VERDENSORDEN // ESSAY – I Shakespeares tragedie piner det Hamlet, at verden er ”gået af led”. I dag skyldes uroen en ny verdensorden i fremvækst drevet af demografiske og økonomiske forskydninger. Asien og Afrika er på fremmarch, mens verden bliver mere ”multiplex”: mindre vestligt domineret og mere kompleks. Men ligesom Hamlet stritter Europa og USA imod forandringen, skriver antropolog Bernhard Bierlich.
Både Trump og Europa hænger sig desværre i hver deres forestillinger om magt og i troen på, at de hver især fortjener at spille første violin. De ignorerer dermed forandringens vinde og det forhold, at de ikke længere er verdens midtpunkt, men blot to blandt mange aktører. Med andre ord mangler de en klar vision og strategi for at begå sig i den nye verdensorden, der er ved at tage form.
Den indiske Unesco-professor Amitav Acharya beskriver den nye verdensorden som ”multiplex” – i modsætning til ”multipolær”, der traditionelt bruges om en verden opdelt i magtcentre. Multiplexitet betegner derimod en verdensorden præget af mange samtidige aktører, overlappende relationer, høj gensidig afhængighed og flere parallelle ordener. Mens multipolaritet beskriver en fordeling af magt, beskriver multiplexitet en fordeling af interaktion og kompleksitet – og fremstår derfor som et mere dækkende begreb.
Den nye verdensorden er mindre topstyret og mere selvorganiserende, drevet af pragmatik snarere end ideologi
Her må Europa og USA justere deres forståelse af egen betydning i verden. Det indebærer at gentænke verdensordener og forestillingen om egen ophøjethed – og måske endda troen på egne værdier som selvindlysende overalt i verden (menneskerettigheder, demokrati).
Mere pragmatik, mindre ideologi
Ja, Trump har sprængt den traditionelle orden i stykker, en orden, som USA var med til at skabe efter Anden Verdenskrig, hvor international ret i det mindste teoretisk søgte at begrænse rå magt. Men i baggrunden og mere fundamentalt blæser forandringens vinde, hvor især Afrika og Asien bidrager med både høj økonomisk vækst og stor befolkningsvækst.
Nye handelspartnere og mindre ideologisk tænkning af den ”traditionelle” slags (kapitalisme-frihed-demokrati over for kommunisme-trældom) vil karakterisere den fremtidige vision og strategi. Den nye verden kræver nye redskaber. At ignorere, hvad der sker for øjnene af os, er intet mindre end en moderne shakespearesk tragedie.
I de store imperiers tid var det Europa, der koloniserede verden, og efter Anden Verdenskrig har det været den amerikansk-sikrede verdensorden. Den er nu ved at gå i opløsning
Men i Vesten kan vi bare ikke vænne os til at sige det åbenlyse højt. EU og Indien – som Ross Douthat i sin samtale med professor Amitav Acharya i New York Times den 19. februar beskriver som verdens hurtigst voksende økonomi – har indgået en ”frihandelsaftale”, der skaber verdens største frihandelszone.
Frankrig, Storbritannien og Canada har også været i Beijing for at indgå handelsaftaler med Kina.
Det er ikke kun en reaktion på Trump, men især udtryk for, hvad den nye orden bringer med sig: Nye handelspartnere, nye kraftcentre, nye aktører og altså mindre ideologi og mere pragmatik. Den nye verdensorden er mindre topstyret og mere selvorganiserende, drevet af pragmatik snarere end ideologi.
Ved at ignorere de globale forskydninger og samtidig forstærke sin egen kurs har USA ifølge udenrigskorrespondent Tania Branigan i The Guardians podcast den 3. februar 2026 selv sat retningen mod et langsomt forfald.
Forandringens vinde
Ch-Ch-Ch-Changes sang David Bowie i 1972. Nu som dengang er der forandring i luften. Forandringens vinde blæser faktisk altid. En ny verdensorden er derfor uundgåelig. Europa er rådvild og mangler en vision og strategi for at kunne tilpasse sig udviklingen.
Det er en stor misforståelse, at alt, inklusive den nuværende post-1945 amerikansk-skabte verdensorden (”Den Frie Verden”), kan vare ved i al evighed, og at den verden, vi kender, og dens ”orden” ikke har det med at ændre sig. Verden ændrer sig hele tiden, ja hvert eneste sekund blæser forandringens vinde. Kultur og samfund er altid i bevægelse.
