UNGARN // LONGREAD – I Viktor Orbáns Ungarn kæmper stærke politiske og videnskabelige kræfter for at bevise, at slægtskabet mellem det ungarske og finske sprog er en undertrykkende påstand sat i verden af Ungarns fjender. I stedet længes man mod en mytologisk fortid og den frygtede hunnerkonge Attila. Jakob Matthiesen undersøger, om der er noget om snakken og spørger, hvorfor det her er så vigtigt for Orbán og kredsen omkring ham.
De fleste, der har prøvet at læse ungarsk eller finsk ved, at det er mere end almindelig svært. Kun ganske få af de to sprogs alenlange ord er til at genkende, og det er umuligt for en dansker at gætte sig frem til deres betydning.
Lingvister har i mange år vidst, at ungarsk og finsk er beslægtede sprog. De er nemlig såkaldt finsk-ugriske sprog, der stammer fra grupper af folk, der for mange hundrede år siden bevægede sig mod vest fra deres oprindelige hjem i Vestsibirien. Det siger fagkundskaben. Og det kan man i øvrigt læse i enhver guidebog til Finland eller Ungarn.
For nogle er ideen om, at ungarsk skulle høre til de finsk-ugriske sprog ikke bare forkert. Ideen er et komplot, der holdes i live af Ungarns fjender
For de fleste danskere er slægtskabet mellem finsk og ungarsk et sprogvidenskabeligt fænomen, som måske kan undre lidt afstanden mellem de to lande taget i betragtning, men som det er svært at komme i stærk følelsesmæssig affekt over. Men sådan forholder det sig slet ikke i Ungarn.
Det sproglige slægtskab mellem ungarsk og finsk er ikke bare et emne, der optager lingvister. Det er en diskussion, der handler om langt mere end sprog. Blandt andet om udenrigspolitik, kulturel identitet og et ønske om at skabe en stærk national fortælling.
Flere ungarske forskere, en stor del af befolkningen og en gruppe magtfulde politikere mener, at sprogvidenskabens påstand om slægtskab mellem ungarsk og finsk er direkte forkert. Der afholdes kulturelle festivaler, etableres forskningsinstitutioner og skrives videnskabelige artikler og bøger, der søger at bevise, at ungarerne stammer fra forhistoriske stammefolk i Centralasien, og som ser den lingvistiske kobling mellem ungarsk og finsk som et meget kontroversielt synspunkt, der peger i den helt forkerte retning. For nogle er ideen om, at ungarsk skulle høre til de finsk-ugriske sprog ikke bare forkert. Ideen er et komplot, der holdes i live af Ungarns fjender.
Diskussionen om det ungarske sprogs oprindelse er en slagmark, der er mineret med stærke følelser. Det blev tydeligt, da en professor i lingvistik i september 2018 kommenterede et udsagn fremsagt af Ungarns præsident, Viktor Orbán.
Den ulækre teori
Da Johanna Laakso, der er professor i finsk-ugriske sprog ved Wiens universitet, en dag i september 2018 læste en udtalelse af Viktor Orbán fra et internationalt topmøde i Kirgisistan i august 2018, var der noget, der skurrede i hendes sprogvidenskabelige ører.
Orbán sagde: ”Vi bor i Ungarn, vi er ungarere, vi taler ungarsk, som er et unikt og særligt sprog i familie med de tyrkiske sprog.”
”Det var denne påstand om, at ungarsk skulle være i familie med de tyrkiske sprog, der provokerede mig som lingvist,” forklarer Laakso på en Skype-forbindelse fra Wien. ”At ungarsk skulle være i familie med tyrkisk, er simpelthen forkert. Man kan gætte på, hvorfor Orbán sagde det, og det er uklart, hvad han mente med det, men det er i hvert fald ikke sandt videnskabeligt set.”
For at illustrere sin pointe om, at Ungarns premierminister tog fejl, lavede Laakso en etymologisk analyse af Orbáns udtalelse. Det vil sige, at hun undersøgte oprindelsen af de enkelte ord, som indgik i den præcise ordlyd af hans formulering. Derefter farvekodede hun teksten, så ord, orddele og endelser fik forskellig farve afhængigt af, om de havde finsk-ugrisk, iransk, slavisk eller tyrkisk oprindelse.
