2. ETAPE – POV SPORT – Det er hård kost, arrangørerne har serveret for pelotonen i årets Tour. Terrænet i Bretagne er grumt og mange lokaliteters navne starter med det ildevarslende ”Mûr”. Så ved man, hvad der venter, og at man godt kan skifte ned til lille klinge.
Barskt landskab og bretonerne regnes for at være nogle hårde hunde. Det er meget betegnende, at den femdobbelte Tour de France-vinder, Bernard ”Grævlingen” Hinault er ”Breton”. Han regnes for at være den hårdeste badass nogensinde i cykelsporten og formentlig den største patron, pelotonen har haft. Hans facon var frygtindgydende og aftvang respekt, og ethvert tilløb til mytteri blev slået ned med uhørt brutalitet.
Krigerisk sindelag
Der er mange eksempler på hans krigeriske sindelag og hans stålkarakter. For eksempel da han med 70 km/t kørte ud over en bjergside i Dauphiné Liberé, og han blev reddet op fra kløften, og han trods kvæstelserne forlangte en ny cykel – som han kørte hjem til etapesejr, da han i Liege-Bastogne-Liege i frygtelig snestorm kørte alene hjem med ti minutter og fik forfrysninger, så han har besvær med at bevæge sine fingre den dag i dag, da han egenhændigt uddelte håndmadder til en flok strejkende bønder, som havde blokeret et udbrud, han havde etableret, eller da han styrtede i Touren, brækkede næsen og bøjede et par ribben, men var mest tosset over, at hans Ray-Bans til 1000 francs blev smadret.
I dag er det andre tider. I dag ville ingen hold turde binde an med sådan en vildmand
Man kunne blive ved. Han var en simpel bonde i bedste forstand, vellidt i feltet og en mand, man kunne regne med, og han betragtes som en forbilledlig Breton. Dagens etape gik igennem hans revir, og man kan fantasere om, hvor mange lokale ryttere har måttet lide under hans regime på disse veje.
I dag er det andre tider. I dag ville ingen hold turde binde an med sådan en vildmand, der sagde og gjorde præcis, hvad det passede ham. Hvem kunne vide, om han kom til at skade sponsorens brand? Da han blev spurgt, om han nogensinde havde rettet sig efter en ordre fra sportsdirektøren, var svaret: ”Aldrig! Det er mig, der drejer pedalerne og mig, der bestemmer.”
Men det er ikke den eneste måde, tingede har ændret sig på. Atleterne er også forandrede. Der er ikke længere én mand, der kan husere og tyrannisere i alle terræner. Forskellen mellem top og bund i feltet er blevet lille, og ryttere er specialiserede i deres nicher.
De seneste sæsoner er der opstået en ny kategori af superatleter
Historisk har man haft grimpeurs (bjergryttere), rouleurs (dem der kører stærkt på flad vej), puncheurs (dem der kan køre en lang kraftfuld og progressiv spurt, når det går op ad en ikke for lang bakke) og sprinterne.
De seneste sæsoner er der opstået en ny kategori af superatleter, som grådigt rager til sig i flere kategorier af afslutninger. Typer som Van Aert og Van der Poel kan slå sprinterne i spurterne, køre fra feltets rouleurs på flad vej og sætte de bedste puncheurs til vægs på bakkerne. Og der skal rigtig meget stigning til, for at bjergrytterne kan komme af med dem.
De er også en pestilens for klassikerryttere som Sagan, Van Avermaet og Mads Pedersen, da de i løb som Flandern Rundt kan læsse alle fra hjul på bakkerne. Og de har hold så stærke, at det er svært – eller nærmest umuligt – for andre ryttertyper at anticipere dem ved at køre væk, inden de aktiverer afterburneren, da deres hold er så stærke og sætter så høj fart, at ingen slipper væk. Den eneste, der kan få skovlen under dem, er Alaphilippe og Quick-Step, der med verdensmesterens egne ord kører hver dag, som om der ikke er noget, der hedder i morgen.
