ÅBENT BREV// STUDIESTART – Mandag begynder en hel årgang på deres uddannelse. Også Jakob Brønnums 22-årige søn, Sebastian. At studere handler om at lære, men vil man lære noget om tilværelsen eller skal man lære at tjene penge? Og står det overhovedet i modsætning til hinanden? Jakob Brønnum giver blot ét råd, som han tror, vil få sønnen helskindet gennem studierne.
Kære Sebastian,
Du er en af de 60.000 unge mennesker, der har studiestart i disse dage. Det er meget specielt for en forældre, når ens børn begynder på et studium.
For mig er det yderligere specielt, fordi du begynder nøjagtig samme sted, som jeg gjorde.
Men af en grund mere, er det ganske særligt specielt, en historisk grund. Forholdet mellem den studerende og uddannelsen har nemlig ændret sig, siden jeg læste. Spørgsmålet er, om den har ændret sig grundlæggende.
Da jeg begyndte at studere, studerede man stadig fordi man ”ville være noget”. Studiet var svar på spørgsmålet: ”Hvad skal du være, når du bliver stor?” Sådan lyder spørgsmålet ikke i dag, og hvis det gør, så ligger der i hvert fald noget andet i det.
Identitet og kompetencer
I dag skifter man karrierespor meget mere, end man tidligere gjorde.
Man ”er” ikke læge, man ”arbejder som” læge. Måske er lige netop læge et dårligt eksempel, fordi det er stadig et af de erhverv, hvor man bliver en del af erhvervet med sin personlighed og sin identitet. Man aflægger et løfte og at ville udføre sit arbejde efter ganske særlige normer, der ikke mindst har etisk og eksistentiel karakter.
I de fleste andre studier erhverver man sig kompetencer til at kunne søge, få og bestride en bestemt form for arbejde, som man kan bruge til at tjene penge på, så man kan leve det liv man vil og lave de ting, man har lyst til.
Det rejser et uhyre vigtigt spørgsmål: Hvordan begynder man på studiet? Med hvilken holdning til studierne og til det at studere?
Du begynder på RUC med det, der tidligere hed HumBas og som i dag er en del af den bachelor, man specialiserer sig i efter de første semester, der på skemaet ligner vores en hel del.
Du vil arbejde videre i retning af ledelse og kommunikation, mens jeg begyndte forfra efter HumBas nogle år senere, nemlig på teologi i Aarhus, hvor jeg dog fik godskrevet et par af de indledende fag.
Lige gyldigt hvad der sker, er her et godt råd, ét råd, som hvis du følger det, vil kunne hjælpe dig til at modstå enhver maskinel målstyring: Tag noter i hånden
Jeg havde en fantastisk tid. Teologi er et fag, der ikke er fremmed overfor hverken de antikke skrifter eller de seneste tekstvidenskabelige analyser og fortolkningsmetoder.
Det betyder, at der er en analytisk horisont, der strækker sig gennem hele civilisationen. Fagets lærere var sig bevidst, at de repræsenterede det oprindelige universitetsfag – det, som alle skulle læse i de første mange hundrede år af universitetets historie, også inden man læste medicin eller jura.
Måder at forstå
Der blev diskuteret grundigt og læst en masse. Og der blev opbygget stærke fællesskaber som stadig varer. Og der blev grundlagt nogle måder at forstå omverdenen og sig selv på, som man ikke kunne have fået på anden vis end ved at stifte bekendtskab med den akademiske tradition.
Det er trods alt den, der har skabt forudsætningerne for vores samfundsinstitutioner, og som til stadighed nærer dem og kritiserer og opbygger dem. Også selvom der for tiden er en historisk lav respekt for det akademiske i brede kredse.
RUC var også virkelig spændende, som du allerede nu har fået indtryk af. RUC’s studieformer var det mest synlige udtryk for ungdomsoprørets virkninger vi har set, for forelæsningsformen var begrænset til et minimum og arbejdet foregik ganske vist som selvstudium, men fremfor alt i grupper. At gruppearbejde og 1960’erne virkelig hører sammen, forstod man, når man kom der, selvom der også var klassiske forelæsninger.
Men det var alvorligt ment under oprøret og det var stadigvæk alvorligt da jeg gik der i 1980’erne.
Der var mennesker, som havde kendt Rudi Dutschke, der døde i 1979 som følge af eftervirkninger efter et attentat begået mod ham i 1968 under en demonstration i forbindelse med ungdomsoprøret. Nogle af lektorerne boede i kollektiv!
Hævet over pædagogikken
I Aarhus var konsekvenserne af studenteroprøret lidt mere beskedne. De medførte, at også andre end professorerne fik ret til at bruge stedets elevatorer og der blev indført et vist krav om pædagogisk bevidsthed, som universitetslærerne indtil da havde været helt friholdt fra og i praksis højt hævet over.
Siden er der sket alvorlige opstramninger i studierne og i studieudbuddet. Den frie tilgang til studier betød, at der blev uddannet for mange i bløde fag, som nærmest kun bruges på højskoler, eftersom det er de samme fag, man skærer ned på i gymnasiet.
Og når de unge mennesker ikke har tid, lyst eller lejlighed til at tage et halvt år på højskole inden de begynder studierne – bl.a. fordi de offentlige midler til det begrænses yderligere, så begynder det at blive svært.
Det var Bertel Haarder som undervisningsminister, der forkortede universitetsuddannelsen fra 6 til 5 ½ år, kort efter jeg var færdig i 1992. En skændelsgerning! En undergravende handling!
