Ligestilling som accelerator for verdensmålene

af i Internationalt/LIGESTILLING/SDG - FN's Verdensmål

KOMMENTAR // VERDENSMÅL OG LIGESTILLING – FN’s 17 verdensmål er hinandens drivkraft og forudsætning. Vi kommer ganske enkelt ikke i mål med det ene mål uden det andet. Vi får ikke skabt den ønskede bæredygtige transformation eller levet op til det helt overordnede princip for målene, Leave no one behind”, hvis ikke de sociale dimensioner og menneskerettighedsdimensionerne spiller en ligeværdig rolle ved siden af klima og miljø, skriver Marianne Egelund Siig, der særlig har set på det femte verdensmål om ligestilling.

Tidligere i år kom FN (nærmere bestemt UN Women) med en rapport, der kastede lys på det femte verdensmål om ligestiling og hvilken indflydelse lige dét mål har på resten af de 17 verdensmål.

Rapporten hedder: ”Ligestilling som accelerator for opnåelsen af SDG’erne”.

I denne uge fylder de 17 verdensmål – på engelsk kaldet for Sustainable Development Goals, og ofte blot forkortet SDG’erne – 4 år.

Længere tid er det ikke siden, 193 lande under FN’s generalforsamling i enighed den 25-27. september 2015 vedtog 2030 Dagsorden for en bæredygtig udvikling i verden; ”Verdensmålene – vor største mulighed og udfordring”, som professor Steen Hildebrandt præcist siger det.

Verdensmålene er skabt for at transformere verden og hviler på arbejdet i Brundtlandrapporten ”Vores fælles fremtid” fra 1987, på MDG’erne (Millenial Developmental Goals 2000-2015), på UN Global Compact indsatsen fra tusindvis af virksomheder og naturligvis på indsatsen fra idealister, aktivister, borgere og ledere, politikere og NGO’ere, der igennem årene har kæmpet for alle de sager, de 17 verdensmål rummer.

Vi ville ikke have været, hvor vi er nu med opmærksomheden omkring de 17 verdensmål, uden de tidligere indsatser.

Vi skal alle gøre det meget bedre og måske især, når det gælder verdensmål og ligestilling

Samtidig er det svært ikke at ærgre og bekymre sig over, at de veldokumenterede advarsler og indsatser ikke er blevet taget mere alvorligt af beslutningstagerne igennem mere end 30 år. Eller som Kigge Hvid skrev i en kronik forleden: ”Beslutningstagerne skulle for længst have lyttet til blomsterbørnene og professorerne med tænksomme briller, når de talte om bæredygtighed”.

Men lad det nu ligge, om end vågent i baghovedet, til næste gang, vi møder et visionært menneske med ideer og drømme om en bedre verden.

En ting er imidlertid sikkert. Vi skal alle gøre det meget bedre og måske især, når det gælder verdensmål og ligestilling.

Verdens vigtigste “to do”-liste

Fredag efter fredag forsøger børn og unge at råbe de voksne op i skolestrejker for klimaet. Mere end fire millioner var på gaderne i fredags i 163 byer verden over for at kræve seriøs og gennemgribende handling nu, inden det er for sent.

De fleste organisationer og virksomheder har da også taget FN’s verdensmål til sig, med en forpligtelse, der dækker alt fra, at lederne har sat den runde pin med de sytten farver på reverset, til at virksomheder konsistent har indarbejdet alle 17 verdensmål i deres strategi. Der er ikke mange erhvervsledere med respekt for sig selv, sin organisation og den verden, vi lever i, der længere tillader sig at ignorere FN’s 17 verdensmål og den nødvendige bæredygtige omstilling.

Verdensmålene er indbyrdes afhængige, gensidigt påvirkende og ikke prioriterede hedder det sig, men når man deltager i konferencer, møder eller kurser, hvor de 17 verdensmål er i centrum, kan man ikke undgå at få en oplevelse af, at det er klima og miljømålene, der dominerer, bliver prioriteret og regnet for de vigtigste. Ligestilling og verdensmål hører man meget lidt om.

Nu kommer man ikke i mål, hvis man har fokus på alt på én gang, men samtidig er det essentielt, at vi respekterer den indbyrdes forbundethed imellem de 17 globale mål og ser dem som ét hele.

Det er også vigtigt at forstå, at de er hinandens drivkraft og forudsætning.

