USA 2025 // ANALYSE – Washington venter på indsættelsen af Donald Trump d. 20. januar. I weekenden valgte den nye Kongres sin formand med blot én stemme – og hjælp fra den indkommende præsident. Besværet ses af mange som et forvarsel om betydelige problemer for det nye, spinkle republikanske flertal. Trump har foreslået de folkevalgte at vedtage én kæmpe MAGA-lov, der samler hele hans pakke – fra energi og skatter til immigrationstiltag. Af særlig interesse for Danmark er det, at Trumps ældste søn, Don Jr. tager på besøg i Grønland tirsdag.
NEW YORK – Mandag i årets første uge faldt den 6. januar – fireårsdagen for angrebet på den amerikanske Kongres, der for de fleste i hovedstaden står som en alvorlig påmindelse om demokratiets skrøbelighed – eller modstandsdygtighed alt efter politisk overbevisning.
Mandag var også den første normale arbejdsdag for den nye 119. Kongres, hvor de folkevalgte mandag eftermiddag bekræftede valget af Donald Trump som præsident og J.D. Vance som vicepræsident.
Online – både på X og på Trumps eget sociale medie, Truth Social – var vreden over valget af Johnson betydelig: …. ”Mike Johnson er en forræder, der prioriterer Ukraine over os hårdtarbejdende amerikanere”, ”Johnson er et ægte SWAMP-medlem” lød det bl.a. fra et kor af vrede Trump-støtter
Det gik ingens næse forbi, at vicepræsident Kamala Harris hermed ledte certificeringen af sit eget nederlag – en fast ceremoniel rolle, som vicepræsidenten har ifølge forfatningen, og som Mike Pence derfor også udførte i 2020, da Biden slog Trump.
Den værst tænkelige start på 2025
En ting er sikkert: Amerikanerne er ikke gået ind i 2025 med ro på bagsmækken. Og det skyldes flere ting – ikke blot det overståede præsidentvalg, som trods frygt om det modsatte blev afviklet i forbilledlig ro og orden.
Først og fremmest fik det nye år den værst tænkelige start i USA, da en tidligere amerikansk soldat, radikaliseret efter eget udsagn af terrorgruppen ISIS, kørte ind i det franske kvarter i byen New Orleans med sin bil som våben. 14 mennesker døde, og flere er stadig indlagt – nogle af dem i kritisk tilstand. Samtidig eksploderede en bil i Nevada, da en anden veteran tog livet af sig selv ved at lade en bombe eksplodere i sin bil uden for et Trump-hotel.
Store dele af USA sank straks ned i en trist, nærmest hypnotisk tilstand akkompagneret af den værste snestorm i moderne tid, der lammede store dele af et iskoldt Midtvesten og efterlod 65 millioner amerikanere uden strøm.
Traditionelle MAGA-loyalister, der prioriterer at reducere indvandringen til USA, er stødt frontalt sammen med Elon Musk og Vivek Ramaswamy
Imens genvalgte den nye 119. Kongres Speaker Mike Johnson (R-La.) til den højeste post i det nederste kammer ved en længere afstemning i første runde fredag
Raseri fra MAGA-basen over valget af Johnson – i Kongressen holdt én rebel ud
Online – både på X og på Trumps eget sociale medie, Truth Social – var vreden over valget af Johnson imidlertid betydelig:
”Johnson er en RINO” (Republican in Name Only, red), ”Mike Johnson er en forræder, der prioriterer Ukraine over os hårdtarbejdende amerikanere”, ”Johnson er et ægte SWAMP-medlem,” lød det bl.a. fra et kor af vrede Trump-støtter, som ikke har glemt, at Johnson fik en hjælpepakke igennem til Ukraine i den sidste Kongres. Disse MAGA-loyalister ser med andre ord Johnson som en klassisk ”Washington, D.C.-insider” – et medlem af ”sumpen” i hovedstaden.
Det eneste ”Freedom Caucus Member”, der endte med ikke at støtte Johnson, var Thomas Massie fra Kentucky, der havde udtalt, at han hellere ville ”have alle negle hevet ud og alle fingre brækket” end at stemme for formanden.