Resultatet offentliggjorde Laakso på sin blog i september 2018:
Som det fremgår, var resultatet af sprogforskerens analyse af Orbáns ord ikke til at tage fejl af. Langt størstedelen af ordene (farvet grønt) tilhører de finsk-ugriske sprog.
”De tog mig kun få minutter at lave analysen. Enhver, der har lært grundlæggende lingvistik og kan bruge en etymologisk ordbog, kan gøre det samme”, fortæller Laakso.
Fra den sidstnævnte gruppe var reaktionen hård. Laakso blev i e-mails og på sociale medier beskyldt for at lyve og for at være en fjende af Ungarn
Laaksos farvelagte anskuelighedsundervisning illustrerede således, ifølge Laakso, det ungarske sprogs slægtskab med de øvrige finsk-ugriske sprog – selv i en udtalelse, der påstod noget andet.
Hendes analyse bredte sig hurtigt til pressen og på de sociale medier, hvor reaktionerne var voldsomme og delte sig i to lejre: de Orbán-kritiske, der bifaldt hendes lingvistiske underminering af Orbáns påstand, og så var der dem, der mente, at hun var galt på den.
Fra den sidstnævnte gruppe var reaktionen hård. Laakso blev i e-mails og på sociale medier beskyldt for at lyve og for at være en fjende af Ungarn. En af brugerne skrev for eksempel følgende på Laaksos facebookside: ”Der er ingen grund til at kæmpe imod, elendige tabere. I stedet for disse løgne burde I fortælle offentligheden sandheden”. Og en anden skrev: ”Denne ulækre finsk-ugriske teori er blevet aflivet for mange år siden.”
Den finsk-ugriske teori som komplot
Hvordan kan en sproglig forbindelse mellem ungarsk og finsk skabe så stærke reaktioner og ligefrem opfattes som ”ulækker”? Laakso forklarer, at diskussionen om det ungarske sprog ofte handler om følelser og ikke om, hvad der videnskabeligt korrekt.
”Vi, der forsker i finsk-ugriske sprog, er vant til den slags kommentarer. Jeg har endda en særlig folder til de her hademails.
Der har i mange år været modstandere af den videnskabelige påvisning af slægtskabet mellem ungarsk og finsk, og der har især siden midten af 1800-tallet eksisteret mange fantasifulde forklaringer på det ungarske sprogs oprindelse. Der er en opfattelse af, at vi videnskabsfolk skjuler sandheden for befolkningen, når vi påstår, at ungarsk er beslægtet med finsk.
Mange ser også den finsk-ugriske forbindelse som en måde at undertrykke det ungarske folk på, og at denne undertrykkelse historisk går tilbage til de mange kriser og regimer, der historisk har præget Ungarn. For eksempel skrev en bruger til mig: ”Ungarsk har intet at gøre med finsk. Denne finsk-ugriske idioti blev opfundet af Habsburgerne” (Red: kejserhus, der regerede dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn).
Nogle ser ikke bare koblingen mellem det finske og det ungarske sprog som videnskab, men som en bevidst undergravende handling rettet mod den ungarske identitet. Men i de senere år har diskussionen ændret karakter. Det nye er, at disse opfattelser ikke bare cirkulerer i lukkede kredse, som de gjort i mange år – ofte i lidt useriøse ”videnskabelige” fællesskaber.
Det nye er, at kritikken mod den finsk-ugriske lingvistik har bredt sig til Ungarns øverste magtcirkler, både inden for videnskab og politik. Det handler om, at nogle personer ønsker at bruge lingvistik som et redskab til at opbygge en særlig opfattelse af, hvad det vil sige at være ungarer”.
Slægtskabet – hvad går det ud på?
Men hvor tæt er moderne ungarsk og finsk egentlig beslægtet og kan finner og ungarere forstå hinandens sprog? Til det sidste svarer Adam Hyllested, der er ekstern lektor ved Københavns Universitets institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab, klart nej.