Med andre ord er ”historiens hjul” i bevægelse. Det er en metafor for den historiske udvikling og forandringsproces, der driver samfund fremad – den uafvendelige, kontinuerlige gang af tid og begivenheder, som ændrer verden. ”Vi har vores øjeblikke,” forklarer Tania Branigan.
Vores rådvildhed hænger sammen med den uorden, som Trump og vores tids økonomiske, teknologiske, klimamæssige kriser skaber
I antikken var det Grækenland og Rom. I de store imperiers tid var det Europa, der koloniserede verden, og efter Anden Verdenskrig har det været den amerikansk-sikrede verdensorden. Den er nu ved at gå i opløsning – dels som følge af en ny magtpolitik fra USA, dels fordi mange nye aktører træder frem i en mere inklusiv og potentielt mere retfærdig verden.
Demografiske forandringer
Nye vinde er ved at tage form. Ifølge FN’s demografiske prognoser vil de komme fra Afrika og Asien, som ved udgangen af dette århundrede hver især antages at ville udgøre 40 %, tilsammen i alt 80 % af verdens befolkning. Det bedste (og mest fredelige) svar er at lade forandringens vinde blæse frit og lære at mestre dem: at være på forkant og handle pragmatisk, så vi ikke bliver trukket ned af turbulensen, fordi vi stritter imod.
Mens den gamle post-1945 verdensorden er ved at implodere, er erkendelsen og modet til at interagere med disse globale forandringer og multiplexitet fraværende. Europa – oven i interne splittelser, Ukraine-krigen, krigen i Iran, klima- og flygtningekriser – skrumper mere og mere ind, fra 25-35 % i begyndelsen af 1900-tallet til anslåede 6 % af verdens befolkning ved slutningen af dette århundrede. Samtidig stormer Afrika og Asien frem.
Quo vadis, Europa? Europas identitetskrise
Parallelt med de globale forandringer og Trumps radikale kurs leder Europa efter sin identitet. ”Vesten”, forklarer historieprofessor Georgios Varouxakis, er ikke en selvindlysende størrelse, men en forestilling, der voksede frem i det 19. århundredes rivaliseringer, hvor man søgte at distancere sig fra Rusland. ”Vesten” er derfor en historisk og flygtig konstruktion, der udspringer af rivalisering, og som har overlevet som forestilling, tydeligst i form af blokdannelser under Den Kolde Krig og i den nuværende Ukraine-krig.
Vesten som begreb er også et udtryk for den verden (“Den Frie Verden”) af alliancer og rivaler, som USA søgte at opbygge efter Anden Verdenskrig: med Tyskland og Japan på den ene side og Sovjetunionen og Kina på den anden. Men dette amerikanske omdrejningspunkt er under nedbrydning.
For at udvikle en vision og strategi for en mere inklusiv verden må Europa løsrive sig fra det krigeriske, konfrontatoriske amerikanske verdensbillede, der betoner rivalisering
Denne udvikling – sammen med fremvæksten af en mere multiplex verden – forvirrer Europa og skaber en identitetskrise: Hvad er op og ned? Hvad vil det egentlig sige at tilhøre Vesten? Og giver de gamle rivaliseringer stadig mening?
Samtidig går Europas samfund en usikker fremtid i møde med voksende højreekstremisme, en globaliserende og fremmedgørende kapitalisme, internetkapitalisme og stenrige techbosser. Mange frygter krig med Rusland, og blandt mange unge er der ifølge den europæiske ungdomsundersøgelse Catch en frygt for fremtiden og en svækket tillid til demokratiet som garant for deres velfærd.
Eksistentiel usikkerhed
Europas situation afspejler en grundlæggende form for eksistentiel usikkerhed og sårbarhed, der rammer os mennesker. Vores rådvildhed hænger sammen med den uorden, som Trump og vores tids økonomiske, teknologiske, klimamæssige kriser skaber. Det er en usikkerhed, der ikke kan bekæmpes med krudt og kugler.
