RUSLAND // ANALYSE – Hvis man tror, at Rusland har interesse i fremtid, samarbejde og udvikling, så tager man fundamentalt fejl: Regimet i Kreml handler ud fra en idé om fortidens ret. Putin arbejder bevidst på at genetablere et imperium af ånd, identitet og grænsekontrol.
Keir Giles’ bog Moscow Rules: What Drives Russia to Confront the West (2019) præsenterer en skarp analyse af den russiske strategiske kultur og verdensopfattelse, som adskiller sig fundamentalt fra den vestlige. Ifølge Giles følger Rusland ikke de regler, som Vesten forstår som universelle: Gensidig tillid, suverænitet, retlig orden og respekt for grænser.
I stedet opererer Kreml ud fra et sæt uformelle og historisk prægede normer, som Giles kalder Moscow Rules. Disse regler bygger på en forståelse af international politik som en permanent konkurrence om magt, hvor svaghed udnyttes, og diplomati først og fremmest er et instrument for desinformation og vildledning. I dette paradigme er traktater midlertidige, alliancer flygtige, og ”fred” blot en pause mellem konflikter.
Hvis man vil forstå Rusland og forudsige dets adfærd, må man analysere det ud fra dets egne regler, fortællinger og strategiske rationaler, ikke ud fra vestlige forudsætninger
Det er en tankegang, hvor målet ikke er at blive accepteret som ligeværdig partner i et internationalt fællesskab, men at sikre strategisk dominans i egen interessesfære.
Vesten begår ifølge Giles en alvorlig fejl, når det forsøger at analysere russisk adfærd gennem egne normer og værdier. Denne fejl kaldes i efterretningsfaget spejldoktrin, mirror imaging: Tendensen til at antage, at en modstander tænker, prioriterer og handler som én selv.
Det er netop denne fejlslutning, som Timothy Snyder adresserer med sine begreber Politics of Inevitability og Politics of Eternity i The Road to Unfreedom (2018).
Spejldoktrinen fejler
Ifølge Snyder lever Vesten ofte i en forestilling om uundgåelig historisk fremdrift. Idéen om, at verden automatisk bevæger sig mod demokrati, liberale værdier og internationalt samarbejde. Det er Politics of Inevitability, og det danner grobund for spejldoktrinen: Vi tror, at alle dybest set ønsker det samme som os.
Rusland derimod er dybt præget af Politics of Eternity, en fortælling om en fortid, der skal genskabes, og en national identitet, der konstant er truet af ydre kræfter og indre forrædere.
I dette verdenssyn er historien ikke lineær, men cyklisk og tragisk. Staten eksisterer ikke for at fremme universelle idealer, men for at forsvare nationens overlevelse og genskabe dens storhed. Her har små stater ikke selvbestemmelse i klassisk forstand – de ses som perifere zoner i stormagtsinteresser, som bør underlægges den regionale hegemon.
Når Vesten forsøger at engagere Rusland med dialog, økonomisk integration og normativt samarbejde, tolkes det i russisk logik ikke som tegn på goodwill, men som tegn på svaghed
Dette udgør det strategiske grundlag for Ruslands bestræbelser på at skabe en neo-Jalta-verdensorden, hvor stormagter kan definere og håndhæve deres indflydelsessfærer, og hvor de omkringliggende stater som Ukraine, Georgien, Moldova og Hviderusland anses for legitime mål for politisk kontrol og – om nødvendigt – militær magtanvendelse.
Når Vesten forsøger at engagere Rusland med dialog, økonomisk integration og normativt samarbejde, tolkes det i russisk logik ikke som tegn på goodwill, men som tegn på svaghed.
Her fejler spejldoktrinen fatalt: Den producerer forudsigelser og beslutninger baseret på falske forudsætninger og bliver dermed en risikofaktor i sig selv.
Fortiden trækkes ind i nutiden
Som Morten Lassen viser i Historien som våben (2022), er historieformidling og identitetspolitik blevet centrale redskaber i Vladimir Putins projekt for at omdanne det russiske samfund.
Putin bruger ikke blot historien som forklaring, men som en politisk platform, hvor fortiden formes og manipuleres med det formål at skabe loyalitet, mobilisere folkelig støtte og retfærdiggøre aggression. Det russiske samfund skal ifølge Lassen indlejres i en fortælling om national lidelse og genoprejsning, hvor Rusland gentagne gange er blevet forrådt af Vesten og nu må rejse sig som en moralsk og civilisatorisk stormagt.
Denne historiske selvfortælling er direkte forbundet med Snyders Politics of Eternity: et verdensbillede, hvor fortiden hele tiden trækkes ind i nutiden som moralsk begrundelse for geopolitisk handling.
Putins mål er ikke kun at skrive historien om: Det er at omskrive befolkningens bevidsthed, så fortiden fungerer som en mobiliserende myte, ikke som noget, der kan diskuteres
Ifølge Lassen er det ikke blot retorik: Det er statsligt strategi. Uddannelsessystemet er blevet strømlinet, museumsformidling er blevet ensrettet, og alternative fortolkninger af historien fremstilles som forræderiske. Det gælder især synet på 2. verdenskrig, Nato og de tidligere sovjetrepublikker, som Ukraine og Georgien, der fremstilles som ”tabte dele af Rusland” frem for selvstændige nationer.
Putins mål er ikke kun at skrive historien om: Det er at omskrive befolkningens bevidsthed, så fortiden fungerer som en mobiliserende myte, ikke som noget, der kan diskuteres.
I denne sammenhæng bliver staten en aktiv producent af fortid, og borgerne bliver dens udvalgte arvinger – med en pligt til at videreføre dens storhed. Det er Policy of Eternity i praksis: Et regime, der styrer gennem historisk skæbne snarere end fremtidig forandring.
Det understreger, hvorfor spejldoktrinen – at antage, at Rusland handler ud fra samme mål og motiver som Vesten – er fundamentalt vildledende. Hvis man tror, at Rusland styres af fremtidige interesser og gensidig gevinst, misser man, at regimet i Kreml handler på en idé om fortidens ret og bevidst arbejder på at genetablere et imperium af ånd, identitet og grænsekontrol.
Hvis man vil forstå Rusland og forudsige dets adfærd, må man analysere det ud fra dets egne regler, fortællinger og strategiske rationaler, ikke ud fra vestlige forudsætninger.
Moscow Rules og Eternity Politics er ikke akademiske begreber, men operative virkeligheder.
Spejldoktrinens fejlslutning er ikke blot teoretisk. Den har konkret og destabiliserende effekt i mødet med en stat, der hverken deler vores fremtidstro eller vores regelsæt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og