De fleste Washington insiders spår, at formanden vil få enorme problemer med sit lillebitte flertal
”I have Zero Fucks to give,” sagde han også til Wall Street Journal, og lige før afstemningen delte han dette på X:
De fleste Washington insiders spår, at formanden vil få enorme problemer med sit lillebitte flertal. Ca. 20 republikanske medlemmer af The Freedom Caucus er ikke til sinds at ”play nice”, som flere af dem sagde til Washington Post:
”Make no mistake about it, there are things that will be, in fact, red lines that we need to deliver on,” lød det til avisen fra Chip Roy (R-Texas).
”We’re tired of it. We’re tired of being nice,” sagde Rep. Don Bacon (R-Nebraska) fredag. Han fortsatte: ”We dealt with these guys for three years, and we have very little tolerance or patience.”
John Thune: ”Trumps folk vil få en fair høring i Senatet, men ingen garantier”
Senatets valg var mindre omstridt, da vicepræsident Harris som Senatets formelle leder svor nye medlemmer ind. Senatets nye flertalsleder John Thune (R-S.D.) aflagde et løfte og hævdede, at han ville sørge for at bevare Senatets filibuster.
Thune (R-S.D.) lod herefter søndag forstå, at det er uklart, om alle præsident Trumps nomineringer til ministerposterne i den nye regering vil blive bekræftet.
”Det, jeg har lovet dem, er en retfærdig proces,” sagde Thune om Trumps valg. ”Også disse nominerede skal igennem en komité, hvor de bliver nødt til at svare på spørgsmål. Der vil blive stillet nogle svære spørgsmål.”
For danskere med en naturlig mindre interesse i amerikansk politik uden for valgperioden var den største nyhed mandag utvivlsomt nyheden om, at Trumps ældste søn, Don Jr., er på vej til Grønland
Den 119. Kongres står ved begyndelsen af sin embedsperiode over for tre store udfordringer:
- Interne splittelser i det republikanske parti
- De kommende bekræftelseskampe om president-elect Donald Trumps kandidater
- Omstridte lovgivningsprioriteter, herunder Trumps omfattende politikpakke, hvor præsidenten ønsker én samlet pakke om alle sine prioriteringer – fra energi til miljø over skat og grænsesikkerhed.
For danskere med en naturlig mindre interesse i amerikansk politik uden for valgperioderne, var den største nyhed mandag utvivlsomt nyheden om at Trumps ældste søn, Don Jr., er på vej til Grønland. Han lander i dag, tirsdag. Trump sagde det ligeud:
Et skrøbeligt flertal med indre splittelser
Valget af Mike Johnson afspejler som nævnt en ustabil og skrøbelig enhed inden for den republikanske partigruppe i Kongressen. Og intetsteds ses splittelserne i GOP mere tydeligt p.t. end mellem den traditionelle MAGA-base og nyere partifraktioner som dem, der støttes af Elon Musk og Vivek Ramaswamy. Sidstnævnte kan ende med at udgøre en eksistentiel trussel mod partiets evne til at få nye love igennem.
Splittelsen har udspillet sig for fulde gardiner i de seneste uger i den offentlige debat om det såkaldte H1B-visum, der bruges i stor stil i tech-sektoren, og som er blevet en lynafleder for interne konflikter. Traditionelle MAGA-loyalister, der prioriterer at reducere immigration, er stødt frontalt sammen med Musk og Ramaswamy, der går ind for at udvide antallet af højtkvalificerede immigranter for at fremme innovation og økonomisk vækst.
Musks offentlige pres for visumreformer på X (tidligere Twitter) mødte hård kritik fra Trump-loyalister.
Mens Trumps base fortsat er en formidabel politisk kraft, er dens fremtid langtfra sikker … Den ideologiske kamp er langt mere end blot en politisk uenighed
En af de mere farverige udvekslinger inkluderede MAGA-influenceren ”Catturd”, der anklagede Musk for at ”forråde amerikanske arbejdere”, mens Musk svarede: ”Kortsynethed er innovations død.”
Ramaswamys indlæg optrappede yderligere spændingerne med et nu viralt opslag: ”Amerika må vælge mellem at lede AI-revolutionen eller at falde for xenofobiske fantasier,” lød det. (læs mere i Salon og ABC News)
Eller som ugemagasinet The Economist udmærket og opsummerende formulerede det i weekenden i en leder med den sigende titel ”Tech is coming to Washington. Prepare for a clash of cultures”:
”Already things have turned nasty. Donald Trump has not even got to the White House, and his raucous court of advisers have rounded on each other. In recent days Elon Musk and other tech tycoons have traded insults with the MAGA crowd over highly skilled migration.”
