USA // ANALYSE – Lørdag blev tidligere præsident Donald Trump frikendt af senatet for sin rolle i angrebet på USA’s kongres 6. januar. Det skete ved Trumps anden “impeachment trial” med stemmetallene 57 – 43 mod ham. Da en dom kræver 2/3 flertal, manglede demokraterne 10 republikanske senatorer for at vinde sagen. Syv af Trumps partifæller stemte dog for, og efter frifindelsen, tog minoritetsleder Mitch McConnell ordet og fordømte Trumps opførsel og rolle i de stærkest mulige vendinger. McConnell nævnte eksplicit “løgne”, “konspirationsteorier”, “embedsforsømmelse” og “medansvar” samt muligheden af en straffesag mod Trump, hvilket illustrerer, hvor dyb splittelsen i “The Grand Old Party” nu er, skriver Annegrethe Rasmussen fra USA’s hovedstad.
WASHINGTON D.C. – Opildnede og tilkaldte tidligere præsident Donald Trump den folkemængde, der den 6. januar stormede USA’s kongres og som kortvarigt fik udsat den endelige godkendelse af valgresultatet i det amerikanske præsidentvalg?
Og bar Trump derved et medansvar for den vold, demonstranterne udsatte hjertet i det amerikanske demokrati for – inklusive dødstrusler mod flere politikere og de 6 mennesker, som omkom under kongresstormen?
Det spørgsmål dannede i sin enkelhed rammen om den historiske impeachment trial, der udspillede sig hele ugen igennem i det amerikanske senat i Washington, D.C. – historisk fordi Trump er den eneste præsident, der er blevet impeached to gange, og historisk fordi han også er den eneste præsident, der er blevet krævet straffet i den type sag, efter han er fratrådt sit embede.
De 7 republikanske medlemmer af senatet, der mente, at Trump var skyldig, var Susan Collins (Maine), Bill Cassidy (Louisiana), Lisa Murkowski (Alaska), Ben Sasse (Nebraska), Mitt Romney (Utah), Pat Toomey (Pennsylvania) samt Richard Burr (North Carolina). Og det var bestemt ikke populært i de lokale partiafdelinger
Og som alle med interesse i amerikansk politik vil vide, frifandt senatet Trump med stemmerne 57 for og 43 imod. Det er nemlig ikke nok at blive dømt med et almindeligt flertal – der skal to tredjedele til, hvilket er ensbetydende med 67 stemmer, og lørdag stemte blot alle de 50 demokrater samt 7 republikanske senatorer for.
Syv republikanske senatorer med noget på spil
Og det var bestemt ikke populært i deres lokale partiafdelinger. Det republikanske parti i Louisiana vedtog f.eks. øjeblikkeligt en “motion to censure” (svarer til en kraftig fordømmelse, men der er ikke nogen egentlig praktisk konsekvens her og nu) overfor Cassidy, som nok var den ja-stemme, som overraskede flest:
We condemn, in the strongest possible terms, the vote today by Sen. Cassidy to convict former President Trump. Fortunately, clearer heads prevailed and President Trump has been acquitted of the impeachment charge filed against him.
— Republican Party of Louisiana (@LAGOP) February 13, 2021
Flere af Trump-kritikerne er enten lige blevet valgt til en ny seks-årig periode i senatet (Sasse, Collins og Cassidy) eller stiller ikke op igen (Toomey og Burr), så disse kan alle føle sig sikre i spørgsmålet om en forventet her-og-nu vrede fra Trump-basen. Collins er samtidig en kendt moderat republikaner og kritiker af Trump, så hun har næppe behøvet at skele til sin valgkreds i det hele taget.
Mitt Romney er på valg i 2024 og kan ikke være sikker på genvalg, men på den anden side stemte Romney som den eneste republikanske senator også for at dømme Trump i den første impeachment trial, og derudover er Utah en særlig konservativ (og mormonsk domineret) delstat, hvor Trump altid har været upopulær
Andre skal dog møde vælgerne på et tidligere tidspunkt; den første er Lisa Murkowski i 2022.
Hun er imidlertid også en kendt moderat republikaner og en velkendt Trump-kritiker, der tilsvarende har sit bagland i Arkansas bag sig. Men det betød ikke, at det var en nem beslutning, fortalte hun til medierne:
“There’s consequences, I guess, with every vote, and this was consequential on many levels, but I cannot allow my vote—the significance of my vote—to be devalued by whether or not I feel that this is helpful to my political ambitions”.
Mitt Romney er på valg i 2024 og kan ikke være sikker på genvalg, men på den anden side stemte Romney som den eneste republikanske senator også for at dømme Trump i den første impeachment trial, og derudover er Utah en særlig konservativ (og mormonsk domineret) delstat, hvor Trump altid har været upopulær, og hvor der sågar har været en populær Third Party Challenger af samme grund.
