BØGER // ANMELDELSE – Farvel til Toga-logen er både en god analyse af lobbyismens professionalisering og en melankolsk fortælling om en politisk kultur i opløsning. Johannes Bøggild og Jan Juul Christensen beskriver overgangen fra relationel værtshuspolitik til strategisk public affairs med et fint blik for de sociale strukturer bag moderne magt, mener Kresten Schultz Jørgensen.
Der er noget næsten romanagtigt over den verden, som Farvel til Toga-logen beskriver – og som bogen samtidig tager afsked med.
Ikke fordi den er nostalgisk i banal forstand. Ikke fordi forfatterne romantiserer de røgfyldte værtshuse, de natlige forhandlinger eller de politiske drikkeviser. Men fordi man under læsningen mærker, at de ved, at noget særligt fandtes dér. Noget, der ikke bare kan erstattes af stakeholder mapping, governance-strukturer og advocacy planning.
Det er bogens egentlige styrke.
På overfladen er Johannes P. Bøggilds og Jan Juul Christensens bog en historie om lobbyismens professionalisering i Danmark. Om hvordan politisk interessevaretagelse er flyttet fra personlige netværk og halvlukkede loger ind på direktionsgangene i store virksomheder og organisationer. Fra Toga til CBS, som deres hovedmetafor lyder.
Men under den fortælling ligger en anden og mere interessant historie: Historien om opløsningen af den gamle politiske kultur i Danmark.
Måske er det også derfor, bogens titel i sidste ende får en mere melankolsk klang, end forfatterne selv helt tilsigtede
For Toga er i bogen mere end det berømte værtshus i Søren Kirkestræde i indre by. Det er et politisk habitat. Et socialt kredsløb. En overgangszone mellem ungdomspolitik, embedsværk, presse, organisationer og senere rådgiverbranche.
En institution i den gamle københavnske politiske kultur, hvor relationer blev etableret gennem årtiers fælles slagsmål, druk, ideologiske fejder, drikkeviser og personligt kendskab.
Derfor bliver Johannes Lund Petersen – kaldet Toga-Johs – bogens mest interessante figur. Cand.polit.’en, embedsmanden og værtshusholderen, der forlod ministerierne og gjorde Toga Vinstue til et særligt fristed i den politiske offentlighed. Et sted, hvor unge politikere lærte hinanden at kende, før de blev ministre, spindoktorer, lobbyister og topembedsmænd.
Forfatterne beskriver ham med tydelig varme. Og man forstår hvorfor, Toga-Johs fremstår som en type, der næsten er forsvundet fra moderne dansk politik: dannet uden at være elitær, politisk uden at være taktisk hele tiden, loyal mod samtalen mere end mod positionerne. En vært med både pædagogisk sans og social autoritet. Halv mentor, halv bartender, halv uofficiel institutionsbygger.
Den slags personer findes næsten ikke længere. Og det er måske præcis derfor, bogen bliver mere interessant, end forfatterne selv helt synes at forstå.
For officielt er deres projekt jo at rehabilitere moderne public affairs. De vil gøre op med forestillingen om lobbyisme som mørkekammeraktivitet og forklare, at moderne interessevaretagelse i virkeligheden er blevet en legitim, professionel og nødvendig del af et komplekst demokrati.
Toga-verdenen var ikke uskyldig. Der var magt, intriger, adgangsprivilegier, skjulte hierarkier og tvivlsomme handler også dengang. Men relationerne var ofte tykkere end funktionerne
De argumenterer overbevisende for, at politikere og embedsværk i dag er afhængige af input, analyser og viden fra virksomheder og organisationer. At lovgivning er blevet så teknisk, international og kompleks, at det politiske system ikke længere kan fungere isoleret.
Det har de naturligvis ret i. Når partiernes medlemstal kollapser, når EU-lovgivning gennemtrænger nationale beslutninger, og når politik konstant accelererer under medietryk, opstår der et vakuum mellem samfund og stat. Public affairs-industrien er i høj grad vokset frem for at udfylde dette tomrum.
Også dér er bogen virkelig god: Når den beskriver public affairs som symptom på et nyt politisk økosystem snarere end blot som en branche.
