EUROPAS MINDRETAL #32 // KOMMENTAR – Jeg er først dansk, men lige derefter europæisk. En overbevist tilhænger af Europa, sådan har det altid været, ingen vej uden om fællesskabet. Men måske har vi glemt, at alle mennesker er født frie med ret til at stræbe efter lykke og fremgang – at demokrati, respekt for individet, samarbejde ikke er en selvfølge, skriver Lone Skov Al Awssi.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Frihed, demokrati, retsorden, dannelse, uddannelse, respekt for minoriteter og menneskerettigheder, det er de ord, som bedst beskriver mit Europa.
Vores fælles historie og de store tænkere fra Platon og Aristoteles frem til Voltaire, Adam Smith og vores egen Søren Kierkegaard. Historiske bygninger og monumenter spredt rundhåndet ud i Europas smukke byer.
Akropolis, Colosseum, Notre Dame og Tower of London. 2.000 år som verdens centrum og i ubrudt fremgang de sidste 80 år. I dag står Europa et andet sted, et farligere sted, og skal finde en ny rolle i en totalt forandret verdensorden.
Da USA’s vicepræsident Vance havde talt ved sikkerhedskonferencen i München tidligere i år, sad Europas ledere målløse tilbage. Talen var en reel opsigelse af USA’s sikkerhedspolitiske forpligtelser over for Europa.
Den dag i München døde Nato
Det fundament af sikkerhed, som de to kontinenter havde stået på, blev revet ned på et øjeblik. Nu er kravet ikke, at de europæiske lande skal øge deres bidrag til Nato, det er langt mere vidtgående, idet Vance sagde:
”Vi har i årevis fået at vide, at alt, hvad vi finansierer og støtter, er i vores fælles demokratiske værdiers navn.”
Hvorefter Vance slog fast, at USA og EU nu ikke længere har ”fælles værdier”, og at vores sikkerhed er afhængig af, at vi følger de amerikanske værdier. Vi skal med andre ord leve op til deres opfattelse af demokrati, hvis vi vil modtage beskyttelse.
Den dag i München døde Nato.
En ny og farligere tid for Europa
Doktrinen fra Artikel 5, som siger, at et angreb på et Nato-land er et angreb på alle Nato-lande, blev krøllet sammen og smidt ud. Trump og Vance har glemt, at kun én gang i Natos historie er artikel 5 blevet anvendt, og det var efter angrebet på USA den 11. september 2001.
Vi kan bebrejde Trump og det nye Amerika så meget, vi vil, tigge, bede, vise ydmyghed, men det ændrer ikke den nye virkelighed, at Europa er alene hjemme i en ny og farligere tid.
Hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor holdt vi op med at præge verden og faldt tilbage på stort set alle parametre? Afrika og Latinamerika er nu Kinas interesseområder, USA koncentrerer sig om Stillehavet, vi sakker bagud på handel, økonomi og teknologisk udvikling.
Den økonomiske vækst er stagneret, i nogle EU-lande er den endda faldet.
De sidste år har et mindretals-diktatur skubbet mange borgere ud af fornuftig dialog og debat med en lammende krænkelseskultur og wokeisme.
Brexit var en tragisk beslutning, som blev båret igennem af politisk populisme.
Den store vision om fællesskabet blev aldrig formuleret, hvorfor mange landes befolkninger, og i særdeleshed danskerne, var lunkne i deres opbakning og stemte imod vigtige forslag.
Nu skal vi have alle med, og det sker kun ved at stille krav i respektfuld dialog
Samtidig er Europa plaget af islamisme, konflikter mellem et alt for stort antal indvandrede fra Menapt-landene og de oprindelige befolkningsgrupper.
En ny undersøgelse fra SMVdanmark viser, at mens 6,6 procent af danskerne mellem 18 og 59 år er på førtidspension, så er tallet mellem 15 og 29 procent for borgere med oprindelse i lande som Afghanistan, Algeriet, Libanon, Somalia, Tyrkiet og Irak.
Det holder hverken økonomi eller sammenhængskraft til; der skal tages et opgør med parallelsamfund af hensyn til de borgere, som dyrker dem, men også af hensyn til de borgere med rødder i omtalte lande, som bidrager og gør deres pligt.
Europæiske verdensmestre i at regulere
Min mand kommer fra Irak og har altid klaret sig selv, men min nu voksne søn fortalte mig for kort tid siden, at han som barn og teenager havde følt sig stigmatiseret og ofte skamfuld på grund af sin baggrund, alene fordi så mange fra hans fars land ikke var aktive medborgere i samfundet.
