UKRAINE OG EU #20 // TEMA – Selv om den spanske regering fortsat erklærer sin fulde støtte til Ukraine og præsident Zelenskyj, er den folkelige og politiske opbakning langt mindre entydig. Indenrigspolitisk modstand, begrænset interesse for krigen og fokus på andre internationale kriser gør Spanien til en mere tilbageholdende aktør i Europas støtte til Ukraine.
PAMPLONA – I marts aflagde den ukrainske leder, Zelenskyj, sit fjerde besøg i Spanien siden den russiske invasion for over fire år siden. Som ved de øvrige lejligheder var målet en offentlig tilkendegivelse af en ubetinget støtte til den ukrainske kamp og midler til den fortsatte kamp. Han rejste videre med et løfte fra den spanske regeringsleder Pedro Sánchez om en bilateral hjælpepakke til en samlet værdi af 1,1 mia. euro (ca. 8,2 mia. kroner).
Den spanske leder, der også ved flere lejligheder har været Mette Frederiksens rejsekammerat under besøg til Ukraine, har siden konfliktens start bakket utvetydigt op om Zelenskyj og har også ved flere lejligheder talt varmt for et ukrainsk medlemskab af EU inden 2030.
Men gestus og pæne ord står ofte i stærk kontrast til de reelle handlinger. Det spanske bidrag til krigen i Ukraine er blandt de laveste og bliver også jævnligt kritiseret af de øvrige partnere. Som POV tidligere har berettet, påpeger den internationale tænketank Kiel Institutes Ukraine Support Tracker, at Spanien med et samlet bidrag på 0,19 % af bruttonationalproduktet (BNP) ligger i den lave ende blandt bidragsyderne.
Trods den ubetingede støtte til den ukrainske sag sidder Spanien ikke længere med ved bordet, når Ukraines fremtidige forhold til Europa er til debat. Det er eksempelvis det nylige møde i 10 Downing Street et klart bevis på. Hvis Spanien i dag har en rolle, der ikke står mål med landets økonomiske eller politiske størrelse, hænger det utvivlsomt sammen med det reelle engagement i konflikten mellem Rusland og Ukraine.
Politisk modstand
Forklaringen på den manglende sammenhæng mellem udmeldingerne og handlingerne finder man i den parlamentariske sammensætning. Sumar, der er en sammenslutning af politiske lister på venstrefløjen, er lillebror i en socialdemokratisk ledet koalitionsregering, og mens socialisterne gerne vil bakke op om den ukrainske kamp, slår Sumar bremserne i.
Koalitionsregeringen er endvidere afhængig af støtten fra andre venstrefløjspartier, som kategorisk modsætter sig enhver form for oprustning og helst så, at Spanien forholdt sig neutralt. Ved årets start luftede Sánchez muligheden for i fremtiden at sende fredsbevarende styrker til de krigshærgede områder.
Den idé blev straks skudt ned af støttepartiet Podemos, og i kølvandet på Zelenskyjs besøg i marts beklagede lederen Ione Belarra, at Sánchez med sin hjælpepakke blot bidrog til en fortsat eskalering af konflikten.
Den manglende villighed til at øge forsvarsudgifterne har sat Sánchez i en klemme og sendte sidste år regeringslederen på kollisionskurs med Trump og NATO. Et krav om at øge forsvarsbudgettet til fem procent af BNP blev mødt af markant modstand fra flere støttepartier, som nægter at bruge flere ressourcer på krudt og kugler.
I bestræbelserne på at bygge bro lovede den spanske regering, at man ville hæve forsvarsudgifterne til 2,1 %, en stigning på 14 %, men stadig langt fra NATOs målsætning. Internt forstås det, at en stor del af forsvarsbudgettet vil gå til at styrke Spaniens landegrænser, primært mod Afrika.
Venstrefløjens begrænsede begejstring for øgede militærudgifter og konflikten i Ukraine i særdeleshed synes også at have en vis folkelig opbakning. I 2025 viste en undersøgelse, at næsten halvdelen af den spanske befolkning modsatte sig den militære hjælp til Ukraine. Det er der flere forklaringer på.
