FAGBOG // ANMELDELSE – Med i alt 11 beretninger belyser forskere fra Aarhus Universitet, hvordan de har oplevet at få øje på eller blive fanget i etiske dilemmaer og problemstillinger – nogle gange lidt pludseligt og uforberedt.
Aarhus Universitet løb sig staver i livet med skandalen om oksekødproduktionens klimapåvirkning, og fødevareindustrien skrev med på den rapport, der efterfølgende måtte trækkes tilbage. Også minkforskningen fik megen kritik for at have tætte forbindelser til minkindustrien. En værre redelighed frem for redelighed.
En ny bog om forskning fra samme universitet, men nu på det humanistiske felt, hvor der normalt er færre erhvervsinteresser og -penge med, men hvor der ligefuldt kan være sammenstød og langvarige konsekvenser af fejlgreb.
Den tror på glæden ved (endnu) ikke at være afklaret, på at fastfrosne begreber og forestillinger kan optøs, og på at også intuition og sansning må anvendes
Det drejer sig om integritet og gennemskuelighed, om armslængde og tillid, hvad enten man studerer intrikate forhold som stikkerlikvideringer og etniske minoriteter, eller uvildige ekspertgrupper og kommissioner skal belyse politiske fadæser og udstikke fx nye klimascenarier.
Hvorfor trænger etikken sig på?
Det er ikke nyt for forskningen at forholde sig til etik, men de seneste 20-25 år er situationen skærpet. Den nye bog af en række Aarhus-forskere fremlægger en række cases, men giver også et overblik over vilkårene i dag.
Det samlede volumen er vokset med skærpet forskningspolitisk fokus og styring samt stadige krav om hjælp til at løse samfundsproblemer – med fx FN’s 17 Verdensmål som store etiske imperativer. Blandt støt flere institutioner er der kommet større pres omkring produktivitet og registrering, godkendelser og evalueringer samt mere konkurrence internt på og mellem de efterhånden markedsorienterede universiteter, hvor eksterne forskningsmidler, bevillinger fra fonde og samarbejde med erhvervsliv (fx Novo Nordisk) bestemmer mere og mere.
Via omhyggelige beskrivelser med generelle pointer er formen det, man kalder den ”personlige videnskabsfortælling”
Det Etiske Råd omkring gen- og bioteknologi er velkendt siden 1987, men der er opstået mange andre nævn og råd omkring adfærd og redelighed i forhold til plagiering og datafabrikation og omkring beskyttelse af personoplysninger.
Der laves kodeks og charters for god forskning, som tiltagende skal facilitere kollektive samarbejder, balancere lige mellem forskellige arbejdskulturer og tage hensyn til fx køn og etnicitet, og de skal navigere over for fake information, dokumentationsresistens og evt. shitstorme i post truth society.
Fortællinger ud fra øjebliksoplevelser
Med i alt 11 beretninger belyser forskerne, hvordan de undervejs i faglige projekter fik øje på eller blev fanget i etiske dilemmaer og problemstillinger – nogle gange lidt pludseligt og uforberedt. Via omhyggelige beskrivelser med generelle pointer er formen det, man kalder den ”personlige videnskabsfortælling”.
For antropologerne med feltarbejde gælder det om at vise respekt, opbygge tillid og værne om, at ingen mennesker hænges ud, samtidig med at man skal beskrive påpasseligt og kunne kritisere forhold. Det kan angå et oprindeligt stammefolk i Uganda, unge sårbare kvinder i Brasilien, de unge – ubefæstede – mennesker, der i den såkaldte Umbrella-sag spredte seksuelle billeder på SoMe og blev hvirvlet ind i retsforfølgelse. Eller de soldater, ofre og pårørende, som stadig har erindring om Bloody Sunday i Nordirland i 1972, eller – via arkivalier – unge uregerlige indsatte i danske tugt- og forbedringshuse i 1700-tallet.
To filosoffer fortæller fintmærkende om, henholdsvis hvordan etik er blevet tydeligere på nye måder gennem den enes 50 år på universitetet, og hvordan man holder sine integritetsværdier væk fra ydrestyring ved at fravælge at deltage i konkurrencen om eksterne forskningsmidler.
Én skriver om, hvordan man som humanist kan iagttage, have fordomme om og påvirke forskere i Japan, der på teknologernes præmisser udvikler humanoide robotter, medens en anden udfolder, hvordan man respektfuldt kan omgås og udgive arbejdsdagbøger fra arkæologiske udgravninger i Syrien i 1920’erne, når de ikke var beregnet til offentliggørelse.
En sort mands død ved en nylig politianholdelse i Minneapolis og folkelige reaktioner derpå beskrives for, hvordan det sendte aktuelle holdnings- og værdidønninger ind i et igangværende ellers fredsommeligt forskningsprojekt omkring kolonial kulturarv.