Det drejer sig om helt fundamentale eksistentielle principper, understreger Thomas Friedman i New York Times (12. december 2025). Principperne blev designet i tidernes morgen for at guide mennesket på dets vej, men er nu kommet i uorden og har skabt Europas og menneskets identitetskrise og usikkerhed med hensyn til, hvad der egentlig er ens ”hjem” (der, hvor vi kan føle os sikre).
Den verden, vi ser ind i, fremstår tilsyneladende ”rodet”, men det skyldes, at den er mere inklusiv, end medier og politikere forestiller sig
Det har ifølge antropologien, psykologien og filosofien ikke så meget med et bestemt territorie eller en bestemt livsstil at gøre. Det er snarere noget mere fundamentalt, nemlig den sikkerhed, der knytter sig til det at respektere hinanden (ikke at ydmyge hinanden, at føle sig værdsat og ikke bedraget) og samtidig føle, at man hører til et fællesskab. Disse fundamentale elementer skaber ens identitet i denne verden.
Vores identitet har i sidste ende også med vores jordforbindelse (grounding) at gøre, dvs. forbindelsen med den jord, vi står på. Denne tanke om jordforbindelse motiverede i øvrigt den berømte skulptør Auguste Rodin i skabelsen af hans mange kendte skulpturer, f.eks. Tænkeren.
Europa må derfor først forstå sig selv og få styr på disse principper, før det kan forstå og forholde sig på en meningsfuld måde til den nye verdensorden.
Løsningen på Hamlets og Europas pine
For at udvikle en vision og strategi for en mere inklusiv verden må Europa løsrive sig fra det krigeriske, konfrontatoriske amerikanske verdensbillede, der betoner rivalisering. Det er derfor, ifølge den store moralfilosof Adam Smith (1723-1790), værd at stræbe efter en ”ikke-nul-sum-strategi”, hvor alle parter opnår gevinster, så summen ikke er nul. Det er den strategi, der bør guide handling i den nye multiplexe verdensorden.
Adam Smith mente, at mennesker er underlagt en uendelig spænding mellem selvkærlighed og egoisme på den ene side, og næstekærlighed, velvilje og ønsket om at elske og blive elsket, det ”gensidige samarbejde”, på den anden side. Tricket er at finde den gyldne middelvej mellem disse yderpunkter.
Det afgørende punkt er nemlig, at der altid er et større projekt på spil, et der går ud over egoistiske, snævre og kortsigtede mål: Når en person handler med en anden, bør begge parter nyde godt af handlen og se sig som vindere. Det er ikke en krig, men en konstruktiv og kollaborativ interaktion. God handel kommer alle til gode og skaber større rigdom for alle. Man fornemmer straks relevansen af Adam Smiths tanker i dag.
Den nye verden
Den verden, vi ser ind i, fremstår tilsyneladende ”rodet”, men det skyldes, at den er mere inklusiv, end medier og politikere forestiller sig. Den verden, der er ved at opstå, er fundamentalt anderledes end den gamle. Den kan virke rodet, fordi langt flere aktører byder sig til – lande som Brasilien, Indien og Kina samt store dele af Afrika, hvor befolkningen vokser markant.
For at få denne multiplexe verden til at fungere må Europa være ”pragmatisk” fremover, ”respektere” (små som endda meget store) forskelle hos handelspartnere og lægge de ”gamle” ideologier på hylden.
Men indtil videre er viljen/evnen/modet fra Europas side – til at rette op på sin manglende selvkritik og søge en realistisk interaktion med de globale forandringer og partnere – fraværende. ”Ve mig”, sukker Hamlet, ”at jeg blev født til at sætte den på igen” (rette op på denne uorden).
Det moderne svar på Hamlets – eller Europas – pine er, at det ikke er nok at være forpint, indigneret og at påberåbe sig liberale (europæiske) værdier. Hvem, hvis ikke vi, der skal leve i den nye orden, skal rette op på os selv og tilpasse os de forandringer, som Donald Trump med sin cowboypolitik søger at bekæmpe?
Når man ser på de to dynamikker – Donald Trumps aggressive forsøg på at opdele verden i indflydelsessfærer og de globale forandringer (”forandringens vinde, som altid blæser”) – bliver det tydeligt, at samfund altid er på vej et sted hen, altid i forandring. Det er en erkendelse, der gør det lettere at forholde sig til verden og fremtiden: Hvor pragmatik overgår ideologi, og hvor det mest rationelle er at interagere fredeligt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og