Vi kommer ganske enkelt ikke i mål med det ene mål uden det andet. Vi får ikke skabt den ønskede bæredygtige transformation eller levet op til det helt overordnede princip for målene; Leave no one behind, hvis ikke de sociale dimensioner og menneskerettighedsdimensionerne spiller en ligeværdig rolle ved siden af klima og miljø, herunder ligestilling.

Særlig afgørende er efter min mening verdensmål nummer 5 om ligestilling, hvis vi skal i mål hele vejen rundt.

Som det også står formuleret i resolutionspunkt 20 fra FN’s Generalforsamling 2015; Gennemførelse af kønsligestilling og empowerment af kvinder og piger vil udgøre et afgørende bidrag til fremskridt på tværs af alle mål. I såvel dansk som internationalt arbejde med verdensmålene er det derfor vigtigt, at man på alle niveauer systematisk tænker et kønsperspektiv ind i implementeringen af disse mål. ‘

Fra bogen Bæredygtig Global udvikling” FN’s verdensmål i et dansk perspektiv.

Ligestilling og verdensmål – sæt i femte gear

Jeg har trawlet rapporten fra UN Women igennem og plukket budskaber og informationer fra den til denne artikel. Og det kan varmt anbefales at inddrage rapporten, når man arbejder med verdensmål – ikke kun ift. ligestilling men generelt. Bagerst er der en seks siders gennemgang med 3-9 punkter ved hvert verdensmål, der beskriver de positive konsekvenser for det pågældende mål ved succesfulde ligestillingstiltag.

Lad os vise, hvordan man kan sætte farten op i femte gear på vej mod agenda 2030 og opfyldelsen af de 17 verdensmål og 169 delmål, ved at tage mål nummer fem om ligestiling seriøst

Hovedbudskabet i rapporten er enkelt: for at nå 2030 Verdensmålene er det nødvendigt at sikre ligestilling mellem kønnene i alle områder af samfundet. Der peges på, at det er nødvendigt at indtage en holistisk tilgang til ligestilling, således at vi transformerer de strukturer, der fastholder ulighed mellem kønnene i stedet for at implementere separate, fragmenterede indsatser (FN 2019, s. 9).

Opnåelsen af ligestilling mellem kønnene er også et vigtigt mål i sig selv, og samtidig altså kritisk som et middel til at opnå den bæredygtige udvikling vi ønsker på alle de andre verdensmål, fastslår rapporten, og kommer med en lang række veldokumenterede eksempler der anskueliggør titlen; Ligestilling som accelerator for opnåelsen af SDG’erne

Kvinder skal sikres reel indflydelse og deltagelse i ledelse

Rapporten påpeger eksempelvis, at en højere andel af kvinder med politisk autoritet direkte kan kædes sammen med mindre CO2-udledning, bedre beskyttelse af jord og større sandsynlighed for, at miljøtraktater bliver ratificerede. Ligeledes bliver der på et mere hverdagsniveau simpelthen genanvendt mere, når kvinder sidder i seniorstillinger i eksempelvis affaldshåndteringsinstanser.

I det hele taget peger rapporten på, at det er centralt at sikre, at kvinder og mænd deltager på lige fod i beslutningsprocesser for at nå en bred vifte af verdensmålene, bl.a. hvad angår afskaffelse af fattigdom (#1) og sult samt forbedret ernæring (# 2), sikre sunde liv (#3), kvalitetsuddannelse (# 4), sikre adgang til tilstrækkeligt (rent) drikkevand og sanitet (#6), fremme økonomisk vækst og skabe job (# 8), adressere klimaforandringer (# 13) og at fremme god forvaltning og effektive institutioner (#16).

Rapporten viser, at der er en tendens til at lande, hvor kvinder aktivt deltager i og leder politik, er mere inkluderende, lydhøre, lige og demokratiske. Kvindelige parlamentarikere er ligeledes mere tilbøjelige til at prioritere områder såsom uddannelse, sundhed, børnepasning, forældreorlov, beskæftigelse og pension.

De bekymrer sig typisk også mere om kønsbaseret vold og sikkerhed og udviklingsdagsordenen mere generelt fx hvad angår reduktion af fattigdom og levering af offentlige ydelser – alt sammen essentielle mål og delmål i de 17 verdensmål.

Konfliktforebyggelse og fred

Et voksende forskningsområde undersøger kvinders involvering i fredsprocesser.

