EU’S ØSTUDVIDELSE #6 // TEMA – En række lande på Balkan samt Georgien, Moldova og Ukraine er kandidater til EU-medlemskab. Navnlig i lyset af krigen i Ukraine vil håndteringen af den næste EU-udvidelse være afgørende for udviklingen af det europæiske fællesskab de næste årtier. Morten Kvistgaard tager i denne serie den store rundtur og lodder stemningen i de enkelte kandidatlande.
Moldova erklærede uafhængighed fra Sovjet den 27. august 1991. Selvstændigheden udløste to territoriale konflikter, der stadig består, og som er determinerende for Moldovas muligheder i EU.
Den ene er om udbryderrepublikken Transnistrien, der udgør 12 % af Moldovas territorium, 13 % af befolkningen og ligger på den østlige side af Dniester-floden over mod Ukraine. Et etnisk russisk flertal modsatte sig med væbnet magt løsrivelsen fra Sovjet i 1991.
Russiske styrker intervenerede på oprørernes side og fremtvang en våbenstilstand i 1992. Siden har regionen været en de facto uafhængig stat og er hjemsted for 1.500 russiske soldater.
Det andet problem er Gagausien, der ligger i det sydlige Moldova. Området omfatter fem % af Moldovas areal og bebos af fire % af befolkningen. Gagauserne er et kristent, tyrkisktalende folk, der flyttede til regionen for 200 år siden støttet af Rusland med jord og skattelettelser.
Moldovas regering forventer at afslutte forhandlingerne i 2028 med medlemskab i 2030.
Efter mislykkede ensidige uafhængighedserklæringer i 1989 og 1990 indgik gagauserne i 1994 en selvstyreaftale med Chisinau under Moldovas suverænitet. Gagauserne er skabt af russisk imperialisme, russificeret under sovjettiden, og føler sig nu fanget af et EU-projekt med et sprog og en kulturel identitet, de ikke deler.
Russernes vedvarende evne til at mobilisere Gagausien politisk hviler på denne fortælling og skaber i dag store demokratiske legitimitetsproblemer for centralregeringen.
Perioden 1994 til 2001 var præget af politisk ustabilitet og tætte bånd til Moskva. Økonomien kollapsede, og netop på ruinerne fra sovjettiden vandt kommunistpartiet under Vladimir Voronin overraskende valget i 2001 og igen i 2005.
Voronin havde tætte relationer til Rusland, men forsøgte alligevel EU-tilnærmelse, og han afviste i 2003 i sidste øjeblik en russisk plan, der ville have givet Transnistrien vetoret i en føderal moldovisk stat, og cementeret russisk militær tilstedeværelse.
Putin var angiveligt på vej til Moldova for at overvære underskrivelsen af aftalen, da Voronin aflyste efter pres fra både vestlig side og fra tusindtallige demonstranter i gaderne. Putin blev rasende og har aldrig tilgivet hverken Voronin eller Moldova.
Perioden fra 2009 til 2014 var politisk kaotisk med store folkelige demonstrationer og ustabile flertal, og der skulle et eksternt chok til at skubbe den politiske udvikling: Rusland annekterede Krim.
Det ændrede den regionale geopolitiske kontekst, og som en reaktion underskrev den liberal-demokratiske regering Moldovas associerings- og frihandelsaftale med EU. Rusland indførte handelssanktioner mod Moldovas vigtigste landbrugsprodukter. Samtidig holdt Gagausien en ulovlig folkeafstemning, hvor 98 % stemte for tilknytning til en russisk toldunion frem for EU, for at undgå Ruslands blokade. Afstemningen sendte et klart signal til regeringen om befolkningens splittelse.
I 2020 vandt Maia Sandu og Partiet for Handling og Solidaritet (PAS) præsidentvalget og siden parlamentsvalget i 2021 med absolutte flertal. Moldova fik sit første pro-europæiske lederskab.
Moldovas vej mod EU
Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 skubbede igen til Moldova. Landet modtog hundredtusindvis af ukrainske flygtninge, og med en helt konkret trussel fra Rusland i ryggen i Transnistrien ansøgte Moldova den 3. marts om kandidatstatus.
