POLITIK // ANALYSE – Statsminister Mette Frederiksen har markeret sig med en stram retorik over for ikke-vestlig indvandring og asylansøgere, siden hun blev formand for Socialdemokratiet. Men trods ambitionerne om at bremse tilstrømningen er antallet af indvandrere fra MENAPT-landene næsten fordoblet siden 2019. Størstedelen kommer for at arbejde – men kriminalitet og sociale følgevirkninger skaber voksende modstand.
I dag kommer der 84 procent flere indvandrere fra MENAPT-landene til Danmark end i 2019, da Mette Frederiksen blev statsminister. Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som af oppositionen er blevet kaldt for et ”udlændingepolitisk svigt af dimensioner”.
”De sagde, der var styr på det. Tallene siger noget andet. I årevis har vi fået tudet ørerne fulde om, at tilstrømningen til Danmark var bremset. At vi havde fået kontrol. Men virkeligheden er en helt anden,” skriver Dansk Folkepartis udlændingeordfører Mikkel Bjørn på X.
Konkret viser tallene, at Danmark tog imod 4.527 indvandrere fra de såkaldte MENAPT-lande – lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet, hvor majoriteten af befolkningen er muslimer – i 2019. I 2024 var tallet steget til 8.346.
Iranere rekrutteres – men møder systemiske barrierer
Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger i B.T.’s podcast Borgerlig Tabloid, at han er bekymret:
”Det er en udfordring, hvis vores arbejdskraft går fra at være EU-borgere til at være borgere fra andre lande. EU-borgere medbringer næsten ikke noget familie. Der er 0,2 medfølgende familiemedlemmer per arbejdstager fra et EU-land. Hvis man så ser på pakistanerne, så har de to medfølgende familiemedlemmer for hver arbejdstager. Nogle af de kommuner, der tager imod de her arbejdstagere, begynder også at fortælle, de har problemer,” siger han.
”Dem, der kommer til Danmark, har måske en ægtefælle, der ikke arbejder, eller børn, der ikke kan tale et ord dansk, når de starter i de første klasser. Det koster en masse penge for de lokale samfund,” siger han til B.T.
MENAPT er en politisk og administrativ betegnelse for en række lande i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, hvor majoriteten af befolkningen er muslimer. Begrebet dækker blandt andet Syrien, Iran, Pakistan, Tyrkiet, Egypten, Algeriet og Marokko.
Ser man på indvandrere fra MENAPT-landene, der har været i Danmark i længere tid, viser kriminalitetsstatistikker, at især mandlige efterkommere fra disse lande i gennemsnit oftere dømmes for straffelovsovertrædelser end andre grupper
Mediet TjekDet, der undersøger opsigtsvækkende påstande, bekræfter tallene og har også undersøgt baggrunden for udviklingen:
”Særligt ét land står for langt størstedelen af stigningen: Iran. Og nye tal, som TjekDet har fået fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, viser, at de fleste iranere er i Danmark for at afhjælpe manglen på sygeplejersker og andre jobfunktioner i sundhedssektoren,” skriver mediet.
423 iranere kom til Danmark for at arbejde eller studere i 2019, mens der i 2024 kom 2.542. En stigning på 500 procent.
”Når vi ser en markant stigning i antallet af iranske sygeplejersker på autorisationsophold, handler det både om global migration og om, at Danmark i flere år har haft en aktiv international rekrutteringsstrategi af sundhedspersonale. Mange fra for eksempel Iran har lyttet til det kald – og satset stort for at komme hertil,” siger Harun Demirtas, 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd til TjekDet.
Det har dog vist sig svært for sygeplejerskerne at blive autoriseret i Danmark og få arbejde som sygeplejersker. Jyllands-Posten kunne i november 2024 berette, at det kun er 310 ud af 1.750 internationalt uddannede sygeplejersker – ikke kun iranske – med treårige autorisationsophold, som har fået en evalueringsansættelse siden 2021. Mens de venter, formodes de at have andre jobs i sundhedssektoren.
Kriminalitet og sociale udfordringer fastholder debatten
Ser man på indvandrere fra MENAPT-landene, der har været i Danmark i længere tid, viser kriminalitetsstatistikker, at især mandlige efterkommere fra disse lande i gennemsnit oftere dømmes for straffelovsovertrædelser end andre grupper. Det har længe været et omdrejningspunkt i udlændingedebatten og har været genstand for politisk opmærksomhed siden 1970’erne.
I april sidste år var en 34-årig afghaner fra Udrejsecenter Kærshovedgård involveret i et trafikdrab, hvor han påvirket af hash kørte frontalt ind i en anden bil i den forkerte vejbane. En 55-årig kvinde mistede livet. Denne tragiske sag er ikke enestående, men peger ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets egne tal på et kriminalitetsniveau, der i 2021 var 2,5-3,5 gange højere blandt mandlige efterkommere fra MENAPT-lande end i befolkningen generelt.
