Peru

Præsidentvalget i Peru giver uklart resultat og forlænger politisk kaos

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af
VALG // PERU – Søndag var der kombineret præsident- og parlamentsvalg i Peru, men valget gav ikke noget svar på, hvem der bliver landets næste præsident. Pedro Castillo fra det venstreorienterede ‘Peru Libre’, og Kieko Fujimori, fra det højreorienterede ’Fuerza Popular’, fik flest stemmer blandt de 18 præsidentkandidater, og de går videre til anden valgrunde i juni. Castillo og Fujimori repræsenterer nogle af yderpunkterne i peruansk politik, og valget er fortsat helt åbent.

SÃO PAULO – Den overraskende vinder af første valgrunde blev Pedro Castillo, fra ’Peru Libre’ – Det Frie Peru. Med 19 procent af stemmerne fik Castillo flest stemmer blandt de 18 kandidater, men det var langt fra tilstrækkeligt til at blive valgt i første valgrunde. Det skyldes, at en kandidat skal opnå mere end 50 procent af stemmerne for at blive valgt i første omgang. Castillos sejr var en overraskelse for de fleste, da han for blot få uger siden lå langt nede i meningsmålingerne.

Politisk ligger Castillo langt til venstre, hvilket er bemærkelsesværdigt i det ellers ret højreorienterede peruanske politiske landskab

Mens Castillo er ny på den politiske scene, var det en gammel kending i peruansk politik – Keiko Fujimori – som kom ind på andenpladsen med 13 procent af stemmerne. Selvom Keiko Fujimori er et kendt ansigt i peruansk politik, var det også en overraskelse, at hun fik så godt et valg. Hun er involveret i en større korruptionsskandale, og det så længe ud til at svække hende alvorligt i valgkampen. Men i sidste ende var vælgerne alligevel villige til at give hende endnu en chance.

Ny ansigt fra den peruanske provins

Vinderen af første valgrunde, Pedro Castillo, blev først kendt i den større offentlighed, da han i 2017 var en af hovedkræfterne bag en tre måneder lang strejke blandt Perus folkeskolelærere. Strejken startede, da regeringen under den daværende præsident Pedro Pablo Koczynski ikke levede op til et valgløfte om at hæve lønnen for skolelærere til 2.000 peruanske soles om måneden, som på det tidspunkt svarede til knapt 4.000 kroner.

Peru
Pedro Castillo har en fortid som skolelærer og aktivist i forbindelse med en lærerstrejke i 2017. Foto: Wikimedia Commons

Politisk ligger Castillo langt til venstre, hvilket er bemærkelsesværdigt i det ellers ret højreorienterede peruanske politiske landskab. ’Peru Libre’s politiske manifest fra 2020 lægger således vægt på, at det er et parti for landets hidtil marginaliserede befolkning i provinsen. Manifestet opstiller blandt andet som mål, at der skal indføres en ny grundlov, baseret på principper som solidaritet, humanisme og nationaliseringer af landets ressourcer.

Samtidig skal der foretages et opgør med den neo-liberalisme, som partiet siger, ligger bag den nuværende grundlov fra 1993. Partiet går således ind for, at staten skal spille en langt større rolle i den peruanske økonomi. I et interview den 7. april lagde Castillo også op til at bruge 10 procent af bruttonationalproduktet på uddannelse og yderligere 10 procent på sundhedsvæsenet.

Sagen har betydet, at Keiko Fujimori har været varetægtsfængslet flere gange i de seneste år

På det økonomiske og sociale område lægger Castillo vægt på politiske mærkesager fra den traditionelle venstrefløj, men samtidig er han værdimæssigt konservativ på en række områder. I interviewet den 7. april fortalte han således, at han personligt hverken er tilhænger af at legalisere abort, som i øjeblikket er ulovligt, medmindre der er fare for moderens liv eller helbred, eller legalisering af ægteskab mellem personer af samme køn. I sidste ende er det dog ifølge Castillo emner, som skal afgøres i forbindelse med en kommende ny grundlov.

