Prognoser forudsiger op til 295.000 dødsfald i Brasilien – Bolsonaro kalder reaktionerne ”hysteri”

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af
BRASILIEN // SERIE – Coronaudbruddet er ude af kontrol i Brasilien. Hver dag bringer cirka nye 700 dødsfald og over 10.000 nye smittede, skriver Thomas Christiansen fra millionbyen São Paulo. Engelske, amerikanske og brasilianske forskere siger, at det kan ende med op til 295.000 dødsfald. Landets præsident, Jair Bolsonaro, nægter fortsat, at udbruddet er et problem.

SÃO PAULO – I Brasilien accelererer antallet af døde og smittede på grund af covid-19. Officielt er der nu cirka 155.000 smittede og godt 11.000 døde, og i begge tilfælde er der tale om en fordobling på 10 dage.

Da man i Brasilien kun tester folk med alvorlige symptomer, er de reelle tal formodentligt noget højere. Det er derfor uklart, hvornår epidemien topper i Brasilien, og hvor mange mennesker, som vil være smittede og døde på det tidspunkt.

Indenfor de seneste uger er der udkommet flere forskellige studier, som forsøger at give et bud på, hvordan situationen vil udvikle sig. I alle tilfælde peger de på, at situationen kan udvikle sig til en katastrofe.

Udsigt til 40.000 nye smittede om dagen

I øjeblikket er der cirka 10.000 nye smittede om dagen med alvorlige symptomer. Det er imidlertid kun begyndelsen ifølge en gruppe forskere fra det Føderale Universitet i Minas Gerais (UFMG). Forskerne har offentliggjort et studie, som fokuserer på udviklingen i det forventede antal af smittede. Det har de efterfølgende sammenlignet med antallet af pladser på hospitalernes almindelige afdelinger og intensivafdelinger. Studiet bliver løbende opdateret, når der kommer nye data ind.

Den seneste version er fra den 30. april, og her vurderede forskerne, at det daglige antal af smittede først vil nå sit maksimum i den første halvdel af juni. På det tidspunkt forventer de, at der bliver registreret cirka 40.000 tilfælde om dagen, hvilket altså er en firdobling i forhold til starten af maj.

Når man sammenligner tallene, er det tydeligt, at forskerne ikke er enige om, hvordan coronaudbruddet kommer til at udvikle sig i Brasilien. Men tallene viser også, at forskerne er enige om, at der en risiko for, at coronaudbruddet i Brasilien kan bliver rigtig slemt

Det virker umiddelbart som en voldsom stigning. Sagen er imidlertid, at hvis den nuværende stigning i antallet af smittede fortsætter uændret i en måned, vil det føre til over 57.000 nye smittede om dagen. I de seneste 14 dage er antallet af nye smittede i gennemsnit steget med godt 6 pct. om dagen. For at komme ”ned på”, at der kun vil være 40.000 nye smittede om dagen i starten af juni, skal dette tal reduceres til knapt 5 pct.

Forskerne på UFMG forventer også, at 1 pct. af befolkningen – det vil sige 2 millioner brasilianere – på et eller andet tidspunkt får brug for en hospitalsindlæggelse på grund af covid-19. Forskerne antager, at 75 pct. af de smittede kan nøjes med en almindelig sengeplads, mens de sidste 25 pct. får brug for en plads på en intensivafdeling.

Kaos på intensivafdelingerne

Forskerne fra UFMG har sammenholdt behovet for intensivpladser med det reelle antal af sengepladser. I følge deres opgørelse er der 30.774 pladser til rådighed, når man har fratrukket pladserne på områder som neonatal- og brandsårsafdelingerne.

Når de holder dette tal op mod den forventede udvikling i antallet af smittede, kommer de frem til, at der mangler 21.961 pladser på intensivafdelingerne. Dette estimat tager endda ikke højde for, at der også vil være andre end covid-19-patienter, som vil have behov for en intensivplads. De manglende pladser vil imidlertid ikke ramme alle i befolkningen lige hårdt.

