ISRAEL OG GAZA // ANALYSE – 500 dage efter Hamas’ brutale terrorangreb på det sydlige Israel er vejen mod en våbenhvile fortsat usikker. Lige nu samles opmærksomheden om forskellige planer for at genopbygge Gazastriben, hvilket også er en sag med masser af politiske fælder.
TEL AVIV – I lørdags sendte Hamas endnu tre israelske gidsler hjem, og 369 palæstinensiske indsatte blev samtidig løsladt fra israelske fængsler. Nogle få af disse kom hjem til Vestbredden, mens det store flertal kom til Gazastriben.
Dermed haltede våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas videre. Hamas havde ellers varslet, at man ville udskyde den videre frigivelse af gidsler på ubestemt tid, og på et tidspunkt i sidste uge så den skrøbelige våbenhvile ud til at kunne bryde helt sammen.
Hamas anklagede Israel for ikke at overholde våbenhvilens aftaler. Her står det blandt andet, at Israel skal tillade, at der bliver bragt 200.000 telte ind for at give ly for de mange internt fordrevne, og reelt er der blevet bragt mindre end 30.000 ind, og af aftalens 60.000 mobile boligenheder ingen. Alt dette skal huse de 580.000 mennesker, som er vendt tilbage fra den sydlige del af Gazastriben til områderne omkring Gaza By og Jebalya i nord, hvor ødelæggelserne er mest omfattende.
Hamas slås for at overleve
Bag dette ligger et magtspil med en tæt forbindelse til Donald Trumps meget omtalte og stærkt kontroversielle planer for Gazastriben. Den amerikanske præsident hævede sin indsats i pokerspillet ved at varsle, at hvis ikke samtlige israelske gidsler var kommet ud af Gaza senest lørdag klokken 12:00, ville helvede bryde løs. Det stod ikke klart, hvad dette mere konkret ville betyde, og flere analytikere påpegede ovenikøbet, at Trump aldrig fik sagt, om deadline var efter Jerusalem- eller Washington-tid. Dog endte forløbet med, at Hamas løslod tre gidsler, og lørdagen passerede, uden at Trumps trussel trådte i kraft.
Våbenhvilen overlevede dermed, men denne seneste knude på forløbet skaber kun yderligere usikkerhed om, hvorvidt det kan lade sig gøre at få den fuldt ud implementeret.
På sin side af konflikten er Netanyahu lige så utilbøjelig til at acceptere våbenhvilen, og han vil tilsyneladende gøre alt for at undgå, at fase 2 ser dagens lys
Tilsyneladende fik Hamas indtil videre spændt ben for Trumps plan for Gazastriben. Præsidentens tanke er at rydde Gaza for en meget betragtelig del af den palæstinensiske civilbefolkning for derefter at påbegynde en genopbygning af det krigshærgede område. Det skal ske under amerikansk overhøjhed, og Trump har endda sagt, at han agter at beholde Gazastriben på amerikanske hænder fremover. Ved således at insistere på overholdelsen af den del af aftalen, som omfatter indkvartering af de internt fordrevne palæstinensere, understreger Hamas, at den planlagte forflytning af civilbefolkningen ikke vil finde sted – hvis det er op til dem.
Imidlertid er dette sikkert kun en stakket frist. For i den kommende weekend skal der finde endnu en udveksling af israelske gidsler og palæstinensiske indsatte sted, og det kan meget nemt løbe ind i nye vanskeligheder. For over for hinanden står den israelske leder Netanyahu og en stadig mere desperat Hamas-ledelse i Gaza, og dybest set er ingen af dem interesserede i at se våbenhvilen blive implementeret fuldt ud. I øjeblikket befinder våbenhvilen sig i fase 1, og forhandlingerne om fase 2, som vil indbefatte frigivelsen af samtlige israelske gidsler, er langtfra på plads.
