STÅR EUROPA ALENE? #23 // TEMA – USA vil ikke betale, EU kan ikke blive enige, og Ukraine mister terræn. Mødet i Kreml endte uden kompromis, mens russerne fortsætter deres fremrykning, og europæerne er splittede om de indefrosne milliarder.
PARIS – Mødet i Kreml tirsdag aften mellem præsident Vladimir Putin og et amerikansk forhandlerteam med præsident Trumps særlige Ukraine-forhandler, Steve Witkoff samt præsident Donald Trumps svigersøn endte med et helt igennem forudsigeligt resultat: parterne kunne ikke finde et kompromis om de territoriale indrømmelser, Ukraine står overfor.
”Indtil videre er vi ikke nået frem til et kompromis, men nogle amerikanske løsninger kan godt diskuteres,” sagde Jurij Usjakov, præsident Putins udenrigspolitiske rådgiver, da en journalist spurgte ind til de besatte områder i Ukraine.
Det passer russerne fint, for de har tid nok. Hvorfor give afkøb på – ifølge Rusland dele af erobret ukrainsk land – når de russiske enheder trænger frem på vigtige frontafsnit trods hårdnakket ukrainsk modstand?
Samtidig fortsætter forhandlingerne, mens ukrainerne fører en udmattelseskrig, de er ved at tabe. For trods fortsat amerikansk hjælp på helt afgørende områder som for eksempel efterretningsvirksomhed står de stort set alene.
De russiske milliarder
Allerede inden mødet i Kreml gjorde den amerikanske udenrigsminister Mario Rubio det klart, at USA ikke agter at bidrage med yderligere økonomiske ressourcer til Ukraines krigsførelse. Det kan ændre sig, som meget under præsident Trump, men den tunge tendens er klar: Ukraine er ikke en afgørende sag for Donald Trump.
Uden penge ser det sort ud, og her kommer europæerne ind i billedet. Kilder omkring EU’s udenrigspolitiske chef Kaja Kallas lægger ikke skjul på, at Ukraine står foran gigantiske økonomiske vanskeligheder, hvis landet ikke får tilført store mængder af kapital i løbet af første kvartal 2026.
Problemet er, at europæerne ikke har pengene. Frankrig kæmper for at holde hovedet oven vande – økonomisk og politisk. Tyskland ønsker ikke at gældsætte sig yderligere, har forbundskansler Friedrich Merz gjort klart, og store lande som Italien og Spanien har intet at byde ind med.
Så er der de indefrosne russiske penge i den belgiske clearingcentral Euroclear, som nogle lande med Frankrig i spidsen ønsker at beslaglægge til fordel for Ukraine. I år har EU overført 18,1 milliarder kr. af de i alt 180 milliarder euro til Ukraine, men den belgiske regering siger kategorisk nej til at beslaglægge selve beløbet.
For det første fordi det vil være ulovligt og svække tilliden til Euroclear og internationale institutioner. For det andet frygter Belgien et gigantisk erstatningskrav fra Rusland den dag, krigen er slut, og tiden er inde til en – blot delvis – normalisering af forholdene.
Belgien siger nej
Belgien vil – populært sagt – ikke sidde tilbage med aben, og den belgiske regering kræver som minimum, at de øvrige EU-lande er rede til i værste fald at dele byrden, hvilket især Tyskland afviser.
Kaja Kallas tegnede situationen meget klart op på et pressemøde i Bruxelles mandag. EU kan ikke længere ad normal vej finansiere ukrainernes krig, for flere lande kan ikke eller vil ikke deltage.
”Bilaterale bidrag (fra de enkelte EU-lande, red.) dækker ikke behovet. For ikke alle EU-lande deler byrden. Fælles gæld via euroobligationer er også udelukket for nogle lande,” sagde hun med henvisning til Tyskland.
I stedet foreslår hun, at EU yder de 180 milliarder euro til Ukraine som et lån, landet skal betale tilbage til Rusland, når krigen er slut. Men den løsning har flere lande allerede skudt ned.
USA er også imod. En amerikansk idé er at sætte sig på 100 af de 180 milliarder og bruge resten i fælles amerikansk-russiske projekter, hvilket siger alt om den amerikanske tilgang til konflikten.
Hverken våben eller soldater
Sagen bliver hovedretten på EU-topmødet 18. og 19. december (i mellemtiden er de russiske tropper rykket yderligere frem).
Men hvad så med våben til Ukraine? Her er sagen, at EU ikke har penge til at købe amerikanske våben for, og de fleste EU lande har givet, hvad de havde på lagrene.
Og som den kendte franske militæranalytiker, general Vincent Deportes, siger til nyhedsmagasinet Marianne, har selv Frankrig i de seneste 30 år ikke rådet over et effektivt jord-til-luft forsvar.
Der er ganske enkelt ikke noget at give af, og selv med den bedste vilje kan europæerne ikke erstatte de ukrainske soldater, som mister livet hver dag. Dertil kommer, at stadig flere ukrainske soldater deserterer, og rekrutteringen af nye soldater bliver stadigt sværere.
Europa kan – og skal – kæmpe for at få et minimum af indflydelse, når forhandlingerne om en våbenhvile og senere en eventuel fredsslutning går i gang. Europa kan også vedtage nye sanktioner, men de risikerer at træde i kraft på et tidspunkt, hvor krigen er slut – eller er ved at være det.
EU-ministerrådet indgik tirsdag en aftale med EU-parlamentet om gradvist at udfase importen af russisk gas inden udgang af 2027 er et positivt skridt.
Men igen. Flere parlamentarikere havde ønsket et stop på et langt tidligere tidspunkt – og skal vi gætte på, at krigen er slut ved udgangen af 2027, og at forhandlinger om en delvis normalisering af forholdet til Rusland er i fuld gang. I dag lyder det ubehageligt. Men det er realpolitik, og her vejer et økonomisk og politisk svækket Europa ikke meget.
Den amerikanske præsident har sat sin lid til at særlig udsending Steve Witkoff finder en løsning med russerne. Læs om ham her
Står Europa alene?
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og