PARFORHOLD // KRONIK – Par, der er overbelastede både af faste roller og af at være i kamp med hinanden, ender ofte i skilsmisse. Herefter starter man hurtigt på level one igen med en ny partner, siger psykolog Vibeke Møller, der i del 2 af sin kronik om the mental load – det usynlige arbejde i hjemmet – peger på løsninger.
Læs del 1 af Vibeke Møllers kronik om the mental load her.
Det kræver en tryg relation at arbejde med sine projektioner, men ofte er parforholdet blevet det modsatte, fordi alle konflikterne – åbenlyse eller passivt-aggressive – skaber defensive reaktioner eller tilbagetrækning. Så en vej op ad skyttegravene er at (gen)skabe nærhed og en følelse af fællesskab.
I stedet for at tage hver sin opgave derhjemme skal man måske klare den sammen. Ordne vasketøj midt i stuen. Sammen. Tage børnene med i køkkenet, mens de voksne laver mad. Og ja, alle er trætte, og det tager længere tid, men man kan godt være sammen om at snitte gulerødder. Uden nødvendigvis at skulle sige noget.
Vi er kommet til at opfatte de huslige opgaver, som noget, der står i vejen for at realisere os selv
Bidrage til fællesskabet, mærke sin betydning og uundværlighed gennem sin indsats. Mærke, andre/den anden hjælper mig. Mærke, at jeg ikke er alene om alting. Mental load handler også om at føle sig overbelastet og ensom.
At lave mad, gøre rent, vaske tøj, rydde op – at drifte vores liv er nu noget, vi skændes om, undgår og betaler os fra. Det er lavstatus. Det er noget, vi skal overstå, så jeg enten har mig-tid, eller vi kan hygge os. Hygge er blevet synonymt med skærmtid, at vi skal spise/drikke/underholdes eller på ferie.
En tryg struktur
Et menneskeliv består af nye, forandrende oplevelser, udvikling, bevægelse og læring, men også af gentagelser og rytmer, som døgnet, tidevandet.
Forudsigeligheden og gentagelsen kan være en tryg struktur (og et fængsel, vi nogle gange længes væk fra). Men med al usikkerheden for fremtiden i en klima- og krigsudfordret verden, de evige forandringskrav på arbejde, i skolen og institutionen, og i samfundet kan der også være en delforklaring på den generelle mentale overload, som mange oplever, og som medvirker til mistrivsel/angst/depression.
Hvis der er færre faste strukturer omkring os og færre automatiserede handlinger, så kræver det alt andet lige mere kommunikation og relationelt og psykologisk arbejde hele tiden at tilpasse sig og balancere for at kompensere for det. Måske kan man bruge billedet om at træde vande i stedet for at stå på en fast bund. Det bliver vi udmattede af.
Når jeg vil have den fulde kontrol med standarden – så må jeg også bære konsekvensen og ansvaret. Selv
Hjemme skulle gerne være fundamentet, man kan stå på. For at hvile, for at grounde og fordøje dagens indtryk og for at kunne holde dem, der er for små til at stå selv – endnu.
Og der kan det at skabe en forudsigelig rytme af et forudsigeligt arbejdsfællesskab, hvor alle deltager (ja, også de trætte, vrantne teenagere, der ikke liige orker), hvor følelsen af at hjælpe og blive hjulpet lægger sig som en beroligende og tryg polstring rundt om det overstimulerede nervesystem.
Hvor vi trækker vejret sammen. Hvor det at støve af eller vaske gulv pludselig ikke er et mentalt, socialt eller følelsesmæssigt krav, men en neutral tilstand, hvor den kropslige væren i verden er rammesat og har sin (kedelige) forudsigelige rækkefølge og disciplin.
At vaske tøj, gøre rent, slå græs er aktiviteter, der handler om at vedligeholde og passe på vores rammer, grænser, omgivelser. Hvis de aktiviteter findes som ydre, synlige, faste, tilbagevendende strukturer i dagligdagen, kan man slippe for det usynlige indre arbejde/the mental load. (Hvor er min bluse? Du har nu selv været med til at sortere vasketøjet – måske lærer du at kigge der i stedet for at spørge mor).
Vi er kommet til at opfatte de huslige opgaver som noget, der står i vejen for at realisere os selv og vores familieliv i stedet for at se dem som afgørende, strukturerende muligheder for og anledninger til, at vi kan få kontakt, fællesskab, udveksling, selvdisciplin og proceslærdom.
At de strukturer kan give støtte, fordi de også er orientering om, hvad der er i verdens skabe, skuffer, køleskabe. Det giver en følelse af at være orienteret, forbundet og forankret, fordi man ved, hvor ting er, og hvilken stand de er i.