Hamas ved godt, at de resterende 73 gidsler er en slags livsforsikring. Så længe de endnu befinder sig et sted i Gazastribens omfattende tunnelsystem, er der en vis sikkerhed for, at krigen ikke starter igen.
De tre gidsler, som forrige weekend kom hjem i en miserabel fysisk tilstand, vakte imidlertid ramaskrig i den israelske befolkning. Vreden rettede sig navnlig mod Netanyahu, som mødte ny voldsom kritik for at have forhalet processen så længe, og den israelske regeringsleder reagerede ved at love, at krigen mod Hamas vil blive genoptaget med fuld styrke, så snart det sidste gidsel er kommet hjem. Det er nok grunden til, at Hamas i denne omgang valgte at frigive tre gidsler i langt bedre stand, men samtidig står det ret klart, at når eller hvis fase 2 bliver til noget, vil omkring 35 af gidslerne komme hjem i ligposer.
Der er god grund til at sige, at Hamas kæmper for at overleve, og med Trump ved roret i Washington ser bevægelsen uden tvivl skriften på væggen. Det synes at være baggrunden for, at lørdagens frigivelse af de tre israelske gidsler igen blev rammet ind af en absurd ceremoni, hvor gidslerne blev tvunget til at takke deres brutale fangevogtere for et godt ophold, inden de blev overgivet til Røde Kors. Helt i takt med dette arrangerede israelerne et modstykke, idet de palæstinensiske indsatte blev iklædt hvide sweatshirts med blå davidsstjerner på ryggen ved siden af påskriften ”Vi glemmer aldrig, vi tilgiver aldrig” på arabisk.
Kong Abdallah satte hælene i
På sin side af konflikten er Netanyahu lige så utilbøjelig til at acceptere våbenhvilen, og han vil tilsyneladende gøre alt for at undgå, at fase 2 ser dagens lys. Han har en personlig grund til at holde sig ved magten – hvilket er retssagen imod ham, hvor han står anklaget for korruption og mandatsvig. Men han kæmper samtidig for den ”totale sejr”, som lige fra starten har været hans mål med krigen. I dette ligger hans vision om at eliminere Hamas totalt, og det vil jo netop ikke være tilfældet, hvis krigen slutter med en våbenhvile, hvor Hamas fortsat er til stede i Gaza.
I den sammenhæng kan man sige, at Trump lagde en redningsplanke ud til ham med sin plan. Trump er nemlig gået direkte til fase 3, som handler om en genopbygning og en slags varig ordning for Gazastriben. At flytte 1,8 millioner palæstinensere fra Gaza er uden tvivl sød musik i ørerne hos Israels messianske højrefløj, som sidder med i Netanyahus regeringskoalition, og som har truet med at bryde ud af samarbejdet, hvis Hamas overlever forløbet. Men denne del af scenariet synes endnu mere absurd og uigennemførligt, for en så dramatisk folkeforflytning, som med god grund kan kaldes etnisk udrensning, kan naturligvis ikke finde sted uden en villig partner.
Da den jordanske kong Abdallah 2. i sidste uge mødte Trump i Washington, tilbød han, at Jordan kan tage imod 2.000 børn fra Gaza. Der er tale om svære sygdomstilfælde, som Gazastribens sundhedsvæsen også før krigen ville have manglet ressourcer til at behandle, og kongens initiativ kunne ses som en humanitær gestus. Men det var også et politisk signal af dimensioner.
Præsident Sisi i Cairo har nemlig også vist interesse i at deltage aktivt i genopbygningen af Gaza. Ligesom saudiaraberne betinger han sig dog, at Hamas bliver afvæbnet
Abdallah blev den første arabiske leder, som mødte Trump ansigt til ansigt, men det er navnlig værd at bemærke, at han blev den første arabiske leder, som udtrykkeligt afviste den amerikanske præsidents vilde planer for Mellemøsten. Op til mødet, som fandt sted tirsdag, havde Trump krævet et jordansk tilsagn om at tage imod de knap 2 millioner palæstinensere fra Gazastriben. Det kunne muligvis ske i samarbejde med andre arabiske nationer, hvor både Egypten og de velhavende oliestater langs Den Persiske Golf blev nævnt. Men kong Abdallah satte hælene i, selv om Trump havde mere end antydet, at han ville slå en streg over den milliardstore hjælp, som jordanerne modtager fra USA.