Moldova fik kandidatstatus i juni sammen med Ukraine og åbnede forhandlingerne allerede året efter. I oktober 2024 vedtog en folkeafstemning at indskrive EU-tiltrædelse som mål i forfatningen, samtidig med at Maia Sandu genvandt præsidentposten.
Resultatet var snævert, hvor 50,46 % stemte ja. Valget var præget af massiv russisk indblanding, herunder stemmekøb og misinformation. Der var ingen afstemning i Transnistrien, og i Gagausien stemte 95 % imod forfatningsændringen efter massiv russisk propaganda.
Den 28. september 2025 afholdt Moldova parlamentsvalg. Sandus pro-europæiske parti PAS fik 50,2 % af stemmerne og dermed absolut flertal, igen trods massiv russisk indblanding. Den efterfølgende regering fik en klar pro-EU-profil.
Kommissionsformand von der Leyen hilste resultatet velkommen som en stemme for Europa, demokrati og frihed. Men begge afstemninger viste, hvor skrøbelig både den parlamentariske situation og EU-orienteringen er i befolkningen.
Der er en rød tråd i denne fortælling. Hvert afgørende fremskridt mod EU er sket som reaktion på en krise: Afvisningen af den russiske Transnistrien-plan i 2003, Krim-annekteringen i 2014, og Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Moldova har valgt Europa som en nødvendighed. Det forklarer, hvorfor opbakningen stadig er skrøbelig.
I november 2025 udgav Kommissionen sin seneste fremskridtsrapport for Moldova, hvor årets forbedringer gennemgås. Samlet viser rapporten, at Moldova stadig er et stykke vej fra fuld forberedelse.
Landet har indtil videre opnået en moderat forberedelse og en score på 44 %, hvor 100 % er fuldt forberedt. Fra 2024 til 2025 er forberedelsen styrket med en score på 70 ud af 100. Altså en betragtelig forbedring på et år, og det største fremskridt af alle kandidatlande. Moldovas regering forventer at afslutte forhandlingerne i 2028 med medlemskab i 2030.
Men hvad med de to territorielle udfordringer? Kan de løses? Kommissionens officielle stillingtagen til Transnistrien-problemet fremgår af 2025-rapportens indledende kontekstafsnit:
“EU forbliver fuldt forpligtet i forhold til Moldovas territorielle integritet og til en fredelig løsning på konflikten, baseret på suverænitet og territorial integritet for Moldova inden for sine internationalt anerkendte grænser. EU’s aftaler gælder for hele Moldovas territorium.”
Det er ét afsnit og en erklæring uden virkemidler til at løse problemet. Det skal indskydes, at ingen af mine opgaver for landbrugsministeriet i Moldova har omfattet Transnistrien, på trods af at EU’s landbrugspolitik efter bogen skal dække hele territoriet.
Gagausien nævnes én gang i rapporten med henvisning til et teknisk-administrativt spørgsmål, men ikke som et strukturelt problem for tilnærmelsesprocessen.
Den langt mere alvorlige dimension, nemlig at vælgerne i Gagausien stemte imod EU, og at regionen fungerer som et indgangssted for russisk indflydelse, er fraværende.
Resultatet er hult: Moldova roses for at have gjort den største fremgang af alle kandidatlande. Men det er ikke hele Moldova. Det er Moldova minus 12 % af territoriet i Transnistrien og minus fire % i en autonom region, der afviser EU-projektet.
Kommissionen er naturligvis ikke uvidende om de geopolitiske udfordringer. Lad mig se på, hvordan de håndteres i EU’s udvidelsesstrategi.
Moldova og EU’s udvidelsesstrategi
EU’s udvidelsesstrategi hviler på tre søjler. Den første er fred og sikkerhed. Den anden er økonomisk vækst og velstand, mens den tredje er opbygningen af demokratiske institutioner, retsstat og sikring af frihed for den enkelte i henhold til EU’s værdigrundlag.
