FRANKRIG // ANALYSE – Donald Trump ringer ikke, Xi Jinping afsætter ikke tid, og resten af verden anklager EU for hykleri, skriver EU-korrespondent Michael Seidelin i denne analyse. Splittelse om Israel, afhængighed af USA og uenighed om asylpolitik afslører unionens svaghed.
Kender I de typer, som ikke er indbudt til en fest, men som alligevel insisterer og ender med at dukke op? De eksisterer også i international politik, og lige nu er det nemt at sætte navn på en af dem.
Hun hedder Ursula von der Leyen, og både præsident Donald Trump og præsident Xi Jinping prøver at undgå hende. De har sikkert ikke noget imod hende personligt. Men hun repræsenterer en institution, de ikke har lyst til at bruge tid på, fordi de anser den for at være irrelevant.
Måske får EU en plads ved bordet ved en senere lejlighed – men det bliver i rollen som den uønskede deltager, som helst skal holde mund. Og som ingen for alvor tager alvorligt
Det var tydeligt, da præsident Trump onsdag ringede til en række ledere for at informere dem om sine forhandlinger fredag i Alaska med præsident Vladimir Putin. Blandt dem var den tyske forbundskansler Friedrich Merz, den italienske regeringschef Giorgia Meloni og den franske præsident Emmanuel Macron. Mandag havde Donald Trump talt med Finlands præsident Alexander Stubb.
Ursula von der Leyen fik ikke æren af at høre Donald Trumps stemme. Men ”hun blev indgående informeret af andre europæiske ledere”, lød det fra en af EU-Kommissionens talspersoner.
Med andre ord anser den amerikanske præsident ikke EU’s tilstedeværelse ved de første Ukraine-forhandlinger med den russiske præsident Vladimir Putin for at være nødvendig. Måske får EU en plads ved bordet ved en senere lejlighed – men det bliver i rollen som den uønskede deltager, som helst skal holde mund. Og som ingen for alvor tager alvorligt.
Den beklemte von der Leyen
Episoden kommer efter mødet i Skotland 27. juli mellem Donald Trump og Ursula von der Leyen, hvor den amerikanske præsident efter at have klaret 18 huller på sit skotske golfresort bekendtgjorde, at USA og EU havde en deal om en ny handelsaftale.
En tydelig beklemt og reserveret Ursula von der Leyen, der sammen med EU’s forhandlingsteam var kaldt til Skotland af den amerikanske præsident, talte om ”hårde forhandlinger”.
Donald Trump havde lagt ud med 30 procent told på det meste af EU’s eksport til USA. Efter forhandlingerne i Skotland endte tallet på 15 procent, hvilket de mest optimistiske EU-forhandlere nærmest betegnede som en sejr. Industrisammenslutninger og erhvervsorganisationer over stort set hele EU talte om en ”asymmetrisk aftale”.
Toldsatsen har hidtil været 4,8 procent. Den stiger nu til 15. Og amerikanske varer kommer stort set gratis ind i Europa.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) hev det diplomatiske talesæt frem. ”Handelsvilkårene bliver ikke lige så gode som tidligere, og det er ikke vores valg, men der må findes en balance, som stabiliserer situationen, og som begge sider kan leve med,” lød det fra ham i en skriftlig kommentar til mediet Altinget.
Det er svært at få øje på balancen, og stabiliseringen er heller ikke givet. For det første er der tale om en aftale uden antydning af juridisk gyldighed. For det andet skal parterne forhandle videre om udmøntning af aftalen, og endelig indeholder den løfter til USA, som EU ikke kan leve op til.
Løfterne indebærer for eksempel en EU-intention om at investere 600 milliarder dollars i amerikansk industri over tre år. Men hverken von der Leyen, statsminister Mette Frederiksen (S) eller præsident Macron kan tvinge europæiske virksomheder til at investere i USA.
Større afhængighed af USA
Tilsvarende vil det være umuligt at leve op til EU’s løfte om at importere amerikansk energi, overvejende gas, for 750 milliarder dollars de kommende tre år.
”Det er fuldstændig urealistisk at forestille sig, at man kan nå en import på 250 milliarder dollars om året,” vurderer den franske klima- og energiekspert Joseph Dellatte fra tænketanken Institut Montaigne til avisen Le Figaro.
Som andre peger han på, at EU’s mål er at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Nu går man den modsatte vej og erstatter afhængigheden af Rusland med USA. Og den amerikanske gas vil blive dyrere end gas fra andre landes leverandører.
Og hvad sker der, hvis EU ikke kan levere på disse områder, eller hvis vigtige detaljer i aftalen giver anledning til uoverensstemmelser med USA? Så kan Donald Trump rive aftalen i stykker, og Europa vil være lige vidt.
”Europa er ikke frygtet”
Hvordan er vi kommet så langt?
Præsident Macron var meget klar i mælet på et ministermøde efter mødet i Skotland, hvor Ursula von der Leyen lignede en skolepige, som præsident Trump med den ungarske regeringschef Viktor Orbáns ord ”slugte som morgenmad”.
”Europa er ikke frygtet,” udtalte den franske præsident, hvis premierminister havde talt om en europæisk ydmygelse.
Ursula von der Leyen har i det hele taget ikke haft det sjovt i sommer
Men udsigten til toldsatser på 30 procent fik EU til at indgå et kompromis, og EU har ikke råd til at lægge sig ud med USA, som Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved tænketanken Bruegel og Peterson Institute for International Economics, skrev i en kommentar i Altinget.