Ud over at tage et stærkt moralsk synspunkt havde kongen dog også flere praktiske grunde til at sige nej. Jordan huser allerede to millioner palæstinensiske flygtninge ud over store flygtningegrupper fra navnlig Irak og Syrien. Sat i forhold til befolkningens størrelse er Jordan globalt set det land med den største flygtningebefolkning, og de lokale ressourcer er allerede presset til det yderste. Herudover ser kong Abdallah uden tvivl, at det kan skabe præcedens for en lignende forflytning af palæstinensere fra Vestbredden, hvis det skulle komme dertil.
Den egyptiske plan
Den klare jordanske stillingtagen har vakt opsigt i store dele af den arabiske verden. Fra mange er der kommet skarpe reaktioner mod Trumps planer og støtte til kong Abdallah. Mod alle odds har han i årevis skabt et stort omfang af stabilitet, og hvis den begynder at vakle, kan det hurtigt få konsekvenser, ikke bare for jordanerne, men for hele regionen. Selv fredsaftalen fra 1978 mellem Egypten og Israel kan i den forbindelse komme i fare.
Samtidig er der dog en udtalt usikkerhed over hele situationen, og det vakte ikke så lidt opsigt, da det fra De Forenede Arabiske Emirater lød, at Trump-planen lige nu står som den mest realistiske.
I den forbindelse er det særlig interessant, at amerikanske og russiske diplomater har planer om at mødes i meget nær fremtid. Drøftelserne vil fokusere på situationen i Ukraine, men det er nok ikke helt tilfældigt, at mødet skal finde sted i Saudi-Arabien. For ud over at tale om Ukraine, som Trump ser ud til at ville svigte, er det helt tydeligt, at han vil søge at give Saudi-Arabien diplomatisk tyngde, der også kan føre til en central rolle i den videre udvikling i Mellemøsten.
Saudiaraberne har vist interesse for at gå aktivt ind i genopbygningen af Gazastriben. Dette vil nok primært bestå i hel eller delvis finansiering af den enorme opgave, og det er slet ikke umuligt, at det vil kunne ske i tæt samarbejde med amerikanerne. Og det ligger faktisk ikke så langt fra det scenarie, der betegnes den egyptiske plan.
Præsident Sisi i Cairo har nemlig også vist interesse i at deltage aktivt i genopbygningen af Gaza. Ligesom saudiaraberne betinger han sig dog, at Hamas bliver afvæbnet og i øvrigt ikke får nogen rolle i arbejdet. Dette er naturligvis et springende punkt, ligesom der ligger en betydelig usikkerhedsfaktor i den egyptiske vision om at lade det palæstinensiske selvstyre i Ramallah varetage det politiske ansvar. Egypterne vurderer, at opgaven vil kunne løses på 3-5 år, hvilket muligvis er i underkanten, men dog langt mere realistisk end den besynderlige og meget citerede rapport fra FN, der i januar havde analyseret sig frem til, at det vil tage 350 år for Gazastribens BNP at nå på niveau med 2022.
Alle disse ting vil blive taget op, når udenrigsministrene fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Jordan og Egypten på torsdag mødes i Riyadh. Dette vil være en optakt til det større arabiske topmøde i Cairo den 27. november, hvilket er to dage før fase 1 i våbenhvilen mellem Israel og Hamas når i mål – hvis det da kommer så vidt.
Læs også Jacob Terp-Hansens analyse “München 2025 kan gå over i historien: Vilde amerikanske meldinger vækker bekymring i Europa”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
