ARGENTINA // ANALYSE – Argentinas selverklærede anarkokapitalistiske præsident, Javier Milei, og hans liberale økonomiske politik er til eksamen på søndag. Her er der midtvejsvalg til parlamentet, og de fleste argentinere ser valget som en tillidsafstemning om præsidenten og hans økonomiske hestekur. Meningsmålingerne peger på, at argentinerne dumper Milei.
BRASÍLIA – De seneste meningsmålinger tyder på, at argentinernes honeymoon med præsident Milei er ved at være ovre. Der er to primære grunde til, at han er kommet under pres.
For det første er han og hans inderkreds involveret i flere skandaler, som undergraver hans image som en outsider, der ikke er en del af det etablerede og ofte korruptionsramte politiske system.
Mileis økonomiske politik er drevet af en ekstrem liberalisme, og han ser staten som grundlæggende ”ond”
For det andet, og formodentlig mere alvorligt, så ser Mileis økonomiske hestekur heller ikke ud til at virke. Det er to alvorlige tilbageslag for den excentriske og kontroversielle præsident, da hans andet store slagnummer op til valget i 2023 var løftet om en økonomisk genopretning.
Dertil kommer en begivenhed, som kunne have været ubetydelig, hvis det ikke var for de to andre problemer. Milei, som er en flittig forfatter, lancerede 6. oktober sin seneste bog La construcción del milagro – ”Skabelsen af miraklet”.
Det skete i en indendørs arena i Buenos Aires, hvor han, der tidligere var forsanger i et amatørrockband, optrådte i sin signatur-læderjakke og i en time growlede sig igennem en række rocknumre.
Argentina har haft flere år til at vænne sig til præsidentens excentriske opførsel, men her så det ud til at blive for meget for de fleste. Pressen flød over med vurderinger af, at titlen ”Skabelsen af miraklet” og Mileis triumferende selviscenesættelse både var ude af trit med mange argentineres pressede økonomi og med, at en storstilet kapitalflugt truer med en akut statsbankerot.
Selv ellers Milei-venlige kommentatorer mente, at han havde mistet magien. Hvordan er det kommet dertil på kun godt halvandet år?
Succesfuld økonomisk politik eller?
Mileis økonomiske politik er drevet af en ekstrem liberalisme, og han ser staten som grundlæggende ”ond”. Det var derfor ikke nogen overraskelse, at hans økonomiske politik fra dag et fokuserede på at begrænse statens udgifter og samtidig få landets inflation under kontrol. Begge dele så ud til at lykkes.
Der kom overskud på statens primære budget, og inflationen faldt kraftigt. Det primære redskab var en kraftig beskæring af de offentlige udgifter, og det gjorde det muligt at bremse seddelpressen, som tidligere regeringer havde brugt til at dække statens underskud.
Teoretisk set var det funderet på en teori om, at inflationen primært skyldtes mængden af pesos, der var i omløb. Milei havde derfor også lovet under valgkampen, at han ville nedlægge den argentinske centralbank, afskaffe den argentinske peso og indføre den amerikanske dollar som valuta. Formålet var at forhindre kommende regeringer i igen at dække statens underskud med nytrykte pesos.
Der er således meget på spil ved valget på søndag, selvom det kun er halvdelen af Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet, som er på valg
Udskiftningen af pesos med dollars ville imidlertid være en kompleks proces, og den del af planen er da også lagt på hylden indtil videre. Problemerne i Grækenland efter indførelsen af euroen er et eksempel på, hvilke problemer der kan opstå, hvis meget forskellige økonomier er bundet tæt sammen i et valutasamarbejde.
To andre relaterede økonomiske og politiske problemer ville være at beslutte, hvilken kurs pesos skulle indfries til. Hvis værdien af pesos blev sat lavt, ville centralbanken skulle bruge færre dollars til at opkøbe argentinernes pesos, end hvis værdien af pesos blev sat højt.
Til gengæld ville argentinerne få færre dollars for deres pesos. Det økonomisk mest fordelagtige for staten ville derfor være vælgermæssigt upopulært og vice versa, og måske har det afholdt Milei fra at gennemføre sit valgløfte. Selv uden valutaombytningen har Milei hævdet, at hans politik er en succes. Den er imidlertid kommet med nogle omkostninger, som nu ser ud til at koste vælgere.
Nedskæringen af de offentlige udgifter har blandet andet omfattet, at offentlig arbejder er sat på standby, pensionisterne har mistet købekraft, subsidier på transport, energi og gas er blevet beskåret, og overførsler fra den føderale regering til delstaterne er blevet stoppet.
Det har ført til, at firmaer er lukket, arbejdsløsheden er steget, og flere argentinere har fået endnu sværere ved at få pengene til at slå til. Reduktionen i inflationen afspejler derfor ikke kun, at der bliver trykt færre pesos men også, at efterspørgslen er trykket i bund.