Når kvinders deltagelse er på et meningsfyldt niveau, blandt andet som officielle eller uofficielle konsulenter, i kommissioner eller ved forhandlingsbordet, tyder meget på, at freden bliver mere bæredygtig, ligesom der er en større chance for at nå frem til en aftale. Endelig holder freden længere, hvis kvinder deltager som vidner, forhandlere, mæglere eller underskrivere (det er 20 pct. mere sandsynligt, at en aftale varer mindst 2 år, hvilket øges over tid, så det fx er 35 pct. mere sandsynligt, at aftalen varer 15 år, såfremt kvinder spiller en rolle) (FN 2019, s. 38-39).

At sikre piger og kvinder uddannelse leder som enkeltstående indsats til en gevinst, man ikke kan overvurdere. For den enkelte kvinde er uddannelse en vej til højere livskvalitet, bedre mentalt og fysisk helbred, større mulighed for at skaffe sig indtægt

I Rwandas overgangsperiode til en demokratisk stat efter folkemordet midt i halvfemserne spillede kvinderne eksempelvis en betydelig rolle i forvaltningen af den nye, skrøbelige fred, og deres rolle i at forme beslutningerne bliver i tiltagende grad anerkendt som værende essentiel for landets langsigtede sikkerhed og stabilitet. I tråd med den tidligere nævnte øgede miljøansvarlighed hos kvindelige beslutningstagere, indførte Rwanda som det første land i verden (i 2008) totalforbud mod plastikposer.

Rwanda ligger i øvrigt på en 44. plads i World Economic Forums rangordning af ligestilling i verden, når det gælder kvinders deltagelse i ledende positioner og nummer et, når det kommer til andelen af kvinder i parlamentet (Danmark ligger hhv. på en 95. plads og en 23. plads –  Charlotte Kirkegaard har tidligere skrevet om emnet i POV).

Udover at kvinders deltagelse i fredsforhandlinger giver højere succesrate og længerevarende fred, virker ligestilling også generelt som et værn mod voldelige konflikter. Således har undersøgelser konkluderet, at sammenlignet med mere ligestillede lande, har lande med stor ulighed mellem kønnene en større risiko for at være involveret i konflikter både internt og internationalt og for at skride til voldelige handler for at løse disse.

Ligeledes er personer, som er mere positive over for ligestilling og lige rettigheder mellem kvinder og mænd, mindre tilbøjelige til at opfatte andre lande som fjender (FN 2019).

Uddannelse er et universalmiddel

Øget ligestilling mellem kønnene kan også lede til en hurtigere og mere effektiv realisering af verdensmål nummer 8 om økonomisk vækst og ordentlige arbejdsvilkår, af reduktion af fattigdom (nummer 1) samt bedre sundhed og uddannelse (#3 og #4).

At sikre piger og kvinder uddannelse leder som enkeltstående indsats til en gevinst, man ikke kan overvurdere. For den enkelte kvinde er uddannelse en vej til højere livskvalitet, bedre mentalt og fysisk helbred, større mulighed for at skaffe sig indtægt.

For samfundet og de globale problemer, vi skal løse, er det eneste rigtige at give alle mennesker mulighed for at bruge deres talenter. Og hvis vi er opmærksomme på at skabe et mindre kønsopdelt uddannelses- og arbejdsmarked, vil vi samtidig kunne se øget innovation, nye løsninger og infrastrukturer.

De økonomiske gevinster, har jeg tidligere beskrevet ved McKinseys dybtgående globale analyse af potentialet i en verden, hvor kvinder deltager i økonomien på lige fod med mænd og generelt har samme muligheder som mænd; ”The power of parity: How advancing women’s equality can add 12 trillion dollars to global growth”. Rapporten giver 75 mulige ligestillings-interventioner, der ændrer verden til det bedre for alle. Og altså ovenikøbet giver os en økonomisk gevinst.

Blandt de lande, som har forsøgt at beregne værdien af ubetalt omsorgsarbejde, vurderes det, at det udgør mellem 20 og 60 pct. af BNP, fremgår det af FN-rapporten

Hvilket igen ville kunne give øgede midler til investeringen i en global bæredygtig fremtid.

Det er også veldokumenteret, at kvinder, der sikres uddannelse, får færre børn, hvilket vil reducere befolkningstilvæksten, og derved mindske en af truslerne for ressourcetrækket på planetens klima og miljø.