”Sprog kan sagtens være beslægtede, selv om de mennesker, der taler de pågældende sprog, ikke forstår hinanden. Moderne finsk og moderne ungarsk er lige så forskellige som for eksempel russisk og dansk. Alligevel er finsk og ungarsk beslægtede, på samme måde som dansk er beslægtet med russisk. Finsk og ungarsk hører begge til den finsk-ugriske sprogfamilie. Og dansk og russisk hører begge til den indoeuropæiske sprogfamilie. Så finsk og ungarsk er altså beslægtede, selv om sprogene i dag er meget forskellige”
Kritikken mod den finsk-ugriske lingvistik har bredt sig til Ungarns øverste magtcirkler, både inden for videnskab og politik. Det handler om, at nogle personer ønsker at bruge lingvistik som et redskab til at opbygge en særlig opfattelse af, hvad det vil sige at være ungarer
Men hvad betyder det så at være sprogligt beslægtet?
”Man skelner mellem tre måder, hvorpå sprog kan have noget til fælles. Sprog kan for det første ligne hinanden i deres grammatiske struktur, og for det andet kan der være fælles ord og andre former for påvirkninger, der indgår i sprogene. Men ingen af delene beviser et slægtskab. En fælles oprindelse afsløres kun af systematiske lydlige overensstemmelser i sprogenes ordforråd. En sammenligning kan måske hjælpe med til at forstå det: Sprogligt slægtskab kan sammenlignes med et stamtræ over din slægt. Et stamtræ viser, hvem du er i familie med, hvem der er dine forældre, børn og søskende. Men et stamtræ fortæller ikke hele sandheden om dig. Ud over din familie er du også blevet påvirket af for eksempel dine venner, naboer og skolegang. De faktorer er lige så vigtige for din identitet, selv om de ikke har noget med slægtskab at gøre. På samme måde er det med sprog. Alle sprog har både nogle grundlæggende strukturer, som de måske deler med andre sprog, samtidig med at sproget også er blevet påvirket af andre sprog. Man må påvise lydlige overensstemmelser for at finde de beviser, der svarer til generne i det menneskelige stamtræ.
Når man finder nogle afgørende overensstemmelser i strukturer, der er ens mellem to sprog, kan det være tegn på, at de to sprog er beslægtede. Det kan for eksempel være måder at danne ord og sætninger, der ligner hinanden på en måde, der ikke kan være tilfældig. For eksempel har både ungarsk og finsk nogle meget lange ord. Det skyldes, at begge sprog er agglutinerende, det vil sige, at man sætter endelser på ord i stedet for, som for eksempel på dansk og mange andre europæiske sprog, at bruge ekstra småord i sætningen, og det giver en lang række endelser og derved nogle meget lange ord. Men det træk deler de begge med tyrkisk og mange andre sprog, så det er et udbredt træk ved verdens sprog, som ikke i sig selv fortæller noget om sprogenes oprindelse.
Afgørende er, at man i rækker af finske ord og endelser kan finde konsonanter og vokaler, der er forskellige fra de ungarske, men som svarer systematisk til dem. For eksempel har gamle finske ord, der begynder med p-, i stedet for f- på ungarsk. Man kan nævne finsk pesä ’en rede’, pilvi ’en sky’ og pelätä ’at frygte’ over for til de tilsvarende ord på ungarsk fészek, felhő og fél. Dette skyldes, at de to sprog altid har haft store dele af ordforrådet til fælles, men at lydene i ordene gennem tiden har udviklet sig efter regelmæssige mønstre i forskellig retning.
Finsk og ungarsk er altså klart beslægtede, de tilhører begge de såkaldt finsk-ugriske sprog, selvom de to sprog i dag er forskellige. For en lingvist er der så mange strukturelle ligheder mellem ungarsk og finsk, at man ikke kan være i tvivl om, at de er beslægtede. Det betyder med sikkerhed, at finsk og ungarsk en gang for flere tusinde år tilbage har været ét sprog. Vi ved ikke præcis, hvor lang tid siden det er, men der er så mange ligheder mellem de to sprog, at der langt tilbage i tid må have eksisteret et fælles sprog, et protosprog, som de to sprog er variationer af.