Kapitalflugt og hvidvask
Den manglende økonomiske vækst ser også ud til at hænge sammen med en omfattende kapitalflugt, som kan spores tilbage til to kilder.
For det første har Milei ophævet de ellers relativt skrappe restriktioner på argentinernes mulighed for at veksle pesos til dollar. Det skete dels som følge af hans generelle liberalistiske principper, dels for at tiltrække udenlandske investeringer ved at gøre det nemmere at føre overskud ud af landet. Det er dog kun den første del, som er slået igennem. Mange argentinere har således sikret deres opsparing ved at veksle pesos til dollar og efterfølgende føre dem ud af landet.
Den anden kilde ser ud til at være, at Milei gav frit lejde til argentinere, som havde haft dollar ”gemt i madrassen”. De kunne lovliggøre dem ved at sætte pengene i banken uden at gøre regnskab for, hvor pengene kom fra.
Aftalen med USA ser ud til at have reddet Mileis økonomiske politik på den helt korte bane. Der er dog tre forhold, som gør det svært at forudse, hvordan aftalen påvirker valget på søndag
En del stammede fra ejendomsmarkedet, hvor det i årevis har været normen at handle kontant i dollar, men der dukkede formodentlig også en hel del ”sorte dollars” op fra illegale transaktioner. Frit lejde-ordningen fungerede derfor også som en mulighed for hvidvask af penge fra kriminelle aktiviteter.
Milei havde givetvis forventet, at legaliseringen af den skjulte dollarreserve ville fungere som et input til økonomien, der ville sætte gang i efterspørgslen. Det ser ikke ud til at være tilfældet i særligt stort omfang. Til gengæld har kapitalflugten indtil nu været på cirka 18 milliarder dollar siden Milei liberaliserede valutahandlen tidligere på året.
IMF på sidelinjen
Kombinationen af kapitalflugt og en stagneret økonomi førte til problemer i forhold til Argentinas store statsgæld. Den stammede i høj grad fra, at tidligere præsident Macri i 2018 optog et rekordstort lån på 57 milliarder dollar i Den Internationale Valutafond IMF i et forsøg på at sætte gang i økonomien.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at Macri fulgte nogle af de samme liberale økonomiske principper. Milei var imidlertid meget kritisk over for Macri og beskyldte ham for at være alt for forsigtig i sin politik.
Det var ikke lykkedes for Macris efterfølger Alberto Fernández at komme af med gælden, så den overtog Milei. Han optog derfor et nyt lån på 20 milliarder dollar i IMF, for at kunne betale af på det gamle, og Argentina er nu i særklasse fondens største debitor.
IMF støtter Mileis økonomiske politik, men begge parter har i de senere måneder indset, at det forventede økonomiske opsving lader vente på sig. Den argentinske peso har løbende tabt værdi, hvilket truer med at sætte gang i inflationen igen, da alle varer og services med en komponent afregnet i dollar vil stige i pris i pesos.
Den argentinske centralbank har derfor i de senere måneder solgt dollar i et forsøg på at holde pesoen inden for det valutaspænd, som Mileis regering har fastlagt. Den operation har yderligere drænet centralbankens reserver, hvilket har bidraget til at placere Milei i en vanskelig situation forud for midtvejsvalget.
Han kan enten lade pesoen flyde, og dermed lade inflationen stige i et forsøg på at redde centralbankens valutareserver, så regeringen kan betale af på statsgælden. Alternativt kan han tømme centralbankens valutareserver i et forsøg på at stabilisere kursen på peso og holde inflationen i ave, men så truer en statsbankerot.
USA kom til hjælp, men…
Det lykkedes i første omgang at komme ud ad denne knibe ved, at USA kom til hjælp. Intenst lobbyarbejde fra argentinsk side førte til en aftale med USA om at tilføre dollar. I første omgang var aftalens detaljer uklare, men det viste, at der var tale om et såkaldt swap-lån, hvor USA og Argentina for en periode bytter pesos for – i dette tilfælde 20 milliarder – dollar. Når perioden udløber, skal man bytte tilbage igen.
Der er altså tale om en slags kortløbet kassekredit, hvor de modtagne dollar primært skal bruges til at betale et forfaldent afdrag til IMF. Den aftalte swap vil således forhindre en truende statsbankerot men vil næppe bidrage afgørende til den argentinske reelle økonomi.
Aftalen er kun godt en uge gammel, men der er allerede tvivl om beløbet er tilstrækkeligt. USA har dog sagt, at man om nødvendigt er villig til at lave endnu en swap-aftale på yderligere 20 milliarder dollar.
På linje med Trumps generelle transaktionelle tilgang til verden ser aftalen dog ikke ud til at være kommet i stand uden betingelser. For det første er udbetalingen gjort betinget af, at Milei vinder midtvejsvalget. Det er dog ikke helt klart, hvordan ”sejr” er defineret. For det andet har USA lagt op til, at Argentina skal åbne for amerikanske investeringer i strategiske sektorer som blandt lithiumudvinding.
