PERU // PRÆSIDENTVALG – Søndag den. 6. juni blev der afholdt anden runde af præsidentvalget i Peru. Sent tirsdag tæller man fortsat stemmer, og valget ser ud til bliver afgjort med en meget snæver margen. Med næsten 99 procent af stemmerne optalt onsdag aften, førte Pedro Castillo med godt 75.000 stemmer over Keiko Fujimori, og han ligner dermed en vinder. Hvis det holder, kigger landet ind i en ny og hidtil ukendt politisk virkelighed, da Castillo gik til valg på et langt mere venstreorienteret program, end hvad der er normalt i Peru.
SÃO PAULO – Pedro Castillo, som er skolelærer, blev første gang kendt i en større sammenhæng i 2017, hvor han var aktiv i forbindelse med en strejke for bedre lønforhold. Strejken blev afblæst, da der blev indgået en aftale mellem lærerne og regeringen, og Pedro Castillo vendte derefter tilbage til sin skole.
I slutningen af 2020 dukkede han imidlertid op på den landspolitiske scene som kandidat for det venstreorienterede parti ’Peru Libre’ – Frit Peru. Her fik han til almindelig overraskelse hurtigt en større mængde tilhængere, i det ellers politisk normalt ret konservative land.
Som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International, var det tilstrækkeligt til, at Pedro Castillo vandt første valgrunde i april, men dog kun med 18 procent af stemmerne. Pedro Castillo gik derfor videre til anden valgrunde sammen med Keiko Fujimori, som kom ind på andenpladsen blandt de 18 kandidater. Både Pedro Castillo og Keiko Fujimori var imidlertid meget langt fra at opnå de 50 procent af stemmerne, som er nødvendige for at vinde præsidentvalget i første runde i Peru.
Castillos forspring skrumpede men holdt
I tiden umiddelbart efter første valgrunde, viste meningsmålingerne et solidt forspring til Pedro Castillo, men det blev gradvist mindre frem mod anden valgrunde. De sidste meningsmålinger inden valget gav endda Keiko Fujimoro et lille forspring.
En exit poll på valgdagen fra meningsmålingsinstituttet IPSOS gav også en minimal sejr til Keiko Fujimori med 50,3 procent af stemmerne mod 49,7 procent til Pedro Castillo. Da IPSOS opgav den statistiske usikkerhed til +/- 3 procent, var intet dog sikkert.
Estamos viviendo un momento único y crucial en nuestra historia. El voto de la dignidad, de la memoria y de los sueños del pueblo está de este lado. ¡Que no nos roben el futuro! ¡Adelante que vamos a hacer historia y a seguir el camino que trazaron nuestros mayores! pic.twitter.com/yBNk3598EQ
— Pedro Castillo Terrones (@PedroCastilloTe) June 4, 2021
Da de officielle resultater begyndte at komme ind i løbet af natten til mandag, førte Fujimori i starten stort. Det skyldtes imidlertid, at de første resultater kom fra de større byer, hvor Fujimori står stærkest. Pedro Castillo står derimod stærkt i landområderne, så da resultaterne kom ind herfra, begyndte billedet at ændre sig.
Mandag morgen klokken syv, var godt 91 procent af stemmerne talt op, og Fujimori førte fortsat. Forspringet var imidlertid nede på 73.000 stemmer, og på det tidspunkt manglede der fortsat at blive optalt 1,5 millioner stemmer. Alt var derfor endnu helt åbent, og omkring middagstid mandag svingede resultatet over til Castillos fordel.
Fujimori antydede således allerede mandag aften, at der var tale om valgsvindel, men onsdag aften var der endnu ikke fremkommet beviser eller indikationer på massive problemer
Onsdag aften manglede man fortsat at optælle de sidste godt 1 procent af stemmerne, og resultatet var så tæt, at der endnu ikke var udpeget en vinder. Castillo førte dog på det tidspunkt med 75.000 stemmer, hvilket pegede på, at han ville blive den endelige vinder. Nogle af de udestående stemmer kommer fra landdistrikterne, som typisk stemmer på Castillo, mens andre kommer fra udlandet, hvor Fujimori står stærkest.