Latinamerika frem for Ukraine
Den russiske invasion af Ukraine var nyhedsstof i krigens første måneder, men spanierne har haft svært ved at fastholde interessen. Ukraine er ikke kun geografisk, men også mentalt langt væk. Der er sympati for ukrainernes kamp, men spanierne køber ikke tesen om, at krisen stikker dybere og grundlæggende handler om at dæmme op for en russisk trussel mod Europa. Spanien betragter ikke Rusland som en umiddelbar trussel mod sine nationale interesser.
I forhold til det udenrigspolitiske fokus har det sidste halve års bølge af præsidentvalg i Latinamerika – Bolivia, Chile, Costa Rica, Colombia og senest Peru, hvor man stadig tæller, og et mulehår adskiller de to kandidater – fyldt meget.
Spanien huser store latinamerikanske mindretal og har økonomiske og politiske interesser i flere af de stærkt polariserede lande. Det amerikanske raid på Caracas i januar, der markerede enden på Maduros lederskab i Venezuela og de tiltagende trusler mod Cuba, er også emner, som bekymrer og trækker overskrifter.
Krisen i Mellemøsten – og særligt dens økonomiske konsekvenser – har også bidraget til en yderligere degradering af interessen for konflikten i Ukraine.
En yderligere årsag til, at Ukraine er faldet af landkortet, er paradoksalt nok, at de to store partier overordnet har samme syn på sagen. Spansk politik er stærkt polariseret med en opposition, som gør sig umage for at mene det diametralt modsatte af regeringen.
Men netop i synet på situationen i Ukraine hersker der bred enighed, og de to store partier ser derfor ingen gevinst i at gøre konflikten til et politisk tema.
Spaniernes udenrigspolitiske fokus har flyttet sig, og selv om konflikten i Ukraine næsten er glemt, fastholder de spanske socialdemokrater deres støtte til ukrainernes kamp. Regeringens støttepartier mener, at hjælpen kun fremmer en eskalering af konflikten, og lægger låg på den spanske opbakning.
Et eventuelt medlemskab af EU er ikke en del af den offentlige debat i Spanien, og de fleste meningsmålinger om konflikten ligger langt tilbage og giver et tvetydigt svar på spaniernes holdning til Ukraine. På den ene side udviser man sympati for deres kamp mod russerne. På den anden side synes der at være grænser for villigheden til at bidrage økonomisk eller militært til deres kamp.
Da spanierne ikke umiddelbart betragter Rusland som en direkte trussel, kunne en eventuel debat meget vel fokusere på de økonomiske omkostninger ved et ukrainsk medlemskab. Landet ville være blandt de største i EU – på størrelse med Polen og Spanien – og stå over for en kostbar genopbygning.
Historisk set har Spanien været tilgodeset af EU’s økonomiske støtteordninger og nyder for tiden godt af en covid-hjælpepakke på i alt 140 milliarder euro. Et ukrainsk medlemskab ville derfor givetvis kunne mærkes i Spanien og gøre debatten til et spørgsmål om solidaritet og opbakning til den ukrainske befolkning på bekostning af økonomisk støtte til Spanien.
Ukraine og EU
Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har krigen fyldt meget i nyhedsstrømmen, og den har sat sit tydelige præg på debatten i Europa. Før krigen havde Ukraine et ønske om at blive medlem af EU, og dette er stadig en vigtig del af vores forhold til Ukraine. Men Ukraine-sagen har også delt holdningerne i Europa, både hvad angår støtten til landet i krigen mod Rusland, og til hvordan det fremtidige samarbejde skal se ud.
Med dette tema kaster POV det store blik på Ukraine og vores forhold til Ukraine. Hvordan har krigen i Europas baghave påvirket den indre sammenhængskraft i EU? Ser EU sig selv som en mægler i krigen, og i hvor høj grad betragter vi den militære indsats som en hjælp og støtte til det trængte land?
Hvordan har det påvirket EU’s forhold til Rusland? Og hvad betyder det eksempelvis, at EU’s samhandel med Rusland havde en samlet værdi på mere end 250 mia. euro, hvilket langt overstiger samhandelen med Ukraine?
Gennem temaets artikler og læserarrangementer vil POV både tage fat på de strategiske og storpolitiske dagsordener og det mere nære som økonomi og de praktiske konsekvenser, hvilket alt sammen har indflydelse på, hvordan vi betragter Ukraine, som ligger lige op ad EU’s ydre grænse.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og