USA2020 // ANALYSE – Demokraternes virtuelle partikonvent er i fuld gang og har bragt taler fra en stribe republikanske og demokratiske superstars – fra Michelle Obama og Bill Clinton til Jill Biden. Men konventet overskygges af et kæmpe drama i hovedstaden om USPS (det amerikanske postvæsen) og brevstemme-muligheden. Nancy Pelosi har kaldt politikerne hjem fra sommerferie for at vedtage en bevillingslov i Repræsentanternes Hus, forslaget støttes af moderate republikanere. Krisen i USPS er imidlertid massiv, selvom planlagte nedskæringer blev aflyst natten til onsdag. Men det rækker ikke, siger demokraterne og “The Postmaster General”, Louis DeJoy – en kendt Trump-donor og støtte – sagsøges nu for “sabotage mod præsidentvalget”.
Artiklen er opdateret onsdag nat med en tilføjelse fra PolitiFact om, at USPS ikke nedlægger postkasser, men omstrukturerer (red).
WASHINGTON D.C. – USA er som en familie, der er revet fra hinanden og som er gået i stykker. Men Joe Biden kan hele de dybe sår i USA’s sjæl og klinke skårene fra coronakrisen.
Det kan han, fordi han har en levet erfaring med at genskabe sit liv efter de personlige tragedier, der ramte ham, da hans første hustru og datter blev dræbt i en trafikulykke i 1972.
Biden var enlig far til sine to små drenge, indtil han mødte Jill Biden – de to har også et fælles barn, datteren Ashley, som blev født i 1981
Han ved, hvordan man “er der for hinanden”, og “hvordan man passer på hinanden og bærer byrderne på sine skuldre” og han ved også, hvordan man rejser sig fra sorgen og “vender tilbage til livet, skyder skuldrene tilbage og går på arbejde igen”. Sådan lød det på det demokratiske virtuelle partikonvent tirsdag, da Dr. Jill Biden – Joe Bidens hustru siden 1977, talte, efter at partiet formelt havde nomineret den tidligere vicepræsident som partiets præsidentkandidat. Biden var enlig far til sine to små drenge, indtil han mødte Jill Biden – de to har også et fælles barn, datteren Ashley, som blev født i 1981.
På intet tidspunkt nævnte Jill Biden Donald Trump, men det var klart, at målet med hendes tale var at ‘menneskeliggøre’ humanize, som de siger i USA, Joe Biden og tegne et billede af en anden type politiker end den nuværende præsident – en mand, der kan udfylde rollen som “healer-in-chief” med empati.
En varm og vedkommende politiker
Hun fortalte flere historier om, hvordan Biden altid bonder med helt almindelige mennesker og bruger timer på at tale med stort set alle, der kontakter ham og gerne vil dele deres livshistorie.
Det er velkendt i Washington D.C., at Biden i årevis gladelig har givet sit personlige telefonnummer ud til vælgere, han har mødt – til sine ansattes betydelige frustrationer – og også, at hans “personlige og vedkommende stil” er en anden end de fleste traditionelle politikeres.
Se talen her, hvor den veltalende, elegante Jill Biden, der har arbejdet som gymnasielærer i mange år, går rundt på sit gamle – nu tomme – gymnasium. Her har hun undervist ved siden af sit hovedjob som engelsklærer på hhv. Northern Virginia Community College (NOVA) og som underviser ved en psykiatrisk klinik for unge, samt endelig som lektor ved Delaware Technical Community College.
Støtte til Biden fra Powell, Clinton og Cindy McCain
Der var flere andre bemærkelsesværdige taler til støtte for Biden; fra tidligere præsident Bill Clinton over republikanerne Colin Powell og Cindy McCain – den afdøde republikanske senator og tidligere præsidentkandidat John McCains hustru, som ledsagede en bevægende video om det “unlikely friendship” mellem McCain og Biden. Biden talte i øvrigt også om venskabet ved McCains begravelse sidste år.
Den tidligere demokratiske præsident gik til gengæld lige i flæsket på Trump:
Som virtuel event, der i øvrigt blot transmitteres af medierne i aftentimerne, kan konventet imidlertid selvsagt ikke konkurrere med de traditionelle mega-konventer, hvor 15-20.000 mennesker myldrer rundt til arrangementer, og hvor selve udvælgelsen af præsidentkandidaten – the roll call, der fandt sted tirsdag – løber ad stablen.