Trump: “En ny heksejagt” – Biden: “Bekæmp løgnene”
Kort tid efter afgørelsen udsendte Trump en kort meddelelse, hvor han bl.a. sagde, at “This has been yet another phase of the greatest witch hunt in the history of our Country.”
Præsident Joe Biden, der ikke spiller nogen rolle i forfatningens set-up, når det gælder impeachment, og som har holdt en lav profil under hele sagen, kom også med en udtalelse for første gang.
I udtalelsen, der findes i sin helhed på ovenstående link, sagde Biden bl.a.:
While the final vote did not lead to a conviction, the substance of the charge is not in dispute. Even those opposed to the conviction, like Senate Minority Leader McConnell, believe Donald Trump was guilty of a “disgraceful dereliction of duty” and “practically and morally responsible for provoking” the violence unleashed on the Capitol….
Demokratiet er skrøbeligt og skal altid forsvares. Vi har en pligt og et ansvar overfor Amerika, når det gælder forsvaret for sandheden og nedkæmpelse af løgne – Joe Biden
Biden mindede også amerikanerne om – med henvisning til stormen på Kongressen, som han kaldte for “et sørgeligt kapitel i vores historie”, at demokratiet er “skrøbeligt og altid skal forsvares … vi må altid være årvågne. Vi har en pligt og et ansvar overfor Amerika, når det gælder forsvaret for sandheden og nedkæmpelsen af løgne. Det gælder især for de politiske ledere”, lød det.
Præsidenten slog også fast, at violence and extremism has no place in America.
Og det var ikke tilfældigt, at præsidenten nævnte republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell ved navn. Alle i Washington D.C. havde i ugevis ventet på en udtalelse fra den tidligere Majority Leader, der ifølge sine officielle udtalelser havde været i tvivl om, hvad han skulle stemme helt op til denne weekend.
Hvad mener Mitch McConnell egentlig?
POV’s korrespondent forsøgte i hele sidste uge at komme tættere på svaret og fik fra to af hinanden uafhængige kilder i det republikanske parti i hovedstaden at vide, at McConnell ikke har lagt skjul på i sin omgangskreds, at han afskyr den tidligere præsident. McConnell er overbevist om, at Trump alene bærer hovedansvaret for såvel nederlaget ved præsidentvalget som tabet af senatet (da partiet tabte det særlige valg i delstaten Georgia).
Ydermere har McConnell privat flere gange givet udtryk for, at Trump har hovedansvaret for det voldelige oprør, der brød ud 6. januar.
En kilde i den mangeårige senators omgangskreds fortæller til POV, at minoritetslederens raseri og “væmmelse overfor Trump” blev forstærket efter nylige samtaler med republikanernes leder i Repræsentanternes Hus Kevin McCarthy, der har været en af præsidentens mange faste støtter i Huset.
Ved samtalerne bekræftede McCarthy overfor McConnell, at førstnævnte havde en “virkelig ubehagelig telefonsamtale med præsident Trump” midt under stormen på Kongressen. Under samtalen forsøgte Trump at overbevise McCarthy om, at det var den venstreorienterede paraplybevægelse “Antifa”, der var i gang med at overmande politiet og hærge inde i Kapitolen.
Præsidenten fulgte selv med på TV fra Det Hvide Hus, hvor flere kilder har fortalt de amerikanske medier, at han i første omgang var både “fascineret og imponeret” over sine støtters opførsel.
Jaime Herrera Beutler var kilden, der fortalte, at Trump ikke i første omgang ville foretage sig noget for at stoppe angrebet og hånligt svarede McCarthy, at de voldelige demonstranter “nok er mere kede af det over valgresultatet, end du er”
Hvad der udfoldede sig under samtalen kom først frem i medierne, da en af de republikanske kongrespolitikere, som stemte for at impeache Trump i Senatet, fortalte om dele af samtalen til sine vælgere og i et radioprogram.
Det drejer sig om Congresswoman Jaime Herrera Beutler, der har siddet i Repræsentanternes Hus i årevis. Hun er valgt i en moderat valgkreds i delstaten Washington.
Beutler var kilden, der fortalte, at Trump ikke i første omgang ville foretage sig noget for at stoppe angrebet og hånligt svarede McCarthy, at de voldelige demonstranter “nok er mere kede af det over valgresultatet, end du er.”
— Jaime Herrera Beutler (@HerreraBeutler) February 13, 2021
“Hvem the f..k tror du, du taler til?”
