CEUTA // ANALYSE – De dramatiske billeder af 50.000 marokkanere, der krydsede grænsen til den spanske enklave Ceuta, er gået verden rundt. Reelt er begivenhederne udløst af spændinger mellem Spanien og Marokko, skriver EU-korrespondent Michael Seidelin. Formentlig et pressionsmiddel mod den spanske regering, men de er også en gave til Europas migrationskritiske politikere. Mette Frederiksen slog automatpiloten til, og det yderste højre vil udnytte sagen i de kommende ugers og måneders valgkampe.
PARIS – De forsvandt næsten lige så hurtigt, som de kom. Lørdag var kun mindre grupper af de omkring 50.000 unge marokkanere, der dagen før havde overskredet grænsen til den spanske enklave Ceuta på den nordafrikanske Middelhavskyst, tilbage i byen.
De fleste satte kurs mod grænseovergangen i løbet af weekenden efter et døgn, hvor de sov på gaderne, hvor de hverken fik mad eller vand, og hvor de ifølge den spanske avis El País blev mødt med fjendtlighed – og i visse tilfælde vold – fra de lokale indbyggere. Lørdag afhentede busser de resterende, hvor flere kom fra byer, hvor ungdomsarbejdsløsheden nærmer sig 70 procent.
Så statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes italienske kollega Giorgia Meloni kunne sove roligt. De havde – sammen med den finske udenrigsminister – reageret på nyheden om den marokkanske ”invasion” ved at slå automatpiloten til.
”Det siger sig selv, at EU med det samme skal tage alle nødvendige skridt og overveje alle muligheder, herunder en suspension af Schengen-samarbejdet,” hed det i en skriftlig kommentar fra Mette Frederiksen, mens Italien genindførte grænsekontrol over for rejsende fra Spanien.
Schengen-samarbejdet fra 1990, der i dag omfatter 29 europæiske lande, afskaffer personkontrol ved medlemslandenes indre grænser.
Mette Frederiksen på afveje
Mette Frederiksen var med dette krav i selskab med Italiens præsident Giorgia Meloni, Rassemblement Nationals Jordan Bardella, Dansk Folkeparti og resten af den europæiske højrefløj, mens Donald Trump hoverede over Europa.
Lørdag krævede 22 EU-lande et møde om situationen, ligesom den spansk regeringschef Pedro Sánchez vil skære igennem misforståelser og manipulation. Han afviser – ligesom den franske regering – enhver tale om at udelukke Spanien fra Schengen-samarbejdet.
”En sådan holdning – motiveret af fordomme, falske informationer, uvidenhed eller politiske interesser – står ikke kun i modstrid til europæisk ret, men også til humanitær ret og de principper om solidaritet, og de er i modstrid med Europas interesser på længere sigt.”
Reaktionerne fra Danmark og Italien afspejler også en høj grad af uvidenhed, som den spanske udenrigsminister José Manuel Albares forsøgte at råde bod på i et opslag på X
Pedro Sánchez henviser indirekte til indvandrerfjendtlige kræfter med Giorgia Meloni i spidsen, som vil udnytte sagen politisk, ligesom han peger på de juridiske realiteter.
For det er både af juridiske og politiske grunde stort set umuligt at udelukke et land fra Schengen-samarbejdet, fastslår flere eksperter, blandt andre Frédérique Berrod, professor i EU-ret ved Sciences Po, i avisen Le Figaro.
Præsident Emmanuel Macron valgte en mere velovervejet linje end de danske og italienske regeringschefer ved ganske enkelt at benytte et ofte anvendt redskab i Schengen-konventionen.
Landene kan i krisesituationer – for eksempel i forbindelse med terrortrusler eller migrationsbølger – genindføre grænsekontrol, sådan som Danmark og flere andre lande gjorde det i 2015 og igen under covid-19-pandemien.
Særlige regler for Ceuta
Reaktionerne fra Danmark og Italien afspejler også en høj grad af uvidenhed, som den spanske udenrigsminister José Manuel Albares forsøgte at råde bod på i et opslag på X.
Han mindede om, at Ceuta er underlagt særlige undtagelser i Schengen-konventionen, og at enklaven ikke er omfattet af de samme regler, som gælder for resten af Schengen-området.
”Det er ikke muligt at rejse fra Ceuta og Melilla (den anden spanske enklave, red.) til den Iberiske Halvø uden at legitimere sig ved en identitetskontrol. Schengen-områdets integritet er fuldstændig sikret. Nu er det nok med den bevidste forvirring.”
Den spanske reaktion afspejler også en vis bitterhed over, at landet stort set står alene med den massive tilstrømning af afrikanske migranter til De Kanariske Øer, og at EU-solidariteten mildt sagt er til at overse.
Fredag aften konstaterede EU-kommissæren for indre anliggender og migration, Magnus Brunner, at ”ikke en eneste person er kommet over til EU’s fastland.”
De falske løfter
Tilbage står, at Spanien ifølge den socialdemokratiske regeringschef Pedro Sánchez var offer for ”et brud på Spaniens nationale integritet”, og regeringen reagerede omgående ved at sende militære forstærkninger til området. Byen med sine 80.000 indbyggere blev i bogstavelig forstand omringet, og den eneste vej ud var via havet eller grænseovergangene.
