HEDEBØLGE I IRAK // ANALYSE – Irak lider i disse måneder under voldsomt høje varmetemperaturer og tiltagende vandmangel. Hvad gør man som land, når elektriciteten fejler, der mangler vand, ørkenen spreder sig, og både vand og luft er forurenet? Samtidig er landet fyldt med politiske grupperinger, der er klar til at skabe uro.
Irak døjer i disse måneder med temperaturer på over 50 grader. Ekstrem hede er i sig selv et problem, men hvis det kombineres med faldende vandstand i landets floder, manglende elektricitet, et stigende befolkningstal og tiltagende ørkenspredning, har man en farlig cocktail, der er en meget stor udfordring for et på mange måder stadig skrøbeligt land.
En ildebrand på et af de irakiske energiværker medførte for nylig en strømafbrydelse, der ramte det meste af landet. Strømafbrydelsen kom ikke kun til at betyde manglende levering af elektricitet til hele landet. Den kom også til at påvirke andre essentielle forhold, og ikke mindst den livsnødvendige vandforsyning.
På dage, hvor temperaturen når over 50 grader, bliver folk opfordret til at blive hjemme fra arbejde og opholde sig indendørs
Upålidelig strømforsyning er ikke et ukendt fænomen i Irak, tværtimod er det noget, irakere oftest har protesteret over. Landets regering har forsøgt at afhjælpe den ustabile strømforsyning ved at importere strøm fra nabolandet Iran, men med temperaturer over 50 grader er der et stigende behov for brug af aircondition og dermed endnu et stærkt forøget forbrug af strøm.
I sidste måned underskrev landet en aftale med Frankrig på over 27 mia. dollars, den største investeringsaftale i landets historie, om udvinding af naturgas, som fremover vil skulle sikre stabil strømforsyning til landets borgere.
På dage, hvor temperaturen når over 50 grader, bliver folk opfordret til at blive hjemme fra arbejde og opholde sig indendørs. Men ud over disse officielle udmeldinger og opfordringer om at blive hjemme føler de fleste irakere sig overladt til sig selv uden megen hjælp fra myndighederne.
Det er uhensigtsmæssigt. En nyligt offentliggjort videnskabelig rapport påpeger, at Mellemøsten vil blive særlig hårdt ramt af den igangværende klimakrise. Det britiske fagblad The Lancet har samtidig anslået, at hvis klimakrisen ikke tackles over de kommende år, vil et land som Irak risikere over 138.000 dødsfald om året på grund af heden. Det er med andre ord en situation, som myndighederne burde give højeste prioritet.
Urban heat islands
Ikke bare er de høje temperaturer en alvorlig udfordring for myndighederne. For med en stigende mangel på vand er landet også udsat for øget ørkenspredning. Og navnlig dette fører hurtigt til en yderligere forværring af varmeproblemet i byerne. For hvis ørkenen spreder sig, vil flere og flere flytte ind til byerne. Og dermed indtræder et yderligere problem med de såkaldte urban heat islands.
Med en større befolkningstilflytning til byerne vil der være mindre plads og tættere bebyggelse, og brugen af sort asfalt vil bidrage yderligere til varmestigningen. Byer kan blive 2 til 9 grader varmere end uden for byzonen.
FN-organisationen Habitat har påpeget vigtigheden af, at regeringer har handlingsplaner klar til at håndtere klimaforandringerne i de enkelte lande, herunder oprettelsen af såkaldte afkølingscentre rundt om i byerne, hvor folk kan blive afkølet og få vand. Mange europæiske lande har sådanne handlingsplaner klar.
Det har lande som Irak til gengæld ikke. Imidlertid er høje temperaturer og vandmangel ikke nye fænomener i Mellemøsten, og derfor har mange af regionens lande, heriblandt Irak, allerede taget visse forholdsregler i brug. Blandt andet brugen af såkaldte vindfangertårne, der kan dirigere vind og frisk luft ind i beboelsesområder.
Kampen om Irak
Ud over at Irak kæmper med høje temperaturer, vandmangel og stigende ørkenspredning, står landet over for to yderligere alvorlige klimaproblemer, nemlig luft- og vandforurening. Luftforureningen i Irak er den værste i Mellemøsten, og landets hovedstad, Bagdad, figurerer på listen over verdens mest forurenede byer.
Derudover kæmper landet med en forurening af vandet, der er fyldt med rester af fæces, medicinrester og olie. En del af denne forurening skyldes, at forurenet vand fra både Tyrkiet og Iran flyder ind i Iraks floder uden at være blevet renset først. Samtidig er Iraks egne rensningsanlæg stærkt misligholdte og er ikke i stand til at rense vandet i tilstrækkelig grad til at sikre rent drikkevand.
