FT26 // ANALYSE – Socialdemokratiets forslag om formueskat har fået flere af landets rigeste danskere til at true med at forlade Danmark. Den slags trusler bliver i jantelovens moderland opfattet som det rene klynk, og det er decideret skadeligt for blå blok her i valgkampen, skriver Frank Korsholm.
Valgkampen har foreløbig udviklet sig, som Mette Frederiksen har ønsket sig. Socialdemokratiets forslag om en ny formueskat er her i jantelovens moderland blevet til en folkeafstemning for eller imod landets rigeste borgere, personificeret ved blandt andet ejeren af Harald Nyborg, Erling Dall, Vestas’ direktør, Henrik Andersen, og A.P. Møller-arvingen Robert Mærsk Uggla.
De tre bliver næppe de sidste, der melder sig i koret, efter at borgerlige medier har gjort en dyd ud af at grave potentielt ramte rigmænd frem i dagens lys. Rigmændenes opråb virker dog kontraproduktivt, når de påpeger, at forslaget er skadeligt for samfundet, og truer med at flytte til udlandet.
Trusler virker sjældent politisk
Det er således den klassiske melodi, der bliver spillet, når erhvervslivet eller virksomhedernes topledere trues af nye skatter eller afgifter. Typisk bliver det dog ved truslen, selvom der selvfølgelig altid er nogle, der vælger at tage konsekvensen og flytte væk fra Danmark.
Med forslaget om en ny formueskat på 0,5 pct. af formuer over 25 mio. kr. vil en rigmand med 50 mio. kr. på bogen blive beskattet med ekstra 125.000 kr. Derudover har Dansk Industri (DI) regnet sig frem til, at de 22.000 rigmænd, der skal betale den nye formueskat, har stiftet 13.000 virksomheder siden 2001, og at de beskæftiger 66.000 personer i Danmark.
I den situation vil Mette Frederiksen være nødt til at sælge formueskatten, og det bliver et offer, der nok er til at leve med
Der er unægteligt et stykke op til de 800.000 personer, som var DI’s første bud på, hvor mange der ville blive berørt af en ny formueskat. Et tal, som flere politikere nåede at stikke afsted med, uden at de havde nogen som helst idé om, hvad det ville sige at blive berørt af et forslag.
Vil 800.000 lønmodtagere komme i fare for at blive fyret? Skal de gå ned i løn for at betale direktøren eller ejerens formueskat? Ingen ved, hvad der menes, og de blå partier aner stadig ikke deres levende råd om, hvordan de skal angribe debatten, som har fyldt en hel del her i valgkampens første dage.
Skal de blå partier ind i kampen, må de snart finde en fælles kommunikationsplatform, hvorfra de kan angribe forslaget.
I mellemtiden har Socialdemokratiet brugt tiden til at opruste deres forsvar fx ved at påpege, hvordan vindmøllefabrikken Vestas i de seneste 30-40 år er blevet marineret i statstilskud for milliarder af kroner, og alligevel truer Vestas’ direktør, Henrik Andersen, nu med at flytte til udlandet.
Dette socialdemokratiske forsvar for forslaget om formueskat har med garanti stor folkelig resonans, og det viser, at erhvervslivets topledere risikerer at gøre blå blok en bjørnetjeneste.
Deres protester vil af mange – sikkert også mange i blå blok – blive opfattet som klynk, og derfor virker deres utilfredshed kontraproduktivt. For ingen tror jo på, at landets rigeste har udsigt til at gå fra hus og hjem, hvis de skal betale 0,5 pct. i formueskat af den formue, der overstiger 25 mio. kr.
Både Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen og Venstres leder Troels Lund Poulsen har understreget, at de stiller som (ultimativt) krav, at det socialdemokratiske forslag bliver taget af bordet, hvis de efter valget igen skal forhandle regering med Mette Frederiksen.
Den røde regering vil dog næppe være Mette Frederiksens foretrukne
Samme omsorg for de rigeste var imidlertid noget fraværende, da regeringen for et par år siden forhandlede en ny skattereform, hvor både Venstre og Moderaterne lagde ryg til en ny top-topskat, der alene rammer de højtlønnede med en personlig indkomst på over 2,5 mio. kr. om året.
Men nu lyder der altså nye toner i forhold til de rigeste. Både Venstre og Moderaterne afviser kategorisk formueskatten, og det betyder, at den kun bliver gennemført, hvis de røde partier får flertal alene, og i det regnestykke er De Radikale regnet med.
De Radikales leder, Martin Lidegaard, vil næppe juble over at skulle lægge stemmer til formueskatten, men hans pris for at deltage i en ny regering er næppe særlig høj efter 10 år på bænken. Og De Radikale tripper for at få ministerposter –koste, hvad det vil.
Formueskatten kan ende som et forhandlingskort
Den røde regering vil dog næppe være Mette Frederiksens foretrukne. Den internationale situation med Trump, Grønlandskrisen, krig i Mellemøsten og et presset Nato vil mere end nogensinde skrige på en stabil flertalsregering, hvor yderfløjene ligesom i 2022 bliver sat uden for indflydelse.
I den situation vil Mette Frederiksen være nødt til at sælge formueskatten, og det bliver et offer, der nok er til at leve med.
Men indtil da vil forslaget om formueskat være i live, og både Venstre og Moderaterne vil under nye regeringsforhandlinger komme til at betale en pris for at få fjernet formueskatten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og