kvinder også kan foretage overgreb på mænd. Vi hører sjældnere om det, fordi det er omgærdet af megen skam for en mand at fremstå som offer i den sammenhæng.
De eksempler, jeg kender, handler sjovt nok netop om kvinder, der har inviteret en mand til at overnatte efter en fugtig nat i byen. Måske fordi han ikke optræder som forventet (tager initiativ til sex), har manden oplevet det overgreb, at kvinden ”ragede på ham” (prøvede at fremkalde en erektion).
Hans fortælling risikerer at blive leet ud af hans kammerater. For hvilken mand siger nej til uforpligtende sex? I situationen vil manden, der er vant til at være initiativtager, givetvis føle sig usikker og underlegen, når rollerne byttes.
Magtmisbrug og samtykke
Det giver sig selv, at hvis sex foregår mellem ulige parter – altså hvor et magtforhold eller et følelsesmæssigt bånd gør det svært/umuligt at sige fra – så kan det at sige fra/gøre modstand ikke bruges til at definere et overgreb.
Der er vist ingen – psykopatologiske tilstande undtaget – der ser sig selv som voldtægtsmænd/overgribere
”Hun sagde selv ja til at ”arbejde over””, siger chefen om den unge sekretær. ”Hun havde selv lyst til det”, hævder den pædofile overgrebsmand næsten uden undtagelse.
Jeg ved, det er provokerende at bringe denne sammenligning ind i debatten om samtykke. Ikke desto mindre er den relevant.
Der er vist ingen – psykopatologiske tilstande undtaget – der ser sig selv som voldtægtsmænd/overgribere. De mænd – og kvinder – der foretager overgreb, antager, at deres partnere er indforståede med, hvad de gør. Men i den situation har vi altid ansvar for at få antagelsen bekræftet eller afkræftet.
Når vi handler, har vi ansvaret. Svigter vi det ansvar, må vi tage konsekvensen. Handler vi i sexakten uden at sikre os samtykke, er konsekvensen, at vi begår et overgreb.
Dette er en opdateret udgave af en kommentar bragt på POV International 19. oktober 2019.
Læs alle Steen Blendstrups tekster på POV her
Læs flere sexologiske artikler på Steens blog her
Topfoto: Macadam13, Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
