SIKKERHEDSPOLITIK // ANALYSE – Efter den traditionsrige sikkerhedskonference i München står det klart, at USA ønsker, at europæerne tager mere ansvar for egen sikkerhed, mens spørgsmålet om Ukraine fortsat står hen i uvished.
MÜNCHEN – De store overskrifter til konferencen blev naturligvis trukket af J.D. Vance. Det skyldtes primært de ting, som vicepræsidenten faktisk sagde fredag på konferencens hovedscene.
Vances værdibetonede tale advarede om, at Europa er ved at vende sig væk fra det værdisæt, som kontinentet ellers har delt med USA. Den trussel mod kontinentet, der bekymrer ham mest, kommer altså indefra, ikke fra eksempelvis Rusland, hævdede han videre – en tale, der i det hele taget tiltrak sig stor opmærksomhed, fordi den var så konfrontatorisk over for Europa.
Er man bange for sine egne vælgere, som Vance med henvisning til europæerne formulerede det, så kan USA ikke stille noget op.
Det er ikke usandsynligt, at den vil gå over i historien som et markant angreb på kontinentet fra en amerikansk vicepræsident, og den var ifølge den tyske forsvarsminister Boris Pistorius ikke acceptabel.
Men så var der også det, som Vance ikke sagde – eller i hvert fald sagde meget lidt om i talen: Ukraine og det ukrainske folks fremtid. Den begrænsede adressering af det område var en fin illustration af en generel stemning på konferencen: Bekymring for, hvad den amerikanske kurs med hensyn til Ukraine egentlig kommer til at være. Hvordan vil supermagten egentlig håndtere krigen?
I går kunne Politico Europe så rapportere, at forhandlinger i Saudi-Arabien er undervejs mellem USA og Rusland, hvilket vil markere Ruslands tilbagevenden til det selskab, de har været udelukket fra siden deres fulde invasion af Ukraine i februar 2022. Perspektiverne fra konferencen er altovervejende indhentet inden denne nyhed, der i øvrigt også berettede, at ukrainerne ikke ser ud til at deltage.
Amerikanske folk har sagt til NBC News, at de senere vil holde et bilateralt møde med ukrainerne, der selv siger, at de ikke er inviterede. Men Saudi Arabien-mødet gør næppe den europæiske frygt for at blive kørt ud på et sidespor mindre, idet de heller ikke ser ud til at være med.
“Rusland har initiativet”
Nogle af de fundamentale spørgsmål er fortsat:
Vil Donald Trump ende med at bakke Ukraine op for at undgå at fremstå som en taber? Hvor stor er præsidentens veneration for Vladimir Putin egentlig? Og er han for ivrig efter at få en fredsaftale på plads, så han kan få den politiske sejr?
Derfor rakte POV International ud til Shashank Joshi, der er forsvarsredaktør på magasinet The Economist. De færreste følger krigen i Ukraine eller forsvarspolitik tættere end ham, og han startede i vores samtale på Bayerischer Hof med at give sit billede af den militære situation netop nu:
”Russia has the initiative, it’s been attacking in the central part of the front particularly around the Donbas area where it’s made steady, sustained gains over the period of the last six months. It’s also been steadily retaking ground in Kursk Province where it now has taken back roughly more than 50 percent of the ground that it lost last summer in Ukraine’s offensive,” siger Joshi og fortsætter:
”The rate of advance has probably slowed somewhat in the last few weeks. That may be because of Russia resting and reconstituting its forces. But overall, I would say that the Russians are still making progress in the battlefield.”
Hos Shashank Joshi er der ingen blind optimisme at spore omkring den nuværende amerikanske regering
Joshi nævner, at begge sider har problemer: De økonomiske omkostninger ved Ruslands momentum er markante, som han siger, fordi de har så høje tabstal, de skal dække.
Omvendt har ukrainerne store problemer med mobilisering og med at rotere ved frontlinjen. Joshi lægger dog vægt på, at der ikke er risiko for et ukrainsk kollaps på kort sigt:
”Ukraine’s position is difficult, but not diring.”
Usikkerheden hersker – og derfor kan det gå begge veje
Den europæiske bekymring for den amerikanske kurs var undervejs på konferencen som nævnt til at få øje på, og som det amerikanske kongresmedlem Seth Moulton (D) formulerede det overfor POV, så er den bekymring velbegrundet.
Den europæiske bekymring blev ellers ikke mindre, da den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth lige op til konferencen udtalte, at Ukraine måtte opgive Nato-medlemskab og realistisk set territorie
Ifølge Joshi fremstår nogle ting desuden relativt klare efter hans samtaler med folk i den amerikanske lejr – men der er også enorm uklarhed. Der er slet og ret meget på tallerkenen og rigtig meget, der kan komme til at ske. Ligeledes skal man ifølge ham være påpasselig med at overdrive betydningen af de offentlige amerikanske taler:
”The mood one would receive from the public speeches at the Munich Conference is a US attack on Europe. That is rhetorically of course quite true.”
”In private, the conversations have been a bit more nuanced. The United States is in listening mode which is very different to the public tenor of its statements. You have an administration primed to do a deal on Ukraine and has not made its mind up yet of what that deal should look like,” betoner han og lægger dertil vægt på, at selvom europæerne er bekymrede for, hvor USA står, er det langt fra afgjort, hvad der kommer til at ske.