Men selv om der er systematiske ligheder med finsk, som skyldes en fælles oprindelse, har ungarsk også mange andre former for ligheder med andre sprog end finsk. Ungarsk består nemlig ikke kun af et oprindeligt ordforråd og grammatiske endelser, som fortæller hvilke andre sprog ungarsk er i slægtskab med. Ungarsk er også påvirket af andre sprog, for eksempel låneord fra nabofolks sprog. Men indflydelse fra andre sprog betyder ikke, at ungarsk er beslægtet med disse sprog, selv om det er blevet påvirket af dem. Der er stor forskel på at være beslægtet med og at være påvirket af.
Magyarerne
Selv om der er et sprogligt slægtskab mellem ungarsk og finsk, og de en gang har haft fælles udgangspunkt, så er ungarsk i høj grad blevet påvirket af de andre sprog, som er blevet talt i samme område. Der er masser af låneord på ungarsk, som stammer fra tyrkisk og iransk og andre sprog. Det skyldes blandt andet, at magyarerne, som er den betegnelse ungarerne bruger om sig selv, er et folk, der er indvandret til det område, der udgør det moderne Ungarn i slutningen af 800-tallet.
Inden magyarerne kom til Ungarn fra stepperne i den vestlige del af det nuværende Rusland, er de blevet påvirket kulturelt og sprogligt af de folk, der levede på stepperne. Og magyarerne er efter indvandringen til det nuværende Ungarn blevet yderligere påvirket af de folk, der oprindelig boede der, inden magyarerne kom til, bl.a. slaviske folk. Det er vigtigt at slå fast, at det ungarske sprog dermed ikke kun er ungarsk i kraft af den fjerne forbindelse til finsk. Ungarsk har masser af låneord og andre former for påvirkninger fra de folkeslag og kulturer, som Magyarerne har været i forbindelse med, og som de kulturelt har delt træk med.
Måske bygger modstanden mod at ungarsk skulle tilhøre de finsk-ugriske sprog i virkeligheden på en misforståelse, hvor man lægger for meget, eller forkert, vægt på det sproglige slægtskab med finsk. Hvis der er kræfter i Ungarn, som vil underspille forbindelsen til finsk, så er de velkomne til det. Men hvis man i den forbindelse benægter, at ungarsk er et finsk-ugrisk sprog, så er man mildt sagt på gyngende grund, set fra et videnskabeligt synspunkt.”
”Men er det ikke bare hypoteser, som nogle er enige i, andre ikke er? En del mennesker i Ungarn tror ikke på slægtskabet med finsk. De mener ikke, at det er en realitet, men en forkert idé?”, spørger jeg Hyllested.
”Historisk lingvistik er ikke en videnskab, der på den måde er baseret på meninger og følelser. At ungarsk tilhører de finsk-ugriske sprog er, set fra et videnskabeligt lingvistisk perspektiv, hævet over enhver tvivl. Der er ikke noget man på nogen logisk måde kan være uenig i, hvis man overhovedet vil tage lingvistik som videnskab alvorligt.” slutter Hyllested.
Et moderne stammesamfund og hunnerkongen Attila
Man kan spørge sig selv, hvorfor Orbán mener, at ungarsk er beslægtet med tyrkisk, og hvorfor man får vrede kommentarer på sin facebookside, hvis man skriver, at ungarsk er beslægtet med finsk. Ifølge Laaksos udtalelser i starten af artiklen handlede det om, at nogle i Ungarn længes efter nogle særlige værdier og forbilleder i den nationale identitet.
Et godt eksempel på de værdier og forbilleder som den ungarske længsel retter sig mod, kan man se i den såkaldte Kurultáj, en festival der afholdes hvert andet år i Ungarn i august måned og finder sted ved udkanten af den lille by Bugac hundrede kilometer syd for Budapest.