”EU og resten af Europa har simpelthen lige nu akut brug for USA’s fortsatte militære støtte til både at hjælpe Ukraine med at styrke sin position på slagmarken og for potentielt at beskytte Natos europæiske medlemslande, indtil vores egen genoprustning er langt længere fremskreden.”
Ikke tid til europæere
Ursula von der Leyen har i det hele taget ikke haft det sjovt i sommer, hvor ydmygelserne af hende og EU har stået i kø.
Da kommissionsformanden ledsaget af formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, landede i Beijing 24. juli, ventede et koncentreret program. Oprindeligt var det Kinas præsident Xi Jinpings tur til at besøge Bruxelles i forbindelse med det 25. topmøde mellem EU og Kina.
Men Xi Jinping havde ikke tid til europæerne – ergo måtte EU-lederne tage flyet til Beijing, hvor de blev fragtet rundt i limousiner af mærket ”Det Røde Flag”, hvilket den meget konservative kommissionsformand næppe brød sig om.
Det var en detalje. Værre var, at kineserne havde skåret besøget ned fra to til en enkelt dag, og den afsluttende erklæring var et mesterstykke i tomme fraser, som kun politikere og diplomater er i stand til at producere.
Xi: ”We are big guys”
Men Xi Jinping havde trods alt et trøstens ord. ”We are big guys,” sagde han i den engelske oversættelse til sine besøgende. Ydmygelsen af EU-lederne var total.
Den kinesiske præsident lagde ikke skjul på, at han ikke havde tid til europæerne. Derimod finder han tid til, som den franske avis Le Monde skrev i en leder, at besøge sin ven, Vladimir Putin, og han kommer til Moskva på et fire dage langt besøg senere i august for at fejre ”det grænseløse venskab” med Vladimir Putin.
Her vil de med Xi Jinpings ord ”markere store forandringer, som man ikke har kendt i de seneste hundrede år”. Forandringerne er nye kræfters dominans i verdensordenen på bekostning af Vesten.
Vestligt hykleri om Ukraine
Det officielle Kina holder relativt lav profil omkring krigen mellem Hamas og Israel, men kinesiske kommentatorer – ligesom kommentatorer og politikere i Indien, Indonesien, Mexico, Brasilien og Sydafrika – minder næsten dagligt om, hvad de betegner som vestligt hykleri: sanktioner mod Rusland for krigen mod Ukraine.
På den anden side har EU set gennem fingre med årtiers israelske brud på internationale konventioner, FN-resolutioner, systematisk fordrivelse af mennesker fra illegalt besatte områder og nu myrderierne i Gaza som svar på Hamas-terroristernes pogrom 7. oktober 2023.
Efter lang tids tøven foreslog EU’s ansvarlige for udenrigsanliggender, Kaja Kallas, at suspendere Israels adgang til visse – og meget begrænsede – midler under EU’s forskningsprogram Horizon.
Det bliver ikke nemt, fordi en række EU-lande ser med dyb skepsis på den danske regerings totalt ukritiske holdning til Israel.
Kaja Kallas’ forgænger på posten som udenrigschef, spanske Josep Borrell, kalder det for en dårlig vittighed. Han ønsker ligesom flere lande som Irland, Slovenien og Spanien at suspendere den politiske og handelsmæssige samarbejdsaftale med Israel.
Det afviser den Israel-venlige fløj i EU anført af Tyskland, som har følgeskab af blandt andre Ungarn og Tjekkiet, blankt. Israel-venlige Danmark lå allerede før overtagelsen af EU-formandskabet 1. juli i flyverskjul bag Tyskland – som så ofte før – og nu skal Danmark som formand indtage en mæglende rolle.
Det bliver ikke nemt, fordi en række EU-lande ser med dyb skepsis på den danske regerings totalt ukritiske holdning til Israel.
Israels venner under pres
Det kan blive svært, men der er bevægelse. Slovenien har selv indført sanktioner mod Israel, men vigtigere er, at flere EU-lande med Spanien i spidsen har anerkendt Palæstina. Frankrig er på vej, og den Israel-venlige tyske forbundskansler Friedrich Merz er under pres.
Efter den israelske regerings beslutning fredag om at invadere Gaza by og på sigt kontrollere hele området følte kansleren sig tvunget til – efter pres fra sine socialdemokratiske regeringspartnere og en stadig mere Israel-kritisk opinion – at reagere.
Uden en klar stillingtagen til de israelske planer vil omverdenens dom over et splittet og handlingslammet EU blive endnu hårdere end i dag
Fredag underskrev Tyskland sammen med Storbritannien, Italien, New Zealand og Australien en erklæring, der fordømmer det israelske skridt. Tyskland besluttede at indstille våbeneksporten til Israel, hvilket for Tyskland er et kraftigt signal.
Det er dog en billig omgang for kansleren. Eksporten var i forvejen suspenderet, men nu leverer Tyskland heller ikke reservedele til fly og pansrede køretøjer, hvilket fik regeringschef Netanyahu til i den for ham nu vanlige sprogbrug at beskylde Tyskland for at gå terroristerne ærinde.
EU’s udenrigsministre skal på et møde senere på måneden tage stilling til situationen. Men de risikerer at blive overhalet af udviklingen i området, og uden en klar stillingtagen til de israelske planer vil omverdenens dom over et splittet og handlingslammet EU blive endnu hårdere end i dag.
Unionen har det ikke godt i disse dage. Og internt er EU-landene fortsat ude af stand til at stå sammen om en fælles asyl- og udlændingepolitik, ligesom et megaslagsmål om budgettet venter forude.
Læs andre af Michael Seidelins politiske analyser på POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og