KAMPAGNEKOMMUNIKATION // USA – Det politiske USA har ventet på, hvem Joe Biden ville vælge som sin vicepræsident. Svaret kom i denne uge: Kamala Harris – et valg, der opmuntrer demokraterne uden at være alt for kontroversielt. Men hvilken kommunikationsværdi har hun for Biden? Anton Lykketoft giver svaret og de fire vigtigste årsager til, at valget faldt på den sorte og indisk-amerikanske “junior senator” fra Californien.
Skulle Joe Biden gå hen at blive præsident, vil han blive indsat som 78-årig, hvilket samtidig er den ældste præsident i USA’s historie. Den måske kommende demokratiske vicepræsident er altså kun en 78-årig mands hjertebanken væk fra Det Hvide Hus, og derfor har valget af vicepræsident sjældent været vigtigere.
Siden marts har det politiske landskab i USA fundamentalt forandret sig. George Floyd døde under en brutal anholdelse, og racerelationer og racisme har indtaget en central rolle i valgkampen
Tirsdag i denne uge fik USA så svaret på, hvem Joe Biden mente kunne løfte den byrde: Kamala Harris. Den anden sorte kvinde til nogensinde at sidde i Senatet og nu den første sorte kvinde til nogensinde at stå på stemmesedlen til et præsidentvalg.
Men hvorfor valgte han lige Harris og hvilken kommunikationsværdi har hun for Biden-kampagnen?
1. Kamala Harris er en sort kvinde
Siden valget af Donald Trump har der været et historisk fokus på kvinders rettigheder i USA. #MeToo-bevægelsen tydeliggjorde den enorme ulighed, der stadig hersker mellem kønnene.
Desuden er kvinder en af demokraternes vigtigste vælgergrupper. Det var fx sorte kvinder, der gav dem magten i Repræsentanternes Hus tilbage ved midtvejsvalget i 2018. De demokratiske kvinder er indbegrebet af anti-Trump og en vigtig stemme og magtfaktor i fremtidens demokratiske parti (også selvom et flertal af hvide kvinder stemte på præsidenten i 2016).
Vicepræsidentkandidaten skulle derfor ikke blot være en kvinde. Det skulle være en ikkehvid kvinde
Det er derfor helt naturligt, at demokraternes bud på en vicepræsident på en og samme tid anerkender tidsånden og kernen i partiet. Ingen var derfor overraskede, da Biden allerede i marts lovede højt og helligt, at han ville vælge en kvinde.
Men siden marts har det politiske landskab i USA fundamentalt forandret sig. George Floyd døde under en brutal anholdelse, og racerelationer og racisme har indtaget en central rolle i valgkampen. Vicepræsidentkandidaten skulle derfor ikke blot være en kvinde. Det skulle være en ikkehvid kvinde.
Makkerparret der skal vinde Det Hvide Hus for demokraterne.
Joe Biden skylder sit politiske liv til sorte vælgere, der udgør hjørnestenen i hans følgerskare. De husker ham som den første sorte præsidents bedste ven. Og dét krediterer de ham for.
Det ville kort sagt være tonedøvt af den tidligere vicepræsident at forbigå sine vigtigste vælgere muligheden for historisk repræsentation på det højeste niveau. De er vilde med ham, og med valget af vicepræsident skulle han vise, at han også er vild med dem.
Det gjorde han så tirsdag med valget af Kamala Harris, som overholder de to mest fundamentale kriterier: Hun er sort, og hun er kvinde. Og hun er den eneste sorte kvinde, der enten tjener som senator eller guvernør – de to poster, hvorfra man traditionelt vælger sin vicepræsident (og præsidentkandidat).
2. Kamala Harris er en knivskarp retoriker
Harris kommer fra en baggrund som Californiens statsadvokat.
Justitsminister Bill Barr er ved adskillige lejligheder blevet sat i skammekrogen af en knivskarp Harris
Og den persona og det brand har hun taget med sig ind i Senatet, hvor hun er blevet kendt som en af de hårdeste og dygtigste til at krydsforhøre Trumps kabinet. Blandt andre er justitsminister Bill Barr ved adskillige lejligheder blevet sat i skammekrogen af en knivskarp Harris.
Hendes retoriske kompetencer og benhårde argumenter er en stor fordel, da vicepræsidentkandidaten historisk har spillet rollen som attack dog under kampagnen. En offensiv og aggressiv vicepræsidentkandidat kan nemlig give plads til, at præsidentkandidaten ikke selv behøver at bruge beskidte kneb.
Den funktion kan dog også give bagslag, da amerikanerne har en tendens til ikke altid at bryde sig om kvinder, der kan virke kolde i deres retorik, hvilket fx Hillary Clinton har fået at føle. Trump har da også allerede kaldt Harris for “nasty” og “disrespectful” – en term han ofte bruger om især kvinder, han ikke kan lide.
Kamala Harris’ hårde retorik er også gået ud over Joe Biden. Da Harris selv var præsidentkandidat, var det nemlig Biden, der stod for skud. Det mest omtalte angreb fra Harris fandt sted i juni 2019 under en primærvalgsdebat, hvor hun beskyldte Joe Biden for at have forsvaret racistisk politikere og politikker i sydstaterne.