Ifølge Justitsministeriet har disse 35 familier tilsammen 636 familiemedlemmer, hvoraf 302 har dansk statsborgerskab. De resterende 334 fordeler sig på 17 forskellige nationaliteter
Det understreger, hvorfor enkeltsager som denne vækker debat. Disse sager og tal understøtter det politiske fokus på kontrol og hjemsendelser, men de rejser også spørgsmålet om, hvorvidt enkeltsager bør danne grundlag for bredere udlændingepolitiske tiltag.
Regeringens kurs: Udvisning, kontrol og balancegang
Efter et møde mellem statsministeren og kvindens efterladte mand Sven Anders på TV Midtvest skrev Mette Frederiksen i et brev:
”Som jeg sagde i Holstebro, så vil vi som regering ikke bryde de internationale regler. Men som regering vil vi udfordre og afsøge rammerne for reglerne. Så vi kan beskytte det Danmark, vi kender og holder af.”
Kaare Dybvad Bek har også udtalt til Piopio.dk: ”Mange af beboerne på Kærshovedgård er kriminelle udlændinge, der har vendt Danmark ryggen og begået så alvorlig kriminalitet, at de er blevet udvist. Derfor skal de heller ikke kunne køre rundt og leve et almindeligt liv i Danmark. De skal rejse hjem.”
Regeringen har fremlagt et lovforslag, der bl.a. fratager udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, retten til at modtage SU og almindelige sundhedstilbud samt forbyder dem at drive virksomhed. Derudover indføres et kørselsforbud for denne gruppe.
Kriminelle familier og millionregninger i kommunerne
Debatten om kriminalitet blandt visse grupper er også blevet forstærket af Rigspolitiets kortlægning af såkaldte kriminelle familier. Rigspolitiet har udpeget 35 sådanne familier i Danmark.
Otte familier bosiddende i Odense har ifølge kommunens egne tal kostet 226,8 millioner kroner siden 2009. I 2023 kom det desuden frem, at én kriminel familie med under ti medlemmer havde kostet Aarhus Kommune 64 millioner kroner. Udgifterne er blandt andet gået til 90 anbringelser og 40 forebyggende foranstaltninger.
Regeringen ønsker, at flere udlændinge vender tilbage til deres oprindelseslande
Ifølge Justitsministeriet har disse 35 familier tilsammen 636 familiemedlemmer, hvoraf 302 har dansk statsborgerskab. De resterende 334 fordeler sig på 17 forskellige nationaliteter. Blandt de mest repræsenterede er Irak, Serbien, Jugoslavien, Sverige, Kroatien, Nederlandene og Italien – hvilket vidner om en betydelig andel med ikke-vestlig baggrund.
Definitionen på en kriminel familie lyder, at det er en familie, hvor en stor del af medlemmerne – fordelt over mindst to generationer – enten er organiserede kriminelle eller vanekriminelle. 119 personer fra de 35 familier er registreret i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED).
Udlændingepolitik i intern og ekstern spændetrøje
Mette Frederiksen gik i 2019 til valg på en hård udlændingepolitik og ønskede bl.a., at al asylansøgning til Danmark skulle foretages fra et land uden for EU, eksempelvis Rwanda. Det har siden vist sig vanskeligt at gennemføre. Og i 2022 gik Socialdemokratiet i regering med Moderaterne, som er imod planen.
”Vi skal i fremtiden i vores øjne i højere grad orientere os mod lande, med hvem vi deler et interessefællesskab, og lande, vi handler med, når det handler om udenlandsk arbejdskraft,” sagde Mette Frederiksen 6. maj i Folketingssalen.
Siden Mette Frederiksen blev formand for Socialdemokratiet, har hun lånt elementer af Dansk Folkepartis politik. Hun har især rettet kritik mod normer og adfærd blandt muslimer i Danmark. Regeringen ønsker, at flere udlændinge vender tilbage til deres oprindelseslande. Det skal blandt andet ske ved at sætte hårdere ind over for afviste asylansøgeres hjemlande og tilbyde økonomisk hjælp til frivillig repatriering. Derudover vil regeringen have Kærshovedgård politiovervåget døgnet rundt.
Langvarige tendenser og et uforløst dilemma
Siden 1980 er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere tidoblet fra ca. 51.000 til ca. 523.000. Udgifterne til borgere fra MENAPT-lande var i 2019 på 24 mia. kr.
Asyltallene er dog fortsat meget lave. Det samlede antal flygtninge og familiesammenføringer til flygtninge har i alle årene med Mette Frederiksen som statsminister svinget omkring 1.000 årligt.
Samtidig har regeringen lettet adgangen for sundhedsprofessionelle til Danmark – blandt andet ved at fjerne kravet om danskkundskaber – men det er stadig svært at få autorisation, og uden en tilsvarende indsats for at sikre ansættelse og integration i sundhedsvæsenet fremstår indsatsen ukoordineret.
Dermed står Socialdemokratiet over for et voksende troværdighedsproblem: Vælgerne skal vurdere, om balancen mellem realisme og stram retorik er udtryk for pragmatisme – eller politisk hykleri. I en tid med mangel på arbejdskraft og stigende geopolitisk uro kan netop denne balance vise sig at blive et af de mest afgørende spørgsmål ved det kommende folketingsvalg.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og