Gammel kending i peruansk politik

Castillos modstander i anden valgrunde bliver Keiko Fujimori, som stiller op til præsidentvalget for tredje gang. Mens Castillo ligger på den politiske venstrefløj, repræsenterer Keiko Fujimori den politiske højrefløj i Peru.

Keiko er datter af den omstridte tidligere præsident Alberto Fujimori, som sad på magten fra 1990 til 2000, og som i øjeblikket afsoner en lang dom for overtrædelse af menneskerettigheder og korruption. Fujimori-klanen omfatter også Keikos bror Kenji, men de to søskende er ikke længere politisk allierede, da Keiko i et vist omfang har lagt afstand til arven efter deres far.

Peru
Keiko Fujimori er en gammel kending i peruansk politik. I 1990’erne var hun ‘førstedame’ for sin far, efter at forældrene var blevet skilt. Hun stillede desuden op til præsidentvalgene i 2011 og 2016, hvor hun begge gange tabte med en ganske lille margen. Foto: Wikimedia Commons

I de senere år har Keiko også været sat i forbindelse med en korruptionssag, som strækker sig tilbage til hendes valgkamp i 2011. Her er hun beskyldt for at have modtaget penge fra den store brasilianske entreprenørvirksomhed Odebrecht, som er en central brik i det kæmpemæssige korruptionskompleks kendt som ’Lava Jato’, der har bredt sig over store dele af Latinamerika.

Sagen har betydet, at Keiko Fujimori har været varetægtsfængslet flere gange i de seneste år. Hun er dog hver gang sluppet ud igen efter at have anket sagerne til højere instanser i retssystemet. Sagen er dog ikke slut endnu, og så sent som i marts 2021, rejste anklagemyndigheden krav om 30 års fængsel til Keiko Fujimori.

Fire præsidenter på fem år

De mange kandidater ved søndagens valg afspejlede, at det peruanske politiske landskab er i krise og ekstremt fragmenteret. Desuden har Peru siden sidste præsidentvalg gennemlevet en periode, som kun kan beskrives som meget tumultarisk.

Valget i 2016 blev vundet af Pedro Pablo Kuczynski fra det siden opløste centrum-højre parti ’Peruanos por el Kambio’ – Peruaner for forandring. På spansk skrives ’Kambio’ normalt med ’C’, og brugen af ’K’ var for at give partiet de samme initialer som Kuczynski – PPK.

Kuczynski gik imidlertid af i 2018 i forlængelse af beskyldninger om korruption, og også her var der relation til ’Lava Jato’-sagskomplekset. I Kuczynskis tilfælde blev han beskyldt for tilbage i 2006 at have modtaget penge under bordet fra den brasilianske ingeniørvirksomhed Odebrecht. Kuczynski overlevede først en mistillidsafstemning om dette, men gik af i marts 2018, hvor han stod til at blive væltet i en ny mistillidsafstemning.

Kuczynski blev efterfulgt at sin vice-præsident Marín Vizcarra, som imidlertid blev væltet ved en mistillidsafstemning i november 2020. Det førte til omfattende folkelige protester, og Vizcarras efterfølger Manuel Merino holdt kun 5 dage på posten, inden han også trådte tilbage

Den direkte årsag til afgangen var offentliggørelsen af en række videoer, hvor Kenji Fujimori forsøgte at bestikke en oppositionspolitiker til at stemme imod det planlagte mistillidsvotum mod Kuczynski. Kenji Fujimoris interesse i at redde Kuczynski skyldtes, at præsidenten netop havde benådet Kenji Fijumoris far Alberto. Kyczinske benådning af Alberto Fujimori er efterfølgende blevet annulleret af Højesteret, og Alberto Fujimori sidder nu atter i fængsel.

Kuczynski blev efterfulgt at sin vice-præsident Marín Vizcarra, som imidlertid blev væltet ved en mistillidsafstemning i november 2020. Det førte til omfattende folkelige protester, og Vizcarras efterfølger Manuel Merino holdt kun 5 dage på posten, inden han også trådte tilbage. De sidste fem måneder har præsidentposten været besat af Francisco Sagasti, som imidlertid ikke stillede op til præsidentvalget.

