6. ETAPE // POV SPORT Om særlige følelser for 6. etape, og om hvordan 1979-versioen af Tour de France kunne inspirere til at løse nutidige problemer. I nutidens udgave vandt Mark Cavendish sin anden etape i årets Tour.
Jeg kan ikke komme til 6. etape i Touren uden at sende en bitter tanke tilbage til 1979. Det var min eneste deltagelse i Touren, og jeg kom dertil efter at have kørt stærkt i Giroens sidste del – og altså med god moral.
Jeg kørte for Mangniflex-Famcucine, hvor den italienske stjerne Gianbattista Baronchelli var kaptajn, og Jørgen Marcussen var min holdkammerat. Vi var naturligvis hjælperyttere for Baronchelli.
Altså, når man stod til start på femte etape, havde man kørt Pyrenænerne og tre tidskørsler
Løbet havde en usædvanlig komposition. Det startede med en prolog nede i Fleurance, og allerede første etape var en krads Pyrenæeretape, hvor vi skulle over Menté og Portillon. Himlen var kulsort, da vi stod til start, og der var dommedagsstemning. Kun Hinault og Sven Åke Nilson fra Malmø så kry og veltilpasse ud ved udsigten til uvejret, som heller ikke udeblev. 2. etape var en bjergenkeltstart op til Superbagneres, og så dagen efter kongeetape over Peyresourde, Aspin og Soulor.
Og for det ikke skal være løgn, 86,6 kilometer holdløb på fjerde etape. Altså, når man stod til start på femte etape, havde man kørt Pyrenænerne og tre tidskørsler. Der var i øvrigt omkring 320 kilometer af slagsen i den Tour.
Jeg havde haft ret gode ben i Pyrenæerne, og var overrasket over, at jeg måtte slippe i holdløbet. Jeg havde gummiben fra første kilometer, og led som et svin fra start til mål. Så var der femte etape fra Neuville de Poitou til Angers.
Der var gummi blevet til vat, men jeg skulle ikke andet end sidde på hjul, og jeg fik klaret mig med hjem. Hvad fanden, man havde jo før prøvet at have et par dårlige dage i en grand tour, så nu skulle jeg bare lige finde benene de næste dage.займ безработным
Bly i kroppen
Næste morgen vågnede jeg med bly i kroppen og ondt bag øjnene. Eddy Merkx tidligere læge, doktor Cavalli, som nu arbejdede for os, kom ind med termometeret, og søjlen viste 40,1. Men jeg ville sateme køre cykelløb. Den slags skulle trædes væk, havde læderhalsen, Jørgen Gren, lært os drenge hjemme i Roskilde Cykel Ring.
Jeg blev ikke taget med på råd, og senere på morgenen annonceredes det, at Bausager fra Magniflex-Famcucine var udgået af Tour de France, og inden etapen startede, sad jeg i et fly på vej hjem. Jeg var så syg, at jeg ikke kunne rokke med ørerne, men inderlig bitter over min vanskæbne.
Men trods disse dårlige minder, vil jeg ikke helt forkaste denne udgave af løbet, da den nemlig kom frem i min erindring i forbindelse med blodbadet på de første to dage af dette års Tour, hvor presset på rytterne, fik dem til at tilsidesætte både egen og kollegaers sikkerhed, fordi de skulle forsøge den umulige kunst at sidde 200 mand på 20 mands plads.
Bjergene sætter klassementet
Disse forsøg bliver gjort, fordi det er muligt på flade veje, hvor slipstrømmen fra et stort felt der bevæger sig med 60 km/t kan få de fleste til at tro, der er diamanter i benene, og så er det, man pludselig sidder otte mand ved siden af hinanden i et sving på en nedkørsel med 70 km/t, og ingen vil røre bremserne.
Hvis man starter som i 1979, er man ude over de problemer. Sådan tre dage i bjergene sætter klassementet og justerer selvopfattelsen. Når man har opdaget, at der er 110 mand, der er bedre, maser man ikke så meget på mere. Men spørgsmålet er selvfølgelig om arrangørerne ønsker, at klassementet skal sætte sig så hurtigt.
Torsdag slap vi for styrt i afslutningen, en klassisk boulevardsprint, som var Cavendishs anden sejr i årets Tour
Hvis vi skal vende problemet med styrtene yderlige, så mener jeg, at radioerne er med til at skabe dem. I forvejen er Tour de France verdens vigtigste cykelløb, og for mange, mange ryttere er det her, det afgøres, om man får ny kontrakt, og i så fald hvor det bliver. Alle 200 mand får at vide, at der intet motiv er for ikke at sidde blandt de tyve forreste, og der råbes og skriges i radioerne, at der skal køres længere frem. Alt dette tilsammen afstedkommer en vanvittig stressspiral, og styrt er uundgåelige.
⏮ Relive the last km and the winning sprint of 🇬🇧 🇮🇲 @MarkCavendish .
⏮ Revivez le dernier kilomètre de l'étape 6 et la victoire de 🇬🇧 🇮🇲 @MarkCavendish.#TDF2021 pic.twitter.com/FCmEvDqgQf
— Tour de France™ (@LeTour) July 1, 2021
Torsdag slap vi for styrt i afslutningen, en klassisk boulevardsprint, som var Cavendishs anden sejr i årets Tour og hans 32. i karrieren. Han ligner simpelthen feltets hurtigste mand, og det sømløse forarbejde af Quick-Step sikrer, at hurtigheden ikke går til spilde. I virkeligheden er Mørkøvs arbejde mindre kompliceret med Cavendish, end det er med Bennett, da han selv er dygtigere til at finde vej i trafikken, og har et mere veludviklet instinkt for at træffe de rette valg i kaos.
Som den italienske mestersprinter, Petacchi, har sagt, er sprint et skakspil med 1000 i timen.
Pedersen flagrede i vinden
Vores danske sprinteres, Mads Pedersen, kom som på første sprinteretape galt ind i spurten. Trek-holdet kom ellers frem lige i rette tid, og det så lovende ud, men som forleden fandt han ikke den rette vej, men flagrede alene ude i den dødbringende vind.
Han har sikkert ikke sagt det sidste ord, han plejer at blive bedre og bedre, som løbet skrider frem, og som han forsikrede mig efter 3. etape, da jeg spurgte, om han ufortrødent ville køre spurterne trods farligheden:
”Det kan jeg love dig for. Jeg tager gerne en tur som Caleb for en etapesejr”.
Amen…
LÆS MERE I POV OM Tour de France HER
LÆS FLERE TEKSTER I POV AF PER BAUSAGER HER
POV Sport følger dagens væsentligste historie i Tour de France.
Følg resultater og stillinger i Tour de France her på sport.tv2.dk, der er rettighedshaver.
Topillustration: Mark Cavendish fra Team Deceuninck – Quick-Step tog sin anden etapesejr i Tour de France, der var en følelsesmæssig en af slagsen for dagens forfatter. Foto: Getty Images.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
