NAZITYSKLANDS KAPITULATION 75 ÅR // KOMMENTAR – Selvom det tirsdag er 75 år siden, at de tyske tropper kapitulerede, og Danmark blev frit, føles det, som om vi er under belejring. Og selvom himlen er højblå, føles det, som om mørklægningsgardinerne er trukket for, skriver Claus Ankersen.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Paradoksalt nok er vi fanget midt i friheden, for med pandemien har en lille mikrobe med ét gjort verden stor igen og sat alt det, vi troede, vi kunne og skulle i relief. Vi er under belejring ligesom for 75 år siden, blot med omvendt fortegn.
Om vi står på tærsklen til et nyt grønt, globalt utopia, eller ved indgangen til en AI-drevet middelalder, er vi – forhåbentlig stadig – selv med til at bestemme.
Vi står foran genåbning af samfundet, og håbet spirer i hjerterne, i takt med at bøgen folder sin grønne krone ud og solen står højt på nordens himmel.
Samtidig er vi blevet hinandens værste fjender og årtusinders indlærte præferencer omkring fysisk nærhed i sociale og offentlige sammenhænge er dekonstrueret og dybt stigmatiseret, samtidig med at vi er rykket tættere på skærmene og har samlet os under det herskende politiske lederskab.
Det kunne godt virke, som om virussens verdensomspændende Blitzkrieg og belejring kom på det perfekte tidspunkt for den bestående – og stærkt truede samfundsorden.
Pludselig, kom coronakongen – uhyre belejligt, kunne man være så fræk at betragte – valsende ind fra højre og ryddede al mistro af vejen og fik al protest til at forstumme
Den kom på et tidspunkt, hvor befolkninger verden over var ved at have fået nok af stærkt stigende ulighed og udbytteri; hvor samfundskontrakten og verdensborgerens tillid til regeringsmagtens forvaltning stod under større pres end nogensinde, og hvor spekulationskapitalismen havde kørt så længe på dampene, at man på Wall Street og i Davos så småt var ved at begynde at tale om, hvad man skulle og kunne gøre for at ’reformere’ kapitalismen, så den ikke pludselig imploderede og efterlod kejseren uden klæder:
Og pludselig, kom coronakongen – uhyre belejligt, kunne man være så fræk at betragte – valsende ind fra højre og ryddede al mistro af vejen og fik al protest til at forstumme.
Dybest set er det ikke så vigtigt, om virussen er menneskeskabt, som nu også USA’s forsvarsminister hævder. Om den er skabt af forskere i et kinesisk laboratorium med vestlig forsknings- og økonomisk assistance og sluppet ud med vilje, eller ved et uheld. Om den er skabt et andet sted og plantet i Kina, eller om der vitterlig er tale om en vilkårlig mutation.
Som i alle andre signifikante skillelinjer i den menneskelige civilisations udviklingshistorie, vil kun den herskende fortælling blive tilbage som den sandhed vi husker i historie.
Belejring i virusbaronernes tidsalder
Fakta er, at vi står midt i de radikale ændringer, vi kun har frygtet eller fantaseret om hidtil, og årsagen er ikke så meget den lille mikrobe, som dens afledte effekter, og først og fremmest at ressourcestærke interesser over hele verden kapitaliserer på situationen for fuld kraft. Således står vi allerede med begge ben i virusbaronernes tidsalder.
Vil pandemien være skyld i en gradvis indførelse af mere auto-teknokratisk og kvasi-fascistisk regeringsførelse verden over … eller vil den fælles nød tværtimod øge solidaritet og fællesskabsfølelse
Mens millioner har mistet deres arbejde, er milliardærerne blevet endnu rigere og har forøget deres magt og formuer. Fra januar til april, blev Amazon-milliardæren Jeff Bezos fx 25 milliarder dollars rigere (små 175 milliarder kroner).
Kun morgendagen vil vise, hvorvidt pandemien vil være skyld i en gradvis indførelse af mere auto-teknokratisk og kvasi-fascistisk regeringsførelse verden over, med tvivlsomme partnerskaber mellem klodens største firmaer og regeringer, eller om den fælles nød tværtimod, vil øge solidaritet og fællesskabsfølelse med fælle, fremmed, flora og fauna.
På denne blåhimlede dag, ser det desværre ikke helt så lyst ud, som for 75 år siden, da vores besættelse og belejring ophørte.
Men heldigvis er håbet ligeså lysegrønt som bøgebladene, og menneskets skabende kraft er endnu ikke komplet kortlagt og forudsigelig.
God befrielsesdag og husk: Vi har kun hinanden og helbredet. Kun helbredet og hinanden.
DU KAN LÆSE MERE I POV AF CLAUS ANKERSEN HER
Topillustration: Belejring eller mørklægning? POV International. Foto af lakat fra besættelsen, Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
