USA2024 // ANALYSE – Lørdag går vælgerne i staten South Carolina til primærvalg i et såkaldt ”open race”. Både republikanske, demokratiske og uafhængige vælgere kan stemme om, hvem der skal være det republikanske partis kandidat ved præsidentvalget 5. november i år. Donald Trump fører stort, både i South Carolina og i det hele taget over sin eneste tilbageværende rival, Nikki Haley. Så hvorfor trækker hun sig ikke? Det er der en række virkelig gode grunde til, skriver POV’s korrespondent. Få dem i analysen nedenfor.
WASHINGTON D.C. – Donald Trumps eneste rival i det republikanske primærvalg, Nikki Haley, er håbløst bagud op til lørdagens republikanske primærvalg i South Carolina.
Det er hun vant til. Haley har altid været en undertippet politiker – især i sin egen hjemstat.
Da hun stillede op første gang (og vandt) i 2004 som kandidat til Repræsentanternes Hus i delstaten vandt hun over legenden Larry Labruce Koon, der på det tidspunkt var den længst siddende politiker i staten. Koon blev valgt i 1975 og sad frem til 2004 valgt i valgkredsen Lexington County.
Koon kørte en åbenlyst racistisk kampagne, hvor han bl.a. nægtede at kalde sin konkurrent for ’Nikki Haley’. I stedet brugte han hendes indiske navn – som Trump også ofte gør i dag – ’Nimarata Randhawa’
Denne valgkreds var dengang (som nu) domineret af evangelikalske kristne, dybt konservative og hvide vælgere, og Koon kørte en åbenlyst racistisk kampagne, hvor han bl.a. nægtede at kalde sin konkurrent for ’Nikki Haley’. I stedet brugte han hendes indiske navn – som Trump også ofte gør i dag – ’Nimarata Randhawa’.
Haley er upopulær i sin hjemstats elite
I 2004 sendte Koon valgmateriale ud, hvor Haley optrådte ved siden af sin (indiske) far, der stod med sikh-turban på. Trumps kampagne har tilsvarende også haft travlt med – selvom den tidligere præsident er langt foran og står til at vinde aftenens primærvalg med mellem 25-35 procentpoints – at kalde Haley for ”demokrat” og så tvivl om, hvorvidt hun egentlig er ”en rigtig amerikaner”. Trump har også gjort grin med hendes indiske baggrund.
Imod alle odds vandt Haley ikke desto mindre kampen om sædet i 2004 stort (55% – 45%). Og det tog det republikanske establishment i staten hende særdeles ilde op. Da hun ankom til The State House, nægtede mange af South Carolinas republikanske ledere så meget som at tale med hende. Hun var konstant oppe at toppes med dem, og på et tidspunkt røg hun så meget ud i kulden, at partiledelsen fratog hende alle hendes udvalgsposter.
Men Haley udmanøvrerede sine egne. Hun allierede sig med på den det tidspunkt voksende og populære konservative Tea Party bevægelse og statens daværende guvernør Mark Sanford, der heller ikke var populær i partiledelsen. Sanford udpegede Haley som sin efterfølger, men efter en skandale, hvor den gifte guvernør kortvarigt forsvandt med en elskerinde fra Sydamerika og måtte gå af, havde ingen forventet, at hans ord havde nogen vægt ved valget i 2010.
Da hun til de flestes overraskelse vandt posten som guvernør, hævnede hun sig på hele statens republikanske gamle garde, der pludselig befandt sig i den politiske kulde, mens den nyslåede og folkeligt populære guvernør, gjorde rent bord og ansatte sit eget hold
Men igen viste Haley sig som en mesterstrateg: hun lånte 2 millioner kr. af Sanford og fik både Alaskas ex-guvernør Sarah Palin og senator Mitt Romney til at anbefale sig. Da hun til de flestes overraskelse vandt posten som guvernør, hævnede hun sig på hele statens republikanske gamle garde, der pludselig befandt sig i den politiske kulde, mens den nyslåede og folkeligt populære guvernør, gjorde rent bord og ansatte sit eget hold.
Derfor valgte Trump Nikki Haley som FN-ambassadør
Det er med andre ord værd at huske på, at Haley er en garvet politiker, der kender rollen som underdog forfra og bagfra.
Men forhistorien er også værd at kende, hvis man undrer sig over, at hele det republikanske parti i delstaten og samtlige folkevalgte på nær én, har undsagt deres tidligere guvernør til fordel for anbefalinger af Trump i denne valgkamp.