Det er også muligt, at kandidaterne vil klage til valgkommissionen med påstand om lokale ureglmæssigheder. Fujimori antydede således allerede mandag aften, at der var tale om valgsvindel. Selvom der onsdag aften endnu ikke var fremkommet beviser eller indikationer på massive problemer, var der alligevel Fujimori-tilhængere på gaden i hovedstaden Lima, som protesterede mod ‘svindlen’. I mellemtiden har Pedro Castillo udråbt sig selv som vinder, men der er altså endnu ikke offentliggjort et officielt resultat. Før det kan ske, skal valgkommissionen blandt andet se på en række klager. Alt i alt betyder det, at der kan gå op til en uge, før det endelige resultat er klar.
Fire præsidenter på fem år
Valget i 2021 var tredje gang, at Keiko Fujimori forsøgte at blive præsident. Hun gik også videre til anden valgrunde ved de to første forsøg i 2011 og 2016, men blev slået snævert begge gange. Ved det seneste valg i 2016 var der således kun 41.000 stemmer, svarende til en forskel på 0,24 procent af det samlede stemmetal, der adskilte Fujimori fra valgets vinder Pedro Pablo Kuczynski.
Her fem år senere er Kuczynski for længst væk fra præsidentposten, selvom hans valgperiode egentlig først udløb til juli. Kuczynski gik allerede af i marts 2018, umiddelbart før han ville være blevet fjernet ved en rigsretssag. På det tidspunkt havde han lige overlevet en første rigsretssag i parlamentet, hvor han stod anklaget korruption. Overlevelsen viste sig imidlertid at være baseret på, at Kuczynski havde købt flere parlamentsmedlemmer til at stemme til fordel for ham. Da det kom frem, var en ny sag på vej, og han valgte derfor at træde tilbage.
Siden da har der været yderligere tre præsidenter i Peru. Den seneste er Francisco Sagasti, som kom til magten efter et tumultarisk forløb i november 2020, og som på forhånd havde sagt, at han ikke ville stille op til valget i år.
Polariseret valgkamp
Valgkampen mellem Castillo og Fujimoro har været præget af, at de tilhører hver deres yderfløj af peruansk politik. Keiko Fujimori er datter af landets tidligere autoritære præsident Alberto Fujimori, som sad på magten fra 1990 til 2000.
Alberto Fujimori blev kendt for at gennemføre det såkaldte ’autogolpe”’ – det vil sige ‘selvkup’ – i 1992, hvor han som præsident satte demokratiet ud af kraft i en årrække. Han afsoner i øjeblikket en dom på 25 års fængsel for brud på menneskerettighederne og korruption. På grund af den historie er der en stærk ’anti-fujimoristisk’ bevægelse i Peru, hvilket betyder at en stor del af befolkning stemmer imod Fujimori-klanen, uanset hvem modkandidaten er.
Keiko Fujimori har også haft problemer med det peruanske retssystem. Siden hendes forsøg på at blive præsident i 2016, har hun siddet varetægtsfængslet i 1,5 år anklaget for korruption. Sagen er ikke kommet for en dommer endnu, men anklagemyndigheden har stillet krav om en straf på 30 års fængsel.
Heroverfor står Pedro Castillo som gik til valgkamp på et stærkt venstreorienteret program, som blandt andet indbefatter en indførelse af en ny forfatning, en langt større rolle for staten i den peruanske økonomi og en kraftig udbygning af uddannelsessystemet. Castillo ønsker også, at den peruanske stat fremover får et langt større udbytte af landets minerigdomme, der i øjeblikket ejes af multinationale selskaber. Pedro Castillos sociale profil var muligvis også det som fik Keiko Fujimori til søndag morgen at stemme i San Juan de Lurigancho, som er en fattig bydel i hovedstaden Lima.
Esta mañana con mujeres que lideran las ollas comunes en San Juan de Lurigancho, ejemplo de esfuerzo y esperanza, el mismo espíritu con el que todos debemos ir hoy a votar. 🇵🇪🇵🇪🇵🇪 pic.twitter.com/3RlmlQDQVO
— Keiko Fujimori (@KeikoFujimori) June 6, 2021
Tilhængere af Fujimori har beskyldt Castillo for at ville gøre Peru til et nyt Venezuela, hvis langvarige økonomiske og politiske krise står som et skrækeksempel for mange i Latinamerika. Da Castillo endnu er et ubeskrevet politisk blad, er det uklart for de fleste, hvor radikalt politisk han i virkeligheden er.
Valget mellem Keiko Fujimori og Pedro Castillo fik den kendte peruanske forfatter og nobelprisvinder i litteratur Mario Vargas Llosa til at støtte Fujimori i anden valgrunde. Vargas Llosa har ellers været stærkt kritisk overfor Fujimori-klanen, siden han tabte præsidentvalget til Alberto Fujimori i 1990.