Hvis der er kræfter i Ungarn, som vil underspille forbindelsen til finsk, så er de velkomne til det. Men hvis man i den forbindelse benægter, at ungarsk er et finsk-ugrisk sprog, så er man mildt sagt på gyngende grund, set fra et videnskabeligt synspunkt
På festivalens hjemmeside (kurultaj.hu) kan man læse at Kurultáj oprindelig betyder ”stammemøde”, og at formålet med festivalen er at fejre det ”hun-tyrkiske fællesskab”. På festivalen deltager ifølge hjemmesiden en blanding af lande (fra især tyrkisktalende og centralasiatiske områder) og ”stammer”.
Programmet består af antropologiske og arkæologiske udstillinger, optræden og spektakulære begivenheder. Således kunne man i 2018 blandt andet opleve: konkurrencer i hesteløb, bueskydning, kampe mellem ”historisk korrekt klædte” krigere til fods, genskabelse af historiske slag, processioner af hunnerkrigere og shamanistiske renselsesritualer ved hjælp af ild.
På festivalens hjemmeside kan man læse om nogle af de præstationer, der i tidens løb har fundet sted på festivalen: For eksempel at man i 2010 kunne opleve verdens største shamantromme lavet af læder i ét stykke (188 cm). Og samme år, at hele 1120 bueskytter på samme tid affyrede deres pile ved hjælp af traditionelt fremstillede buer.
Festivalen svarer til, at man i Danmark arrangerede en fælles nordisk festival, hvor man fejrede den fælles vikingefortid. Blot med den forskel, at her handler det ikke om at præsentere fortiden, men om at fejre det kraftfulde og storslåede og skabe en fælles kulturel samhørighed på tværs af nuværende landegrænser. Et tilhørsforhold til centralasiatiske broderfolk som er forbundet af kulturelle bånd, som går tilbage til en mytisk fortid, hvor alle vidste, hvilken stamme de tilhørte, og hvor hver stamme havde en stærk leder.
Den undertrykkende teori
På hjemmesiden kan man også læse sig frem til, at det kulturelle fællesskab, der fejres på festivalen, er en modsætning til den ”finsk-ugriske teori”:
In the minds of the Hungarian people, the memory of their Central Asian origins is still very much alive. Since the mid 19th century the genealogy of the Hungarian nation has been a topic of heated debates and discussions among different scientists. Over the past half-century, especially during the communist regime, the theory of Finno-Ugric origin of the Hungarians has been aggressively imposed with complete disregard to the variety of arguments. However, archaeological, anthropological and genetic studies tell us a different story. Modern scholars, particularly archaeologists and anthropologists, are of the opinion that the anthropological specificity and culture of the Hungarian people that conquered their land and made it home, is more analogous to Central Asian Turkic people with some Iranian and Scythian influences.
Man kan således forstå, at teorien om den finsk-ugriske oprindelse her ikke bare er en teori om sprogligt slægtskab (sådan som lingvistikken siger), men en (forkert) teori om oprindelsen af den ungarske nation. Og man kan læse, at teorien er blevet påtvunget ungarerne, og at dette særligt er sket i den periode, hvor Ungarn var underlagt Sovjetunionen, som således anvendte det finsk-ugriske slægtskab som led i en aggressiv undertrykkelse af det ungarske folk.
Kurultáj er derfor ikke bare vikingesjov, men en kraftfuld manifestation af den sande ungarske identitet, som nu, endelig, ved hjælp af moderne videnskab (arkæologi, antropologi og genetik), er blevet tydelig for alle som beslægtet med østlige stammefolk. Det er denne nyvundne indsigt, der lader til at blive fejret ved Kurultáj.
Stærke mænd
Ved det samme møde i Kirgisistan i 2018, som omtaltes i begyndelsen af denne artikel, sagde Orbán: ”Hungarians consider themselves late descendants of Attila, of Hun-Turkic origin, and Hungarian is a relative of Turkic languages.”
Ud over at Orbán i sidste del af sætningen gentager den påstand, som fik Johanna Laakso til tasterne, så er det ikke tilfældigt, at Orbán mener, at ungarerne ser sig selv som efterkommere af hunnerkongen Attila.