”What seems like a petty spat over visas is in fact a sign of a much deeper rift. For the first time, tech is coming to Washington — and its worldview is strikingly at odds with the MAGA movement. The ways in which these tensions are resolved, and who gains the upper hand, will profoundly affect America’s economy and its financial markets over the next four years.”
Trumps hurtige nominering af nøglepersoner til sin anden embedsperiode har allerede skabt betydelige kontroverser
Den ideologiske kamp er med andre ord langt mere end blot en politisk uenighed. Den afspejler en egentlig identitetskrise inden for MAGA-bevægelsen. MAGA’s oprindelige ideologi, forankret i økonomisk nationalisme og en hård linje over for immigration, står over for en voksende udfordring fra teknologiorienterede konservative, der hævder, at innovation og global konkurrenceevne kræver en mere nuanceret tilgang til immigration.
Og dén udvikling kan signalere en evolution i MAGA’s prioriteter eller afsløre uforenelige splittelser, der truer med at svække bevægelsen. Spændingerne er tæt på at være den perfekte illustration af en bredere udfordring med at opretholde en koalition så forskelligartet, som MAGA er. Mens Trumps base med andre ord fortsat er en formidabel politisk kraft, er hans og partiets fremtid med andre ord langtfra sikker.
Trumps nomineringer – går de igennem?
Lad os til sidst se på Trumps nominering af nøglepersoner til sin anden embedsperiode, som allerede har skabt betydelige kontroverser og en udsigt til et hårdt confirmation battle i Senatet. Med GOP’s snævre flertal i Senatet vil hver senators stemme være afgørende.
Blandt de mest kontroversielle kandidater er Tulsi Gabbard, Trumps valg som direktør for Office for National Intelligence. Hendes tidligere holdninger til Rusland og Syrien har vakt skarp kritik fra GOP’s egne rækker, hvor nogle senatorer åbent har sat spørgsmålstegn ved hendes loyalitet over for USA’s interesser.
Ligeledes har Pete Hegseths nominering som forsvarsminister givet anledning til vidtspredte bekymringer over hans kvalifikationer og tidligere kontroverser, herunder anklager om seksuelle overgreb og dårlig ledelse af veteranorganisationer.
Forslaget om Kash Patel til chef for FBI – en organisation, som Patel tidligere har foreslået lukket og anbragt på et museum for The Deep State – samt Robert F. Kennedy Jr., Trumps kandidat til posten som sundhedsminister, møder også skepsis. Sidstnævnte på grund af Kennedys vaccinekritiske retorik og ret skandaløse opførsel i årtier.
Skattereformerne inkluderer yderligere lettelser for virksomheder og de mest vellønnede amerikanere
Senatets rolle i at gennemgå disse nomineringer vil være afgørende. Mens flere republikanere har bakket op om Hegseth, er andre stadig tavse. Det demokratiske mindretal, ledet af erfarne lovgivere, forventes at udnytte de mulige splittelser og forsøge på at forsinke eller forhindre nøgleudnævnelser. Senatets flertalsleder, John Thune, har lovet en ”retfærdig proces”, men vejen til bekræftelse vil sandsynligvis være præget af partipolitisk manøvrering og offentlig granskning.
En helt anden udfordring venter Lori Chavez-DeRemer, der er Trumps bud på en ny arbejdsminister. Hun indtager en eksklusiv plads på listen, da hun kan ende med at miste flere republikanske stemmer, men til gengæld få støtte hen over midten, fordi flere demokrater har signaleret, at de overvejer at bakke op om hendes nominering.
Chavez-DeRemer er kendt som en varm tilhænger af loven om beskyttelse af arbejderes ret til at organisere sig i en fagforening (PRO), en absolut prioritet både for demokrater og for USA’s fagforeninger. Som tidligere republikansk medlem af Repræsentanternes Hus var hun en ud af blot tre republikanere, der støttede op om fremsættelsen af PRO-lovforslaget.
Indtil videre holder et flertal af Republikanerne sig for næsen og vil sandsynligvis bekræfte hende.
Senator Markwayne Mullin fra Oklahoma var den første republikaner, der mødtes med Chavez-DeRemer i sidste uge, og han sammenlignede hendes kommentarer til ham om PRO-loven med Robert F. Kennedys holdning til abort, som Kennedy mener skal være lovlig ”indtil et vist antal uger” – heller ikke en holdning, der deles af flertallet i Det Republikanske Parti.