Bagefter kom det frem, at McCarthy havde fortalt præsidenten, at der var mennesker på vej ind i bygningen gennem vinduerne. Han vidste også, at demonstranterne var ude efter vicepræsident Pence (en ven af McCarthy).
Samtalen, der udviklede sig til en ren shouting match, endte med, at McCarthy rasende svarede præsidenten på bemærkningen om, at de indtrængende horder syntes at være mere oprørte over valgnederlaget, end minoritetslederen var.
Han svarede Trump: “Who the fuck do you think you’re talking to”.
Med baggrund i alt dette var der reel usikkerhed i Washington D.C.’s kulisser om, hvad McConnell ville stemme; og selvsagt især, hvad der ville ske, hvis den i partiet respekterede mangeårige leder og mesterstrateg, der bl.a. bærer øgenavnet “knokkelmanden” (som han efter sigende selv har fundet på grundet sin unikke evne til at begrave sine modstanderes lovforslag), stemte for at dømme Trump.
Ville han så kunne trække de nødvendige afgørende republikanske stemmer med sig?
I skrivende stund ved læserne, at McConnell, der har over 35 år i senatet bag sig, valgte at stemme nej til at dømme Trump.
Det var præsident Trumps løgne og “crescendo af konspirationsteorier” om valgfusk, der direkte “fremprovokerede” angrebet på Kongressen fra “the mob”, sagde Mitch McConnell
Men alle, som fulgte med lørdag, kunne herefter også lytte til McConnell, der umiddelbart efter afgørelsen holdt en flammende tale i Senatet, som netop lagde ikke bare hovedansvaret, men eneansvaret på Trump, der ifølge McConnell havde “svigtet sine pligter på det groveste” som præsident.
Det var præsident Trumps løgne og “crescendo af konspirationsteorier” om valgfusk, der direkte “fremprovokerede” angrebet på Kongressen fra “the mob”, sagde han og uddybede:
“They did this because they’d been fed wild falsehoods by the most powerful man on earth because he was angry he lost an election. President Trump’s actions that preceded the riot were a disgraceful, disgraceful dereliction of duty.
Videre sagde McConnell, at der ingen tvivl er, om, at præsidenten er direkte ansvarlig for at fremprovokere stormen på Kongressen. Det var en forudsigelig konsekvens af løgnene fra den “største mikrofon på jorden” – nemlig den, Trump besad, lød det:
“There is “no question, none, that Mr. Trump is practically and morally responsible for provoking the events of the day. No question about it.”
Minoritetslederen gik så vidt som til at antyde, at Trump kunne dømmes i en straffesag som almindelig borger.
Han kunne med andre ord ikke sende et stærkere signal – bortset fra, at han altså lige havde stemt for frifindelse med den begrundelse, at impeachment efter hans opfattelse er forbeholdt en siddende – ikke en allerede afgået – præsident.
Talen var – hvis man hørte den udenfor kontekst – ikke til at tage fejl af. Men alligevel stemte McConnell altså nej til at dømme Trump med den førnævnte juridiske begrundelse.
Læserne kan selv bedømme indholdet og se talen her. Den er værd at lytte til:
“Mitch vil føre udmattelseskrig mod Trump”
Demokraterne var ikke sene til at tage de helt store skældsord frem fra skuffen og tale om “hykleri” og “dobbeltspil” og det, der er værre. Nancy Pelosi kaldte McConnell for “patetisk” og called the bullshit, som CNN’s John King ikke så sobert kaldte det.
POV’s korrespondent ringede til en af de førnævnte republikanske top-kilder for at få en uddybende forklaring. Kilden, der har bedt om at være anonym for at kunne fortælle mere ærligt om sine samtaler med minoritetslederen, starter med at sige, at han ikke er overrasket:
“Vi går i gang med at organisere partiet nu. Rystelsen over, hvad der er sket, er betydelig.”
“Mitch vurderer, at den måde, han fordømte præsident Trump på i dag, er en mere effektiv måde at få ham fjernet fra partiet på end en impeachment conviction ville have udvirket. Det kan godt være, at hans tale understreger, at partiet er splittet, men det er ingen hemmelighed. Vi kunne jo se i dag, at syv senatorer stemte sammen med demokraterne.”
“Men havde partiet ekskluderet præsident Trump – og det ville være en de facto eksklusion, hvis et flertal af vores senatorer havde stemt for impeachment, så ville en sprængning af partiet have været en realitet. Vi må – som Mitch siger det – spille på den lange bane”.
Kilden forklarer videre, at de ledende republikanere fra “den gamle garde” (kredsen omkring Bush, red) anser det som tæt på sikkert, at Trump ville have dannet sit eget parti – The Patriot Party – hvis han var blevet dømt.