Attila, der regerede over store dele af Asien og det østlige Europa i midten af det femte århundrede, som i traditionelt er blevet fremstillet som en brutal hærfører, spiller en stor rolle på Kurultáj, hvor han fremhæves for sin styrke og for den uforbeholdne opbakning han fik af sit folk.
Det fremgår blandt andet af det enorme billede ved indgangen til festivalen, hvor Attila med et sværd i hånden og bistert ansigtsudtryk byder de besøgende velkommen.
Lidt research på Kurultáj viser, at det er en organisation, der er støttet med store statslige pengesummer, som sikrer gratis adgang til de mange aktiviteter og med deltagelse fra højtstående regeringsrepræsentanter fra Usbekistan, Tyrkiet, Kirgisistan og Kasakhstan.
Og Kurultáj står ikke alene, men hænger sammen med en nyvundne interesse i at etablere en ny fortælling om det ungarske folk, og at lade videnskaben arbejde i den retning. Det har blandt andet resulteret i, at den ungarske regering den 1. januar 2019 etablerede et nyt forskningsinstitut ved navn ”Institut for forskning i det ungarske folk”. Instituttet har blandt andet som sit mål at: ”udøve tværfaglig forskning i det ungarske folks historie” (kilde: Den ungarske regerings hjemmeside, 4. januar 2019).
Det er et initiativ der har mødt kritik fra etableret videnskabelig side for ikke at drive seriøs forskning, men for i stedet at levere materiale til en konstrueret national fortælling, som den ungarske regering ønsker at fremme.
En anden person, der også har mødt kritik for sin forskning, men som til gengæld ofte optræder som en frygtindgydende kriger, når man søger ham på Google, er Kurultájs øverste leder, András Zsolt Bíró.
Bíró har efter sin egen og den ungarske regerings mening formået at fastslå det moderne Ungarns stærke bånd til centralasiatiske stammefolk. Og det på et både genetisk og lingvistisk grundlag.
I 2006 var Bíró nemlig leder af en ekspedition og en række videnskabelige undersøgelser, der viste, at ungarerne måtte være i nær forbindelse med en stamme i det indre Mongoliet, der hedder madjarerne. Derfor spiller den gruppe mennesker en særlig ærefuld rolle på festivalen – nemlig som en slags kær forfader til det ungarske folk.
Bírós opdagelse hvilede på to argumenter. Det første var, at han fandt tegn på genetiske ligheder mellem ungarerne og nutidens madjarer. Dels i folkebetegnelsen madjar, som han mente lå så tæt på magyár (ungarernes betegnelse for ungarer), at det ikke kunne være tilfældigt.
Nogle kritikere har senere stillet spørgsmål ved betydningen af den påståede genetiske lighed, og andre kritikere har nævnt, at den navnemæssige lighed mellem madjar og magyár er for spinkelt et grundlag at konkludere noget om sprogslægtskab på. I virkeligheden betyder madjar nemlig blot ”god muslim” og det er et rent tilfælde, at det minder om magyár.
En giftig fortælling
Hvordan man skal forstå intentionen om at skabe bånd til centralasiatiske stammesamfund og ved samme lejlighed gøre op med at ungarsk er et finsk-ugrisk sprog? Hvorfor er netop det vigtigt for Orbán og kredsen omkring ham?
Det spørger vi økonomen og sociologen Györgi Marosán om i hans hus i en forstad til Budapast. Marosán var før murens fald i en periode talsmand for den ungarske regering, og i dag forfatter og kommentator, ofte med en kritisk tilgang til det nuværende styre.
”For det første er der en lang tradition for at se ungarerne som beslægtet med folkeslag østpå. Men der er en grund til, at denne tradition nu er blevet vakt til live. Det hænger sammen med en anden tradition i Ungarn, som Orbán er dygtig til at anvende, nemlig en drivkraft mod at fremstå stærkere, bedre og dygtigere end alle andre lande. Og det er virkelig et paradoks at opretholde den fortælling, for Ungarns historie er fyldt med det modsatte, nemlig nederlag og tab.