Det skyldes, at mens de knapt 31.000 intensivpladser er fordelt cirka 50/50 på offentlige hospitaler og private hospitaler, så er det kun 25 pct. af befolkningen, der har en forsikring, som giver adgang til privathospitalerne. Hvis man regner dette forhold med i ligningen, så vil de offentlige hospitaler i samtlige delstater løbe tør for pladser på intensivafdelingerne i løbet af de kommende måneder.

I nogle tilfælde er dette de facto allerede sket. I fire delstater, herunder Rio de Janeiro, er mellem 90 og 100 pct. af intensivpladser på de offentlige sygehuse nu fyldt. Den 6. maj rapporterede avisen Globo således, at der nu er 400 mennesker på venteliste til en intensivplads i Rio de Janeiro.

For de fleste andre delstater forudser UFMG, at kapaciteten af intensivpladser på de offentlige hospitaler vil være opbrugt i løbet af maj måned. På de private hospitaler er situationen ikke helt så kritisk, da det ”kun” er i 16 af de 27 delstater, man løber tør for intensivpladser.

Det betyder, at hvis de offentlige hospitaler får lov til at disponere over eventuelle ledige pladser på privathospitalerne kan situationen forbedres lidt. Men det vil fortsat være helt utilstrækkeligt til at løse problemet. Man vil fortsat mangle 21.664 intensivpladser.

Selv i et optimistisk scenarie går det galt

Antallet af manglende pladser på intensivafdelingerne er selvfølgelig helt afhængig af, om det faktisk er 1 pct. af befolkningen, som får brug for en hospitalsplads. UFMG har derfor både lavet et optimistisk og et pessimistisk skøn.

I det optimistiske skøn er det kun 0,5 pct. af befolkningen, der får brug for en hospitalsplads. Selv i det tilfælde vil der mangle 7.454 pladser på intensivafdelingerne, og det gælder endda kun, hvis de offentlige hospitaler kan disponere over ledige pladser på privathospitalerne.

I forskernes pessimistiske skøn er det 2 procent af befolkningen, der får brug for en hospitalsplads. Hvis det ender med at blive tilfældet, vil der mangle 50.548 intensivpladser.

Prognoser på op mod 295.000 dødsfald

Forskerne på UFMG har også estimeret, hvor mange mennesker, der vil omkomme som følge af corona-udbruddet. Her regner de med, at det gælder halvdelen af de patienter, som får brug for en intensivplads. I det scenarie, som forskerne anser for mest sandsynligt, vil det føre til 250.000 dødsfald.

Forskerne fra UFMG er ikke de eneste, der har regnet på den forventede udvikling. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International om coronaepidemien i Brasilien har forskere fra Imperial College i London også lavet et bud. De nåede frem til, at hvis man holder fast i de eksisterende tiltag, så vil man i bedste fald få 295.000 dødsfald.

Bolsonaros håndtering af krisen har fået det førende engelske lægetidsskrift The Lancet til at skrive en bemærkelsesværdig leder om Brasilien. Her konkluderede man, at den måske største trussel mod Brasiliens indsats mod covid-19-udbruddet var præsident Bolsonaro

Endelig er der kommet et, i det mindste delvist, mere optimistisk bud fra det amerikanske konsulentfirma Kearney. Rapporten er ikke offentlig, men den brasilianske avis Estadão refererede (bag betalingsmur), at Kearney var nået frem til tre mulige scenarier. Et optimistisk scenarie med  28.000 døde, et mellemscenarie med 78.000 døde og et pessimistisk scenarie med 295.000 døde.

Når man sammenligner tallene, er det tydeligt, at forskerne ikke er enige om, hvordan corona-udbruddet kommer til at udvikle sig i Brasilien. Men tallene viser også, at forskerne er enige om, at der en risiko for, at coronaudbruddet i Brasilien kan blive rigtig slemt med op mod 295.000 dødsfald.

Smittespredningen er ude af kontrol

Usikkerheden om hvordan udviklingen fortsætter, hænger sammen med, at situationen fortsat ikke er under kontrol. I modsætning til de fleste lande i Europa fortsætter antallet af smittede og døde med at stige. Forskere fra Imperial College i London har i en ny rapport set nærmere på smittespredningen.

