
POLITIK // ANALYSE – De seneste to måneders diskussion om afskaffelsen af store bededag har været utrolig smertefuld for regeringen. Sjældent før har man set en regering miste så meget flyvehøjde på så kort tid, men hvad værre er, set med statsministerens og hendes medsammensvornes øjne i Venstre og Moderaterne, så lader det ikke til, at regeringen har lært noget af hele balladen.
Dagsordenen er stadig reformer, og som økonomi- og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen for nylig lod forstå i et stort interview, så er afskaffelsen af store bededag blot begyndelsen.
Nødvendige reformer var Venstres raison d’être for at indtræde i regeringen, og uden kravet om konstante reformer vil Venstre kun stå tilbage med de brudte valgløfter. Derfor skal reformdagsordenen holdes ved lige, selvom vi ikke står på en brændende platform, hvor økonomien og velfærdssamfundet er ved at styrte sammen i grus.
Regeringen vil ikke være populær – det lykkes meget godt
Ser man i regeringsgrundlaget, fremgår det, at der også kommer en reform af de videregående uddannelser, en SU-reform samt en omsiggribende reform af beskæftigelsesindsatsen, der indbefatter en afskaffelse af landets jobcentre. Regeringens flagskib, der skal levere 3 mia. kr. i besparelser.
I hvert fald arbejder han og andre ministre hårdt på at styrke deres upopularitet med en kriseretorik uden resonans i befolkningen
Men, ifølge Troels Lund Poulsen, stopper det ikke ved de nævnte tiltag, og da regeringen med ministerens ord ikke har indledt en popularitetskonkurrence, kan vælgerne lige så godt begynde at indstille sig på, at det kommer til at gøre endnu mere ondt.
“Vi siger åbent, at vi kommer til at gøre nogle ting i nuet, som kan virke upopulære, men som vi er overbeviste om, er det ansvarlige at gøre, fordi det på længere sigt er godt for Danmark og dermed for den enkelte.”
En røst fra fortiden
Hvis ikke man vidste bedre, kunne det næsten lyde som en røst fra fortiden, da fhv. erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i 00’erne i en uendelighed gentog sætningen:
“Hellere respekteret i min eftertid end populær i min nutid.”
I dag må det relevante spørgsmål så være, om Bendt Bendtsen fik ret, ud over den nærmest selvopfyldende profeti om at være upopulær i sin nutid p.g.a. de gentagne krav om en afskaffelse af efterlønnen og store lettelser i topskatten?
Samme skæbne kommer måske også til at ramme Troels Lund Poulsen og flere af regeringens ministre. I hvert fald arbejder han og andre ministre hårdt på at styrke deres upopularitet med en kriseretorik uden resonans i befolkningen. Så vil tiden kun vise, om reformerne nogen sinde kommer til ret og ære i eftertiden.
For sagen er, at befolkningen ikke ønsker reformer.
Vælgerne køber ikke Troels Lund Poulsens kriseretorik, og meget tyder nu også på, at storkonflikten på arbejdsmarkedet kan aflyses, efter en rundhåndet overenskomstaftale på industriens område har fjernet den værste blodsmag fra fagbevægelsens forhandlere.
Danskerne straffer reformer
Vi lever i et af verdens lykkeligste og mest trygge lande med udbredt tillid til hinanden. Vi kan godt lide at stå op om morgenen, velvidende at dagen stort set bliver lige som i går. Det skal ingen komme og lave om på ved at tale om reformer, der uundgåeligt efterlader et gran af utryghed i befolkningen. Vi kan leve med justeringen af vores velfærdssystemer, men vi siger klart nej til store utrygge velfærdsreformer.
Danskerne vil kun acceptere reformer, hvis behovet virkelig er tilstede, som det var i 1982, da vi balancerede på afgrundens rand, og som det var igen i 1993, da konkurser og massearbejdsløshed prægede samfundet.
Vælgerne deler ganske enkelt ikke regeringens krisefortælling, og dermed er der heller ingen udsigt til, at vælgerne vender tilbage lige foreløbig
Men danskerne befinder sig ikke i nogen krisestemning nu. Krigen i Ukraine påvirker os naturligvis og skaber en generel frygt i hele Vesteuropa og USA, men den har kun kortvarigt forplantet sig i økonomien, og dens negative virkninger er nu efter et år ved at være aftagende.
Følelsen af at vi er ved at få svedt benene af ved at stå på en brændende platform, er simpelthen ikke til stede i befolkningen. Vælgerne deler ganske enkelt ikke regeringens krisefortælling, og dermed er der heller ingen udsigt til, at vælgerne vender tilbage lige foreløbig til S, V eller M.

Pengene fosser ind i statskassen
For sandheden er, at pengene fosser ind i statskassen.
Nye tal fra Nationalbanken viser nemlig, at staten havde et overskud på hele 128,7 milliarder kroner sidste år, hvilket er 52,4 milliarder kroner højere end ventet. Penge, der pludselig dukkede op i Nationalbankens regnskab, som var de faldet som manna fra himlen.
Overskuddet på betalingsbalancen er på svimlende 250 mia. kr. og har aldrig været højere.
Samtidig er statens gæld til udlandet stort set ikke-eksisterende.
Energiprisernes himmelflugt er stoppet. De gaskunder, der i efteråret modtog astronomiske regninger, får nu penge retur fra energiselskaberne.
De finansielle markeder er ved at få pusten tilbage.
Måske det som mest af alt viser, at krisen er afblæst. Forbrugernes tillid til økonomien er nu på vej op igen
Novo Nordisk og A.P. Møller leverer historiske overskud.
Novo har kurs mod at blive Europas største virksomhed inden for få år og ansætter nye ingeniører, biokemikere o.a. i bundter. Erhvervslivet skriger fortsat på kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, og beskæftigelsen er rekordhøj.
På minussiden har vi selvfølgelig stadig den høje inflation, der har sat sig i højere renter og faldende boligpriser. Det sidste er godt for førstegangskøberne.
Men inflationen er nu aftagende. Benzinen koster ikke længere 19 kr. pr. liter, og selv om prisen på smør stadig er fornærmende høj, er det muligt at finde fornuftige tilbud.
Og måske det, som mest af alt viser, at krisen er afblæst. Forbrugernes tillid til økonomien er nu på vej op igen efter et kraftigt dyk i efteråret, hvor energipriserne steg som ind i helvede oven på sabotagen på Nord Stream 1 og 2.
Troels Lund Poulsen og Venstre har brug for en krisefortælling til at forsvare deres deltagelse i regeringen, men vælgerne hopper ikke på den.
Det ses også i opbakningen til Venstre, og spørgsmålet er, om partiet når at komme i takt med vælgerne inden næste valg.
Læs mere om politik i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her