Der er nemlig fortsat no love lost mellem Haley og det meste af hendes eget parti i delstaten. Og Nikki Haley blev da også kun udpeget i 2016 som Trumps FN-ambassadør, fordi Trump gerne ville gøre sin ven, statens daværende lieutenant governor, Henry McMaster, en tjeneste. ”Jeg vil gerne være guvernør”, fortalte McMaster efter sigende Trump i telefonen, ”men Haley står i vejen”.
Kan Haley gentage tidligere tiders succes i sin hjemstat? Svaret er ’næppe’
Da Trump fik lokket guvernør Haley til FN-posten i New York, var vejen til gengæld banet for McMaster, der fortsat i dag, som 76-årig, sidder på posten som South Carolinas guvernør – og som følgelig skylder Trump alt og derfor også kører hidsig kampagne for den tidligere præsident.
Så langt, så godt. Kan Haley gentage tidligere tiders succes i sin hjemstat? Svaret er ’næppe’ – nedenfor ses gennemsnittet af målingerne fra FiveThirtyEight:
Det rør imidlertid ikke den tidligere guvernør, der i denne uge ved et vælgermøde i byen Greenville med titlen ”State of the Race” bekendtgjorde, at hun ”ikke går nogen steder hen” og at hun både har booket valgkampagner for over 30 millioner kroner og udnævnt et nyt Election Team i den vigtige svingstat, Virginia.
Nyt øgenavn til Trump: “Commander-in-Chaos”
Samtidig har hun skærpet tonen betydeligt overfor Trump med betoningen af, hvor farlig for USA og hvor uforudsigelig partiets favorit er.
Og Haley er ikke bleg for at bruge øgenavne heller. The Commander-in-Chaos er et eksempel fra denne uge, hvor kampagnen udsendte denne nye video, der betoner Trumps historisk uhørte forkærlighed for diktatorer og for USA’s fjender:
”Kaospræsidenten” er ikke et nyt tema for Haley, men et, der har fået ny vægt, siden Trump kom med sine nye trusler mod NATO i forrige uge – trusler og udfald, der sendte chokbølger gennem Vesteuropa, f.eks. ved sikkerhedskonferencen i München i sidste uge, og som også fik generalsekretær Jens Stoltenberg på banen med en afværgemanøvre og understregninger af, at alliancen fortsat stoler på det amerikanske lederskab.
Udenrigs- og sikkerhedspolitikken er Haleys es – her er hun hjemme i stoffet, og samtidig er det også der, Trump har størst besvær med at overtale sine egne til en ny kurs
Udenrigs- og sikkerhedspolitikken er Haleys es – her er hun hjemme i stoffet, og samtidig er det også der, Trump har størst besvær med at overtale sine egne til en ny kurs, da partiet traditionelt har hele sin gamle garde solidt forankret både i Pentagon og i en forkærlighed for NATO samt med forbindelser til det stærke militær-industrielle kompleks i USA.
Hvorfor bliver Haley i primærvalget?
Ovenstående er en del af baggrunden for, at Haley ikke har trukket sig endnu – den mere psykologiske del, der bunder i hendes eget politiske mindset.
Dertil kommer en lang række realpolitiske overvejelser:
For det første er der stærke og særdeles velhavende kræfter i hendes egen donorkreds, der er dybt bekymrede over Trumps holdninger til internationale forhold. Samtidig vælter pengene også ind fra den del af det republikanske vælgerkorps (omkring 30%), der absolut ikke bryder sig om Trump og som er henrykte over, at der fortsat eksisterer et alternativ. I sidste måned indsamlede hun 16 millioner dollars.
Der er også donorer, som har hæftet sig ved, som en af dem sagde til POV’s korrespondent for nylig, at “der nok er en grund til, at demokraterne foretrækker at kæmpe mod Trump fremfor Nikki.” En ny meningsmåling viste i denne uge, at Haley ville vinde over Biden med 18 procentpoints, hvorimod Trump og Biden står lige.
