FORMUESKAT // ANALYSE – Siden formueskatten blev afskaffet for 30 år siden, er velhavende familier blevet stor-investorer i danske virksomheder. Derfor har Socialdemokraternes forslag om at genindføre skatten udløst kraftige reaktioner, selv om provenuet er beskedent. Kritikerne frygter især signalet til den private investeringskapital, skriver journalist Carsten Steno.
Det er 30 år siden, en socialdemokratisk regering med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen afskaffede formueskatten som led i et finanslovsforlig med Det konservative Folkeparti. I dag – tre årtier senere – foreslår Socialdemokraterne formueskatten genindført i form af en afgift på 0,5 pct. af formuen hos de 22.000 danskere, der ejer værdier for mere end 25 mio. kr.
Skatten vil især ramme velhavende familier, der i de mellemliggende 30 år er blevet et nyt kraftfelt i dansk erhvervsliv.
Familiekontorer fylder stadig mere i dansk erhvervsliv
Det er svært præcist at kvantificere, hvor meget familierne fylder, men det er en kendsgerning, at såkaldte familiekontorer, der administrerer større velhavende familiers formuer, i disse år optræder hyppigt i oversigter over investeringer i danske virksomheder. Dertil kommer, at familiekontorer udgør en stadig større kilde til indskud i danske kapitalfonde, som ifølge en opgørelse fra 2023 fra foreningen Aktive Ejere havde aktiemajoriteten i 370 større danske virksomheder med godt 100.000 medarbejdere.
I modsætning til kapitalfonde investerer de langsigtet. Der er ingen exit-strategi
Virksomhedsmæglerfirmaet Dema Partners anslår i en undersøgelse, at der findes godt 80 større danske familiekontorer med formuer på over 200 mio. kr. i Danmark. Mange af kontorerne repræsenterer nogle af Danmarks rigeste familier, hvoraf de 100 mest velhavende ifølge Økonomisk Ugebrevs opgørelser ved udgangen af 2024 havde en samlet formue på 1.225 mia. kr. Siden 2013 er formuen næsten firedoblet. Derfor er det også oplagt, at partierne til venstre for midten har fået øje på formueskatten som en indtægtskilde, bl.a. inspireret af den franske økonom og kapitalismekritiker Thomas Piketty.
I hvilket omfang den bebudede formueskat påvirker familiernes investeringer i Danmark, er der uenighed om blandt eksperterne. Nogle siger, at den vil gå ud over investeringer i danske virksomheder og føre til kapitalflugt. Andre peger på, at man i Norge har haft stigende indtægter af formueskatten, selv om en del norske milliardærer har forladt landet. Det vender vi tilbage til.
Derfor vokser familiekontorernes investeringer
Eksperterne er til gengæld enige om, at familierne og deres aktive investeringer via familiekontorerne fylder stadig mere på investeringssiden i Danmark.
Ifølge internationale organisationer som britiske Camden Wealth, der analyserer velhavende familier og deres investeringsselskaber, er der to årsager til familiekontorernes vækst.
For det første er formuerne i familierne vokset hurtigt i de senere år – bl.a. takket være virksomhedssalg til industrielle købere og kapitalfonde. På kapitalmarkedet betaler man godt for veldrevne familievirksomheder med en lang historie. Disse virksomheder kommer ofte til salg i modsætning til tidligere. Det er nemlig ikke længere så normalt at beholde familievirksomheder i anden, tredje eller fjerde generation. Dels er de nye generationer ikke altid parate eller kvalificerede til at tage over. Dels frister de gode priser på veldrevne familievirksomheder. De nye generationer bliver i stedet investorer i familiens investeringsselskaber, men overlader driften af dem til professionelle erhvervsledere.
Skarpest har Erling Daell, tredje generation i familien bag det nu lukkede Daells Varehus, der ejer byggemarkedskæderne Harald Nyborg og Jem & Fix, udtalt sig
For det andet har de velhavende familier konstateret, at de i stedet for at bruge rådgivere og banker kan investere med færre omkostninger ved at gøre det selv og ansætte rådgivere i eget regi. Samtidig fastholder de en rolle i erhvervslivet – ikke som ledere, men som ejere. Og i modsætning til kapitalfonde investerer de langsigtet. Der er ingen exit-strategi.
Et oplagt eksempel er Bagger-Sørensen-familien fra Vejle. Tilbage i 1915 grundlagde familien tyggegummivirksomheden Dandy, som blev solgt fra i 2002 til engelske Cadbury. Datterselskabet Fertin, der producerede medicinsk tyggegummi, blev ligeledes solgt fra 2017 til den svenske kapitalfond EQT. I dag investerer Bagger-Sørensen-familien via sit familiekontor i mindre virksomheder inden for bl.a. procesindustri, hvor familien har en særlig ekspertise i kraft af sin historie. Desuden har familien et ejendomsselskab, der udvikler ejendomme og erhvervsbyggerier i Vejle-området, ligesom familien investerer i iværksætter-virksomheder med vækstpotentiale, bl.a. inden for kunstig intelligens. Familiens formue er af Økonomisk Ugebrev anslået til 4,5 mia. kr. i 2025. I bestyrelsen sidder sønnerne Claus og Steen Bagger-Sørensen, der udgør familiens fjerde generation.
Ifølge virksomhedsrådgiver Frederik Aakard, der har udarbejdet en liste over danske familiekontorer for Dema Partners, fremtræder familiekontorer i mange forskellige former. Ofte er de præget af stifternes syn på virksomhedsdrift.