Sådanne fundamentale udfordringer gør et i forvejen skrøbeligt land endnu mere sårbart. Tre el-forsyningsstationer blev for nylig ramt af sabotageangreb. Myndighederne oplyste, at selvom ingen grupper havde taget ansvaret for angrebene, formodes Islamisk Stat at stå bag angrebene.
At Islamisk Stat eller andre tilsvarende grupper har begået sabotage på landets elforsyning, vidner om et vigtigt forhold: at der stadig findes forskellige grupperinger i landet, der til enhver tid ønsker at destabilisere samfundet yderligere. Landet hviler stadig på et skrøbeligt fundament, der er sårbart over for enhver given anledning til at skabe social og politisk uro.
Koranafbrændinger er altid yderst belejlige politiske redskaber. De kan altid bruges til at opildne en vælgergruppe eller til at distrahere fra andre politiske emner
Og meget tyder på, at mange forskellige grupperinger fra hele det religiøse spektrum hver især har deres egen dagsorden med et specifikt ønske om at fundamentere deres tilstedeværelse i det politiske liv. Det er både kristne, sunni- og shiamuslimske grupperinger, der i øjeblikket har fingrene nede i Iraks politiske hvepsebo.
I denne sammenhæng kommer kristne og shia-muslimske interesser i spil sammen med koranafbrændinger i Norden. For politiske kriser kan altid bruges til at fremme en specifik dagsorden for enhver politisk aktør.
Koranafbrændinger, en kardinal og en israelsk forsker
De irakiske myndigheder er ikke selv i tvivl om, at landet på nuværende tidspunkt er under et koordineret pres udefra for at destabilisere landet yderligere. En række hændelser med vidt forskellige fortegn har nemlig fundet sted i Irak gennem de seneste par måneder. Isoleret set synes de ikke umiddelbart at være eksplosive, men samlet set danner der sig et billede af et land, der skal forholde sig til nogle kriser, der kan bruges til at fremme en politisk dagsorden.
Kilden til disse underliggende uroligheder findes blandt andet i koranafbrændingerne i Sverige og Danmark gennem de seneste måneder.
Den første koranafbrænding i Sverige blev udført af en kristen iraker, som havde midlertidigt ophold i Sverige, Salwan Sabah Momika.
At han helt konkret udførte sin handling foran den irakiske ambassade, herunder at træde på det irakiske flag, vidner om, at hans virke havde et specifikt politisk – og ikke religiøst – formål
I international flygtningeret bruger man begrebet sur place flygtning, når man som flygtning i et værtsland skaber en ny konflikt, som gør, at man ikke kan vende tilbage til sit hjemland. Det afgørende er her, om myndighederne i ens hjemland er opmærksomme på en sådan ny konfliktskabende handling.
Momika havde under sit ophold begået flere forskellige lovovertrædelser, herunder et knivovergreb på en anden mand. Med et sådant generalieblad er det således tvivlsomt, om hans midlertidige opholdstilladelse ville blive gjort permanent.
Da Momika iscenesatte den første afbrænding, kan det have været for at skabe sig et såkaldt sur place motiv, som ville betyde, at han var nødt til at blive i Sverige, og dermed forhindre en hjemsendelse til Irak. Men første afbrænding var uden brug af det irakiske flag, og det er således tvivlsomt om de irakiske myndigheder var opmærksomme på det. Med andre ord ville denne handling i sig selv ikke skabe et egentligt sur place motiv for Momika.
Anden afbrænding fandt sted i juli, hvor Momika foretog sin happening foran den irakiske ambassade, og tilmed sørgede han for at træde på det irakiske flag og et billede af den shiamuslimske præst og tidligere politiker Sadr, som i mange år har spillet en betydelig rolle i Iraks politiske liv. At han helt konkret udførte sin handling foran den irakiske ambassade, herunder at træde på det irakiske flag, vidner om, at hans virke havde et specifikt politisk – og ikke religiøst – formål.
Hans handling var ikke kun rettet mod de irakiske myndigheder, men tillige mod Sadr med ønsket om en reaktion fra denne. Reaktionen kom prompte fra Sadr, der kort efter foranstaltede, at den svenske ambassade i Bagdad blev angrebet. Hans politiske opponenter blev ligeledes overfaldet, ligesom hans følgere også prøvede at komme ind og storme den danske ambassade.
At Momika med sin koranafbrænding førte til denne reaktion fra Sadr og hans følgere, er ifølge de irakiske myndigheders opfattelse netop udtryk for, at det var en koordineret indsats udefra. Hvorfra? Både Momika og Sadr fik i hvert fald den ønskede opmærksomhed. Momika fik etableret sit navn som aktivist, og Sadr fik cementeret sin politiske magt.
