TIL ÅRETS STUDENTER // TALE – Drop at lægge en karriereplan. Det virker ikke, og det er ikke en karriereplan, der gør jer lykkelige. Her er, hvad jeg håber, I vil gøre i stedet: Følg jeres hjerter og supplér med masser af vilje. Det, I brænder for, vil bære jer langt og vil berige jeres liv. Det, I brænder for, vil I også brænde fingrene på. Men det, I brænder for, vil løfte jer, det vil inspirere jer, og I vil inspirere andre.” Tidligere udenrigsminister og partiformand Anders Samuelsen holdt tale for årets studenter på Horsens Gymnasium.
Kære alle. Hjerteligt tillykke. Udsigten herfra er decideret smuk. Hvor ser I dog bare fantastiske ud. Hvor ser I lykkelige ud. Tillykke.
Vælg kampen frem for stilstand. Vælg begejstringen frem for Janteloven
Mit navn er Anders, jeg er 18 år gammel, og jeg er også lige blevet student.
Eller … sådan føles det.
Sandheden er selvfølgelig, at det er 38 år siden. For selv om jeg kun mener, jeg til nød er i slut-20’erne, må jeg jo nok erkende, at det er 38 år siden, at jeg sad med lige den følelse, som I sidder med nu.
Jeg har en enkelt afsløring: Da jeg var i den alder, som I er i nu, sprang jeg ud som politisk aktiv for første gang.
Årsagen var enkel: Hun hed Lene. Hun var klog, hun var dejlig, hun var sød, hendes hud var blød – og så var hun socialist. Så der var ingen vejen udenom. Jeg meldte mig ind i Socialistisk Uddannelsesfront. Jeg var nødt til at melde mig ind for at få nogle minutter med hende. Det hjalp ikke – og så kunne jeg jo lige så godt melde mig ud igen. Man kan ikke sejre hver gang.
Siden min studenterfest har jeg prøvet meget andet – og det kommer I også til.
I vil om 25 og 35 år have prøvet SÅ meget, set SÅ meget, grædt SÅ meget, grint og jublet SÅ meget, at I – heldigvis – ikke i dag kan forestille jer det.
Glæd jer ikke kun over det, I selv lykkes med. Husk at glæde jer over det, andre lykkes med. Hjælp andre på vej til succes
Kan jeg give jer ét godt råd, er det dette:
Drop at lægge en karriereplan. Det virker ikke, og det er ikke en karriereplan, der gør jer lykkelige.
Her er, hvad jeg håber, I vil gøre i stedet:
Følg jeres hjerter og suppler med masser af vilje.
Det, I brænder for, vil bære jer langt og vil berige jeres liv.
Det, I brænder for, vil I også brænde fingrene på.
Men det, I brænder for, vil løfte jer, det vil inspirere jer, og I vil inspirere andre.
Vælg lyset frem for mørket.
Vælg kampen frem for stilstand.
Vælg begejstringen frem for Janteloven
Vælg troen frem for afmagten.
Vælg kærligheden frem for hadet.
Vær åbne frem for fordomsfulde.
Byd ind, byd jer til.
Verden har brug for jer.
Verden har brug for jeres optimisme, jeres tro, jeres drømme.
Glæd jer ikke kun over det, I selv lykkes med. Husk at glæde jer over det, andre lykkes med. Hjælp andre på vej til succes.
Vælg omsorg frem for ligegyldighed.
Vælg nysgerrighed frem for arrogance.
Én ting mere: Gør jer umage. Brug jeres talenter
Er det banale råd? Ja. Men I er allerede så langt i jeres liv, og I har allerede nu så stor livserfaring, at I ved, at det er hamrende svært.
Én ting mere: Gør jer umage. Brug jeres talenter.
Hvorfor? Fordi det giver denne brusende og berusende følelse af at have brugt sig selv ikke halvt, men helt. At have udnyttet de talenter, man har, de gaver, man har fået.
Mesterbokseren Muhammed Ali sagde engang: Mestre skabes ikke i træningslokalet.
Mestre skabes – sagde han – af noget, de har dybt inde i sig selv: Et behov, en drøm, en vision. Men viljen skal være større end evnen. Ellers lykkes det ikke.
Jeres vigtigste gave er derfor ikke jeres talent, men jeres vilje. Hold fast i den.