Og vi må hele tiden huske, at, når vi investerer i piger og kvinder, så vinder alle. Kvinder, der gives mulighed for at komme ud af fattigdom, bruger ressourcerne på deres børn og familien generelt. Ligestilling har indflydelse på en lang række verdensmål.

Værdien af ubetalt omsorgsarbejde

Men én ting er, at kvinder får uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet – et andet vigtigt perspektiv, der er relevant i alle verdenssamfund, er at anerkende, reducere og omfordele ubetalt omsorgsarbejde. Det vil skabe flere jobs og økonomisk vækst (# 8); have en positiv indflydelse på fattigdomsreduktion i form af øget indkomst (# 1); på sundhedspleje og uddannelse (# 3 og 4) og på at reducere ulighed (# 10).

Blandt de lande, som har forsøgt at beregne værdien af ubetalt omsorgsarbejde, vurderes det, at det udgør mellem 20 og 60 pct. af BNP, fremgår det af FN-rapporten.

Når det drejer sig om omfordelingen mellem kvinder og mænds indsats i hjemmet, viser et internationalt studie, at mænd, som påtager sig en aktiv faderrolle og rolle i hjemmet, er gladere og sundere, både fysisk og mentalt ifølge rapporten.

Tilsvarende konklusioner har vi set i svenske studier, som jeg tidligere har skrevet om.

En massiv og tabuiseret mur af vold

Kønsbaseret vold står som en massiv og tabuiseret verdensomspændende mur, der skal rives ned, for at vi kan lykkes med at skabe en bæredygtig verden. Der florerer forskellige tal, men de seneste tal fra FN (UNFPA) lyder på, at 35 pct. af alle verdens kvinder er blevet udsat for fysisk eller seksuel vold (fortrinsvis partnervold). En tredjedel af alle mord på kvinder bliver udført af en partner de har haft en nær relation til (oftest seksuelt).

Lad os sætte ambitionerne højt, og påtage os ansvaret og forpligtelsen til, at Danmark på den samlede 2030 agenda fremstår som et foregangsland ved at vise, at det godt kan lade sig gøre at skabe og leve i et ligestillet samfund, der lever op til de mange mål og delmål under agenda 2030

At udrydde alle former for kønsbaseret vold både privat og i offentligheden er naturligvis helt afgørende. Men desværre er den indsats ikke særligt højt på agendaen. Forfatterne bag bogen Bæredygtig Global udvikling” FN’s verdensmål i et dansk perspektiv beskriver det rammende:

”Vold udgør en alvorlig trussel mod kvinders liv og helbred, men er også en stor belastning for sundhedssystemet. Samtidig er volden medvirkende til at hindre kvinder i at deltage i samfundslivet på lige fod med mænd. Men på trods af dette synes problemet ikke at engagere hverken sociale eller politiske kræfter i noget større omfang. Indsatsen overfor vold mod kvinder er ineffektiv og halvhjertet, også i det globale nord.”

For at lykkes med 2030-agendaen, er det indlysende kritisk, at kvinder verden over ikke udsættes for overgreb, diskrimineres, holdes nede, lukkes ude eller fratages mulighederne for at give deres bidrag.

FN’s rapport tilbyder et afgørende perspektiv, for at vi kan lykkes med Agenda 2030, nemlig at vi erkender og anerkender, at kvinder og kønsmæssig ligestilling besidder en transformativ kraft, som vi har brug for, for at komme i mål.

FN-rapporten konkluderer, at hvis vi således skal accelerere processen for at nå SDG’erne, skal der handles på fire indbyrdes afhængige områder inden for #5 ligestilling:

  1. Sikre lige rettigheder, muligheder og udfald/resultater for både kvinder og mænd
  2. Styrke kvinders autoritet, kapacitet og deltagelse i beslutningstagning
  3. Transformation af magtrelationer på alle niveauer i samfundet
  4. Udrydde kønsbaseret vold og diskrimination

I de kommende måneder skal der foregå et arbejde med at definere de danske indikatorer for indsats og opnåelse af de 17 SDG’er.

Danmark som foregangsland om verdensmål og ligestilling

Jeg håber, at de involverede parter vil sætte ambitionerne højt, og påtage sig ansvaret og forpligtelsen til, at Danmark på den samlede 2030 agenda fremstår som et foregangsland ved at vise, at det godt kan lade sig gøre at skabe og leve i et ligestillet samfund, der lever op til de mange mål og delmål under agenda 2030. Det er en mindst lige så god og vigtig eksportvare som vedvarende energi.