Et gigantisk nummer
Hverken Alaphilippe eller Van der Poel besidder Grævlingens gammeltestamentlige, patriarkalske urkraft, men begge så sandelig hans mod og fantasi, når det gælder at præge cykelløbene. Lørdag så vi et gigantisk nummer af verdensmesteren, og søndag var lige så stort af Van der Poel, som allerede på første passage af Mûr de Bretagne forsøgte sig med et soloangreb, der blev annulleret, og dermed burde han have være afskrevet til at køre efter etapen.
Men som ofte før viste han, at han formår at ophæve de kendte fysiske love. Hans angreb 800 meter fra mål var dødbringende, og alle de andre store åndede med gæller, mens han forsvandt ud af deres rækkevidde.
Med en hilsen til morfar Raymond Poulidor oppe i himlen kunne han køre over stregen som etapevinder, og til den gule trøje som Poulidor aldrig fik. Van der Poel var tydelig bevæget over at have hævnet sin elskede morfar, og smukt var det visselig også.
💛 🇳🇱@mathieuvdpoel for his grandfather!
🏆 At Mûr-de-Bretagne, Poupou's grandson took the stage win and the famous Yellow Jersey!
🎬 Relive the 2nd stage of the #TDF2021 pic.twitter.com/p99asNeFUH
— Tour de France™ (@LeTour) June 27, 2021
Det havde ellers været Team Ineos, der havde taget lederskabet i dag. Den uhyggeligt stærke formation styrede finalen, mens Quick-Step i modsætning til lørdag ikke var ret synlige. Man begyndte at blive bekymret, da den gule trøje sad nede omkring nummer 40 med 12 kilometer til mål, og selvom han fik kørt sig frem, druknede han snart igen i rytterhavet.
En dyr affære
Der var vel 25 ryttere foran ham med 2,5 kilometer hjem, og med det pres, Ineos lagde der, var det en meget, meget dyr affære at køre sig til fronten. Det viste sig også, at da han nåede frem, var der udsolgt. Sikkert prisen for den helt ekstraordinære fysiske indsats lørdag. Kassekreditten var i overtræk, og nu lukkede bankmanden kontoen for denne gang.
Det er velkendt, at en stor champion kan få sine mere jordiske holdkammerater til at vokse, og det ser man tydeligt er tilfældet for Alpecin-Fenix, som bød Ineos op til dans i finalen. Måske endnu tydeligere ses det hos UAE-Emirates, der med Pogacar i deres brynje er en slags nyfeudale i feltet og myndigt griber ind i begivenheder, som det plejer at være under Ineos og Quick-Steps beføjelser at regulere.
Dagen bød på nye kindheste til Ineos, som kun havde Carapaz blandt de 27 første
De kan også godt være høje i hatten, for Pogacar ligner en mand, der kommer til at vinde denne Tour. Hvornår har nogen sat ham under pres i denne sæson? Og hvordan skulle det komme til at ske her?
Dagen bød på nye kindheste til Ineos, som kun havde Carapaz blandt de 27 første. Thomas måtte indkassere et grimt tidstab på 23 sekunder – og 17 af dem til hans direkte konkurrenter. Geraint Thomas læsset af Sonny Colbrelli på et opløb opad. Verden står ikke længere.
Men en totalt forrygende, gåsehudsfremkaldende og åndeløs åbningsweekend på årets Tour de France. Den slags mætter ikke, det skærper bare appetitten på mere.
LÆS MERE I POV OM Tour de France HER
LÆS FLERE TEKSTER I POV AF PER BAUSAGER HER
POV Sport vil følge dagens væsentligste historie i Tour de France hver dag.
Følg resultater og stillinger i Tour de France her på sport.tv2.dk, der er rettighedshaver.
Topillustration: Mathieu Van Der Poel fra Holland iførte sig både gul trøje og mundbind efter dagens sejr på 2. etape af Tour de France. Foto: Getty Images
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