Det kan der være mange grunde til: Vores velfærdssamfund er for let at udnytte, der er et andet kulturelt kvindesyn, og en del populistiske politikere opdagede, at der var stemmer i en ondsindet tone over for denne bestemte etniske gruppe. Grøfterne blev gravet meget dybe. Nu skal vi have alle med, og det sker kun ved at stille krav i respektfuld dialog.
Europa er sat uden for indflydelse som en gammel, svagelig tante, som ingen længere har forventninger til
Det kan være fristende at indtage den moderne offerrolle og give alle politikere gennem tiden hele skylden. Man ser skyldfølelsen, når de i medierne erkender deres naivitet, men det er for let, vi har alle været naive.
Når jeg tænker tilbage, så har vi, vælgerne, ved alle Folketingsvalg krævet mere velfærd, lavere pensionsalder, bedre liv. Husk alle de valgkampe, som handlede om mere tryghed i en grad, så det til sidst var kvalmende.
Vi vendte blikket indad og ikke udad.
Vi havde for travlt med at bygge et kæmpe politisk system med enorme mængder af regler, love og bureaukrati, der til sidst gjorde os blinde for virkeligheden derude i den store verden.
Vi blev verdensmestre i at regulere i stedet for at innovere. Europa er sat uden for indflydelse som en gammel, svagelig tante, som ingen længere har forventninger til.
Forkælelsens tid er forbi, og med USA på vej ind i dybt autokrati håber jeg, at alvoren går op for borgerne i Europa. Det er jeg nødt til at tro på. Løsningerne er ikke enkle og hurtige. Slet ikke, men de findes.
Politikerne taler om fælles gæld, regelsanering, stærkere udenrigsrepræsentation, måske en fælles EU-hær eller i alle tilfælde koordinering ved indkøb af våben og en massiv styrkelse af Natos europæiske del, styr på ydre grænser for at undgå nationalkonservatisme. De har mange opgaver, politikerne, som de kan ikke klare alene.
Lad os gå ud af vores ekkokamre og mødes på civilsamfundets fællesplatforme i forståelse af, at vi kan have forskellige holdninger, men fakta er fakta
Vi må alle træde frem og stå op for vores fælles værdier, forstå den kultur, tidligere generationer har skabt med flid, idéer og hårdt arbejde. Demokrati, respekt for individet, samarbejde.
Idéen om, at alle mennesker er født frie med ret til at stræbe efter lykke og fremgang.
Måske har vi glemt, at det ikke er en selvfølge.
Det begynder med en selv, derefter i familierne, opdragelsen, skolerne, på arbejdspladserne, i foreningerne og i samtalerne.
Lad os gå ud af vores ekkokamre og mødes på civilsamfundets fællesplatforme i forståelse af, at vi kan have forskellige holdninger, men fakta er fakta. Tal for fællesskabet og bliv aldrig magtesløs. Den tid, vi står foran, kræver hver enkelt borgers styrke, engagement og handlekraft.
Jeg tror på det. Fordi der er så meget på spil med hensyn til vores sikkerhed og økonomiske fremtid. Vi bliver modige og handlekraftige i kriser, sådan er vores historie. Der er en anden tone i Europa og den lyder stærkere dag for dag.
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme og ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvorvidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel af 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Kom til Folkemøde!
Også i år deltager POV med en stand på årets folkemøde på Bornholm, som finder sted fra torsdag den 12. til lørdag den 14. juni.
I direkte forlængelse af forårets store tema om Europas mindretal i en tid med radikalisering og polarisering har vi hele to spændende paneler:
Torsdag 12. juni 12.00 : Er Europas demokrati stadig for alle – også dem på kanten? I en tid hvor både minoriteter og menneskerettigheder er under pres globalt, spørger vi, om Europa stadig kan kalde sig en bastion for demokrati og inklusion.
Fredag 13. juni 10.00 : Kan EU forsvare de vestlige liberale værdier? Siden 2. verdenskrig har den liberale verdensorden, respekt for grænser, menneskerettigheder, retsstat, mangfoldighed være indbegrebet af de såkaldt ’vestlige liberale værdier’, som amerikanerne ikke bare inkarnerede, men også stod op for. Nu hvor Trump-administrationen har tjekket ud af det hele og oven i købet cozyer op med russerne og populistiske bevægelser på den yderste højrefløj i Europa, kan (og vil) EU så overtage rollen? Og hvad er det egentlig USA siger farvel til ved at opgive det liberale projekt?
Kom og deltag i en levende debat om, hvordan vi sikrer, at flertallet ikke overskygger mangfoldigheden. Og naturligvis foregår der en masse andre interessante ting på POV’s stand – så du er hermed inviteret!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og