Lad os endelig også vise, hvordan man kan sætte farten op i femte gear på vej mod agenda 2030 og opfyldelsen af de 17 verdensmål og 169 delmål, ved at tage mål nummer fem om ligestilling seriøst, nationalt og i alle de organisationer og virksomheder der forpligter sig til de 17 verdensmål.

Tillykke med 4 års fødselsdagen til verdensmålene.

Se Greta Tunbergs tale til FN’s generalforsamling her:

Lyt også til podcasten ‘Historier om verdensmålene”  om ligestilling i linket.

Podcast om verdensmål og ligestilling.

Kilder om verdensmål og ligestilling:

McKinsey 2015_The power of parity

UN 2019_Gender equality as an accelerator for achieving the SDGs

WEF 2018_Global Gender Gap Report


Topillustration: FN – UN Women

Marianne Egelund Siig arbejder som strategisk ledelseskonsulent, rådgiver og facilitator. Hun har i over 20 år stået i spidsen for succesfulde transformationer indenfor ledelse-, team- og organisationsudvikling, samt HR. De seneste år yderligere med en ekspertise og fokus indenfor ligestilling, diversitet og inklusion. Marianne er co-founder af konsulentfirmaet "emerging". Marianne bidrager til, at virksomheder kan udfolde deres fulde potentiale. Hun hjælper med at skabe ”conscious leadership” og ”conscious organisations”: Levende, løsningsorienterede og meningsfulde organisationer gearet til at skabe resultater og bæredygtig vækst. Marianne er visionær og pragmatisk, og hun bringer viden, metoder og masser af erfaringer med til bordet. Og hun tror på, at de bedste resultater bliver skabt når vi co-creater, og tager udgangspunkt i de unikke værdier, der kendetegner den enkelte virksomhed eller organisation.
Fra 2004-2018 havde Marianne signifikante lederroller indenfor HR på Gruppeniveau i Nordea Head of Diversity & Inclusion (2014-2018), Head of Leadership Development & Talent Management (2010-2014), Head of HR, Savings & Asset Management (2006-2010). Fra 1994-2002 var Marianne direktør for det nordiske konsulentfirma KaosManagement og samarbejdede med mere end 200 virksomheder som strategisk rådgiver, keynote speaker og facilitator af ledelses- og organisationsudviklingsprogrammer.
Marianne bidrager ofte til paneldebatter, konferencer, akademiske seminarer og tænketanke i Norden. I 2016, faciliterede hun “The Global Dialogue on Gender Equality” i Helsinki på vegne af Nordisk Ministerråd og ILO, den internationale arbejdsorganisation. I 2017 var hun en del af arbejdsgruppen der på vegne af Dansk Filminstitut (DFI), udarbejdede et White Paper for hvordan vi kan forbedre ligestilling og mangfoldighed i den danske filmindustri. Igennem sin karriere har hun også siddet i en lang række advisory boards for virksomheder, organisationer og projekter, eksempelvis i bestyrelsen for Teknologisk Innovation A/S og Kassandra Performance Theater. Hun er for tiden en del af advisory board for ISS ”Ledelse af mangfoldige teams” og Juryen for den årlige ISS Diversity pris. Hun er med i advisory board for Mandag Morgen’s Business Women og for business-entrepreneur uddannelsen KaosPiloterne. Hun sidder i Leading Humans’ Brain Trust. Desuden er hun medlem af det internationale EMEA netværk af Diversity and Inclusion ledere. Marianne har i tre år blogget om ledelse, ligestilling og mangfoldighed for Berlingske Business under overskriften “Det Nordiske Mysterium”. I 1990’erne var hun medstifter og redaktør af kulturmagasinet Agenda i Århus.
Marianne er uddannet KaosPilot og har en Humanistisk Basisuddannelse fra Roskilde Universitet. Desuden en lang række HR-certificeringer og ledelsesprogrammer fra London Business School, INSEAD, Center for Ledelse mm. Desuden er hun akkrediteret i ”Advanced Diversity Management” fra Copenhagen Business School.
Hun har tre børn i alderen 15-18 år, og bor med sin mand og børn i Charlottenlund.
Hun blogger https://siig.blogs.business.dk og kan også findes på
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/marianne-egelund-siig-a319b15/