Så sent som dagen før valget skrev Vargas Llosa således en artikel i den spanske avis ’El Pais’ med titlen ’En la cuerda floja’, hvilket metaforisk kan oversættes til ’På afgrundens rand’. Her tegnede forfatteren et billede af en fremtid under Castillo, hvor fingrene ikke blev lagt imellem.
I teksten spurgte Vargas Llosa således om peruanerne ønskede ’et land ødelagt af censur, økonomisk inkompetence, uden private virksomheder og udenlandske investeringer, fattiggjort af uoplyste og servile bureaukrater, og et politisk politi, som dagligt bekæmper imaginære sammensværgelser skabende en hårdere og mere blodigt diktatur end dem, som landet har kendt indtil nu?’
Men, skrev Vargas Llosa også, stemmerne på Castillo er også et udtryk for, at det marginaliserede og fattige Peru nu gør oprør mod den økonomiske og politiske elite i hovedstaden Lima. Eliten har, skrev Vargas Llosa videre, først nu opdaget, at det er et provinsielt Peru, som har en enorm modvilje mod eliten inklusiv dens katastrofale håndtering af covid19-pandemien. På trods af det opfordrede Vargas Llosa til at stemme på Keiko Fujimori.
Hårdt ramt af covid19-pandemien
Uanset hvem der vinder, vil den kommende præsident stå overfor en yderst vanskelig situation på grund af covid-19-pandemien, som har ramt Peru hårdt. Landet har samtidig haft få ressourcer til at stå imod med, og sundhedssystemet er mange steder rudimentært.
På trods af det viste de officielle statistikker i lang tid, at dødstallet pr. million indbyggere lå nogenlunde på samme niveau som i Brasilien og Argentina. Det var en smule overraskende, da de lande, alt andet lige har bedre muligheder end Peru for at håndtere pandemien.
Peru har således 80 procent flere dødsfald pr. million indbyggere end Ungarn, som ligger nummer to på listen
Det viste sig da også at være et fatamorgana. Det kom frem, da regeringen i slutningen af maj reviderede statistikkerne over antallet af døde på grund af covid-19. Indtil da var antallet af døde opgivet til 70.000 svarende til 2.095 døde pr. million indbyggere. Det reviderede tal var cirka 180.000 døde, svarende til næsten 5.400 pr. million.
Det placerer Peru helt i toppen af Worldometers statistik over den relative mængde af covid-19-dødsfald i forhold til befolkningen størrelse. Peru har således 80 procent flere dødsfald pr. million indbyggere end Ungarn, som ligger nummer to på listen.
Venstrefløjen på fremmarch i Latinamerika
Hvis Castillo vinder vil det være usædvanligt, da Peru generelt plejer at stemme konservativt. Set i et internationalt perspektiv, er der imidlertid ikke tale om en enlig svale. Sejren falder nemlig sammen med, at venstrefløjen er ved magten eller vinder frem i flere andre lande i Latinamerika. I Mexico har Andrés Manuel López Obrador siddet på magten siden 2018, i Argentina kom Alberto Fernández fra Peronistpartiet til magten i 2019, og i Bolivia vandt Luis Arce præsidentvalget i oktober 2020.
Samtidig er flere præsidenter fra højrefløjen kommet i problemer på det seneste og kan ikke være sikre på at blive genvalgt. Det gælder for eksempel Jair Bolsonaro i Brasilien, som står dårligt i meningsmålingerne efter en katastrofal håndtering af covid-19-pandemien. Hvis der var valg nu, peger meget på, at det ville betyde et comeback til tidligere præsident Luiz Inácio da Silva – bedre kendt som Lula.
En anden præsident fra højrefløjen, som er i problemer, er Sebastian Piñera i Chile. Her blev der for nyligt afholdt valg til en grundlovsgivende forsamling, og den blev et stort nederlag for de etablerede partier inklusiv Piñeras koalition ’Vamos Chile’.
Alt i alt vil en sejr til Pedro Castillo derfor passe ind i et mønster, hvor venstrefløjen er på vej tilbage til magten i Latinamerika, efter at højrefløjen har været dominerende i mange lande i et årti eller mere.
LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER
Topillustration: Perus præsidentpalads – Casa de Pizarro i Lima – får ny beboer den 28. juli, uanset om Pedro Castillo eller Keiko Fujimori vinder valget. Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