Et afklaret voksent valg
Og HVIS man faktisk gerne vil gøre noget af husarbejdet selv, fordi man måske godt kan lide at støvsuge (ja, det findes!) eller lave mad alene, så kan man på level 2.0 tage det ansvar på sig. Uden det føles som en del af magtkampen, som et offer eller et martyrium.
Hvad er hygge? Jamen, det er slutresultatet af en masse ramme- og vedligeholdelsesarbejde, som de unge muligvis aldrig har set eller deltaget i
Det bliver et afklaret voksent valg om, at ja, det er mig, der støvsuger, for det er (kun) vigtigt for mig, jeg vil have det på den og den måde, med det interval. Og når jeg vil have den fulde kontrol med standarden – så må jeg også bære konsekvensen og ansvaret. Selv.
Når vi hygger, er der et tomrum imellem os, der skal fyldes med noget. Og når alle er trætte, bliver det skærm. At fortælle hinanden om, hvad vi har gjort for hinanden i dag, og at vi har været sammen om at ordne opvask eller vasketøj, giver en samhørighed. Måske taknemmelighed. Måske forsvinder følelsen af at være helt alene om alting?
Måske aftager konflikterne, og der bliver plads til at spørge om hjælp – eller overskud til at tilbyde den?
The mental load: “Det gør mor”
Et sidste perspektiv på kvinders mentale load handler om forvaltningen af forældrerollen:
De unge flytter hjemmefra – måske i egen lejlighed med fint bohave og alt, hvad der dertil hører. Så sidder de der og kan ikke forstå, hvorfor der ikke er hyggeligt, ligesom det var hjemme hos forældrene?
Hvad er hygge? Jamen, det er slutresultatet af en masse ramme- og vedligeholdelsesarbejde, som de muligvis aldrig har set eller deltaget i.
Mor er mentalt overloadet. De unge bliver underloadet og har ikke nok mental ballast og fundament, når de flytter hjemmefra
Selv de spontane arrangementer kræver intentioner om at ville noget med nogen, invitationer, indkøbslister, slæben rundt med bæreposer med indkøb. Det er Netto i myldretid, lægge varer på plads i skabene, rengøring, bagning, tændte lys, synkronisering og timing, indlevelse og omtanke, opskrifter, madlavning, oprydning.
De unge deltager kun i finalen, og det ser ud, som om at hygge, det bare er noget, der sker. På magisk vis. Fordi mor med det mentale overload har ordnet det. Alene. Igen.
Mor er mentalt overloadet. De unge bliver underloadet og har ikke nok mental ballast og fundament, når de flytter hjemmefra. De kender ikke til procedurer og processer – og har ikke lært at påtage sig det arbejde og besvær, der er med at skabe hyggen. Det gjorde mor.
Eller også var der ingen forældre, der gjorde noget. Så har man samme udfordring. Så kan de unge ikke skabe atmosfæren af tryghed i deres eget nye hjem endsige styre driften af det – og de føler sig urolige, fordi de ikke ved, hvad der skal til. Og det kommer jo ikke med Wolt-budet …
Giv ansvaret fra dig
Så den overloadede mor kan have ”glemt” at givet ansvaret fra sig i tide.
Den positive forklaring er, at det er på grund af kærlighed og omsorg. Den lidt mere problematiske årsag er, at det er forførende, bekræftende og identitetsbærende at være uundværlig som forældre og føle sig almægtig, vigtig og i kontrol over nogen.
Men det bliver på bekostning af, at de unge ikke får kompetencer til at bære sig selv og deres eget liv og får deres eget mentale ”load”.
Hvad ville du gøre, hvis din cykel punkterede/bussen var kørt osv.? Hvis barnets svar er: Jeg ville ringe til dig – så er det på tide, at deres problemløsningstrategi bliver suppleret. For både din og deres skyld
Så har de kun en masse overvældende tanker og følelser og tvivl – og ingen rytmisk struktur og disciplin, der kan indramme, aflede og give en oplevelse af livsduelighed og kontrol (jeg har købt ind/vasket/ordnet. Jeg kan mærke mig selv og min verden, jeg har et forhold til den – og klarer mig selv).
Hvis du som overloadet mor vil teste, om du skal afgive magten, kontrollen og ansvaret mere og lægge dig lidt på sofaen, kan du spørge dine børn (plus 14 og måske også yngre): Hvad ville du gøre, hvis din cykel punkterede/bussen var kørt osv.?
Hvis barnets svar er: Jeg ville ringe til dig – så er det på tide, at deres problemløsningstrategi bliver suppleret. For både din og deres skyld.
De to andre artikler i denne serie blev bragt i POV hhv. 20. og 26. marts 2023 og kan læses her:
Hvad betyder det nye begreb ‘the mental load’ egentlig? – #1
The Mental Load #3: Hvad nu, hvis man er forælder til et sårbart barn?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
