BITRE BÆR I NORDEN #1 // SERIE – Midt i den skandinaviske bærindustri står flere tusinde thailændere. De bliver hentet til de nordiske lande i bærsæsonen og tilbringer to-tre måneder i skovene med at plukke bær til svenskerne, finnerne og danskerne. Men nu viser flere sager, at de ofte arbejder under yderst kritisable forhold. Nogle af dem får ikke automatiske deres løn, og deres ophold bliver så kategoriseret som menneskehandel.
BANGKOK – En tung, fugtig varme rammer ansigtet, og lugten af fermenterede frugter og affald hænger som et tæppe over gaden. Bangkok summer – streetfoodboderne står tæt, knallerter fletter ind mellem taxaer og de trehjulede tuk-tuks. Alt i konstant bevægelse.
Jeg lader mig omslutte af den fabrikerede kulde i Bangkea-shoppingcenteret i udkanten af byen, hvor jeg mødes med to thailændere: Hatsadee Somvang og Staypon Ponpuntta.
Vi har aldrig mødt hinanden. De taler ikke et ord engelsk – men der er en specifik grund til at vi mødes i Bangkok. De ankommer begge med flere dokumenter – jeg selv med en tolk. Vi begynder med det basale. Hvor og hvornår. Hatsadee Somvang starter med at tage ordet:
“Jeg var i Sverige i 2023. Jeg arbejdede som bærplukker i tre måneder, og jeg har stadig ikke fået min løn.”
Efter kort tid har vi lavet et overblik i min notesbog. De to mænd havde hver især fået at vide, at de kunne tjene 200.000 thailandske baht på en to-tre måneders bærsæson i Sverige. 105.000 af lønnen ville blive brugt på fly, kost og logi, som den svenske part lægger ud for. Det betyder, at de hver især skulle få udbetalt 95.000 for de bær, de havde plukket. Det svarer til 19.000 danske kroner.
Det er fire gange så mange penge, som tre måneders arbejde i en thailandsk mark giver.
Ingen af dem har set skyggen af de penge, siden de kom hjem. Og de er langt fra de eneste thailændere, der har haft dårlige oplevelser med den skandinaviske bærindustri, som har gjort brug af thailandsk arbejdskraft i over ti år.
I flere år har flere tusinde thailændere taget turen til Sverige og Finland for at plukke bær i de store skove. Men som industrien er vokset, er risikoen for internt råddenskab også steget.
Det fortæller Junya Yimprasert, som er thailandsk menneskerettighedsforkæmper, politisk analytiker og stifter af NGO’en Thai Labour Campaign. Den arbejder for bedre rettigheder for thailandske arbejdere.
Hun har de sidste 15 år arbejdet målrettet med de thailandske bærplukkere og kan derfor fortælle, at de to tidligere bærplukkere, jeg snakker med i Bangkok langt fra er alene om deres oplevelser.
Reaktionerne er til stede
Der er protester i Sverige, Finland og i Thailand, hvor der sættes fokus på de forhold, plukkerne arbejder under.
I oktober 2025 blev der også afsagt dom i Finland i en sag om de thailandske bærplukkere. Der fik både en finsk og thailandsk direktør tre års fængsel for menneskehandel.
Det har resulteret i, at der fra februar 2025 er kommet strammere regler i Finland om, at thailændere skal have en kontrakt direkte med et finsk firma, for at de må arbejde som bærplukkere i landet.
Det var ikke tilfældet tidligere. Tidligere har de thailandske arbejdere fungeret som selvstændige bærplukkere i landet. Noget som gjorde dem ekstra udsatte for udnyttelse, understreger Junya Yimprasert. Det forstår ikke nødvendigvis det skandinaviske system og dermed kan de lettere kan presses af arbejdgivere.
Og mens Finland skærper lovgivningen, er Sverige gået efter at den håndhæve den eksisterende deres love mere hårdhændet end tidligere.
I sommerens og efterårets bærsæsoner, har svenskerne lukket langt færre thailandske bærplukkere ind end tidligere, og det er især på grund af risikoen for at blive beskyldt for menneskehandel og dårlige arbejdsforhold, der skræmmer.
For fem år siden var der mere end 5000 thailandske bærplukkere i de svenske skove. I 2025 sæsonen var der kun 89.
Men det er også en industri, hvor Hanna Geurtsen fra det svenske immigrationskontor understreger, at det kan være er svært at håndhæve lovgivningen, da bærplukkerne arbejder så afsides:
“Vi ser dem ikke. De ankommer, arbejder i skovene og tager hjem igen,” siger hun.
Uretfærdige og farlige arbejdsforhold
Sverige har også haft problemer med, at thailandske arbejdere ikke bliver behandlet ordentligt. Der har gennem årene været flere anmeldelser og sagsanlæg om uretfærdig behandling. Hatsadee Somvang og Staypon Ponpuntta er blot de seneste navne på listen.