Han ville ikke have haft noget at tabe, for han ville som dømt ikke kunne blive valgt igen. Bitterheden i Trump-lejren ville have været enorm og med den tilslutning, den tidligere præsident stadig nyder i basen (tallet svinger mellem 34% hos Gallup over 38,5% hos FiveThirtyEight til 41% hos RCP) er det McConnells formodning, at “en udmattelseskrig er at foretrække frem for en konfrontation”, siger kilden.
GOP må rejse sig fra en kult til et regeringsdueligt parti
Og her står republikanerne så i dag. Med et splittet og opdelt parti, hvor flere af de senatorer, som valgte at frikende Trump, udenfor referat har forsikret om, at de ikke selv ville stemme på ham igen grundet hans rolle den 6. januar, “men det vil mine vælgere”, som en af dem sagde til Wall Street Journal, der i en analyse opsummerer dilemmaet sådan:
“With a tough Senate map on the horizon for Republicans in 2022, Mr. McConnell and other GOP senators face the thorny task of rebuilding a party still dominated by base voters who favor Mr. Trump, while winning back suburban, independent and college-educated voters who fled the party over the past four years, disgusted by Mr. Trump”.
I den samme analyse konkluderer den konservative avis, at Mitch McConnell “took to the Senate floor to try to bury Mr. Trump’s political future and salvage the Republican Party’s brand from the legacy of Jan. 6”, men avisens analytiker er tavs, når det gælder partiets muligheder for at rejse sig igen.
Kommentatorerne på de liberale medier som New York Times og Washington Post er mere sikre i deres sag, og mener ikke overraskende, at Trump har bragt det republikanske parti “i knæ” og “splintret det”.
Andre analytikere – også konservative – taler tilsvarende om, at partiet er degenereret fra at være et folkeparti med brede konservative dyder som “respekt for hårdt arbejde”, “lov og orden”, “frihandel” og “lave skatter” til at være en “enmandshær” og “en kult”.
Lanhee Chen fra den konservative tænketank, Hoover Institution, som har rådgivet flere prominente republikanske politikere, mener, at det er altafgørende, at partiet nu redefinerer sig selv til igen at være et “regeringsdueligt parti med ambitioner, der er “beyond fealty to a single leader. When the conservative movement, when the Republican Party, have been successful, it’s been as a party of ideas,” siger Chen, som intet giver for, hvad han kalder en Trump-first approach:
“Many Republicans are more focused on talking about him than about what’s next. And that’s a very dangerous place to be.”
En politisk ligning med et væld af ubekendte
Forudsætningerne for om dette projekt lykkes eller ej er mange – og flere er ukendte.
Meget afhænger af Trumps egne handlinger, men en del handler også om, hvad den voksende gruppe i partitoppen, der har vendt den tidligere præsident ryggen, agter at gøre.
En tredje faktor er de mange pengestærke donorer til partiet, der er nødvendige for at føre effektive kampagner. Her lyder det, at erhvervslivet intet vil have med Trump at gøre, og det er sandsynligvis også en faktor bag McConnells stærke ordvalg.
Biden opererer ikke i et normalt politisk landskab. Dels er der coronakrisen med alt, den medfører, dels står han overfor en opposition, der er delt som aldrig før i nyere tid med en potent ubekendt i form af en magtfuld og bitter Trump lurende i kulissen i Florida. Det kan næsten ikke være mere usikkert
Endelig spiller det også en rolle for det republikanske projekt, hvor godt Biden-regeringen klarer skærerne.
Coronakrisen er fortsat dybt alvorlig, økonomien er truet og vaccinerne bliver ikke udrullet hurtigt nok, lyder det fra flere kritikere. Den første politiske test på, hvor alle dette ender, kommer først om 21 måneder ved midtvejsvalget i november 2022.
Det er i de første to år med et flertal bag sig i kongressen, at en præsident normalt har de bedste forudsætninger for at få sin politik igennem.
Men Biden opererer ikke i et normalt politisk landskab. Dels er der coronakrisen med alt, den medfører, dels står han overfor en opposition, der er delt som aldrig før i nyere tid med en potent ubekendt i form af en magtfuld og bitter Trump lurende i kulissen i Florida. Det kan næsten ikke være mere usikkert.
FØLG MED I AMERIKANSK POLITIK – LÆS MERE AF ANNEGRETHE RASMUSSEN I POV HER
Topillustration: Trump blev frifundet af senatet i sin anden “impeachment trial”, men republikanernes leder i senatet, Mitch McConnell har skåret enhver forbindelse til den tidligere præsident over. Partiet skal videre, mener han. Det er Trump næppe enig i. Foto: Det amerikanske flag. David Geitgey Sierralupe – Flickr
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
