Jagt gør dyrene meget mere sky

Foto af en jæger på jagt men dyrene har taget flugten for længst. — Selv uden for jagtsæsonen flygter dyrene langt væk – og mister adgang til vigtige områder med føde. Samtidig mister mennesker muligheden for at opleve dyrene tæt på. Foto: iStock

Hans Meltofte 26.08.2025

JAGT // KOMMENTAR – Det virker naturligt, at store fugle og dyr flygter, når vi nærmer os i naturen. Men i virkeligheden er det jagten, der gør dem sky. På steder, hvor der kun er lidt eller ingen jagt, er selv større fugle og andre dyrs flugtafstand ofte blot 10-40 meter, mens de på steder med intensiv jagt som i Danmark ofte flygter på flere hundrede meters afstand, når vi færdes i naturen, skriver Hans Meltofte, dr.scient. og tidligere seniorforsker, Aarhus Universitet.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det har været debatteret i mere end 100 år, hvordan jagt påvirker de vilde dyr og fugle direkte, dvs. om jagten reducerer bestandene, eller jægerne blot høster et overskud, som alligevel ville dø. I stedet har jeg analyseret de indirekte effekter i form af flugtafstande for gæs, ænder og vadefugle ved hjælp af data fra mere end 8.000 målinger verden over og sammenholdt målingerne med intensiteten af jagt. Forskellene var markante.

Flugtafstande vokser dramatisk med jagt

Fugle i områder uden eller med kun lidt jagt flygter i gennemsnit på 26 meters afstand fra en gående person, mens afstanden stiger til hele 307 meter i områder med jagt, som fx i det meste af Danmark. Og det gælder vel at mærke også uden for jagtsæsonen.

På havet var forskellen endnu større. Her var den gennemsnitlige flugtafstand i områder uden jagt 32 meter over for mennesker i både, mens den var hele 509 meter i områder, hvor der blev drevet jagt. Både til lands og til vands taler vi altså om mindst en tidobling af den afstand, dyrene flygter på.

At dyr bliver sky, når de jages, er indlysende – og bør allerede nu indgå i forvaltningen af de kommende, strengt beskyttede naturområder

Det er ikke alene de jagede arter, der bliver mere sky. Også andre arter, der opholder sig i områder med jagt, bliver meget mere sky. Det gælder fx for vores traner, store rovfugle og svaner uden for byerne.

Konsekvensen er, at fuglene bliver jaget væk fra store områder, hvor de ellers kunne hvile og søge føde. Arealet, de flygter fra, er cirka hundrede gange så stort i områder med jagt, som i lande uden eller kun med lidt jagt.

Det betyder, at vi andre, som blot færdes i naturen, uforvarende kommer til at forstyrre langt mere, end vi ellers ville have gjort. Formentlig op til 1.000 gange mere, fordi fuglene møder mennesker i naturen langt oftere, end de møder en jæger. Selv om en jæger i øjeblikket selvfølgelig forstyrrer mere under jagten.

Foto af fugle i Myanmar, der bliver betragtet på tæt hold af mennesker i en båd. — Indiske skovstorke i Myanmar. I dele af verden, hvor fuglene ikke jages af mennesker, er de ofte meget mere tillidsfulde end her i landet. Foto: Niels Poul Dreyer

Vi ved endnu ikke, hvor meget fordrivelsen fra levesteder påvirker bestandene. Men det er indlysende, at fuglene får sværere ved at finde føde.

Helt klart er det, at øget skyhed reducerer både børns og voksnes mulighed for store naturoplevelser. Hvorfor skal store flokke af gæs kun være noget, der kan opleves på lang afstand, eller når man har en bil at skjule sig i? Det medfører, at det er nødvendigt at beskytte fuglene med reservater og andre adgangsbegrænsninger, hvor ikke alene jagt, men også andre menneskelige aktiviteter er forbudt.

Behov for mere viden – og politisk handling

Biologer fra Aarhus Universitet har i mange år været førende i verden i forskning om forstyrrelser fra jægere på jagt, men denne afledte effekt har kun fået begrænset opmærksomhed. Det til trods for, at de indirekte forstyrrelser fra jagt via unaturligt store flugtafstande kan have nok så alvorlige konsekvenser for bestandene som de kendte direkte forstyrrelser fra jagten.

Et bedre kendskab til omfanget og især effekterne af den stærkt øgede skyhed, som jagten forårsager, synes nødvendigt, når politikerne skal balancere hensynet til artsbeskyttelse, jægernes interesser og vi andres muligheder for at opleve naturen. At dyr bliver sky, når de jages, er indlysende – og bør allerede nu indgå i forvaltningen af de kommende, strengt beskyttede naturområder.

Se analysen her.

Læs også om ornitologi i POV her.

Hans Meltofte

Hans Meltofte er selvlært ornitolog og dr.scient. fra Københavns Universitet, men er nu seniorrådgiver emeritus på Aarhus Universitet. Han har arbejdet mere end 40 sæsoner i Arktis og Antarktis, siden han begyndte som radiosondemand på vejrstationer i Nordøstgrønland for mere end 50 år siden. Hans Meltofte var initiativtager til oprettelsen af Zackenberg Forskningsstation i højarktisk Grønland i 1995 og har siden været involveret i arbejdet deroppe, dels som stationsleder de første år, dels som ansvarlig for det biologiske moniteringsprogram, BioBasis, samt bearbejdning af data deroppefra. Hjemme i Danmark har han især arbejdet med trækkende og rastende vade- og svømmefugle og ikke mindst beskyttelsen af dem og deres levesteder. Her har jagt været i fokus i undersøgelser af jagtintensitet, skudeffektivitet, forstyrrelser og effekter på bestandene. Som frivillig har han været i mange år været involveret i bestyrelsesarbejdet i Dansk Ornitologisk Forening, WWF Verdensnaturfonden, Det Grønne Kontaktudvalg, Friluftsrådet og Wetlands International. Hans Meltofte har rejst på alle kontinenter og verdenshave og besøgt mere end 150 stater med fokus på natur, kultur og glæden ved at se andre lande og folk. Arbejdet har resulteret i mere end 800 faglige artikler og debatindlæg, herunder 34 bøger.