Kæmpe skandale om postvæsenet
Og i år overskygger ikke blot coronakrisen de politiske analyser af taler og partiprogrammer, men også den løbende skandale om sammenbruddet af en folkelig elsket institution i USA: det offentlige (og forgældede) postvæsen, USPS, der på flere måder er på sigtekornet i den amerikanske valgkamp, fordi langt flere vælgere end normalt ventes at gøre brug af muligheden for at brevstemme.
Mange demokrater frygter, at præsidentens mål simpelthen er at umuliggøre det at brevstemme i de fleste stater
Visse målinger har vist, at op mod halvdelen af stemmerne til præsidentvalget vil komme per brev og tallet er stigende i takt med, at smittetallene ikke har lagt sig.
Flere stater er i fuld gang med at forberede sig, men mange advarer om, at USPS simpelt hen ikke er klædt på til opgaven, og at selve håndteringen af de fysiske konvolutter kan ende med at forsinke valgresultatet i dagevis.
Bekymringerne om valgsvindel og bevidst forsinkelse af postvæsnet bruges lige nu af begge politiske fløje.
Tiltagene har allerede forsinket postgangen betydeligt, og er upopulære i hele befolkningen, uanset politisk ståsted
Raseriet er dog størst på venstrefløjen, fordi præsidenten er gået til angreb på muligheden for at brevstemme; mange demokrater frygter, at præsidentens mål simpelthen er at umuliggøre det at brevstemme i de fleste stater (bortset fra der, hvor det gavner ham selv, som jeg tidligere har skrevet om, nemlig eksempelvis i Florida, hvor mange ældre republikanske vælgere ønsker at bruge muligheden):
Trump vender på en tallerken: Floridas vælgere bør brevstemme
Trump har tweetet igen og igen om den “massive valgsvindel”, som han forudser og i øvrigt kritiseret USPS for at være en “joke that loses massive amounts of money”:
RIGGED 2020 ELECTION: MILLIONS OF MAIL-IN BALLOTS WILL BE PRINTED BY FOREIGN COUNTRIES, AND OTHERS. IT WILL BE THE SCANDAL OF OUR TIMES!
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) June 22, 2020
Trumps megadonor er postchef med besparelser i ærmet
Samtidig har præsidenten udnævnt en mega-donor, Louis DeJoy, til chef for USPS – DeJoys hustru fik samtidig tildelt ambassadørposten i Canada som tak for de mange millioner dollars, som familien postede i Trumps valgkampagne og i partiet (omkring 3 millioner dollar eller 18 millioner koner).
Og DeJoy har ikke ligget på den lade side.
Overfor besparelserne står det demokratiske parti, som ønsker en solid indsprøjtning på 25 milliarder dollar, der ifølge partiet skal sikre, at valget kan gå effektivt og sikkert til til november
Han har indført en række besparelser så som indskrænkninger af åbningstiden, fjernelse af gamle postkasser fra gaderne og mindsket antallet af sorteringsmaskiner, samt forsøgt at afskaffe og nedbringe overarbejde hos de ansatte. Han har også indført et ansættelsesstop.
Tiltagene har allerede forsinket postgangen betydeligt, og er upopulære i hele befolkningen uanset politisk ståsted.
USA’s postvæsen: elsket institution i problemer
For selvom amerikanerne i stigende grad ordner ud- og indbetalinger (og breve) digitalt, så er især de ældre borgere fortsat meget på posthuset for f.eks. at hente “social security checks” (pension) ligesom mange militære veteraner også modtager offentlige ydelser der. Det er også postvæsenet, der håndterer udstedelse af pas og langt de fleste pakker til almindelige mennesker.
Postvæsenet er simpelthen fortsat populært i USA som et folkeligt samlingspunkt på en anden måde, end man kender det i det moderne Danmark, men som ældre danskere vil huske fra ‘gamle dage’, ligesom ‘landbetjenten’ og ‘postbudet’ også fandtes i Danmark før i tiden. POV’s korrespondent kan også røbe, at hendes lokale postbud, der kommer flere gange om dagen, også er en helteskikkelse, der modtager jule-gratialer over hele kvarteret.
Og det er ikke kun demokraterne, som råber op. Moderate republikanere har også opfordret til handling. Susan Collins fra Maine – en af de tre republikanske senatorer, som skiftede side og reddede Obamacare, den nuværende sundhedslov, fra at blive aflyst af Trump – opfordrede i sidste uge Kongressen til at redde USPS økonomisk, ligesom hun skrev til DeJoy og bad ham om “øjeblikkeligt at få styr på forsinkelserne i postudbringningen”.