Den europæiske bekymring blev ellers ikke mindre, da den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth lige op til konferencen udtalte, at Ukraine måtte opgive Nato-medlemskab og realistisk set territorie, og at det på ingen måde kunne komme på tale med amerikanske tropper til det østeuropæiske land.
Joshi giver dog et lidt mere balanceret indtryk af den udtalelse over for POV:
”When Hegseth said that Ukraine is not gonna recover all of its territory, he was reflecting what is in private a candid assessment by many officials inside and outside Ukraine. Nonetheless, to say it publicly would risk undercutting Ukraine’s negotiating position,” siger Joshi og understreger, at den samme vurdering gør sig gældende med hensyn til ukrainsk Nato-medlemskab: Der er slet og ret ingen grund til at give indrømmelser på forhånd fra amerikansk side.
Men han noterer dog også, at selvom Hegseth har skabt problemer, er der mange forskellige stemmer i Trump-administrationen, og da det aldrig helt er til at finde ud af, hvem der rent faktisk taler for præsidenten – og hvem der ikke gør – så er der mange mulige udfald.
Fra hestens egen mund: Hvad siger Trump-administrationen selv?
Konferencen afholdt desuden arrangementet Peace Through Strength: A plan for Ukraine, der handlede om landets vej frem, og som havde prominent deltagelse af den ukrainske udenrigsminister, den polske og britiske ditto såvel som den litauiske forsvarsminister.
Men også Donald Trumps særlige udsending for Ukraine og Rusland, general Keith Kellogg, deltog, og det var derfor også en chance for at høre fra hestens egen mund: Hvordan udlægger en ikke uvæsentlig Trump-figur egentlig situationen og administrationens rolle i forhold til Ukraine?
Kellogg gav ikke et entydigt svar på spørgsmålet om, hvornår vi vil høre mere om, hvad Trump-planen for Ukraine er. I sidste ende er hans rolle også at fremlægge anbefalinger til præsident Trump – men det er præsidenten, der træffer de svære beslutninger.
Han lagde også vægt på, at USA under Trump ikke skal opfattes som isolationister, og at Amerika Først ikke betyder Amerika Alene.
Derudover anførte han, at Donald Trump som præsident modsat George W. Bush, Barack Obama og Joe Biden tilsyneladende har en afskrækkende effekt over for Rusland – for hvad gjorde Rusland, mens Trump var præsident første gang fra 2017-2021? Intet, siger Kellogg.
”Once we come up with a peace deal, then we are gonna work and make sure that that’s enforceable, it’s a good deal, it’s a fair deal,” fortsatte han.
Ingen blind optimisme i München
Et andet europæisk land, der i den grad er blevet ramt af begivenhederne i Ukraine, er Finland, der efter invasionen af Ukraine blandt andet tilsluttede sig Nato. Og til stede ved konferencen var da også Alexander Stubb, den finske præsident, der lørdag eftermiddag afholdt en pressekonference, som POV også deltog i.
Pessimism is usually inaction, optimism is action, realism is the solutions
Alexander Stubb
Særligt interessant var Stubbs perspektiv, fordi han ud over præsidentembedet også har en ph.d. i international politik fra London School of Economics og er tidigere finsk udenrigsminister.
Men også fordi han i et interview med Financial Times’ Gideon Rachmann efter januars topmøde i Davos faktisk havde anlagt et mere positivt syn på Ukrainesituationen: Præsident Zelenskyj og hans folk var angiveligt i god gænge og så optimistisk på Trump. Stubb virkede desuden også relativt optimistisk om Trumps tilgang til krigen.
Set i lyset af eksempelvis førnævnte udtalelse fra forsvarsminister Hegseth var det oplagt at spørge Stubb, om han fortsat står ved sin vurdering, hvilket POV gjorde på pressekonferencen. Og her lød den finske præsident en smule mindre optimistisk end i januar.
”Davos is different from Munich,” sagde Stubb, med hvilket han mente, at stemningen efter Davos generelt syntes en smule mere optimistisk med hensyn til Ukraine:
”Of course, developments that we’ve seen in the past few days give us a little bit more cause for pessimism.”
Mere pessimistisk end som så ville den finske præsident dog ikke være: ”Pessimism is usually inaction, optimism is action, realism is the solutions.”
Hos Shashank Joshi er der heller ingen blind optimisme at spore omkring den nuværende amerikanske regering. Og han nævner flere både personlige og europæiske bekymringer ved en fredsaftale og Trump-administrationens tilgang til den:
”I have a lot of concern. I am concerned that it’s in too much of a rush to a deal. I am concerned that it is not thinking carefully enough about security guarantees. I am concerned that the predatory approach to demanding Ukraine hand over 500 billion dollars worth of critical minerals to back payments is a colonial, transactional and offensive approach.”
I forhold til Ukraine forbliver den amerikanske kurs uklar og usikker, og mulighederne er mange
Og bekymringer er der også på europæisk side, men der er også pragmatisme:
”In private, I think European officials are very concerned by the volatility of the US approach and the short-termism. However, I also sense a deep pragmatism; a recognition that you have to talk to them, you have to shape them, you have to mould them. I think that there is still a lot of constructive discussion going on behind the scenes.”
Helt generelt var visse budskaber fra konferencen klare: Europæerne skal tage større ansvar for egen sikkerhed, hvilket Vance også klargjorde i sin tale. Og amerikanerne stiller større krav til dem.
Men i forhold til Ukraine forbliver den amerikanske kurs uklar og usikker, og mulighederne er mange. Der kom ingen klar strømpil fra München.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
