GEORGIEN // INTERVIEW – Danmark har kastet sig ind i at støtte Georgiens EU-ambitioner. Den danske ambassadør til landet fortæller, at Ukraines kamp mod Rusland og Georgiens vej mod Vesten er to sider af samme kamp. Kristian Stoffer Nielsen har talt med ambassadøren i anledning af, at Det Europæiske Råd i denne uge tager stilling til Georgiens EU-kandidatur.
TBILISI – Anne Toft Sørensen er ofte blevet stillet spørgsmålet.
Hvorfor skal Danmark bruge ressourcer på det fjerne sydkaukasiske land Georgien?
Som Danmarks ambassadør til landet falder hendes svar prompte.
“Krigen i Ukraine har vist, hvor vigtigt det er for Danmark at have stabile østlige naboer. Krigen har en direkte betydning for Danmarks sikkerhed og økonomi. B.la. derfor skal vi bruge kræfter på Georgien, som har en vigtig lokalitet omkring Sortehavet, som har stor betydning for Rusland,” lyder hendes forklaring.
Selvom det store Sortehavs vande ligger mellem Georgien og Ukraine, deler de to forhenværende sovjetrepublikker på flere måder samme kranke skæbne.
Begge lande har søgt mod Vesten, de har mærket Moskvas militære aggression og kæmper forsat med en russisk besættelse af store dele af deres territorium – i Georgiens tilfælde er det en femtedel af landet.
Da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i maj officielt indviede den danske ambassade i Georgiens hovedstad Tbilisi, var han klar i spyttet omkring dens formål.
Den er Danmarks støttesignal til landets uafhængighed og en mulighed for at hjælpe georgierne med at gennemføre de reformer, som vil gøre, at “de kan indfri deres drømme om at blive en integreret del af EU”.
Krigen i Ukraine har vist, hvor vigtigt det er for Danmark at have stabile østlige naboer. Krigen har en direkte betydning for Danmarks sikkerhed og økonomi
I denne uge stemmer Det Europæiske Råd om, hvorvidt Georgien får kandidatstatus til EU. I Georgien ses dette som en skæbnesvanger beslutning, der kan bane landets vej mod Europa og væk fra Ruslands åg.
Danmarks engagement med Georgien
På den danske ambassade i Tbilisi forklarer ambassadør Anne Toft Sørensen, at Danmarks styrkede tilstedeværelse i sortehavsrepublikken er fortsættelsen af et mangeårigt dansk engagement i landet.
Georgien har sammen med Ukraine været prioritetsland i flere udgaver af Danmarks naboskabsprogrammer, hvor skiftende danske regeringer har ydet landets regering og civilsamfund økonomisk støtte med henblik på at fremme demokrati, menneskerettigheder og grøn omstilling.
Ambassadeåbningen blev direkte affødt af Ruslands storskalaangreb på Ukraine i februar 2022 og det “nationale kompromis”, som en række af Folketingets partier indgik kort tid derefter for at ruste Danmark til Europas nye sikkerhedspolitiske situation.
Danmarks støtte til Ukraine og tilstedeværelse i Georgien er en del af samme indsats, siger ambassadøren.
“At vi har åbnet ambassaden i præcis dette øjeblik, har stor betydning. Georgierne tolker det som, at vi ser dem som en del af den europæiske familie,” siger Toft Sørensen.
Hun fortæller, at mange georgiere har et unikt syn på Danmark.
“Der bliver ofte kigget til Danmark i forhold til den særlige rolle, vi spillede i de baltiske stater i forbindelse med udvidelsesprocessen,” siger Toft Sørensen med henvisning til den aktive rolle, som Danmark havde ift. at få Estland, Letland og Litauen optaget i EU – og senere i Nato.
“Nogle spørger, om Danmark ikke kan påtage sig samme rolle over for Georgien,” fortæller ambassadøren.
Et større geopolitisk spil
Den georgiske regering ansøgte formelt om medlemskab af EU kort efter den russiske storinvasion af Ukraine i 2022.
Men i modsætning til Ukraine og Moldova, som ansøgte omkring samme tidspunkt, blev Georgien ikke tildelt kandidatstatus til unionen i juni 2022.
I stedet stak EU 12 reformprioriteter i hånden på landets regering, som først skulle gennemføres. De omhandler bl.a. indsatser mod polarisering, korruption, oligarker samt rets- og valgreformer.
I november anbefalede EU-Kommissionen dog alligevel Det Europæiske Råd at stemme for kandidatstatus til Georgien til december, selvom regeringen endnu ikke havde vedtaget alle reformer.
Kommissionen anerkendte, at regeringen havde taget markante skridt, og lagde vægt på den georgiske befolknings overvældende tilslutning til et EU-medlemskab.
Foruden EU’s interesse i at udvikle Georgiens demokrati gennem reformerne og samtidig holde Rusland stangen har Ukraine-krigen og dens konsekvenser for EU’s energisikkerhed været med til at ændre Georgiens betydning for unionen, siger Anne Toft Sørensen.
Landet er et eksportmæssigt knudepunkt for lande i Centralasien, og den danske ambassadør fortæller, at det lige nu undersøges, om der kan anlægges et elektricitetskabel med grøn energi fra Georgien til Europa.
“Georgien bruger kun 30 pct. af sin potentielle vedvarende energi. De har masser af sol, vind og vandkraft. De kunne potentielt set blive storeksportører,” siger Anne Toft Sørensen og tilføjer, at det samme gør sig gældende for nabolandet Armenien, som den danske ambassade i Tbilisi også dækker.
Dyb polarisering spænder ben for Georgien
Georgiens dybe politiske polarisering er dog et markant bump på landets vej mod EU, mener ambassadøren, selvom hun påpeger, at der er bred konsensus blandt partierne om et medlemskab.
“Landet er så splittet, at de politiske lejre hverken kan tale sammen eller have en informeret dialog om at bære landet fremad mod det erklærede mål, de har, om et EU-medlemskab,” uddyber hun.
Partiet Georgiske Drøm har siden 2012 siddet ved magten i landet og har åbent forpligtet sig til landets EU-ambitioner, men bliver af sine kritikere beskyldt for overlagt at forhale processen.
Kritikken er bredspektret og går bl.a. på, at Georgiske Drøm skulle ligge under for Rusland, frygte landets reaktion på et georgisk medlemskab eller selv værge sig mod at gennemføre EU’s reformer af frygt for derigennem at miste sit greb om magten.
Hvis Rusland vinder, så ved vi ikke, hvor Rusland stopper, og det kender lande som Georgien, Ukraine og Moldova alt for godt
Anne Toft Sørensen fortæller, at samarbejdet om at gennemføre reformerne er lammet af landets politiske fastlåsthed, og at partierne i stedet har sat alle kræfter ind på parlamentsvalget, som finder sted i oktober 2024.
“Jeg ved ikke, om det vil ændre noget i strukturen,” konstaterer hun og tilføjer, at landets medielandskab i høj grad bidrager til polariseringen.
Hun forklarer, at Georgien med kun ca. 3,5 mio. indbyggere har over 110 tv-stationer, at landets medier generelt er underfinansierede, og at deres dækning af politik i vidt omfang ikke fremmer nogen demokratisk samtale, men nærmere øger splittelsen.
“Så fra dansk side arbejder vi på at skabe mere enhed og fokus på substansspørgsmål,” siger Toft Sørensen.
Hvordan gør I konkret det?
“Når jeg mødes med beslutningstagere eller oppositionen, så er beskeden sådan set altid den samme,” svarer ambassadøren:
“Regeringen har flertallet i parlamentet, men det er flertallets ansvar at inkludere mindretallet – men det er også mindretallets ansvar at indgå i en dialog med flertallet – og det kan være rigtig, rigtig udfordrende,” fortsætter ambassadøren, der understreger, at man skal huske, at Georgien er et ungt demokrati.
Hun opremser derefter flere tiltag, som Danmarks ambassade arbejder med i landet, herunder et om at fremme medier, decentralisering og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter.
På trapperne er også programmer med fokus på kvinders sikkerhed og internt fordrevne, som i Georgien er talrige, som følge af Ruslands invasion af landet i sommeren 2008 og fortsatte besættelse af store områder.
Og særligt den russiske besættelse er en stor udfordring for Georgiens EU-integration, som landet deler med især Ukraine, men også Moldova, hvor russiske tropper er til stede i udbryderregionen Transnistrien.
“Som jeg ser det, er der i disse stater en forhåbning om, at Ukraine vinder krigen, at de sammen bliver en del af en ny sikkerhedsarkitektur, som hører til i Europa – og at Rusland bliver sat tilbage bag sin internationalt anerkendte grænse,” fortæller ambassadøren:
“Optimistisk set er det forhåbentlig, hvad der kommer ud af den frygtelige krig i Ukraine. For hvis Rusland vinder, så ved vi ikke, hvor Rusland stopper, og det kender lande som Georgien, Ukraine og Moldova alt for godt.”
Danmarks samarbejde med Georgien
- Danmark har gennem flere udgaver af de såkaldte ”naboskabsprogrammer” ydet Georgiens regering og civilsamfund økonomisk støtte med henblik på at fremme demokrati, menneskerettigheder og grøn omstilling i landet. I maj åbnede Danmark en ambassade i Tbilisi, som dækker både Georgien og Armenien.
- Som led i regeringens ”Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi” har den øget sin støtte til stater i EU’s østlige nærområder, som indbefatter Georgien. Danmark har til hensigt at støtte den georgiske regering i at gennemføre de reformer, som EU kræver af landet, før et medlemskab kan komme på tale.
- I november underskrev Danmark og Georgien en samarbejdsaftale for at markere det »styrkede bilaterale forhold« mellem landende. Ifølge Udenrigsministeriet understreger aftalen det fortsatte fokus på »vigtige prioriteter som god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder«.
Læs også uddrag af bogen Ingenmandsland. Fortvivlelse og håb fra Arktis til Centralasien – reportager fra Ruslands nabolande. Uddraget er fra Pankisidalen i Georgien.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her