Fred og sikkerhed
Moldova udtrykker fuld politisk opbakning til EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder til alle restriktioner mod Rusland. Det er et kerneområde for EU, hvor Moldova er godt forberedt med en score på 80 ud af 100 og med et godt fremskridt fra 2024.
Moldova deltager fortsat i EU’s krisestyringsmissioner og operationer inden for rammerne af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og er det første land, der har underskrevet et sikkerheds- og forsvarspartnerskab med EU. EU’s partnerskabsmission i Moldova yder afgørende støtte til moldoviske institutioner på sikkerhedsområdet for at opbygge modstandsdygtighed over for cyber-angreb og hybride trusler. Den Europæiske Fredsfacilitet har støttet moderniseringen af Moldovas væbnede styrker med næsten 200 mio. euro i perioden 2021 til 2025.
Moldova er entydigt interessant for EU og betragtes som buffer mod russisk indflydelse i Sortehavsregionen i kraft af den strategiske placering mellem Ukraine og Rumænien. Herigennem forhindrer Moldova direkte russisk indflydelse på EU’s grænser via Transnistrien, der betragtes som en permanent sikkerhedsrisiko med de 1.500 russiske tropper.
Det vurderes fra Bruxelles, at EU-medlemskab vil mindske Ruslands evne til at destabilisere regionen. Sammen med Ukraine er Moldova alt i alt og mere end noget andet en kritisk del af EU’s østlige sikkerhedsarkitektur.
Økonomisk vækst og velstand
Den anden søjle i EU’s strategi er om økonomi. Det er uomtvisteligt, at EU-medlemskab bidrager til vækst og velstand. EU kan derfor stimulere den økonomiske udvikling i Moldova gennem adgang til det indre marked for kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser. Men medlemskabet giver naturligvis også adgang til struktur- og landbrugsfondene, og det kan tiltrække udenlandske investeringer. Landets potentialer inden for landbrug kan udnyttes bedre med EU-støtte, og samtidig vil levevilkårene forbedres for borgerne.
EU er i dag afgørende for, at Moldovas reformproces drives frem med økonomisk og teknisk assistance. Siden 2021 har Moldova modtaget 1.200 mio. euro fra EU til kapacitetsopbygning, så landets lovgivning kommer i overensstemmelse med EU’s regler. EU har også investeret 1.700 mio. euro sammen med internationale investorer i infrastrukturprojekter. Hertil kommer udsigten frem mod 2027 til yderligere 1.900 mio. euro i subsidier og lån under den nye Reform- og Vækstfacilitet. Midlerne er betinget af fremskridt inden for erhvervsrelaterede politikområder og indenfor grundlæggende rettigheder og retsstat. Reform- og vækstpakken styrker tiltrædelsesprocessen, og afventer ikke fuldt medlemskab.
Moldova
Areal: 33.843 km² (DK: 43.000 km²)
Geografisk placering: I det østlige Europa med Rumænien som nabo mod vest og Ukraine mod nord, øst og syd
Økonomi: 6.800 euro i BNP/indbygger (2025) mod 30.000 euro i EU27 og 68.000 euro i DK
Befolkning: 2,8 millioner (inkl. Transnistrien)
Politisk ledelse: Præsident Maia Sandu, Partiet for Handling og Solidaritet
EU’s økonomiske støtte til Moldova: 1.200 mio. euro fra 2021 til 2025 i subsidier, 1.700 mio. euro i infrastrukturprojekter og 1.900 mio. euro i udsigt under EU’s Reform- og Vækstfacilitet fra 2025 til 2027
En ny roaming-ordning trådte i kraft den 1. januar 2026, så borgerne i Moldova kan ringe og bruge mobildata i EU uden ekstra omkostninger. Sammen med SEPA-tilslutningen om hurtig og omkostningsfri internationale pengeoverførsler fra oktober 2025 giver det håndgribelige fordele og fremmer den gradvise integration i EU’s indre marked og det finansielle system allerede før medlemskab til gavn for investeringer og handel.
