TYSKLANDS KRISE // AKTUELT – I dag bliver vejen banet for et tysk valg til februar. Det sker på baggrund af en stærk utilfredshed med toppolitikerne og med risiko for, at omkring 20 pct. af stemmerne går til spilde på grund af spærregrænsen på fem procent – POV International tager temperaturen på partierne.
Når forbundskansler Olaf Scholz, SPD, i dag i Forbundsdagen kræver et tillidsvotum, vil han blive mødt med et klart mistillidsvotum, så vejen bliver banet for et fremskyndet valg den 23. februar. Det vil ændre det politiske landskab i Tyskland. Flere af partierne er præget af intern splittelse, samtlige spidskandidater bliver negativt vurderet, og 64 pct. af tyskerne mener ikke, at politikerne har blik for befolkningens problemer. 46 pct. siger, at de ikke er stolte af deres land. Det er en bundrekord i en Ipsos-undersøgelse af 50 lande.
Utilfredsheden vil slå igennem ved valget. Det tyske demokrati bliver mindre repræsentativt. Kun fire partier, de kristeligt borgerlige CDU/CSU, det socialdemokratiske SPD, De Grønne og det højreekstremistiske AfD er sikre på at klare spærregrænsen på fem procent.
Det liberale FDP, Sarah Wagenknechts venstrefundamentalistiske BSW, kommunisternes efterfølgere i Die Linke, den løse sammenslutning Freie Wähler samt en række regionale partier får svært ved at komme ind. Omkring 20 pct. af stemmerne vil gå til spilde, fordi de falder på partier, der ikke klarer spærregrænsen.
Populære politikere vraget
Dertil skal lægges, at AfD’s ca. 20 pct. ikke vil blive inddraget i en eneste forhandling, og med en valgdeltagelse omkring 75 pct. betyder det, at over halvdelen af befolkningen ikke kan føle sig repræsenteret. De har enten valgt sofaen eller stemt på partier, som ikke er kommet ind, eller som bliver holdt uden for indflydelse.
De utilfredse vælgere skal til februar tage stilling til, hvilken politiker de er utilfredse med, som de alligevel skal stemme på. I en rangering af de mest kendte er der kun to, der opnår en positiv vurdering. SPD’s forsvarsminister, Boris Pistorius, og CDU’s ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen, Hendrik Wüst. Begge havde skjulte drømme om et kanslerkandidatur, men blev kørt over af deres egne partier.
Målinger viser, at økonomien klart er det vigtigste emne for vælgerne, fulgt af indvandringen, væbnede konflikter og miljøbeskyttelse. Og hvis partierne for alvor skal gøre noget ved de problemer, så bliver de nødt til at lempe den meget stramme gældsbremse. Og det er der kun betinget udsigt til.
Meget få partier er i topform forud for valgkampen. Her er en status:
CDU/CSU OG FRIEDRICH MERZ, 69
Partiets største styrke er, at trafiklysregeringen har gjort det så dårligt. Og Friedrich Merz’ største styrke er, at Olaf Scholz er endnu mere upopulær. 60 pct. er utilfredse med Merz’ indsats, kun 30 pct. tilfredse. Partiet ligger til omkring 30 pct. af stemmerne, men frygten er, at Merz kommer til at blamere sig i valgkampen. Som forgængeren Armin Laschet, der smed valget i 2021 på gulvet ved at stå og grine dumt, mens forbundspræsidenten talte om ofrene for oversvømmelserne i Rheinland-Pfalz.
Merz søger at holde døren åben for en koalition med De Grønne, men det er Bayerns CSU lodret imod. Så det bliver nok de kristelige og socialdemokraterne. CDU/CSU har præsenteret et valgkampoplæg. Det er gammel vin på gamle flasker. Det tyder ikke på impulser til erhvervslivet og en styrket infrastruktur.
SPD OG OLAF SCHOLZ, 66
74 pct. er utilfredse med hans indsats, kun 23 pct. finder den i orden. Det er et solidt handicap at starte en valgkamp med, og Scholz’ noget stive og selvhøjtidelige facon gør ham ikke til en naturlig valgkæmper.
Partiet ligger i meningsmålingerne til 15-17 pct. af stemmerne, en katastrofe for verdens ældste socialdemokratiske parti. Scholz holder konferencer med industrien, men har endnu ikke lagt noget på bordet, der peger på en helbredelse af ”Europas syge mand”. Hans forsøg på at stilisere sig som ”fredskansler”, samtidig med at han praler af Tysklands beskedne støtte til Ukraine, vil næppe fænge stort blandt vælgerne.
DE GRØNNE OG ROBERT HABECK, 55
29 pct. er tilfredse med spidskandidaten, 66 pct. er utilfredse. Det er alligevel positivt i forhold til, at Robert Habeck skræmte livet af de tyske husstande med en lovgivning om udfasning af oliefyr og brændeovne.
Hans afslappede facon på tv og i videooptagelser fra hans køkken gør sig godt, men Robert Habeck har også andre karaktertræk. Han har indgivet otte hundrede (800) politianmeldelser mod folk, der har generet ham på sociale medier. De Grønne stiler klart efter en koalition med de kristelige. Partiet er rykket mod midten, efter at hele ungdomsbevægelsen samlet meldte sig ud. De Grønne ligger til 12-14 pct.
