STUDENTER // DEBAT – Der var ingen politikere, der kæmpede for, at I fagligt uddannede skulle have lov til at køre omkring på en åben vogn, men heldigvis får I snart råd til at købe jeres egen bil. I har lært jer noget, der kan bruges til noget, og hvor man ikke kan tale sig fra det, hvis man ikke kan sit fag, og det fortjener I en kæmpe hyldest for. Vi har brug for jer, ligesom vi også har brug for studenterne.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hele weekenden har jeg vinket til studentervogne.
Ja selv når jeg har været svøbt i alt for stramtsiddende cykeltøj, har jeg svunget mine blege arme i begejstring, hver gang en lastbilfuld nyudsprungne har passeret mig.
Livet løber ingen steder, uanset, hvad de fortæller jer. Tag så lang tid, I behøver, til at finde ud af, hvem I er, før I begynder at tænke over, hvad I vil være
Det har været så fast en rutine, at jeg her til aften tog mig i at vinke til en skraldevogn. Men pyt – det er herligt at have nået en alder, hvor man ikke bekymrer sig så meget for at se tåbelig ud, hvilket måske også forklarer det med cykeltøjet.
Mit Facebook-feed har også været fyldt med unge mennesker i hvide huer, lagt op af stolte forældre, og jeg har liket dem alle, og nydt, hvordan lysten til at fejre sine poder så langt har overstrålet lysten til at prale af karaktergennemsnit eller kommende studier.
For der er ikke noget, der haster. Det må I endelig ikke tro, kære studenter. Livet løber ingen steder, uanset, hvad de fortæller jer.
Tag så lang tid, I behøver, til at finde ud af, hvem I er, før I begynder at tænke over, hvad I vil være.
Men også et kæmpestort og kun lettere misundeligt tillykke til jer, der er blevet færdige med en faglig uddannelse. Sådan en, der betyder, at nu kan I noget, og har ikke bare gået tre år i skole for at vinde retten til at gå nogle flere år i skole
Så uden mere lommefilosofi:
Kæmpestort tillykke til alle I glade, jublende, piftende, skrålende, breezerbællende, hoppende, syngende, krammende studenter af alle slags med jeres hvide huer og elendige musiksmag.
Tillykke!
Men også et kæmpestort og kun lettere misundeligt tillykke til jer, der er blevet færdige med en faglig uddannelse.
Sådan en, der betyder, at nu kan I noget, og har ikke bare gået tre år i skole for at vinde retten til at gå nogle flere år i skole.
Jeg beundrer jer, og hvis jeg kunne slå et søm i en væg, uden at det betød, at jeg på sigt måtte flytte sammen med min nabo, ville jeg ønske, det også var det uddannelsesvalg, jeg havde truffet.
Tænk sig at kunne et fag, og så i den alder! Have lært sig noget, man kan leve af og som kan bruges til noget praktisk. Det er skræmmende, hvor lidt af det, jeg selv lærte i gymnasiet, som stadig står klart for mig på trods af de skønne lærere, der prøvede at få lidt dannelse til at fæstne sig i min teenageknold.
Jeg siger ikke, at viden om den klassiske verden er ubrugelig, men jeg er aldrig blevet stoppet i en mørk gyde af to græske søjler, der forlangte, at jeg fortalte dem, hvem der var ionisk og hvem der var dorisk
De år, jeg brugte på at lære at oversætte en tekst fra latin, vil jeg på ingen måde kalde spildte, men det er begrænset, hvor mange romere, jeg har haft behov for at kommunikere med i de tredive år, der er gået, siden jeg bestod min eksamen og på vej ud af lokalet glemte alt om ”jussive ablativer” og hvad sådan nogle kunne misbruges til.
Jeg siger ikke, at viden om den klassiske verden er ubrugelig, men jeg er aldrig blevet stoppet i en mørk gyde af to græske søjler, der forlangte, at jeg fortalte dem, hvem der var ionisk og hvem der var dorisk.
Til gengæld har jeg tit bandet over, at jeg knap nok kan skifte en sikring eller slå et søm i en væg, for det er jeg tvunget til at betale folk for at gøre for mig, mens det er meget sjældent, at min telefon ringer, fordi nogen har akut behov for at høre mit syn på Johannes Brahms’ brug af den neapolitanske subdominant.
Og nej, det er på ingen måde så frækt, som det lyder.
Så tillykke til alle jer, som blev færdige med en ungdomsuddannelse, der ikke gav adgang til vognkørsel, men til gengæld noget meget vigtigere, nemlig et fag, så man både praktisk og teoretisk kan ernære sig selv, og kan fikse nogle af de ting, vi andre kun kan sidde og kigge bebrejdende på, hvis de ikke fungerer.
Husk at hvis jeg står og vinker henover sommeren, så kan det være fordi, jeg har brug for at få skiftet en sikring
Der var ingen politikere, der kæmpede for, at I fagligt uddannede skulle have lov til at køre omkring på en åben vogn, men heldigvis får I snart råd til at købe jeres egen bil. I fik ikke en dag, hvor tykke, ældre mænd i cykeltøj vinkede til jer, men jeg kører gerne forbi, hvis det mod forventning skulle lyde tillokkende.
I har lært jer noget, der kan bruges til noget, og hvor man ikke kan tale sig fra det, hvis man ikke kan sit fag, og det fortjener I en kæmpe hyldest for.
Vi har brug for jer, ligesom vi også har brug for studenterne.
Så tillykke til alle de nyuddannede. Jeg håber, I får en fantastisk sommer og passer godt på jer selv og hinanden. Og husk, at hvis jeg står og vinker henover sommeren, så kan det være fordi, jeg har brug for at få skiftet en sikring.
LÆS FLERE ARTIKLER AF SEBASTIAN DORSET HER
Topillustration: Studenterhuer med værktøj. Redigeret version af model fra EUC Syd.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