Men det er energisamarbejdet, der tæller rent økonomisk. I januar 2025 ophørte transit af russisk gas gennem ukrainsk territorium. Det udløste en energikrise for både Moldova og Transnistrien. Kraftværket i Transnistrien, der normalt leverer energi til hele landet, skiftede til kul og leverede nu udelukkende energi til forbrugere i Transnistrien, mens Moldova blev tvunget til at importere dyrere elektricitet fra Rumænien. Som reaktion på energikrisen og de forbundne prisstigninger er EU og Moldova blevet enige om en strategi, der skal gøre en ende på Moldovas afhængighed af russisk energi og integrere Moldova i EU’s energimarked. Strategien indeholdt også en akut varmecheck til mere end 700.000 husstande i Moldova.
Medlemskab af EU er også vigtigt af økonomiske grunde og genererer en ekstra vækst i indkomst per indbygger. De nye medlemslande af EU har i gennemsnit opnået en højere vækst i indkomst på 1,5 % per år siden 2005, end hvis de ikke var blevet medlemmer. Gælder det for Moldova, øges den årlige vækst med 1,5 % til 2,0 %.
I 2025 var bruttonationalproduktet 19 mia. euro. Medlemskab vil generere 400 mio. euro om året. Det svarer til 150 euro per borger. Med en indkomst per indbygger på 6800 euro er det ikke meget, men der er mere i sigte: adgang til EU’s struktur- og landbrugsfonde, adgang til EU’s indre marked og tilstrømning af direkte udenlandske investeringer. Disse gevinster skønnes at være fire til fem gange højere. Dermed bliver indkomstforøgelsen ved EU-medlemskab på mellem 600 og 700 euro, eller op mod 10 % af indkomsten per indbygger.
Den økonomiske vækst kan også afhjælpe emigrationsudfordringen. I 2005 var der 3,4 mio. indbyggere i Moldova. I 2024 var tallet faldet til 2,8 mio. og det anslås, at op mod 2 millioner moldovere arbejder og bor i udlandet. Kan Moldova tilbyde sine unge attraktive vilkår, kan emigrationen reduceres på trods af, at EU-tilnærmelsen rent faktisk gør emigration nemmere.
Den demokratiske proces
Verdensbankens indikator for good governance Voice & Accountability belyser befolkningens vurdering af regeringens inddragelse af civilsamfundet i den politiske beslutningsproces (Voice), og af institutionernes troværdig og ansvarlighed (Accountability).
I 2024 havde Moldova opnået en score på 62 ud af 100, mens EU27 scorede 77. Udgangspunktet i 1996 var en score på 54, hvilket er relativt højt for en tidligere sovjetstat i de første overgangsår, men skyldes at Moldova afholdt flerpartivalg tidligt og ikke havde den samme autoritære konsolidering som mange nabolande.
Faldet til en score på 49 i 2005 hænger sammen med Vladimir Voronins kommunistiske styre, hvor han vandt absolut flertal både i 2001 og 2005. Pressefriheden blev indsnævret og den politiske pluralisme fungerede reelt inden for snævrere rammer. Springet til en score på 62 i 2024 er det mest markante og afspejler Maia Sandus valgsejr i 2020, PAS-partiets parlamentariske flertal fra 2021, EU-kandidatstatus i juni 2022 og åbningen af tiltrædelsesforhandlinger i juni 2024. Der er tale om en reel demokratisk mobilisering understøttet af, at vælgerne eksplicit har stemt på en reformdagsorden med EU-perspektiv, endskønt med et snævert flertal.
Retsvæsenet
En anden af Verdensbankens indikatorer er Rule of Law (retsvæsen). Det er den mest problematiske indikator. Moldova starter faktisk over medianen på RoL i 1996 med en score på 56, falder til 52 under Voronin, og ender i 2024 på beskedne 54.
Det er en nettotilbagegang på 2 point over 28 år. Kontrasten til V&A med en stigning på 8 point er slående: Den demokratiske legitimitet og den borgerretlige ansvarlighed er forbedret markant, mens den faktiske retsstat næsten ikke har rykket sig. Retssystemet fungerer endnu blot på et middel niveau med en score på 54. En del af forklaringen er, at det tager lang tid at ændre kulturen i retsvæsenet, uddanne dommere, rense anklagemyndigheder og bryde de klientelistiske netværk, der præger retsvæsenet. Processen er i gang, men indikatoren fanger sandsynligvis kun de allerførste effekter.
