Belejring

Befriet, besat eller belejret: En mikrobe tydeliggør vore valg

i Politik & Samfund/Debat af
NAZITYSKLANDS KAPITULATION 75 ÅR // KOMMENTAR – Selvom det tirsdag er 75 år siden, at de tyske tropper kapitulerede, og Danmark blev frit, føles det, som om vi er under belejring. Og selvom himlen er højblå, føles det, som om mørklægningsgardinerne er trukket for, skriver Claus Ankersen.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Paradoksalt nok er vi fanget midt i friheden, for med pandemien har en lille mikrobe med ét gjort verden stor igen og sat alt det, vi troede, vi kunne og skulle i relief. Vi er under belejring ligesom for 75 år siden, blot med omvendt fortegn.

Om vi står på tærsklen til et nyt grønt, globalt utopia, eller ved indgangen til en AI-drevet middelalder, er vi – forhåbentlig stadig – selv med til at bestemme.

Vi står foran genåbning af samfundet, og håbet spirer i hjerterne, i takt med at bøgen folder sin grønne krone ud og solen står højt på nordens himmel.

Samtidig er vi blevet hinandens værste fjender og årtusinders indlærte præferencer omkring fysisk nærhed i sociale og offentlige sammenhænge er dekonstrueret og dybt stigmatiseret, samtidig med at vi er rykket tættere på skærmene og har samlet os under det herskende politiske lederskab.

Det kunne godt virke, som om virussens verdensomspændende Blitzkrieg og belejring kom på det perfekte tidspunkt for den bestående – og stærkt truede samfundsorden.

Pludselig, kom coronakongen – uhyre belejligt, kunne man være så fræk at betragte – valsende ind fra højre og ryddede al mistro af vejen og fik al protest til at forstumme

Den kom på et tidspunkt, hvor befolkninger verden over var ved at have fået nok af stærkt stigende ulighed og udbytteri; hvor samfundskontrakten og verdensborgerens tillid til regeringsmagtens forvaltning stod under større pres end nogensinde, og hvor spekulationskapitalismen havde kørt så længe på dampene, at man på Wall Street og i Davos så småt var ved at begynde at tale om, hvad man skulle og kunne gøre for at ’reformere’ kapitalismen, så den ikke pludselig imploderede og efterlod kejseren uden klæder:

Claus Ankersen: Med coronavirus er al protest forstummet

Og pludselig, kom coronakongen – uhyre belejligt, kunne man være så fræk at betragte – valsende ind fra højre og ryddede al mistro af vejen og fik al protest til at forstumme.

Dybest set er det ikke så vigtigt, om virussen er menneskeskabt, som nu også USA’s forsvarsminister hævder. Om den er skabt af forskere i et kinesisk laboratorium med vestlig forsknings- og økonomisk assistance og sluppet ud med vilje, eller ved et uheld. Om den er skabt et andet sted og plantet i Kina, eller om der vitterlig er tale om en vilkårlig mutation.

Som i alle andre signifikante skillelinjer i den menneskelige civilisations udviklingshistorie, vil kun den herskende fortælling blive tilbage som den sandhed vi husker i historie.

Belejring i virusbaronernes tidsalder

Fakta er, at vi står midt i de radikale ændringer, vi kun har frygtet eller fantaseret om hidtil, og årsagen er ikke så meget den lille mikrobe, som dens afledte effekter, og først og fremmest at ressourcestærke interesser over hele verden kapitaliserer på situationen for fuld kraft. Således står vi allerede med begge ben i virusbaronernes tidsalder.

Vil pandemien være skyld i en gradvis indførelse af mere auto-teknokratisk og kvasi-fascistisk regeringsførelse verden over … eller vil den fælles nød tværtimod øge solidaritet og fællesskabsfølelse

Mens millioner har mistet deres arbejde, er milliardærerne blevet endnu rigere og har forøget deres magt og formuer. Fra januar til april, blev Amazon-milliardæren Jeff Bezos fx 25 milliarder dollars rigere (små 175 milliarder kroner).

Kun morgendagen vil vise, hvorvidt pandemien vil være skyld i en gradvis indførelse af mere auto-teknokratisk og kvasi-fascistisk regeringsførelse verden over, med tvivlsomme partnerskaber mellem klodens største firmaer og regeringer, eller om den fælles nød tværtimod, vil øge solidaritet og fællesskabsfølelse med fælle, fremmed, flora og fauna.

På denne blåhimlede dag, ser det desværre ikke helt så lyst ud, som for 75 år siden, da vores besættelse og belejring ophørte.

Men heldigvis er håbet ligeså lysegrønt som bøgebladene, og menneskets skabende kraft er endnu ikke komplet kortlagt og forudsigelig.

God befrielsesdag og husk: Vi har kun hinanden og helbredet. Kun helbredet og hinanden.

DU KAN LÆSE MERE I POV AF CLAUS ANKERSEN HER


Topillustration: Belejring eller mørklægning? POV International. Foto af lakat fra besættelsen, Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Hvis du har lyst til at støtte mit arbejde, er du velkommen til at donere som du nu synes på mobile pay: 71844591

Claus Ankersen er forfatter til fjorten bøger. Han skriver digte, prosa og non-fiktion, og arbejder med et tværkunstnerisk og internationalt fokus. Hans seneste udgivelse er det esoteriske langdigt, Det syngende hjertes triumf (Emeritus,2019). Ankersen er uddannet antropolog, men har siden 2001 fungeret som forfatter, digter, journalist, kritiker, oversætter, redaktør og multikunstner. Ankersen er toneangivende i dansk og international spoken word og ordkunst. Han har uddrevet dæmoner i DR, smidt med smør på SMK, stillet op til kommunalvalg med kunstnerpartiet Gratis Lykke og modtaget juryens pris Hegnspælen for digtinstallationen ALTID på Enghave Plads. Ankersen skriver tosprogligt og er jævnlig gæst på internationale poesi- og litteraturfestivaler, ligesom han er en erfaren foredragsholder og har gæsteforelæst på universiteter og i forskellige litterære og akademiske sammenhænge i flere lande. Han har optrådt, underholdt, oplyst, pirret, og rørt alle slags publika med performancelæsninger af egen poesi og litteratur på ølkasser og gadehjørner, på strande med pandelampe, i stormagasiner og på barer, han har optrådt på torve, i kirker, skoleklasser, aulaer, foredragssale og biblioteker, på tage og i koncertsale, på festivalscener, hospitaler og havnebåde, i kantiner, mellemgange og museer, foran ministre, ambassadører, skolebørn og voksne i alle aldre.
Udvalgt materiale er oversat til svensk, finsk, estisk, russisk, polsk, tjekkisk, ukrainsk, rumænsk, tysk, udmurtisk, bulgarsk, engelsk, usbekisk, spansk og makedonsk.

Seneste artikler om Politik & Samfund

kakao

Slavekakao

BAGGRUND // POV BUSINESS – Fænomenet ‘slavechokolade’ er langt fra nyt, så