MAD // KLUMME – Jeg var helt sikker på, at jeg som barn havde smagt en ganske fin brombærtærte som min mor lavede. Derfor ringede jeg lige til hende.
For den franske forfatter Marcel Proust var det en madeleinekage og et kop lindete, der satte gang i erindringen. For mig var det det store brombærkrat i baghaven, der lige nu bugner i en sådan grad, at flere af grenene simpelthen må lægge sig på terrassen, tynget af den store vægt af saftige sortlilla bær.
Det brombærkrat og jeg har en historie sammen. Da jeg i sin tid skulle bygge mit hus, brugte jeg en hel dag på at rydde det. Enhver, der har prøvet sådan en aktivitet ved, at brombær bider igen, hvis man angriber dem. Og efter en dag var mine hænder stukket af torne (på trods af havehandsker), mit tøj var flået i moderat grad, jeg havde uglereder i håret og rifter langt op ad armene.
Jeg var simpelthen så sikker på, at den her tærte havde eksisteret. Mens min mor mente, at det måtte være noget, der nok mest hørte min fantasi til
Men lige så sikkert, som at det var skåret fuldstændig i bund, inden huset blev bygget, lige så sikkert dukker det troligt op hver eneste år og melder klar til tjeneste.
Det er en af den slags lektier, livet giver en i ting, man lige så godt kan lære at acceptere. Så nu sørger jeg bare lige for, at de ikke overtager eventyrslottet som hos Tornerose og så glæder jeg mig i øvrigt over den dejlige høst.
Og det er her min lidt underlige erindringsforskydning dukker op. For jeg var helt sikker på, at jeg som barn havde smagt en ganske fin brombærtærte som min mor lavede. Derfor ringede jeg lige til hende.
Hvad snakker du om?
”Den der brombærtærte du lavede, da vi var børn, kan du ikke lige finde opskriften på den?”
”Hvad snakker du om?”, spurgte min mor overrasket.
”Ja, altså den der brombærtærte med nøddebund. Den kan du da godt huske ikke? Jeg er sikker på, at opskriften står i den notesbog du har med opskrifter i,” fremturede jeg.
Min mor var stadig lidt på bar bund.
”Jo, vi fik den også til jeres sølvbryllup.”
”Næh. Der fik vi nøddebunde med karamel. Men den opskrift kan du da godt få.”
Det var faktisk lidt urovækkende, synes jeg. For jeg var simpelthen så sikker på, at den her tærte havde eksisteret. Mens min mor mente, at det måtte være noget, der nok mest hørte min fantasi til.
Men hun var sød nok at sende opskriften på nøddebund, som jeg senere modificerede lidt. Og så lavede jeg da bare min helt egen version af den imaginære brombærtærte. Det eneste lidt bøvlede (og det er virkelig meget lidt) ved den er, at man lige skal være lidt over ovnen.
Bunden
125 gram hakkede nøddekerner – min mor bruger altid hasselnød, men jeg ryddede op i køkkenet og brugte en blanding af mandler, valnødder og pekannødder. Man kan hakke nogen til pulver, men jeg kan godt lide lidt struktur, så der må også godt være nogen lidt større stykker i, synes jeg.
Nødderne blander man med 125 gram melis og 4-5 stift piskede æggehvider. Konsistensen bliver sådan lidt marengsagtig.
Det hælder man enten i en lille springform (husk at smøre den godt eller fore med bagepapir) eller i en lille tærteform foret med bagepapir, for den færdige bund bliver lidt klistret.
Så bager man den på nederste rille i ovnen ved 180 grader i 20 minutter.
Derefter ved 110 grader i 10 minutter.
Så slukker man for ovnen og lader bunden stå inde i ovnen (med lågen lukket) i yderligere 10 minutter.
Lad bunden afkøle inden du putter fyldet på.
Fyld af svulstige brombær
For mit vedkommende var fyldet let, jeg dekorerede så det var den store lyst med svulstige brombær. Det så pænt ud, og for lige at fiksere dem så smeltede jeg lidt gele i en kasserolle.
Man smelter det bare til det bliver varmt, og så fordeler man det forsigtigt over bærrene med en ske, og så bliver de hvor de er, når kagen serveres.
Der er intet i vejen for at bruge ribsgele eller for den sags skyld æblegele, der lægger hver deres lille smagsnuance til
Jeg havde tilfældigvis noget druegele stående. Det passede særdeles fint i farven, så det brugte jeg, men der er intet i vejen for at bruge ribsgele eller for den sags skyld æblegele, der lægger hver deres lille smagsnuance til.
Tærten blev serveret med råcreme, en gammel klassiker fra min barndoms køkken. Man kunne sagtens have nøjes med lidt creme fraiche, men når man nu alligevel har brugt æggehviderne til bunden, så er det da meget fint at bruge blommerne til råcreme.
Opskriften er supernem: Man laver en æggesnaps. Det vil sige, man pisker blommerne med en passende mængde sukker, til man har en luftig lysegul masse, der ikke længere knaser af sukker.
Så tilsætter man vaniljesukker, eller hvis det skal være fancy, rigtige vaniljekorn.
Alt dette blandes med flødeskum og så har man dejlig råcreme, der passer godt til den lidt syrlige note brombærrene kommer med sammen med den ristede nøddesmag.
Bramble med et twist
Nu, da jeg alligevel havde plukket en stor mængde brombær, og jeg egentlig følte, jeg havde nok marmelade i huset, besluttede jeg mig for at lave brombærsaft.
Det er også relativt nemt:
500 gram brombær og 2,5 dl sukker (almindelig eller rørsukker er fint) og 1,5 del vand bringes i kog i en gryde.
Det skal koge i cirka 10 minutter og man må gerne tage en grydeske og mase bærrene lidt, så de afgiver mest muligt saft.
Så sigter man bærrene igennem en fin sigte. Hvis man gerne vil have en klar og fin saft, så lader man det sive langsomt. Hvis man er den mere utålmodige type, så presser man det lidt igennem, og så får man en saft, der har en flot dyb lilla farve, men er sådan lidt mere smoothieagtig.
En superlet velkomstdrink, der er et riff på den kendte Bramble
Så koger man lige saften op i et par minutter og hælder den på flaske. De mængder, jeg har angivet, er cirka en lille flaske, og man kan jo gange op, hvis man har flere bær eller en større husholdning.
Jeg fik gæster forleden og brugte en del af saften til at lave en superlet velkomstdrink, der er et riff på den kendte Bramble.
Man tager lidt gin og et solidt skvæt brombærsaft, hælder lidt danskvand med citrus ved, eftersmager med lidt citronsaft og sukkersirup, så balancen er perfekt. Tilsæt isterninger og pynt med friske brombær.
Sådan.
Og så kom der i øvrigt et lille efterspil. En lille uges tid senere skulle jeg finde en opskrift på en dressing til aubergine til min egen kogenotesbog, hvor jeg gemmer mine bedste opskrifter. Efter en del søgen frem og tilbage, fik jeg den lokaliseret, for det er nok mindst ti år siden jeg skrev den ind.
Og tænk, lige ovenfor stod der en opskrift med titlen: Nøddebund til mors brombærtærte.
Den var nøjagtig magen til den, min mor havde sendt mig. Så nu ved jeg faktisk ikke hvis hukommelse, der har noget at skulle svare for.
Men tærten var god.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