Korruption
Korruptionskontrollen (CoC) er Moldovas mest dramatiske indikator. Faldet fra 45 i 1996 til 29 i 2005 er markant og større end for noget andet kandidatland. Perioden 1996-2005 var først præget af politisk kaos i slutningen af 1990’erne og derefter af en systematisk state capture under Voronin.
Men det absolutte lavpunkt kom egentlig efter 2005 med demonstrationer, mishandlinger af modstandere, kontrol over domstole, anklagemyndighed, medier og parlament på tværs af skiftende regeringskoalitioner. Genopretningen til 42 i 2024 er ufuldstændig, og Moldova er endnu ikke tilbage på 1996-niveauet. Sandu-regeringen har iværksat screening af dommere og anklagere med EU-støtte. Men en score på 42 ud af 100 understreger, at korruptionsbekæmpelse er lettere at erklære end at gennemføre.
Moldova er det land, hvor jeg mest direkte er stødt ind i korruptionssvøben. Et eksempel: Jeg afviste tilbud om en økonomisk gevinst ved at indgå i et overbudgetteret projekt mod returkommission til embedsmænd, og fik som konsekvens reduceret mit honorar på mit hovedprojekt på falske anklager. Hvor endte mit honorar? Man kan selv gætte.
Vejen frem: Heling af de territoriale sår
Kommissionen erklærer, at Moldova er på vej til at afslutte forhandlingerne senest i 2028. Der er dog store udfordringer: retsvæsenet er fortsat kun på et lavt forberedelsesniveau; korruptionsbekæmpelsen kræver styrket indsats; administrativ kapacitet er begrænset; og Moldovas manglende kontrol over sit territorium skal håndteres juridisk og politisk i EU, og det kan forsinke tiltrædelsesprocessen.
Hertil kommer de to territoriale konflikter, der repræsenterer forskellige problemer i EU’s tilnærmelseslogik. Transnistrien er et suverænitetsproblem. EU-ambassadøren til Moldova sagde i slutningen af 2025, at Bruxelles ikke vil opdele Moldovas EU-integration i to faser, hvor Transnistriens reintegration udsættes.
EU’s acquis forudsætter fuld statskontrol over territoriet og kræver en politisk løsning, som igen kræver Ruslands medvirken eller tilbagetrækning. Er der anvisninger på, hvordan det skal ske? Nej, langt fra.
Gagausien er et demokratisk legitimitetsproblem. Regionen er moldovisk, men fungerer som intern opposition til EU-projektet og som et russisk politisk laboratorium for destabilisering, hvor en del af landets befolkning systematisk mobiliseres imod selve processen.
Rusland fordrejede de demokratiske processer med 200 mio. euro i 2024, og den moldoviske regering har ikke formuleret et klart program for Gagausien. Ligger der en løsning lige for her? Nej, overhovedet ikke.
Ingen EU-kandidat har tilsluttet sig unionen med en uløst militær konflikt på sit territorium. Og et Moldova under aktivt hybridangreb med misinformation, cybersabotage og fortsatte destabiliseringsforsøg er en sårbar nation.
Det er kernen i udfordringerne for Moldova: Staten, der forhandler i Bruxelles, er én ting, og det territoriale og politiske landskab, disse forhandlinger skal omsættes til, er en anden ting. Kan de udfordringer løses frem til 2030? Nej. Det er ikke realistisk.
Moldova fremhæves som et foregangsland, fordi den sikkerhedspolitiske nødvendighed af Moldova for russisk opdæmning i regionen vejer tungere hos EU end andre målsætninger. Og det er risikabelt både sikkerhedspolitisk og internt i EU.
Et Moldova uden styr på sin territoriale integritet, retsstat og korruption og med beskeden demokratisk legitimitet vil give mere negativ centrifugal energi til et presset EU, hvor der er brug for mere sammenhængskraft, mere positiv centripetal energi, så EU’s kerneværdier styrkes.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og