Koranafbrændinger er altid yderst belejlige politiske redskaber. De kan altid bruges til at opildne en vælgergruppe eller til at aflede opmærksomheden fra andre politiske emner. I dette tilfælde passede det Sadr at mobilisere sin vælgergruppe frem til de kommende valg i landet. Først og fremmest for at fundamentere, at han stadig spiller en stor politisk rolle i Irak, selvom han trak sig fra politik sidste år.
Med de kommende provinsrådsvalg i december måned, er der nemlig meget på spil for Iraks mange politiske fløje. Meget ser ud til, at valget vil kunne vende op og ned på de nuværende magt positioner for en lang række af landets politikere og deres fløje. Alene af den grund har de mange politiske partier og fløje hver især en interesse i allerede nu at positionere sig som stærke og handlingskraftige.
Forskeren og kardinalen
Hele den overordnede situation kompliceres yderligere ved, at Elizabeth Tsurkov, en israelsk-russisk forsker, indrejste i Irak på sit russiske pas sidste år. I marts i år blev hun kidnappet fra en café i Bagdad. De israelske myndigheder har beskyldt en shiamuslimsk væbnet fraktion med tilknytning til det libanesiske Hezbollah for at stå bag kidnapningen.
Den irakiske regering meldte i første omgang ud, at man ikke ville involveres i sagen. Men hele affæren stiller unægteligt regeringen i et dårligt lys. Den manglende ageren herpå udstiller regeringen som svag og handlingslammet. Den udstiller tillige en svag efterretningstjeneste, der endnu ikke har været i stand til at få løst sagen.
Da præsident Abdul Latif Rashid tidligere i år fratog den kristne kirkes overhoved i Irak, kardinal Sako, dennes råderet over kirkens ejendomme, blev dispositionen taget som et angreb på den kristne kirke og hele det kristne trossamfund.
Selv det amerikanske udenrigsministerium udtrykte bekymring over, at den kaldæiske kirkes overhoved således har fået frataget en vigtig del af sin nationale rolle. Man henviste særligt til det kritisable i, at den kaldæiske kirke var under angreb fra Babylon Brigaden, en kristen militær fraktion. Dennes leder, Ryan al-Kildani, er anklaget for alvorlige menneskerettighedskrænkelser samt for at have frataget kristne familier deres ejendomme og jordbesiddelser.
Måske er det alt sammen sammenfald, men der synes unægteligt at være en rød tråd fra Momikas fortid i Babylon Bevægelsen til hans koranafbrændinger i Sverige, til Sadr’s tilbagevenden til den politiske scene i Bagdad, til kardinalens mindskede rolle i den kristne kirke og til al-Kildanis tiltagende magtbase
Militsen fremstår officielt som en kristen milits, men mange af dens medlemmer er rekrutteret fra shiamuslimske områder. Med andre ord er det kristne tilhørsforhold ikke afgørende for at blive optaget i gruppen. I praksis har gruppen da også et tæt samarbejde med flere shiamuslimske grupperinger, og den hører under paraplyorganisationen PMF, The Popular Mobilization Forces, som er støttet og finansieret af Iran.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at ovennævnte Momika fra Sverige selv har en fortid i netop samme paramilitære bevægelse. I videoer fra 2015 dukkede Momika op som leder af Iman Ali Brigaden. To år senere, i 2017, var han leder af et regiment inden for organisationen. Hans tilsyneladende komet-agtige karriere skyldes først og fremmest, at hans bror Wissam var gode venner med al-Kildani; broderen stiftede således Babylon Bevægelsen, den politiske fløj af al-Kildanis Babylon Brigade. Senere samme år blev Momika anholdt for at stå bag afpresning. Selvom han kort tid efter blev løsladt, tog han videre til Sverige for at søge asyl der.
Måske er det alt sammen sammenfald, men der synes unægteligt at være en rød tråd fra Momikas fortid i Babylon Bevægelsen til hans koranafbrændinger i Sverige, til Sadr’s tilbagevenden til den politiske scene i Bagdad, til kardinalens mindskede rolle i den kristne kirke og til al-Kildanis tiltagende magtbase. Alt sammen forhold, der i sidste ende skaber uro og politisk kaos i landet, og som tilsyneladende tilgodeser shiamuslimske politiske interesser.
Alt dette er stærkt bekymrende. Det komplicerer kun situationen, mens Irak lider under høje temperaturer, manglende vand, forurenet vand og luft samt ørkenspredning. Spørgsmålet er, om landets politikere er i stand til at tage fat om de klimamæssige problemer først, eller om de lader sig distrahere af de politiske udfordringer, de står over for.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her