”Ligesom Kennedy er Chavez-DeRemer udpeget som ny minister af Donald Trump, og jeg er overbevist om, at de begge vil ende med at blive bekræftet i Senatet,” siger han.
Lovgivningsprioriteter og Trumps politiske dagsorden
Trump har opfordret de folkevalgte til øjeblikkeligt at vedtage én omfattende lovgivningspakke, ”one big beautiful bill”, som han siger, der inkluderer skattelettelser, initiativer for energiuafhængighed samt en immigrationsreform. Initiativet har fået navnet America First Mega-Bill, og loven samler de vigtigste af den nyvalgte præsidents kampagneløfter i én samlet lov. Mandag sagde han dog, at han er indstillet på at dele loven i to omgange, hvis de folkevalgte foretrækker det.
Den ambitiøse rækkevidde af lovgivningen har rejst bekymringer om, hvorvidt projektet kan gennemføres. Lovforslagets energiforanstaltninger sigter mod at afvikle Obama-æraens miljøregler og udvide den indenlandske olie- og gasproduktion. Skattereformdelen inkluderer yderligere lettelser for virksomheder og de mest vellønnede amerikanere – den nye lov er en gentagelse af Trumps såkaldte Tax Cuts and Jobs Act fra 2017, der ellers stod til at udløbe i år.
Trumps administration træder ind i et særdeles volatilt miljø med et klart folkeligt mandat fra hans egen base, men med begrænset politisk kapital i Washington
Immigrationsforanstaltningerne i lovforslaget, såsom opførelsen af yderligere grænsebarrierer og strengere asylpolitikker, vil sandsynligvis møde modstand fra både demokrater og moderate republikanere, men elementer af den vil også møde tilslutning fra moderate demokrater – især de dele, der handler om at udvise kriminelle udokumenterede indvandrere.
At samle alle disse foranstaltninger i et enkelt lovforslag kan komplicere forhandlingerne. Flere dele af loven kræver et kvalificeret flertal på 60 stemmer i Senatet, og selvom Trump har foreslået at vedtage den via den såkaldte budget reconciliation procedure (der blot kræver simpelt flertal), ser det fra starten ud til at være meget svært at samle et flertal hen over midten i det nuværende politiske klima. Det republikanske flertal er på 53 senatorer.
Budget reconciliation procedure er en særlig parlamentarisk procedure for den amerikanske kongres, der er oprettet for at fremskynde vedtagelsen af
Den brede politiske kontekst
En ting er imidlertid klimaet i Washington og den fortsatte politiske polarisering. Noget andet, og lige så presserende for den indkommende præsident, er, at udfordringerne for regeringen og for Kongressen forstærkes af et bredere internationalt, geopolitisk pres på USA og hermed på Det Hvide Hus. Eskalerende spændinger med Kina og Rusland samt den fortsatte krig i Mellemøsten kræver en sammenhængende og strategisk tilgang fra USA.
Med andre ord: Trumps administration træder ind i et særdeles volatilt miljø med et klart folkeligt mandat fra hans egen base, men med begrænset politisk kapital i Washington.
Det snævre republikanske flertal i begge kamre vil kræve en uset disciplin og koordinering for at fremme Trumps dagsorden, og i mellemtiden er den demokratiske opposition, også selvom den er stærkt svækket efter valgnederlaget, klar til at udnytte enhver mulighed for at underminere Trumps initiativer.
Når nationen går ind i dette nye kapitel, vil Amerikas lederes evne til at ”tænke nyt og handle nyt” afgøre, om USA kan klare udfordringerne eller bukker under for sine indre splittelser.
Resultatet af udfordringerne vil ikke kun forme retningen for Trumps anden præsidentperiode, og USA’s rolle i verden, men også redefinere Det Republikanske Parti og dets rolle i amerikansk politik i mange år fremover.
Som Abraham Lincoln udtrykte det i sin Annual Message to Congress i 1862.: ”The dogmas of the quiet past are inadequate to the stormy present.” Når nationen går ind i dette nye kapitel, vil Amerikas lederes evne til at ”tænke nyt og handle nyt” afgøre, om USA kan klare udfordringerne eller bukke under for sine indre splittelser.
Læs mere om USA – følg vores korrespondent i Washington og New York, Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her