Jeres vilje har bragt jer hertil i dag. I afslutter et kapitel i dag, og straks åbner der sig nye muligheder. Opsøg dem. For nogle er det at skabe en god familie, andre at se hele verden, atter andre at hjælpe andre på vej som læger, sygeplejesker eller som de lærere, I nu siger farvel til. De lærere, der har brændt for at hjælpe jer på vej.
Husk at takke dem, I møder undervejs i jeres liv, og som hjælper jer. Vi kan meget alene, men meget mere sammen med andre
Giv dem lige en jublende vild og begejstret hånd. Jeg er sikker på, de har fortjent det.
Husk at takke dem, I møder undervejs i jeres liv, og som hjælper jer. Vi kan meget alene, men meget mere sammen med andre.
Da jeg blev student for 38 år siden, havde jeg haft 3 fantastiske år, som jeg har båret med mig siden.
Jeg havde kysset, jeg havde læst, jeg havde festet.
Jeg elskede de tre år, vennerne og de lærere, der havde fyldt viden og selvtillid på mig.
Jeg var blevet kærester med hende, jeg skulle få mine to ældste dejlige drenge med. Jeg havde pjækket fra nogle af timerne. Præcis ligesom jer.
MEN først og fremmest var jeg et mere frit menneske, da jeg blev student, end min far var, da han 35 år tidligere var blevet student.
Er der udfordringer derude? Ja, men I bliver dem, der er med til at løse dem. For I har vist, at I har viljen i jer til at nå de mål, I sætter jer. Lad jer ikke skræmme
Og I er i dag mere frie mennesker, end jeg og mine klassekammerater var for 38 år siden.
I lever faktisk – generelt set – i en verden med:
* færre fordomme
* med mere oplysning
* med flere muligheder for flere end den verden, der var min i 1986.
Dengang levede 40 % af verdens befolkning under FN’s fattigdomsgrænse. I dag er det under 10 procent.
Dengang kendte vi ikke ordet internet. Og da slet ikke mobiltelefoner, Twitter, Snapchat, Instagram og TikTok.
Det var dyrt at rejse. Drømme kostede. Og Horsens Fjord turde man ikke bade i, fordi den var så møgforurenet.
Kors hvor kommer jeg nu pludselig til at lyde gammel: Men husk, jeg er kun – ok så lad os sige – 38 år gammel, hvis jeg selv skal sige det. Og dét er ikke til forhandling.
Jeres verden er større og byder på flere muligheder, end vores verden gjorde. Det er så godt.
Lad jer ikke kyse og skræmme af alle dommedagsprofeterne. De har altid været der. Da jeg var barn og ung, frygtede vi atombomberne, og at en istid ville udslette alt liv på jorden. I dag er det klima, Ukraine, covid og inflation, I bliver tudet ørerne fulde med.
Kommer der modstand, Ja, i en uendelighed. Men lyset kommer tilbage
Så er der udfordringer derude? Ja, men I bliver dem, der er med til at løse dem. For I har vist, at I har viljen i jer til at nå de mål, I sætter jer. Lad jer ikke skræmme.
Kommer der nedture undervejs? Ja, masser.
Kommer der modstand, Ja, i en uendelighed.
Men lyset kommer tilbage.
Som Leonard Cohen sang: Der er en revne i alt – det er der, lyset kommer ind.
Hvordan finder vi den revne, hvor lyset kan komme tilbage, når alt ser mørkt ud?
Det gør vi, når vi tør vise, at vi er sårbare, når vi finder kræfterne til at række ud efter hjælp, tør samarbejde, tør erkende, hvad vi ikke kan selv, og hvor vi har brug for hjælp for lige at komme det sidste stykke.
Det er også sådan, det er lykkedes jer at komme i mål, så I nu kan nyde frugten af jeres arbejde.
Nu, i dag, lukker I et vigtigt kapitel – og nu skal I til at åbne nye kapitler:
Som Kim Larsen synger – let omskrevet – om jer:
Hvad det er, I vil med livet,
det kan kun I selv forstå.
Åh I smukke unge mennesker,
gid I længe leve må.
Tillykke med dagen til jeres forældre, jeres famile, jeres netværk, jeres venner og jeres undervisere – for det er også deres festdag i dag.
Men først og fremmest: Tillykke til jer.
Nyd dagen og nyd livet.
Tak for ordet.
Læs andre taler til de nyudsprungne studenter her fra Sebastian Dorset og her fra Amalie Andrea Lundberg.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