Forfatterne forstår intuitivt, at det ikke bare handler om lobbyisme. Det handler om, hvordan politik overhovedet produceres i moderne samfund.
Det gamle partisamfund er væk. De brede folkelige medlemsorganisationer er skrumpet dramatisk. Socialdemokratiet og Venstre er reduceret fra massebevægelser til relativt små professionelle organisationer. Til gengæld er analyseafdelinger, tænketanke, rådgiverbureauer, interesseorganisationer og public affairs-funktioner eksploderet i størrelse og betydning.
Politikken er ikke blevet mindre vigtig. Den er blevet mere infrastrukturel.
Dét er bogens stærkeste diagnose, og her rammer Toga-versus-CBS-metaforen noget vigtigt: Overgangen fra den intuitive, personbårne og relationelle politik til den systematiske og professionaliserede påvirkning. Fra øl og Von Oosten til stakeholder-analyser. Fra partibog til PowerPoint.
Bogen er i disse kapitler et seriøst forsøg på at formulere et moderne fagligt vokabular for public affairs-branchen. Bøggild og Christensen opstiller syv centrale færdigheder – regulatorisk, retorisk, analytisk, alliance- og procesfærdighed blandt andre – som tilsammen beskriver professionaliseringen.
Der er ikke tale om egentlige teoretiske nybrud. Meget vil være velkendt for folk omkring Christiansborg og de store organisationer. Men bogen lykkes med at samle de seneste årtiers politiske håndværk i et sammenhængende sprog med masser af begreber og cases. Fra framing som retorisk disciplin. Støjbergs “jernmarker” og Tesfayes PDO (børn der er “pissedårligt opdragede”) til PAK-modellen for politik, analyse og kommunikation.
Toga-verdenen var ikke uskyldig
Prisen for denne professionalisering? Ja, det er noget overfladisk og mere distanceret. I dag er politikudviklingen blevet mere professionel. Men også mere transient.
Forfatterne er naturligvis klar over denne indbyggede dobbelthed. Toga-verdenen var ikke uskyldig. Der var magt, intriger, adgangsprivilegier, skjulte hierarkier og tvivlsomme handler også dengang. Men relationerne var ofte tykkere end funktionerne. Folk kendte hinanden, før de repræsenterede interesser professionelt. Der fandtes sociale bånd på tværs af partier, generationer og positioner.
Mange af bogens bipersoner illustrerer netop denne overgangstype: unge fløjkrigere fra især Konservativ Ungdom, senere rådgivere, bureaufolk og public affairs-professionelle. Mennesker formet af ideologi, men også af kampteknik, netværk og organisatorisk intelligens. Personer som Lars Poulsen, Bo Friis, Svend Gunbak, Erik Skov Pedersen og de mange andre, der bevægede sig fra ungdomspolitik og partiapparater ind i den gryende rådgiverindustri.
Det er et stærkt galleri, fordi det også fortæller historien om en generation, der opdagede, at politisk kapital kunne omsættes uden for partierne.
Og her bliver Farvel til Toga-logen næsten en fortælling om professionaliseringens sociologi:
Hvordan den politiske klasse langsomt løsrev sig fra partierne og genopstod som rådgiverklasse.
Det er faktisk en vigtig historie. Og en historie, der endnu ikke er fortalt særlig godt i Danmark. Derfor er bogen i realiteten mere interessant som tidsbillede end som branchebog.
Den fungerer allerbedst, når den glemmer at legitimere sig selv og i stedet blot beskriver den transformation, forfatterne selv har været en del af: Hvordan dansk politik bevægede sig fra bevægelse til maskinrum. Fra medlemsdemokrati til påvirkningsøkosystem. Fra forsamlingshus til strategisk stakeholder management.
Måske er det også derfor, bogens titel i sidste ende får en mere melankolsk klang, end forfatterne selv helt tilsigtede. “Farvel til Toga-logen” lyder først som en triumf for moderniteten. Men den er også et farvel til en politisk kultur, hvor mennesker stadig mødtes uden fuldt ud at vide, hvilken position de senere skulle bruge hinanden til. En melankolsk sidste nat med kliken.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og