Dertil kom, at marokkanerne ikke blev indkvarteret i modtagecentre. De blev overladt til sig selv, og de beretter i spanske og internationale medier om et døgn uden tag over hovedet og uden mad eller vand. De få, der havde penge, blev afvist i de lokale butikker og barer.
Ifølge Pedro Sánchez stod ”mafiøse grupper” bag opfordringen til de unge om at overskride grænsen
Virkeligheden var en anden end den, de få timer tidligere havde læst om på de sociale medier. Ifølge Pedro Sánchez stod ”mafiøse grupper” bag opfordringen til de unge om at overskride grænsen.
De henviste til – hvilket flere unge har bekræftet – at en nylig dom fra den spanske højesteret fastslår, at myndighederne ikke har ret til omgående at sende migranter tilbage, hvis de kommer via havet. Og mange migranter valgte at svømme fra den marokkanske naboby. Mindst 57 druknede på vejen.
Vestsahara og marokkansk afpresning
Det store flertal krydsede dog grænsen ved grænseovergangene, hvor de marokkanske grænsevagter ikke greb ind. Flere unge marokkanere forklarer, at de ovenikøbet blev hjulpet frem til grænseovergangene af politiet.
Fra spansk side var man ikke forberedt på den situation, som minder om en tilsvarende episode fra 2021, hvor over 10.000 migranter formåede at rive hegn og andre spærringer ned på vejen ind i den spanske enklave.
De marokkanske myndigheder så passivt til, for regeringen brugte de unge som et politisk afpresningsmiddel.
”Invasionen” af Ceuta i 2021 var et åbenlyst marokkansk forsøg på at presse Spanien til at anerkende Marokkos kontrol med området, og Spanien gav efter i 2022
Marokko havde i flere år lagt pres på Spanien i striden om det tidligere spanske Vestsahara, som Marokko invaderede i november 1975 på et tidspunkt, hvor den spanske diktator Francisco Franco lå for døden, og Spanien befandt sig i et politisk dødvande.
Marokko krævede også overdragelse af de to spanske enklaver, Ceuta og Melilla. Marokko fastholder, at der er tale om levn fra en kolonialistisk fortid på samme måde som den britiske kontrol med Gibraltar – som Spanien fortsat gør krav på.
I de efterfølgende år støttede Spanien Front Polisarios krav om en selvstændig stat i Vestsahara. ”Invasionen” af Ceuta i 2021 var et åbenlyst marokkansk forsøg på at presse Spanien til at anerkende Marokkos kontrol med området, og Spanien gav efter i 2022.
Konfliktfyldt samarbejde
Trods striden om Vestsahara og de spanske enklaver har begge lande en betydelig interesse i et godt forhold.
Titusindvis af marokkanere arbejder flere måneder om året i spansk landbrug, og takket være aftaler mellem de to lande vender de hjem og kommer tilbage året efter.
De bidrager – ligesom de mange irregulære indvandrere, som Spanien for få måneder siden gav en legal status efter flere år i landet – til den stærke økonomiske vækst, der har præget Spanien i de seneste år.
Foreløbig vælger Pedro Sánchez at nedtone begivenheden, samtidig med at han bebuder en forstærkning af grænsebevogtningen, også til søs
Det økonomiske samarbejde er tæt, og Spanien skal sammen med Marokko og Portugal være vært for fodbold-VM om fire år.
Trods det er klimaet spændt. Irritationen i Marokko var stor, da Pedro Sánchez for få uger siden besøgte Algeriet og førte forhandlinger om et udbygget samarbejde mellem de to lande, herunder leverancer af algerisk gas til Spanien.
Marokko har heller ikke sat pris på en netop vedtaget lov, der giver personer, som var bosiddende i Vestsahara under det spanske herredømme frem til 1976, mulighed for at opnå spansk statsborgerskab. Det gælder også deres efterkommere.
Har disse beslutninger ansporet den marokkanske regering til at iværksætte en ny »operation« mod Spanien?
Foreløbig vælger Pedro Sánchez at nedtone begivenheden, samtidig med at han bebuder en forstærkning af grænsebevogtningen, også til søs.
Ammunition til valgkampe
Men sagen har også en principiel rækkevidde.
Aftaler med autoritære regimer som det marokkanske – og EU’s aftale med Tyrkiet om at holde flygtninge og migranter fra Syrien tilbage – gør Europa sårbart over for forskellige former for politisk afpresning.
Den viser også, at angsten for flygtninge og migranter mere end nogensinde er blevet et politisk redskab.
Mette Frederiksen, Giorgia Meloni og store dele af den europæiske højrefløj reagerede omgående uden først at kende sagens sammenhæng.
Navnet Ceuta vil med stor sandsynlighed gå igen på den yderste højrefløjs valgmøder i flere tyske delstater i de kommende uger, i Sverige forud for parlamentsvalget næste måned og i Frankrig frem mod præsident- og parlamentsvalgene næste år.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og