Uklar parlamentarisk situation

Samtidig med præsidentvalget var der også valg til parlamentets 130 pladser. Her var det seneste valg blevet afholdt i 2020, efter at Martín Vizcarra havde opløst det forrige parlament. Valget i 2020 førte til, at det hidtil dominerende konservative ’Fuerza Popular’ under ledelse af Keiko Fujimori blev decimeret. Det førte til, at det seneste parlament indeholdt ni partier, hvor ingen af dem havde mere end 25 af parlamentets 130 pladser.

Den situation ser ud til at gentage sig ved dette valg. 11 partier har passeret spærregrænsen på fem procent, og Castillos ’Peru Libre’ bliver det største parti. Det har imidlertid kun opnået knapt 30 af parlamentets 130 pladser, og en eventuel regering under Pedro Castillo vil dermed have langt til et flertal. Det samme vil gælde, hvis Keiko Fujimori vinder valget i juni, da ’Fuerza Popular’ kun vandt 15 pladser i parlamentet.

Hårdt ramt af Covid19-pandemien

Situationen i Peru er imidlertid ikke kun kompliceret på grund af den politiske udvikling. Landet er også hårdt ramt af covid19-pandemien, og gennemlever i øjeblikket en anden bølge, hvor antallet af døde er på højde med toppen af første bølge i juni 2020.

Peru
Peru har været hårdt ramt af covdi19-pandemien, og landet har få ressourcer til at behandle de smittede. Foto: Wikimedia Commons

I starten af pandemien forsøgte regeringen under Martin Vizcarra at begrænse udbredelsen ved at gennemføre en omfattende nedlukning af samfundet. Det betød blandt andet, at en række danske turister strandede i landet og endte med at blive evakueret med et særfly, organiseret gennem Udenrigsministeriet.

Pandemien har især ramt landets uformelle økonomi hårdt, og den situation er blevet yderligere kompliceret af, at de internationale hjælpeorganisationer opgør, at omkring en million venezuelanske flygtninge befinder sig i Peru. Uanset hvem der vinder valget i juni, venter der en svær opgave forude med at få landet økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt på fode igen.

Anden valgrunde i juni

Valgresultat betyder som sagt, at der som forventet skal afholdes en anden valgrunde i juni. Det var ventet, da meningsmålingerne på forhånd ikke gav nogen klar indikation af, hvordan valget ville gå, og i de fleste målinger var der kun ganske få tilfælde, hvor en kandidat stod til at få mere end 10 procent af stemmerne.

Da Pedro Castillo og Keiko Fujimori tilsammen kun fik godt 30 procent af stemmerne, bliver det helt afgørende for udfaldet, hvordan de andre kandidaters vælgere nu grupperer sig. Det er til en vis grad uforudsigeligt af tre grunde.

peruansk politik er præget af en stor fragmentering og fokus på personer, hvilket gør, at vælgerne generelt er troløse overfor partierne

For det første fordi peruansk politik er præget af en stor fragmentering og fokus på personer, hvilket gør, at vælgerne generelt er troløse overfor partierne.

For det andet fordi det er sandsynligt, at en stor del af vælgerne i anden valgrunde mere vil stemme ’imod en kandidat’ end ’for en kandidat’. I december viste en opinionsundersøgelse således, at over 60 procent af den peruanske befolkning sagde, at de aldrig ville stemme for Keiko Fujimori.

For det tredje fordi de to seneste præsidentvalg i Peru i henholdsvis 2011 og 2016 er blevet afgjort med en ret snæver margin i anden valgrunde. I begge tilfælde var det med Keiko Fujimoro som taber. I 2011 vandt Ollanta Humala med 51,45 procent af stemmerne, mens det i 2016 var Pedro Pablo Koczynski, som gik af med sejren med 50,12 procent af stemmerne, på trods af at Fujimori havde fået flest stemmer i første valgrunde.

Alt i alt er der dermed fortsat udsigt til et vanskeligt og kaotisk politisk klima i Peru i de kommende år.


LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER


Topillustration: Søndag gik peruvianerne til valg trods covid19-pandemien. Her er det vælgere i byen Trujillo, som er mødt op for at stemme.
Foto: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund