UK går til valg – der er udsigt til konservativ sejr

i Politik & Samfund/Europa af

VALG // STORBRITANNIEN – Boris Johnsons konservative parti vinder briternes julevalg torsdag, forudser H.C. Andersen fra sin base i Storbritannien. Det skyldes dog ikke alene premierministerens evner, men at oppositionen har haft svært ved at finde fodslag. Et billede af en syg fireårig på et hospitalsgulv gik dog viralt på Twitter i denne uge, og det kan måske vende stemningen i sidste øjeblik.

NEWCASTLE UPON TYNE – Det kan have sine problemer at forudsige fremtiden. Og er der noget, de seneste år i britisk politik, har lært os, er det, at selv exitpolls kan ramme skævt. Men her er alligevel et bud på udfaldet af det britiske parlamentsvalg, som finder sted torsdag i denne uge.

Premierminister Boris Johnsons konservative parti vinder med et rimeligt flertal og kan fortsætte med at lede regeringen i Storbritannien frem til 2024. Inden da, det vil sige allerede inden jul, vil Johnson gå til parlamentet med sit forslag til britisk udmelding af EU, og få det vedtaget med et flertal bestående af sine egne parlamentsmedlemmer plus de medlemmer fra andre partier, der selv vil forlade EU og/eller følger deres valgkredses ønske om at gøre det.

Der er nok at tage fat på i et land, hvis offentlige sektor er blevet hærget af ni års temmelig brutal konservativ sparepolitik

Dermed vil udmeldingen pr. 31. januar 2020 ske, som Johnson har lovet, og regeringen kan gå i gang med at løse de mange andre opgaver, som Brexit-debatten har sat på pause i parlamentet.

Og der er nok at tage fat på i et land, hvis offentlige sektor er blevet hærget af ni års temmelig brutal konservativ sparepolitik, og hvor truslen fra udledning af CO2-gasser har tvunget mange af verdens regeringer til at fokusere på miljøet.

Dertil kommer, at Storbritannien vil være tvunget til meget hurtigt at indgå nye handelsaftale – USA står først for i rækken – samt manifestere sig som mellemstor militærmagt på verdensplan.

Måske landet i virkeligheden i et vist omfang skal til at overtale resten af verden til at tage det alvorligt igen. De sidste tre års fumlende zigzagkurs frem mod Brexit har givet indtryk af, at det britiske demokrati ikke fungerer som forventet, og at briternes ry for at være stabile og pragmatiske ikke holder stik længere.

Så der bliver nok at tage fat på for en regering, der skal lede et splittet folk. Den politiske og sociale virkelighed i Storbritannien ser ikke ud, som den gjorde for bare fem år siden. Brexit har vendt op og ned på alting.

Er den konservative valgsejr hjemme?

Men hvordan kan man overhovedet argumentere for, at de konservative vinder? Det er selvklart ikke sikkert, men det er sandsynligt.

I hele valgkampagnen, der begyndte 6. november, har de konservative ført i meningsmålingerne. Tallene har varieret, men typisk har de konservative ligget på ca. 40 pct.. Labour (det officielle oppositionsparti) på omkring 30 pct. og de liberale demokrater (der engang hed de liberale) på 10-15 pct..

Ser man på en opsamling af meningsmålinger, som The Guardian offentliggjorde i denne uge, ser man netop de konservative på 43 pct., Labour på 33 pct. og de liberale demokrater på 13 pct. Hvis de tal holder stik,  kunne de konservative ende med et flertal på omkring 100 pladser i parlamentet.

De konservative udfordres imidlertid fra flere sider, og kampen kan også ende uafgjort.

Det ville være noget af et mareridt for Boris Johnson. Uden et flertal risikerer han endnu engang at måtte støtte sig til eksempelvis det nordirske Democratic Unionist Party. Hvis det sker, vil samarbejdet i høj grad begrænse hans råderum i de kommende forhandlinger med EU, for de kan kræve, at han genforhandler og fjerner grænsen ned gennem det irske hav, som han ellers har fået med i sit forslag.

Når de konservative oplever så megen vælgerstøtte, er det fordi de har haft held til at finde et budskab, der går lige ind hos vælgerne

En af udfordringerne kommer fra de liberale demokrater, der i valgkampen har lanceret sig som anti-Brexit-partiet. “Stem på os. Hvis vi danner regering, så aflyser vi Brexit helt.” I sig selv et meget rimeligt bud fra et parti, der ikke venter at danne regering, men gerne vil fremstå som samlingssted for Storbritanniens millioner af EU-fans.

Men partiet regnede forkert, og partiet er i vide kredse blevet skældt ud for at være “udemokratiske”; briterne har jo stemt for den udmelding, så forslaget om at annullere Brexit faldt ikke i god jord. Partiet har fortjent bedre, men de bliver nu nok liggende på en tredjeplads.

Labour gik i en helt anden og mere udspekuleret retning. EU-skeptikeren Jeremy Corbyn har anført en vældig medlemskare af EU-tilhængere, mens partiets vælgere i mange valgkredse stemte for udmelding af EU med stort flertal.

Af sine modstandere beskrives Jeremy Corbyns Labour som noget nær revolutionær, vi andre ville snarere se ham som repræsentant for skandinavisk socialdemokratisme. Foto: Flickr.

Så partiet er rykket endnu længere til venstre politisk, end det var i forvejen, og lover nu nationaliseringer af jernbaner, energi og postvæsen, bedre forhold for kvinder på arbejdspladsen og investeringer i sundhedsvæsnet.

Af sine modstandere beskrives Labour som noget nær et revolutionært parti; vi andre ville se det som skandinavisk socialdemokratisme.

Derudover har gentagne beskyldninger mod Corbyn og partiet for at huse antisemitiske holdninger, skadet Labour i valgkampen. En mistanke lurer blandt vælgerne om, at partiet, der i årtier har repræsenteret åbenhed og tolerance, ikke længere er så åbent.

Og så er der Nigel Farages Brexit-parti (Farage er bogstaveligt talt partiejer). De har lagt pres på de konservative for at love den hårdest tænkelige Brexit, med længst mulig afstand til det EU, Farage så inderligt hader.

Brexit-partiet har klaret opgaven så godt, at dets vælgere har forladt det til fordel for de konservative.

“Get Brexit done”

Og det er her ,nøglen til en forudsigelse af valgets udgang, ligger. Når de konservative oplever så megen vælgerstøtte, er det fordi, de har haft held til at finde et budskab, der går lige ind hos vælgerne: “Get Brexit done.”

Ingen af de andre partier er nær så klare i mælet; de konservatives tilbud skærer igennem larmen og kombineret med forspringet i meningsmålingerne, ser den konservative sejr mest sandsynlig ud – ikke kun grundet styrken i deres eget budskab, men fordi de andre partiers udmeldinger er mere vage og usikre.

Og så er Johnson ferm til at spille på sin kendte humoristiske sans. Se fx denne Twitter-video, hvor Johnson har anbragt sig selv i hovedrollen i en såkaldt spoof – satire – hvor titlen er bygget på den kendte film, Love Actually, der har charmøren Hugh Grant i hovedrollen. Grant har været en af de mest fremtrædende kampagne-magere for en ny Brexit-afstemning og fortaler for at stemme taktisk mod de konservative.

Et af de største problemer for anti-Brexit-fronten har været, at den ikke har kunnet enes om en fælles kurs. Den største pro-EU-pressionsgruppe, Open Britain, faldt fra hinanden i foråret, og de liberale demokrater vil ikke samarbejde med Jeremy Corbyn.

Et britisk hospital oplevede en dag med ekstra pres på, og en 4-årig dreng med lungebetændelse måtte sove på gulvet. Billedet spredtes lynhurtigt på de sociale medier, men Johnson virkede ligeglad

Men Boris Johnson har dog også mange modstandere blandt egne vælgere, og ikke kun fordi han går ind for Brexit. Man regner med, at et betydeligt antal vælgere vil stemme taktisk. Det vil sige, at de vil stemme for kandidater, der har mulighed for at vinde over den konservative kandidat i deres valgkreds.

Hvis de konservative fastholder forspringet på 10 pct., kan de vinde. Men det er ikke umuligt, at de taktiske vælgere kan reducere de konservatives flertal, og selvom meningsmålingerne giver dem de 10 teoretiske procent, så er der også nye målinger, der viser et forspring på kun seks procent.

Kan en syg dreng på et hospitalsgulv vende stemningen?

Det hjælper ikke, at Boris Johnson under valgkampen røbede sin manglende evne til at vise medfølelse for sine borgere.

Et britisk hospital oplevede en dag med ekstra pres på, og en 4-årig dreng med lungebetændelse måtte sove på gulvet. Billedet spredtes lynhurtigt på de sociale medier, og da en journalist viste Johnson billedet for at få en reaktion fra premierministeren, nægtede Johnson først at se på det og stoppede herefter journalistens mobil i sin egen lomme.

Først lidt senere gik det op for ham, hvad han havde gjort og han improviserede en acceptabel men ikke særligt overbevisende kommentar (og journalisten fik sin mobil tilbage).

I en spændt politisk situation og med et ry for at være en mand, der er rundet af den velpolstrede overklasse, hvor man ikke altid føler sympati for andre end sig selv, fik optrinnet bestemt ikke Johnson til at se mere overbevisende ud som nationens leder, der angiveligt kun ønsker at hjælpe sine borgere ind i en bedre fremtid.

Og Jeremry Corbyn greb straks halmstrået, for set med Labours briller, er det en fordel, at valget handler om alt andet end EU – sygehusene og deres tilstand efter ni års konservativt styre er et af arbejderpartiets yndlingsemner.

Med andre ord: “It’s not over till it’s over.” Der kan nå at ske meget, inden stemmerne er talt op fredag.


Foto: Flickr.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Hans Christian Andersen har boet i Storbritannien siden 1979, hvor han tog en PhD ved University of Hull og senere en MBA ved Durham University.

Siden 1982 har han boet i Newcastle upon Tyne, hvor han har været ansat ved Newcastle University, og fra 1991, ved University of Northumbria med bl.a. international markedsføring og kulturturisme som arbejdsområder.

I halvfemserne var han i tre år tilknyttet The Guardians udlandsredaktions Europatillæg med den skandinaviske nyhedsdækning som hovedområde. Siden 2004 har han deltaget i P1 Orienterings programmer, med britisk politik som emneområde, og har også deltaget i en række andre programmer i DR radio og tv og hos TV2.

Seneste artikler om Politik & Samfund