Det østrig-ungarske dobbeltmonarki bliver for eksempel af mange opfattet som en undertrykkelse af Ungarn. Fredsslutningen i Trianon efter 1. verdenskrig, hvor Ungarn blev kraftigt formindsket både hvad angår areal og indbyggertal, anses stadig for en national katastrofe. Anden verdenskrig er dybt traumatisk. Og senere kom perioden med kommunisme, som af mange bliver set som endnu en i rækken af udefrakommende ulykker, der har ramt det uskyldige ungarske folk.
Hvordan man skal forstå intentionen om at skabe bånd til centralasiatiske stammesamfund og ved samme lejlighed gøre op med at ungarsk er et finsk-ugrisk sprog? Hvorfor er netop det vigtigt for Orbán og kredsen omkring ham
Så forestillingen om Ungarns, og ungarernes, styrke og overlegenhed følges ad med en stærk bevidsthed om alle landets nederlag. Den eneste måde at få dette svære regnskab til at gå op på er ved at skyde skylden på de andre. At skabe en fortælling om, at alle dårligdomme kommer udefra. Det er fremmede magters skyld, når det er gået galt, ikke ungarernes egen skyld. Det er de andre, der er noget galt med. Ungareren i sig selv er nemlig stærk. Lingvisternes påpegning at et fjernt sprogligt slægtskab med finsk passer dårligt ind i denne fortælling om styrke og kraft. Der er hunnerkongen Attila et bedre valg. Derfor benægter man, at vi skulle have en forbindelse med finnerne. Men det er meget paradoksalt. For hvis man virkelig skulle ønske sig et land at have en fjern fortid til fælles med, så er Finland efter min mening et rigtig godt valg. Finland er et velfungerende land med statslige institutioner, som borgerne har tillid til, et godt uddannelsessystem og en befolkning, der topper på lykkeindekset. Finland burde være et forbillede for et Ungarn.
Men det er netop det, der er problemet for Orbán og hans kreds”, tilføjer Marosan. ”Der er et element af misundelse her: forestil dig, at du er til gammel elevfest, og du møder ham, der dengang var den kiksede dreng i klassen. Men nu er han efter alle de år blevet til noget stort. Hvordan føles det? Husk at befolkningen i Finland i starten af 1900-tallet var endnu fattigere end Ungarn. Forestil dig at han nu, på trods af et svagt udgangspunkt, er blevet rig og fremgangsrig, og at du ikke er. Hvad siger sammenligningen så om jer to? Sammenligningen kaster et dårligt lys på dig. Og hvis man er optaget af et giftigt narrativ om storhed og dominans, som fylder en del i Ungarn, ja så gælder det om at distancere sig fra denne gamle skolekammerat. Derfor prøver Orbán at lægge afstand til finnerne. Slægtskabet med finnerne udstiller simpelthen, hvor dårligt det står til i Ungarn. Det er for pinligt at skulle konfronteres med en sammenligning med Finland, eller Danmark for den sags skyld, det fremstår alt for tydeligt, at Ungarn halter bagefter med hensyn til de grundlæggende institutioner, som skaber et godt samfund. Så hellere kigge bagud til mytiske stammesamfund og en stærk hærfører som Attila”, slutter Marosán.
Vi lader Orbán få det sidste ord i denne sag:
”Kun det folk kan være stærkt, som er stolt af sin nationale identitet. I lyset af den fantastiske økonomiske og politiske udvikling af tyrkiske lande, er det en lovprisning hvis ungarerne bliver kaldt et østligt folk” – udtalelse af Viktor Orbán ved i topmøde i 2018 i Cholpon-Ata i Kirgisistan med deltagelse af præsidenter fra Kirgisistan, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Tyrkiet og Usbekistan (kilde: Hungary Today).
Topfoto: Hunnerkongen Atilla pryder indgangen til den statsfinansierede kulturfestival Kurultáj og minder de
besøgende om en mytisk fortid, hvor herskere var nådesløse og nød folkets uforbeholdne kærlighed.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