Nu har DeJoy trukket i land. Han vil vente med de omstridte ændringer, der udskydes til efter præsidentvalget 3. november
Overfor besparelserne står det demokratiske parti, som ønsker en solid indsprøjtning på 25 milliarder dollar, der ifølge partiet skal sikre, at valget kan gå effektivt og sikkert til november
Mandag kaldte formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, så medlemmerne tilbage fra sommerferie for at stemme om en lovgivning, der skal beskytte USPS mod yderligere ændringer. Planen var at gøre det forbudt at ændre i ydelser, som postvæsnet har tilbudt, før 1. januar 2020.
Postchef på tilbagetog – ingen besparelser før valget
Men nu har DeJoy trukket i land. Han vil vente med de omstridte ændringer, der udskydes til efter præsidentvalget 3. november.
Noget, der har skabt voldsom ballade og som er gået viralt på sociale medier, er fjernelsen af de gamle postkasser, der er blevet tolket som et forsøg på simpelthen at gøre det umuligt at finde en postkasse, samt afviklingen af nye sorteringsmaskiner på postcentrene.
Her er det skuespiller Mia Farrow, der deler et billede:
Photo from friend in Portland, Oregon shows the dismantling of post boxes. Evidently this is happening all over the nation.
Please help our country by sending photo to newspeople, politicians & everyone. The destruction of our country cannot happen without any reaction from us pic.twitter.com/STRcFVYR8T
— Mia Farrow 🏳️🌈 🌻🇺🇸💙 (@MiaFarrow) August 14, 2020
Det skal tilføjes, at fjernelsen af postkasserne ikke er noget bevis for, at USPS forsøger at forhindre vælgerne i at poste deres brevstemmer. USPS er i gang med at sætte nye postbokse op. Se mere fra vagthunden PolitiFact.
No, Wisconsin mailbox picture isn’t proof of “massive voter suppression.” We rate this viral claim False. https://t.co/ldCFzm685H pic.twitter.com/0kTr5Wargo
— PolitiFact Wisconsin (@PolitiFactWisc) August 17, 2020
Samtidig råber vagthunden, Lawyers’ Committee for Civil Rights Under Law, Kristen Clarke op:
Over 171,000 Americans have died from #COVID. We will not stand by idly as Louis DeJoy conspires with Trump to deny voters access to vote by mail. This has been a campaign clearly intended to sabotage the #2020Election.#USPSisEssential https://t.co/VbM9UcwILc
— Kristen Clarke (@KristenClarkeJD) August 19, 2020
Søgsmål på vej mod DeJoy og USPS
Kristen Clarke meddelte natten til onsdag, at organisationen nu sagsøger DeJoy og USPS, da de ikke stoler på, at hans tilbagetrækning er nok eller ægte – tværtimod mener juristerne, at DeJoy har konspireret med Trump om at “skabe kaos og massive forsinkelser af valgresultatet”.
Tesen er, at Trump enten vinder pga. dette kaos eller at, hvis han står til at tabe, kan bruge brevstemmerne og USPS’ manglende håndtering som undskyldning for at forsøge at få Højesteret til at underkende resultatet eller skabe forsinkelse i ugevis:
🚨BREAKING: We’re suing Louis DeJoy & the #USPS for taking action intended to hijack the 2020 election by causing chaos and massive mail delays.
We are not deterred by DeJoy’s mea culpa. We will hold him accountable and fight to protect the USPS amid the pandemic. @LawyersComm pic.twitter.com/Kf7Q4E9phV
— Kristen Clarke (@KristenClarkeJD) August 19, 2020
Det ser heller ikke ud til, at suspenderingen af de planlagte ændringer vil få demokraterne til at trække i land. Nancy Pelosi kaldte onsdag morgen DeJoys tibagetog for utilstrækkeligt.
Alt i alt er situationen grum og stemningen i bund. Hovedstadens førende avis, Washington Post, lod sin tegner indfange stemningen i en parodi på præsidenten:
https://www.instagram.com/p/CD9Gn-RHFxk/
FØLG DET AMERIKANSKE PRÆSIDENTVALG OG LÆS ANNEGRETHE RASMUSSEN HER
Topbillede: USA’s postvæsen er ude i et kæmpe stormvejr. Foto: “Election Protection”, the Lawyers’ Committee for Civil Rights Under Law.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her