Falder der dom, inden konventet, kan meget ske i et parti, der lige nu er gift med Trump, men – som en GOP insider sagde til POV i Virginia i denne uge – så lurer skilsmissen lige om hjørnet, hvis han ryger bag tremmer
For det andet er der den store ubekendte, Trumps retssager. Ingen ved, hvor langt de kommer – Trumps eget juridiske hold er eksperter i at appellere alle domme og satser klart på at malke forhalingstaktikken for alt, hvad den kan trække – men falder der dom, inden konventet, kan meget ske i et parti, der lige nu er gift med Trump, men – som en GOP insider sagde til POV i Virginia i denne uge – så lurer skilsmissen lige om hjørnet, hvis han ryger bag tremmer.
For det tredje er der den rent PR-mæssige del af Haleys valgkamp. Det regnes for sikkert, at hun (også) har sine øjne rettet mod præsidentvalget i 2028, og her kan the long game i den grad betale sig. Den eftertragtede name recognition, som er en gylden ingrediens i alle præsidenters valgkampagner – at vælgerne bedst kan lide at stemme på en politiker, de kender og ved, hvem er – er nemlig ikke nem at opnå. Trump havde sin fordel fra ”The Apprentice”, altså reality TV og sladderbladene i 2016, mens Biden var et velkendt navn, fordi han havde været Obamas vicepræsident. Her er en guvernør fra South Carolina (og en tidligere FN-ambassadør) slet ikke lige så godt stillet, men hvis Haley bliver i kampen som last woman standing overfor Trump er hendes navn slået fast og hun vil uvægerligt være en af de mest kendte – hvis ikke dén mest kendte – kandidat(er) i 2028.
For det fjerde er der den mulighed i South Carolina, at demokratiske og uafhængige vælgere vil give Haley flere stemmer, som p.t. ikke figurerer i meningsmålingerne, der nemlig kun udspørger republikanske vælgere.
Men South Carolina er et såkaldt Open Primary, hvor alle kan registrere sig og stemme. Man kan med andre ord godt stemme på Haley ved primærvalget og fortsat stemme på Biden til november, hvis man som vælger mener, det er vigtigt at stoppe Trumps fremmarch.
Her findes en lille organisation med navnet PrimaryPivot, der opfordrer demokrater, som ikke stemte i deres eget partis primærvalg i sidste måned, til at stemme på Haley. PrimaryPivot har købt radioreklamer rettet mod især sorte vælgere i byerne Charleston, Columbia og Greenville, hvor lytterne bliver mindet om at ”en stemme på Nikki Haley vil opretholde presset på Trump og irritere ham”:
Haleys ‘long game’: MAGA-fløjen taber til november
Med andre ord er det ikke tom snak, når hun siger, at hun har lagt en plan til og med
Super Tuesday, hvor 15 stater stemmer, 5. Marts. Haley har masser at vinde ved at blive i en valgkamp, som hun fredag kaldte for sit David vs. Goliath battle.
Der er også det oplagte stik at tage hjem for Haley, at hvis Trump rent faktisk taber novembers præsidentvalg (som Haley konstant minder om, at han vil, ligesom han har tabt i to midtvejsvalg i 2018 og 2022 samt i præsidentvalget i 202o), så vil Haley selv stå helt anderledes stærkt i partiet – som den, der havde ret.
Et Trump-nederlag ville sandsynligvis være et resultat af, at mange kvindelige vælgere, især i forstæderne, ville vende ryggen til MAGA og dermed til ham. Og det er præcis den vælgergruppe, som målinger viser, er gladest for Haley
MAGA-fløjen i partiet, derimod vil stå, som den helt store taber – og dermed vil den lidet eftertragtede term ”nederlag” være solidt forbundet til Trump.
Endelig skal man huske, at et Trump-nederlag med ret stor sandsynlighed ville være et resultat af, at mange kvindelige vælgere, især i forstæderne, ville vende ryggen til MAGA og dermed til ham. Og det er præcis den vælgergruppe, som målinger viser, er gladest for Haley.
Endelig er hun med sine 52 år, en ung kandidat, der har tid til at vente, til at de politiske vinde vender i partiet. Der er i øvrigt rigeligt med republikanske præsidentkandidater, der har kæmpet om nomineringen to gange: fra Richard Nixon, Bob Dole, George H.W. Bush over John McCain til Mitt Romney. Der er ingen grund til, at Nikki Haley ikke kan vente og vende tilbage i triumf.
Men bortset fra, hvis Trump ender bag tremmer, inden 5. november i år, bliver det næppe i 2024.
Læs mere om USA og følg den amerikanske valgkamp i 2024 ved Annegrethe Rasmussen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her