
POV SPORT // KOMMENTAR – Novak Djokovic har ikke fået sine stik i armen, men har til gengæld skudt sig selv i foden inden sin afrejse til Australian Open. Og det er ene og alene hans egen fejl, selvom de australske myndigheder har fjumret rundt i hans visum-ansøgning.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Først og fremmest er det en regulær skandale, at den sag fik lov til at udvikle sig, som den har gjort. Og angiveligt fortsætter. Men dog med et lønligt og begrundet håb om, Novak Djokovic ikke får lov til at stille op i årets første grand slam, Australian Open.
Vi vil gerne se de bedste spillere i de store turneringer, og jeg havde også gerne set, at vi kan få hul på den der 20-20-20-stilling mellem Djokovic, Rafael Nadal og Roger Federer. Sidstnævnte er ude med en knæskæde, Nadal har været on fire i en opvarmningsturnering i Melbourne, så duellen mellem netop ham og Djokovic ville have slået ud i lys lue allerede i januar.
Minister trådte i karakter
Nu kommer det sandsynligvis ikke til at ske, fordi Novak Djokovic endnu engang har fået afvist sit visum til indrejse i Australien. Denne gang af selveste immigrationsministeren Alex Hawke, og på trods af alle de fejl og misfortolkninger, der har været undervejs, er det den rigtige beslutning.
Selvfølgelig har Djokovic endnu engang, som man siger på engelsk ”lawyered up”, eller bevæbnet sig mig advokater i et forsøg på at få omgjort beslutningen. Mest fordi han kan. Eller fordi han har råd til det. Der er allerede en lille håndfuld spillere, der af samme grund som Djokovic har fået besked på at vende snuden hjemover, fordi de ikke er vaccineret mod Covid-19. Og det skal man være for at rejse ind i Australien – to gange, og det kunne Novak Djokovic i sagens natur også bare have sørget for.
Hmmm…
Ikke at han er prædikerende antivaxer, så har hans modvilje mod covidvaccinerer alligevel og efterhånden taget sig ud som en demonstrativ adfærd, at han også må finde i øgenavnet Novax Jocovid. Og han har også på et tidspunkt udtalt sig således ifølge Jyllands-Posten:
“Jeg har set mennesker, og jeg kender selv nogle, som igennem en energioverførsel, som skabes med bønners kraft og styrken af taknemmelighed, har formået at forvandle det mest giftige mad og lave det mest forurenede vand om til helende vand.»Vand reagerer, og det har videnskabsfolk bevist, at molekylerne i vandet reagerer på vores følelser, og hvad der bliver sagt.”
Hmmm…
Det kan nok være, at der har været misforståelser begge veje, at turneringsledelsen eller Tennis Australia har ladet Djokovic forstå, at han kunne få en såkaldt medical excemption, (en slags medicinsk undtagelse), som vi først ikke blev delagtiggjort i, hvad gik ud på. Senere kom det frem, at det var fordi han havde været smittet for nylig, den 16. december, i en PCR-test.
At han så både den dag og i dagene derpå stillede op til offentlige begivenheder hjemme i Serbien med masser af folk omkring sig uden et mundbind
At han så både den dag og i dagene derpå stillede op til offentlige begivenheder hjemme i Serbien med masser af folk omkring sig uden et mundbind, er helt ude i skoven, men som hans mor har ladet forstå, er det ikke sikkert, han har vidst, at han var smittet. Måske nogle skulle have fortalt ham det?
I øvrigt er det ikke lovformelig grund for udlændinge at rejse ind i Australien med begrundelsen, at de for nylig har været smittet. Og så nytter det jo ikke noget, at man i retssystemet anfægter det faktum, og opfører sig som herremænd og ridefogeder og kalder systemet for et diktatur og diskriminerende, og hvad Novak Djokovic og hans entourage af familie og hangarounds ellers har været ude at proklamere i medierne.
Lov følge eller land fly
I den del af verden er den slags regler først og fremmest bygget på demokratiske beslutninger, og der gælder nogenlunde samme sætninger, som i øvrige vestlige demokratier, hvor vi godt kunne skifte skik ud med lov: ”Lov følge eller land fly”.
En anden ting, som Djokovic-følget ser ud til at have forbrudt sig imod, synes at være de rejsebestemmelser, man fra australsk side har sat op for at få lov til at rejse ind i landet. De indebærer blandt andet, at man ikke har rejst andre steder hen i verden fra sin bopæl i 14 dage inden afrejse til Australien, og ifølge Novak Djokovic’ egne sociale medier har han blandt andet omkring Nytår været i Marbella i Spanien at træne, mens han i julen var hjemme i Serbien, og han landede i Australien den 5. januar.
Sådan set udefra skulle der ikke være ret mange andre begrundelser for Novak Djokovic’ deltagelse i Australian Open end eventuel Enevældig Tenniskonge af Verden. Men det er vist en ret så ubeskyttet titel uden deciderede magtbeføjelser.
Jeg havde da gerne set tingene afgjort på banen mellem førsteseedede Novak Djokovic og Rafael Nadal
Han ligger, som han redt. Som salig Mohammed Ali sagde: ”Float like af butterfly, sting like i bee.” Djokovic bevæger sig ofte som en sommerfugl på banen, men mangler stikkene den modsatte vej. To styks i overarmen.
Nadal ser sit snit
Jeg havde da gerne set tingene afgjort på banen i Australian Open mellem førsteseedede Novak Djokovic og Rafael Nadal. Og nu øjner Nadal alletiders mulighed for 21-20-20, selvom han kun har vundet Australian én gang i karrieren. Men så venter Roland Garros til foråret, og den har vundet siden Christian d. IV’s tid bortset fra sidste år hvor Djokovic kom i vejen. Federer er fyldt 40, så nok ikke flere grand slams til ham.
Mon ikke Novak ender i en jetflyver hjemover. Eller som vi kalder ham her i huset på dansk med dobbeltkonfekt: Joke og vits. Djokovic…
Og husk at like og følge POV Sports nye Facebookside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her