JAPAN // ANALYSE – Mens Japans premierminister klager over manglende nattesøvn og satser på sine egne politiske kæpheste, klager befolkningen over, at Sanae Takachi ikke gør nok ved prisstigninger på benzin og madvarer, den lave kurs på yen, Trumps trusler om told og almindelige familiers vanskelige økonomi.
For få måneder siden kunne Japans premierminister, Sanae Takaichi, gå på vandet. Hun var populær hos ung og gammel, hun blev kaldt et frisk pust, og ”det er sådan én som hende, Japan har brug for”, lød det fra kyniske og normalt kritiske iagttagere i ind- og udland.
Men nu er opbakningen til hendes regering på kort tid raslet ned fra tæt ved 80 procent til under 50 procent i nogle målinger. Hendes regeringskoalition knager i sammenføjningerne, det hele trækkes i langdrag i parlamentet, og hun skriver trætte og selvmedlidende posteringer på sociale medier om, at hun kun får tre timers søvn eller endnu mindre.
Opbakningen til hendes regering er på kort tid raslet ned fra tæt ved 80 procent til under 50 procent i nogle målinger
Kort efter, at hun blev valgt som partileder i oktober sidste år, dannede hun en ny koalition med det nationalistiske og neoliberale reformparti Nihon Ishin no Kai. På det tidspunkt var det nødvendigt for, at hun kunne få sin politik vedtaget i både overhuset og underhuset. Ved valget til underhuset i februar vandt hun en gigantisk sejr, som har givet hendes parti, LDP, to tredjedeles flertal i underhuset uden Ishin-partiet.
Takaichi holder fast i koalitionen
Koalitionen har stadig ikke flertal i overhuset, men med to tredjedele af stemmerne i underhuset kan hun i mange spørgsmål bulldoze vedtagelser igennem i parlamentet, så egentlig behøver hun ikke længere Ishin, som i sandhed er en besværlig partner. Men for megen bulldozer-politik ser dårligt ud i den japanske parlamentariske tradition, så hun holder fast i koalitionen, også selv om det giver Ishin langt større indflydelse, end partiets mandater berettiger til.
Det har nu resulteret i en forlænget og anspændt parlamentssamling, der først blev afsluttet 25. juli. To af Ishin-partiets kæpheste, som hun har lovet at støtte, skulle fremmes i parlamentet.
Dels etableringen af en reservehovedstad foruden Tokyo. Ingen nævner byen ved navn, men alle ved, at det handler om Osaka, hvor Ishin har sin base. Reservehovedstaden er nu vedtaget, men i befolkningen er beslutningen upopulær hos mange, og for mange andre er det inderligt ligegyldigt, hvis man ikke lige kommer fra Osaka.
Den anden Ishin-kæphest er at spare en masse penge ved at reducere antallet af parlamentsmedlemmer. Den idé er nu udsat og sparket til hjørne, men det har også taget tid at debattere den i den aktuelle samling.
Takaichis kæpheste
Endelig har Sanae Takaichi opbrugt megen parlamentarisk goodwill og tyngde med timelange møder i udvalg og kommissioner med henblik på at få to af sine egne kæpheste vedtaget. Dels en lov, der gør det strafbart at ødelægge det japanske nationalflag, og dels en lov om at udvide kejserfamilien, så der bliver flere mulige mandlige arvtagere at tage af i fremtiden. Takaichi er er meget konservativ, og selv om hun er kvinde, er det tilsyneladende et helligt princip for hende og hendes konservative meningsfæller at undgå kvindelig arvefølge på kejsertronen.
Loven er nu vedtaget, og det kejserlige hofmarskallat har fået instruks om at gå ud og prøve at udnytte den nye lovgivnings muligheder for at indlemme fætre og nevøer og andre mandlige slægtninge til de medlemmer af kejserfamilien, der ellers blev skrevet ud af listen over mulige arvtagere lige efter verdenskrigen – hvis der overhovedet eksisterer nogen, der kunne have lyst til det.
Men vedtagelsen har taget tid og kostet stor irritation på tinge, og frem for alt er et kæmpe flertal af japanerne uenige. De ville ifølge den ene meningsmåling efter den anden ikke have det mindste imod, at den nuværende kejsers populære datter, Aiko, skulle blive Japans næste kejserinde. Det bliver hun så ikke.
Dette fokus på sine egne og sine koalitionspartneres principielle kæpheste frem for at gøre noget ved prisstigninger på benzin og madvarer, den lave kurs på yen, Trumps toldtrusler og almindelige familiers vanskelige økonomi er frem for alt det, der har kostet dyrt på Takaichis popularitet.
Forstærket af en pinlig skandale, hvor hendes kontor var indblandet i nogle pinlige mobbeevideoer på internettet om politiske modstandere, og senest hendes jamren om manglende nattesøvn, der slet ikke rimer med regeringens bestræbelser på at fremme en bedre balance mellem arbejde og privatliv for japanerne. ”Gå hjem og få noget søvn”, skriver venner og fjender til hende.
I løbet af blot en måned er tingene begyndt at skride. Hendes meningsmålinger er stadig langt bedre end mange af forgængernes efter trekvart år på posten, men faldet er dramatisk. Nu er der sommerferie. Den er hende vel undt, omend det er svært at se, hvad der lige umiddelbart skal til at for vende bøtten.
Denne artikel blev først publiceret som en af Asger Røjle Christensens Nyuusu-nyhedsklummer. Find dem her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og