Det er endnu ukendt, hvad de specifikke forhandlinger ender med, men USA forhandler åbenlyst ud fra en styrkeposition. Aftalen med USA ser ud til at have reddet Mileis økonomiske politik på den helt korte bane. Der er dog tre forhold, som gør det svært at forudse, hvordan aftalen påvirker valget på søndag.
For det første er aftalen et knæk for Mileis liberalistiske økonomiske teori og praksis om, at markedet løser alle problemer. Milei har liberaliseret både økonomien og valutahandlen, og markedet har reagerede ved at trække tæppet væk under den argentinske stat.
I den situation blev Milei nødt til at få hjælp fra den amerikanske stat for at imødegå markedet. For det andet er Trump ikke specielt populær i Argentina. Hvis den menige argentiner ser aftalen som et knæfald for USA, er det ikke sikkert, at den er til fordel for Milei ved valget.
For det tredje kan argentinerne også opfatte aftalen som, at Milei sælger ud af landets værdier for at redde sit eget skind. Mange lande i Latinamerika har en omfattende erfaring med, at udenlandske virksomheder har nydt godt af at udvinde for eksempel naturressourcer, uden at det kommer den lokale økonomi synderligt til gode.
Hvis argentinerne opfatter aftalen med USA som et eksempel på – endnu en – neokolonialistisk praksis fra USA’s side er det heller ikke nødvendigvis noget, som giver stemmer på søndag.
Skandalerne
Situationen er altså kompleks og vanskelig for Milei, og den er ikke blevet nemmere af, at tre skandaler har givet ham ridser i lakken i de seneste måneder. Som beskrevet i en tidligere artikel var han først involveret i en skandale, som førte til at tusindvis af investorer i USA og Argentina tabte penge. Mileis rolle var, at han aktivt promoverede en kryptovaluta, som få timer efter lanceringen nærmest blev værdiløs.
Næste problem var, som beskrevet i en anden artikel, en korruptionsskandale, hvor chefen for Handicapstyrelsen har udpeget Mileis søster Karina som modtager af en betydelig returkommission i forbindelse med statslige indkøb af medicin og andet udstyr. De to sager er nu ved at blive undersøgt af myndighederne.
Det seneste problem er, at Mileis spidskandidat til valget i den vigtige Buenos Aires provins José Luis Espert blev tvunget til at trække sit kandidatur tilbage. Det skete efter, at han blev sat i forbindelse med en argentiner, der netop er blevet udleveret til USA, hvor han står anklaget for narkotikakriminalitet.
Magien er brudt
De økonomiske problemer og skandalerne omkring hans person har allerede fået politiske konsekvenser. Mileis parlamentariske basis var lille efter valget i 2023, så han var afhængig af støtte fra både tidligere præsident Macri og hans parti PRO samt partiet Unión Cívica Radical (UCR) for at få sin politik igennem.
Det har ikke været nemt, for han førte valgkamp på et opgør med de eksisterende politiske partier, og der er næppe meget spildt kærlighed mellem den tidligere og den nuværende præsident, som i høj grad kæmper om de samme stemmer.
På trods af det var både PRO og UCR i starten villige til at støtte mange af Mileis initiativer, men nu er de begyndt at lægge afstand til ham. De er endda gået så vidt, at de i flere omgange i parlamentet har stemt sammen med ærkefjenden i Peronistpartiet imod regeringen.
Hvis Milei sejrer ved midtvejsvalget, risikerer Macri og hans politiske projekt og parti at blive sendt ud på sidelinjen. Omvendt, hvis Milei flopper har Macri – måske – muligheden for igen at blive den ledende figur på den argentinske højrefløj ved præsidentvalget i 2027. Macri er derfor måske ikke helt utilfreds med, at Milei er i problemer.
Der er således meget på spil ved valget på søndag, selvom det kun er halvdelen af Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet, som er på valg. Den argentinske økonomi, det anarkokapitalistiske økonomiske eksperiment, Mileis og Macris politiske fremtid, og IMFs ry og rygte efter, at fonden nu i to år har støttet Milei – og før det Macri – i tykt og tyndt.
IMF er allerede begyndt at moderere sin retorik lidt. Fondens direktør, Kristalina Georgieva, sagde for nyligt, at IMF støtter fuldt op om Milei, men at det er vigtigt, at den økonomiske politik er bygget på politisk konsensus. Da Mileis politiske stil er baseret på en ekstrem konfrontation med landes andre politiske kræfter, ser det svært ud.
På den baggrund var rockkoncerten og lanceringen af bogen ”Skabelsen af miraklet” næppe det, som overbeviste argentinerne om, at de skulle stemme på Mileis kandidater ved valget. Miraklet udeblev, og magien ser ud til at være brudt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og