Og endelig funderer en socialpsykolog intellektuelt velgørende over sin rolle som forsker og sit personlige/private engagement, når hun samtidig både skal være klimaaktivist og oparbejde en forening for skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Den grønne trepart spot on!) og overhovedet tage ansvar for både naturen og det menneskeskabte.
Gennemgående træk
Bogens to hovedord er integritet og etik. Det første, der nogle gange er synonymt med etos, anvendes om de ”spilleregler”, der kan reguleres troværdigt og nedfældes i kodeks for god forskning, som fx det klassiske CUDOS fra 1940’erne, der på dansk dækker: fællesskab, universalisme, desinteresserethed, originalitetsnorm og skepticisme.
Etik står for noget mere bredt og ubestemmeligt, som alle bidrager til at indkredse med mange spørgsmål og selvovervejelser: Giver en længere historisk afstand ret til mindre følsomme tilgange? Hvor eksplicit skal man skilte med eller røbe eget menneskesyn, eller skal det helt forties?
Man aner også woke-tænkningens æra omkring safe space, samtykke, hensyntagen, anerkendelse etc.
Hvilken adkomst har forskeren til at tro på at kunne løse noget? Har hun nærmest storhedsvanvid ved – som udenforstående – at fordybe sig i eksempelvis virkelige menneskers liv og død? Bidrager han til at ”rippe op” og til at fastholde skyld og skam, kan nogen eller noget lide skade eller blive stigmatiseret, skal man bore videre frem for alt, eller kan ønsket om viden også stoppe?
Bogen er funderet i postkolonialismen med betydelig opmærksomhed på antropologiens belastede tradition – beskæmmelsen over det eurocentriske blik på ”de andre”, ”de primitive” kulturer, typisk i tidligere koloniserede områder. Og man aner også woke-tænkningens æra omkring safe space, samtykke, hensyntagen, anerkendelse etc.
Forskningsetik og befolkningen
Også på anden vis er der to lag. Dels er fagfolk optagede af at formidle deres viden til ikke-fagfolk – de skal ligefrem, qua deres stillinger, skrive populært om, hvad der undersøges lige nu og hvordan.
Det er vigtigt, at verden uden for murene kan læse med omkring videnskabens hvorfor og hvordan, dens udfordringer og dilemmaer, af og til skandaler, og kender til fx ansvarlig håndtering af usikkerhed og ikke-viden.
Kendte profiler som Bente Klarlund, Anja C. Andersen og Svend Brinkmann har en bred skrive- og foredragsflade. For humanister er det ofte ekstra vigtigt, hvordan en tekst tager sig ud, og flere anfører det som et etisk krav til forskning, at der skrives med opmærksomhed på modtageren, og at læseren kan mærke personen bag det skrevne.
Dels og for det andet gælder det snarere end forskning om eller for folket, som det socialistiske slogan lød engang, nu forskning med folket. Forskeren bør være kontaktbar, og hans rolle skal konstant afbalanceres i forhold til magt: Der skal stadig holdes fast i idealer om omhu og risikovillighed, men nu yderligere tænkt som omsorg og forbundethed.
Sympatisk og seriøs bog
Lidt et skævt billede af humanistisk forskning bliver det, når antropologer og feltarbejdeerfaringer dominerer bidragene: Det er en hovedanke i forhold til bogens titel, at mange store fag og populære områder som litteratur, film/medier, musik og billedkunst ikke er med.
Som nævnt kan et interesseret bredere publikum fint læse med – begynd fx med Hans Finks bidrag, og dernæst Rubina Rajas før den mere teoretiske indledning
Nogle bidrag kunne være kortet lidt, enkelte synes unødigt indviklede og selvspejlende og retter sig med omfangsrige referencelister mest mod fagfolk. Men som nævnt kan et interesseret bredere publikum fint læse med – begynd fx med Hans Finks bidrag, og dernæst Rubina Rajas før den mere teoretiske indledning!
I bogen efterspørges der dvælen, tøven og den relative langsomhed. Den tror på glæden ved (endnu) ikke at være afklaret, på at fastfrosne begreber og forestillinger kan optøs, og på at også intuition og sansning må anvendes.
Jeg tænker og håber ikke, at etik-spørgsmål er mere fremtrædende blandt kvindelige forskere, men i forhold til mange antologier fra universitetsmiljøerne bemærker man her en overvægt af kvinder blandt bidragyderne.
Nyttigt havde det været med oplysninger om forfatternes (forsknings)alder. Men ellers er det en veltilrettelagt bog, som er smukt illustreret med grafisk opsatte farvefotos af planteblade. Be- og foruroligende nærbilleder af den fotosyntese, der giver os ilt – ligesom bogens bidrag!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