To typer af familiekontorer
Grundlæggende kan familiekontorer opdeles i to typer.
Single family-kontorer kan være helt store som A.P. Møller Holding, Lars Larsen Group, Anders Holck Poulsens Heartland eller Kann Rasmussen-familiens VKR Holding (Velux).
De kan også være mellemstore som fx de to familiekontorer Halberg Kapital i Svendborg og Gundersen i Assens, hvis formuer stammer fra tobaksproduktion.
En anden fremtrædelsesform kan være multi family-kontorer, hvor flere formuende familier slår sig sammen om at drive et familiekontor med en række ansatte.
Et af de større multi family-kontorer er Kirk Kapital, der tilhører Kirk-Johansen-delen af ejerfamilierne bag Lego og en række andre familier. Kirk Kapital har investeret i i alt 17 virksomheder – primært som minoritetsaktionær.
Vil formueskatten skræmme kapitalen væk?
I valgkampen har vi hørt fra en lang række familie-virksomheder, at en formueskat som den, Socialdemokraterne nu fører frem, vil gå ud over familiernes investeringer i Danmark.
Skarpest har Erling Daell, tredje generation i familien bag det nu lukkede Daells Varehus, der ejer byggemarkedskæderne Harald Nyborg og Jem & Fix, udtalt sig. Han overvejer at flytte til Malmø og tage sin formue og sine ejerskaber med sig. Han har sagt, at han træder offentligt frem og tager en for holdet, fordi mange andre velhavende familier ikke ønsker at stå frem med deres kritik. I Sverige er der ingen formueskat, og aktieselskabsskatten er 2 pct. lavere end i Danmark.
Erling Daell er dog ikke alene. Mange formuende danskere har udtalt sig – bl.a. Robert Mærsk Uggla, som er barnebarn af Mærsk Mc-Kinney Møller og Mærsk-familiens nuværende overhoved.
”En formueskat ville være skadelig for Danmark. Landets økonomi er ikke et nulsumsspil, og denne type fordelingspolitik risikerer negativt at påvirke danske selskabers adgang til kapital,” mener Robert Mærsk Uggla.
Økonomer som tidligere overvismand Michael Svarer vurderer, at formueskatten vil gå ud over investeringer og vækst, og peger på, at den i øvrigt er svær at gøre op
Det gode spørgsmål er naturligvis, om formueskatten i det lange løb vil indbringe det provenu på 6-7 mia. om året, som Socialdemokraterne forestiller sig. Eller om danske velhavende familier gør alvor af deres trusler og reducerer deres investeringer og forlader landet.
Både tilhængere og modstandere henviser til Norge. I Norge betaler man 1 pct. i formueskat på formuer over 1,8 millioner norske kroner – svarende til 1,2 millioner danske kroner. Den skat stiger til 1,1 procent ved formuer på over 20 millioner norske kroner – svarende til godt 13 millioner danske kroner. Skattebasen af ”rige” er altså langt bredere end i det forslag, som Mette Frederiksen har lagt frem. I Norge betaler 600.000 formueskat, i Danmark vil 22.000 blive omfattet af Socialdemokraternes forslag.
Tilhængerne påpeger, at formueskatten er relativt beskeden for de 22.000 danskere, det drejer sig om. De vil ikke ændre adfærd, og desuden er mange af dem bundet til Danmark, familiemæssigt eller fordi deres formue også består af jord og ejendom. Derudover argumenterer de med, at en pct. af landets befolkning ejer en fjerdedel af de samlede formuer i landet. Og disse rige mennesker bør ikke finde det urimeligt, at de skal bære en lidt større del af skattebyrden til at finansiere investeringer i uddannelse og velfærd.
Socialdemokraterne ser ud til at have vælgerne med sig. En opinionsundersøgelse foretaget af Verian for Berlingske viser, at 56 pct. er tilhængere af en formueskat, mens 32 pct. er imod.
Økonomer som tidligere overvismand Michael Svarer vurderer, at formueskatten vil gå ud over investeringer og vækst og peger på, at den i øvrigt er svær at gøre op.
De borgerlige partier og Dansk Industri har fremhævet, at 110 milliardærer har forladt Norge, siden skatten blev indført, og at flere er på vej.
Det afgørende spørgsmål er signalet til investorerne
Kritikerne i erhvervslivet peger især på, at formueskatten skal betales kontant af midler, som i forvejen er beskattet af aktieselskabsskat på 22 pct. og indkomstskat på op til 55 pct. Skal en virksomhedsejer med en formue på en mia. kr. fx betale 5 mio. kr. i formueskat, skal han således udbetale 11 mio. kr. til sig selv i form af løn eller sælge værdier for et tilsvarende beløb. Er man yderligere aktionær i startup-virksomheder, som en del velhavende familier er, kan disse aktier ikke umiddelbart sælges, fordi der ikke er et marked for dem. De velhavendes likviditet bliver altså presset.
Når formueskatten har skabt røre i erhvervslivet, er det dog ikke så meget pengene – snarere signalværdien.
I en tid, hvor Draghi-rapporten har peget på, at Europa har et gevaldigt investeringsefterslæb, hvis vores verdensdel skal klare sig i konkurrencen med USA og Kina, er der brug for mere risikovillig kapital. Med formueskatten sender man et signal om det modsatte, mener kritikerne.
Læs også Frank Korsholms politiske analyse “De rigeste danskere truer med at forlade landet – det skader blå blok”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og