DAG 5 // POV SPORT – Hvad sker der for amerikansk tennis? De ryger ud på stribe i Wimbledon, og hos herrerne skal man langt ned på listen for at finde en amerikaner. Historisk triumf hos kvinderne fredag. Trist britisk exit hos herrerne.
Ud af fredagens første fem singlekampe på Centre Court og No. 1 Court, de to største baner ved Wimbledon, stod der fire amerikanere på den ene side af nettet. De to vandt to, og to tabte. Nu var der ikke ligefrem tale om de helt stor kanoner som vindere eller tabere, men alligevel ret sigende for amerikansk tennis på specielt herresiden for tiden.
På verdensranglisten skal man således helt ned til nummer 32 for at finde en amerikaner, Reilly Opelka, og lige efter som nummer 33, John Isner. De er begge færdige i dette års Wimbledon. Næste mand på listen, nummer 40 Taylor Fritz, er videre til tredje runde, mens Sebastian Korda som nummer 50 på verdensranglisten var den ene af vinderne på Centre Court fredag, da han eliminerede det engelske håb, 22.-seedede, Daniel Evans, og er videre til fjerde runde.
Men man kan ikke ligefrem påstå, at amerikansk herretennis er dominerende på ATP-Touren og i Grand Slam-turneringerne for tiden.
På det løbende leaderboard over nationernes formåen, kan man i skrivende stund konstatere, at USA stillede med 73 spillere
Hos kvinderne ser det noget bedre ud, selvom både nummer seks på verdensranglisten, Sofia Kenin og nummer otte Serena Williams er ude af turneringen, sidstnævnte på grund af en skade, så er der stadig håb med Coco Gauff i tredje runde og Madison Keys, der ligeledes var en af de indledningsvis nævnte vindere på No. 1 Court, da hun slog sig i fjerde runde med en sejr over Elise Mertens fra Belgien.
På det løbende leaderboard over nationernes formåen, kan man i skrivende stund konstatere, at USA stillede med 73 spillere i alle rækker, single-, double- og pige- og drengerækken, og der er kun 23 tilbage. Exit for 50 amerikanere ud af 73 i løbet af fem dage. Der synes at være noget at arbejde med for den amerikanske tennisskole.
Another year, another batch of Murray memories to cherish 👏
Until next time, Andy 🤗#Wimbledon pic.twitter.com/4uraca8T3j
— Wimbledon (@Wimbledon) July 2, 2021
Storesøster Venus Williams er også for længst færdig i single. Hendes banekvinde, tuneseren Ons Jabeur i anden runde, gjorde det fredag af med 11.-seedede Garbine Muguruza fra Spanien. Dermed er Jabeur den første arabiske kvinde til nogensinde at nå fjerde runde i Wimbledon, round of 16, som man også siger på de kanter eller på dansk, ottendedelsfinalerne. Historisk.
Førnævnte Sofia Kenin er også ud af kvindernes double-turnering, mens Venus Williams stadig er at finde på SW19, da hun fredag vandt sin første kamp i mixed double med sin australske makker Nick Kyrgios. De slog to – amerikanere.
Clara Tauson fik ligeledes lidt mere græs under fødderne på Wimbledons anlæg, da hun med sin hviderussiske makker Aliaksandra Sasnovich spillede første runde i kvindernes double. De tabte til et tysk par, men pressede dem helt ud i tredje sæt og helt op på 7-9, inden kampen var afgjort. Mere god erfaring på græsset for den unge dansker.
Klagesang
Erfaringen siger til gengæld, at der stort set ingen grund er til at nævne, at Novak Djokovic gik smertefrit ud af tredje runde, om end han dog måtte i en tiebreak i tredje sæt mod Dennis Kudla. Amerikaner.
Aftenens jammer og hjemmebaneklage faldt på Centre Court, da yndlingen og den tidligere dobbelte mester, Andy Murray, måtte melde spillemæssigt forfald i tredje runde til 22-årige Denis Shapovalov fra Canada.
Murray bed pænt fra sig i første sæt, selvom han tabte det 6-4. I de næste to fik han kun to partier, så der var bare ikke noget at komme efter for den igennem så lang tid skadesplagede og aldrende Andy Murray.
Regnede det på Centre Court. Nope. Det var bare tårer fra tilskuerpladserne. Murray vinder næppe hele molevitten i Wimbledon igen…
LÆS MERE SPORT I POV AF KURT LASSEN HER
POV Sport følger dagens væsentligste historie fra Wimbledon.
Følg resultater og stillinger fra Wimbledon her
Topillustration: Andy Murray vinker farvel til sit elskede Wimbledon-publikum for denne gang. Bliver der overhovedet en næste gang? Foto: Getty Images
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her