ALTERNATIVE FÜR DEUTSCHLAND OG ALICE WEIDEL, 45
Det skræmmende ved partiet er, at vælgerne ikke lader sig skræmme af dets tætte forbindelse til rent fascistiske kredse, der vil afskaffe demokratiet i Tyskland. 64 pct. finder Alice Weidels indsats utilfredsstillende, men hele 21 pct. er tilfredse. Og Partiet kan nok regne med omkring 20 pct. ved valget.
I Forbundsdagen er partiet også repræsenteret af politikere, som jeg uden betænkelighed vil kalde landsbytosser, men deres kommunikation er effektiv – og uden saglige begrænsninger. Har man én gang skrevet Deutschland på YouTube, så dukker AfD’s videoer op hele tiden. Partiets politik er imod Ukraine, imod miljøpolitik, imod indvandring, imod seksuel frigørelse.
FDP OG CHRISTIAN LINDNER, 45
I september begyndte ledelsen af FDP at forberede partiets brud med lyskurvregeringen. Det blev omtalt som en D-Day-plan, hvilket sammenlignede kansler Scholz med Hitler, og det var en plan, der talte om åbent feltslag og krigsråb. Og partiets leder, Christian Lindner, hævdede ikke at have haft kendskab til planen. Partiets dobbeltspil blev afsløret, og nu er det tæt på at ryge ud af Forbundsdagen. I samtlige målinger ligger det under fem procent. Kun 20 pct. af vælgerne er tilfredse med Christian Lindner, en bundrekord, og 76 pct. er utilfredse. Det er også rekord.
FDP’s problem er, at partiet ikke har en anden at sætte i spidsen. Friedrich Merz har dræbt Lindners drøm om at blive finansminister i en borgerlig regering, og han siger, at CDU ikke har nogen andenstemmer at låne ud. Under den tidligere valglov kunne vælgerne stemme personligt på en lokal CDU-kandidat med deres førstestemme og sætte kryds ved FDP med deres andenstemme. Det er slut nu. *Forklaring i bunden.
DIE LINKE OG GREGOR GYSI, 76
Fra at være en magtfaktor i det gamle Østtyskland er de tidligere kommunister ved at ryge ud af Forbundsdagen, fordi den skarptandede Sarah Wagenknecht er brudt ud og har taget en del af tilhængerne med sig.
Die Linke har reelt opgivet at klare spærregrænsen, så partiet satser udelukkende på en undtagelsesbestemmelse i valgloven: Hvis et parti kan erobre tre kredsmandater, får det andel i tillægsmandaterne. Det er det grå guld, eller Silberlocke, som tyskerne siger, der skal klare det, Gregor Gysi i Berlin Mitte, tidligere ministerpræsident Bodo Ramelov, 68 i Erfurt og tidligere partiformand Dietmar Bartsch, 66, i Rostock. Sidstnævnte kan få det svært.
BÜNDNIS SW OG SAHRA WAGENKNECHT, 55
Sahra Wagenknecht har sit eget navn med i partinavnet, og det siger alt om, hvor topstyret partiet er. Det rammer nu, hvor der mangler medlemmer til at gøre det lokale partiarbejde. Man kan ikke bare melde sig ind, man kan ansøge om at blive medlem. Det har medvirket til et fald i meningsmålingerne fra 6-8 pct. til nu 3-4 pct. 20 pct. af vælgerne synes, at Wagenknecht har gjort det godt, men hele 68 pct. er utilfredse med hende.
Hun kan gøre meget under valgkampen, dygtig debattør, som hun er. Budskabet er en blanding af det yderste højre og det yderste venstre. Kommer partiet ind, bliver det ikke deltager i nogen koalition.
FREIE WÄHLER OG ANDRE LOKALE GRUPPER
De Freie Wähler er en løs sammenslutning af lokale lister, som især står stærkt i Bayern og Bremen, men de har ikke rigtigt noget fælles program og ligger langt nede i målingerne. Det samme gælder lokale lister vedrørende vegansk spisning, dyrevelfærd, og hvad der ellers kan optage vælgere.
Hver vælger har to stemmer
I den nuværende Forbundsdag er der 733 medlemmer. I fremtiden er antallet begrænset til 630, hvoraf de 299 skal vælges i lokale kredse, resten efter forholdstalsmetoden. Vælgerne har to stemmer. En førstestemme skal afgives til en lokal kandidat, første over målstregen er valgt, som i England. En andenstemme skal gives til en partiliste, og derefter fordeles de resterende mandater efter forholdstalsmetoden.
Under den tidligere valglov kunne et parti, fx CDU vinde flere kredsmandater end det antal mandater, der egentlig tilkom det. Det var Überhangmandaten, som blev udlignet ved, at andre partier så bare fik tildelt udligningsmandater, Ausgleichsmandaten. Så voksede antallet af medlemmer. Og når FDP var i knibe, kunne man lokalt give førstestemmen til CDU og andenstemmen til FDP. Det er slut nu med den nye valglov. Hvis andenstemmen gives til FDP, risikerer det lokale CDU at blive frataget kredsmandatet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og