Det var det halve år jeg brugte til at skabe kit i mig selv mellem alle fagene og fagets ånd og få det ind under huden
Det var det halve år jeg brugte til at skabe kit i mig selv mellem alle fagene og fagets ånd og få det ind under huden, så du aldrig har været tvivl om, hvad jeg har haft med af filosofi, litteraturhistorie, tænkning, religionsvidenskab og den rå, akademiske teologi som den eksistenstydning, jeg vist nærmest har doceret for dig under vores diskussioner, så længe du kan huske.
Forsvinder det kit, bliver studiet ikke noget, man bruger til at ”blive noget, når man bliver voksen”, men en kompetence, man tilfører sig som man skal bruge til at tjene penge med.
Lige gyldigt hvad der sker er her et godt råd, ét godt råd, som hvis du følger det, vil få dig til at kunne modstå al maskinel målstyring:
Tag noter i hånden. På papir. Tag altid noter af alting i hånden på papir og hav en notesbog liggende ved siden af, hvor du kan plotte idéer og random-noter ind. Tag noterne på A4-papir og orden dem i mapper efter hvert enkelt fag.
Hvorfor vil det sikre dig mod målstyringens pølsefabrik? Fordi du sikrer dig, at alt hvad du hører og alt hvad du tænker kommer i forbindelse med din krop og bliver lejret i din erindring gennem dine sansninger og dine fingres bevægelser.
“Ja, det er, hvad det er blevet til”
Jeg har stadig mine noter. De står i plasticmapper og jeg ved lige nøjagtig, hvad der står hvor og bare det, gør at jeg kan huske det, jeg skal huske og bruge det til at holde mit fag levende.
De fleste af mine lærere var elever af K. E. Løgstrup, som er almindeligt anerkendt, også i udlandet, som den største danske teolog-filosof efter Kierkegaard.
Hans bog Den etiske fordring blev sådan en klassiker i det litterære borgerskab, der ikke rigtig længere findes. Den udkom på Gyldendal i mange oplag i slutningen af 1950’erne, men den kan stadig købes i boghandleren, sammen med hans andre bøger.
Et universitetsstudium er fuldtid, nu og i fremtiden
De var vant til at studere på en anden måde. Ved store forelæsninger, der blev holdt i universitets store aula, fordi Løgstrup var så populær en forelæser, at man gik til hans forelæsninger, uanset, om man havde det fag for tiden, som de indgik i, nemlig Etik- og religionsfilosofi
Der er en berømt anekdote om Løgstrup, som viser at allerede ungdomsoprørets pædagogik-fokus var et tilbageskridt i hans bevidsthed. Han kørte hver morgen ind med bus 123 – han boede i Hyllested. Ved den store blodbøg i Marienlund skiftede han til linje 8, der kørte ned ad Ringgaden og standsede bl.a. ved universitetet.
Chaufføren annoncerede stoppestederne i højttaleren. En gang sagde en af dem:
”Undervisitetet.”
”Ja, det er, hvad det er blevet til,” mumlede Løgstrup, på vej ud, ”en undervisningsbule.”
Hvad han havde tænkt i mellemtiden
Der er endnu en anekdote. Folk sørgede for at komme til tiden til hans forelæsninger, for de blev indledt med en opsummering af, hvad han havde talt om forrige gang, om det så var et af de nymodens pædagogiske greb eller ej.
Det var det bare aldrig – det var en redegørelse for hvad Løgstrup havde tænkt over i forbindelse med emnet i mellemtiden. Hvad der havde flyttet sig for ham, rent erkendelsesmæssigt.
Jeg håber, du finder sådan nogle forelæsere, som er så spændende, at du bare MÅ gå hen og høre dem. De findes, det kan du være helt sikker på.
Det vil ikke være helt så let at flyde rundt mellem fagene som vi kunne. Det er en naturlig konsekvens af de stramninger, universiteternes studier har været underlagt, med den særlige fokus på målretning, som ikke ligger i det indre hos studenten, men – som du har været vant til hele livet, lige fra du første gang stiftede bekendtskab med offentlig virksomhed under den nye neoliberale, markedsorienterede verdensorden – ligger i det ydre, som styring.
En af de ting, vi flere gange har diskuteret, er hvor meget tid, der skal bruges på studiet. Du har nævnt at der er de og de timer på universitetet og resten er selvstudium og forberedelse. Det
rigtige universitetsstudie er efter min mening bygget op på den måde. Det meste er selvstudie. Det er vigtigt, at man gør sig klart på hvilken måde man laver sammenregningen af tidsforbruget.
Laver man den for at sikre sig, at man ikke behøver være så meget beskæftiget med universitetsstudiet igen. Altså at der er rigelig tid til at tjene penge ved siden af og lave andre ting?
Eller laver man den for at sikre sig, at der er rigelig tid til at læse – ikke bare læse det, man skal, men læse rundt om det man skal? Tænke, blive et med det, man studerer og lade det omforme sig?
Det må og skal være det sidste, men jeg ved godt, at det ikke kan blive sådan i et og alt. Hvor meget tid, man skal bruge, spurgte vi? Svaret er entydigt: Det er fuldtid. Et universitetsstudium er fuldtid, nu og i fremtiden
Og årene, du går på universitet? Det er den frieste tid i dit liv. Med løse rammer som du selv skal udfylde, sådan som al frihed er, eksistentielt set. En sådan frihed kommer ikke igen, før du er i min situation: At dine børn begynder på deres uddannelse.
Foto: Pixino.
Læs også: Åbent brev til Sebastian som førstegangsvælger
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