De vurderer, som de fleste andre, at der er betydelige mørketal for både døde og smittede i Brasilien. På trods af dette, siger de, befinder landet sig fortsat langtfra en situation, hvor der er opstået flokimmunitet.

Dertil kommer, at selvom begrænsningerne for socialt samvær har bragt smittetrykket betydeligt ned, så er det ikke tilstrækkeligt. Smittetrykket er fortsat over 1, det vil sige, at hver smittet stadigvæk smitter mere end 1 ny person. Pandemien er dermed ikke under kontrol. Denne konklusion er i overensstemmelse med resultaterne fra UFMG, som først forventer, at det daglige antal af nye smittede først, når sit højdepunkt i starten af juni.

Nye tiltag i São Paulo og Belem

I delstaten São Paulo er det nu syv uger siden, at alt undtagen fødevarebutikker og apoteker blev lukket ned. Som beskrevet af forskerne fra Imperial College har det bragt smittetrykket ned fra 3 til godt 1, men det er altså ikke nok til at inddæmme pandemien.

Delstatspræsident João Doria har derfor forlænget nedlukningen i yderligere tre uger frem til 31. maj. Doria åbner endda døren på klem for, at det kan være nødvendigt at indføre fuld nedlukning af samfundet, på samme måde som det blandt andet skete i millionbyen Belem i sidste uge.

Bolsonaro fortsætter også med at ignorere anbefalingerne om at holde afstand, og havde endda inviteret 30 mennesker til grillfest i præsidentpaladset forleden. Grillfesten blev dog aflyst i sidste øjeblik

Samtidig har São Paulos borgmester Bruno Covas også indført nye tiltag for at begrænse smitten. I sidste uge blev det obligatorisk for alle byens indbyggere at gå med ansigtsmaske, og fra den 11. maj er der indført restriktioner i biltrafikken. Biler med en nummerplade der ender på et lige tal må kun køre på lige datoer, og biler hvor nummerplader ender på et ulige tal, må kun køre på ulige datoer.

”Hysteri” eller mistet moralsk kompas

Mens alt dette udfolder sig, nægter præsident Bolsonaro fortsat, at der er et problem. Lørdag den 9. maj sagde han således, at han betragtede reaktionerne på coronaudbruddet som ”hysteri”. Bolsonaro fortsætter også med at ignorere anbefalingerne om at holde afstand og havde endda inviteret 30 mennesker til grillfest i præsidentpaladset forleden. Grillfesten blev dog aflyst i sidste øjeblik. Det skete tilsyneladende, fordi Bolsonaro indså, at det trods alt var for stor en provokation at gennemføre  arrangementet på et tidspunkt, hvor antallet af dødsofre netop havde oversteget 10.000.

Bolsonaros håndtering af krisen har fået det førende engelske lægetidsskrift The Lancet til at skrive en bemærkelsesværdig leder om Brasilien. Her konkluderede man, at den måske største trussel mod Brasilien indsats mod covid-19-udbruddet var præsident Bolsonaro. Brasilien ville i alle tilfælde være i en svær situation i forbindelse med coronaudbruddet, siger lederskribenten, og fremhæver at politisk ledelse derfor er en nødvendighed. Men, konkluderer lederen, Bolsonaros handlinger viser, ”at Brasiliens lederskab har mistet sit moralske kompas, hvis det nogensinde har haft et.”


SERIE: Corona i Brasilien

Verden holder vejret på grund af cornonavirusen. På samtlige medieplatforme kan man uafbrudt følge med i udviklingen i Danmark, i resten af Europa og i USA. Men hvad er situationen længere ude i verden? Thomas Christiansen rapporterer løbende fra São Paulo, den største by i verden syd for ækvator, om coronaudbruddet og dets konsekvenser i Brasilien. Hvordan breder sygdommen sig?, hvad gør politikerne?, hvordan reagerer befolkningen?, og hvad sker der med økonomien i Latinamerikas største land med 210 millioner indbyggere?

LÆS FLERE AFSNIT I SERIEN HER


Foto: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Seneste artikler om Politik & Samfund