Det kan ses på et videoklip, som Trump-kampagnen allerede flittigt har delt på de sociale medier, og det er også årsagen til, at Trump har døbt hende ‘phony Kamala’ – altså en ikke-ægte politiker, der ændrer holdning.
3. Kamala Harris har selv været præsidentkandidat
Det kan virke fjernt. Men for blot ni måneder siden var Kamala Harris selv præsidentkandidat. Hendes kampagne floppede, inden demokraternes primærvalg nogensinde gik i gang. Men Harris’ tid på kampagnesporet har med sikkerhed været en af hovedårsagerne til, at Biden valgte hende.
For det første har hun allerede en politisk infrastruktur fyldt med kontaktinformation på mulige vælgere. Hun kan kort sagt sikre Biden en del fundraising uden det store arbejde.
Hun ved, hvad det vil sige at give fem forskellige interviews, inden hun har spist morgenmad. Selvom hendes kampagne sank og gik til bunds relativt hurtigt, viste hun sig som en fremragende kandidat
For det andet har hun erfaring med at føre kampagne på det højeste niveau. Hun ved, hvad det vil sige at give fem forskellige interviews, inden hun har spist morgenmad. Selvom hendes kampagne gik i sænk relativt hurtigt, viste hun sig som en fremragende kandidat.
Det er i hvert fald, hvad Biden synes, må man gå ud fra, for han blev ugen inden, Harris officielt blev valgt, fotograferet med håndskrevne noter om hende. I dem står der blandt andet: “Do not hold grudges” og “great help to campaign”.
Men vigtigst af alt: Harris er allerede blevet trukket igennem mediemaskinen. Vicepræsidentkandidatens vigtigste opgave er ikke at ødelægge noget for præsidentkandidaten.
Sarah Palin viste sig fx at være dybt ukvalificeret og ødelæggende for John McCains kampagne. Eller tag den mindre kendte Thomas Eagleton, der i 1972 måtte trække sig som George McGoverns vicepræsidentkandidat. Det kom nemlig frem, at han havde modtaget elektroterapi mod en depression, hvilket var et stort no-go i 1970’erne.
Kamala Harris kommer altså ikke til at overraske Biden-kampagnen. Enhver form for mudderkastning skulle gerne være overstået. Skeletterne skulle gerne være ude af skabet.
4. Ukontroversielt valg for både venstrefløjen og Biden
Bidens vicepræsident skal især stille to grupper tilfreds: Demokraternes venstrefløj og Biden selv. Venstrefløjen, så partiet kan stå som samlet front mod Trump. Og Biden, fordi han, sjovt nok, ser valget af vicepræsident som den helligste af hellige beslutninger.
Harris var ikke førstevalget på nogen af de to fronter, men hun var det eneste fornuftige kompromis, man reelt kunne finde.
For venstrefløjen er Harris et udmærket valg. Hun er en af de mest progressive senatorer, og hendes kandidatur som en farvet kvinde er som nævnt historisk. Men fra venstre havde man nok hellere set Elizabeth Warren i den stilling; nu må ma stille sig tilfreds med, at Warren nok ‘bare’ bliver minister.
For Joe Biden er Harris også et kompromis. De kvaliteter, som Obama så i Biden, er de kvaliteter, Biden ledte efter i sin kommende makker. Biden ledte efter en Biden – altså en, der ville udvise loyalitet og evne til at regere fra dag 1, skulle der ske noget med ham selv.
Hvis Biden havde valgt efter sin egen mavefornemmelse, havde han nok valgt Susan Rice .. Men hun har aldrig ført valgkamp og ville nok være en klods om benet under kampagnen
Som Biden selv har sagt, så skulle vicepræsidentkandidaten ‘klinge med mig, både når det kommer til personlighed og substans’.
Hvis Biden havde valgt efter sin egen mavefornemmelse, havde han nok valgt Susan Rice. De to kender hinanden godt og er enige om rigtig mange ting. De var begge en del af Obama-administrationen. Men hun har aldrig ført valgkamp og ville nok være en klods om benet under kampagnen.
Målet helliger midlet. I sidste ende var det vigtigst for Biden at finde en kandidat, der kunne hjælpe ham vinde over Trump. Han gik på kompromis med sin mavefornemmelse. I stedet for at finde en vicepræsident, han allerede arbejder godt sammen med, fandt han en politisk superstjerne, der kan hjælpe ham på kampagnesporet, men hvor kvaliteten af samarbejdet fortsat er uvist.
Harris er historisk. Et historisk kompromis.
Denne artikel er en lettere redigeret udgave af en artikel fra KForum, et medie, som POV har et indholdssamarbejde med. Originalen kan læses her.
LÆS FLERE ARTIKLER OM DEN AMERIKANSKE VALGKAMP FRA ANTON LYKKETOFT HER‘
Topillustration: Kamala Harris. Fra Kamala Harris på Twitter.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