Hatsadee Somvang fortæller, at de boede cirka 100 mennesker i hans camp. De boede i køjesenge og arbejdede cirka 16 timer om dagen hver dag. For Hatsadee Somvang var det især manglen på mad og de mange kilo bær, der blev båret ryggen, som var hårdt. De fik to æg og et stykke kylling hver, når de var ude i skovene, fortæller Hatsadee Somvang. Ifølge ham, var det ikke nok:
“Vi var jo sultne, så vi plukkede svampe i skovene, som vi spiste – vi kendte dem ikke, men vi gik ud fra, at hvis de lignede dem, vi har i Thailand, så kunne vi nok godt spise dem,” siger han.
Staypon Ponpuntta genkender Hatsadee Somvangs udlægning af madsituationen og tilføjer, at det også ofte gjorde, at thailænderne havde maveproblemer.
“Generelt set var sygdom et problem. Arbejdsgiverne ikke ville tage arbejderne på hospitalet medmindre de garanterede, at de selv ville betale,” fortæller han.
Han fortæller også, at han selv mistede flere tånegle grundet frosten.
Det er svært at verificere informationerne om sygdom, som Staypon Ponpuntta fortæller om, da det er et krav, at thailandske arbejdere skal have en god sundhedsforsikring, inden de kommer ind i Sverige.
Det er dog en beskrivelse som både Staypon Ponpuntta, Hatsadee Somvang og Junya Yimprasert kan nikke genkendende til. Både de lange arbejdsdage og dårlige leveforhold bliver nævnt i lignende sager, hvor der er faldet dom om menneskehandel.
Kan retfærdigheden ske fyldest?
Junya Yimprasert har dedikeret sit arbejdsliv til at gøre arbejdsforholdene for thailandske bærplukkere bedre. Hun er i øjeblikket bosat i Finland og tilbyder derfra assistance til thailandske arbejdere, som er blevet udnyttet både i Finland og Sverige. Eller i Thailand for den sags skyld.
I Sverige hvor Hatsadee Somvang og Staypon Ponpuntta var, er der to typer love, som kan benyttes, når en thailænder skal have arbejdstilladelse som bærplukker. Ved begge er det ifølge immigrationskontoret i Sverige, den svenske part, der skal sikre de thailandske arbejderes bolig- og arbejdsforhold, når de er i landet.
Arbejdstilladelse som bærplukker:
Der er to lovlige måder at komme ind i Sverige som bærplukker.
Den mest anvendte er, at thailænderne er blevet inviteret af et svensk firma, men gennem et thailandsk rekrutteringsfirma. Det vil sige, at der er en garanteret køber af arbejdskraft, som skal stå for thailændernes arbejdsforhold, når de er i Sverige. Men bærplukkerne har ikke kontrakt med svenskerne. De bliver hyret af det thailandske rekrutteringsfirma. I nogle tilfælde har der dog været to kontrakter – en i Sverige og en i Thailand.
Den anden metode er gennem EU-regulativet om sæsonarbejdere. Her er det et krav, at den udenlandske arbejdskraft – i dette tilfælde thailænderne – har en kontrakt direkte med et svensk firma, som dermed har ansvaret for, at arbejdere bliver behandlet i henhold til Sveriges lovgivning.
Oftest bliver de dårlige bolig- og arbejdsforhold ikke anmeldt, mens thailænderne stadig befinder sig i de skandinaviske lande. Det er ifølge Junya Yimprasert problematisk.
“Det er meget sværere at bevise, at der har været dårlige forhold i Sverige eller Finland, når arbejderne er tilbage i Thailand. Hvordan skal det svenske eller finske politi, så samle deres udsagn?” spørger Junya.
Men den manglende løn fra de thailandske rekrutteringsfirmaer kan godt håndteres i Thailand. Det er det, Hatsadee Somvang og Staypon Ponpuntta nu forsøger at gøre noget ved sammen med 104 andre bærplukkere.
“Vi har været i retten, men rekrutteringsfirmaet bliver ved med at nægte os vores løn,” siger Hatsadee Somvang.
Arbejdere fortæller, at de fik 1000 thailandske baht – svarer til 200 danske kroner – i hånden til en taxa, da de ankom til Thailand. De fik at vide, at deres løn ville blive udbetalt indenfor 15 dage, og så hørte de ikke mere.
Somvang og Ponpuntta fortæller, at de betalte rekrutteringsfirmaet 10.000 thailandske baht, inden de tog afsted, hvilket skulle dække udgifterne til et arbejdsvisum. Det betyder, at efter tre måneders hårdt arbejde under vanskelige forhold, stod de tilbage uden penge og en udgift på 9.000 thailandske baht.
Sagen er nu nået hele vejen til højesteret i Thailand, som skal afgøre sagen i 2026. Ifølge Junya Yimprasert er dette ikke unormalt.
“Jeg er ret sikker på, at Hatsadee og de andre arbejdere nok skal få udbetalt deres løn, men der er noget skræmmende ved, at de store virksomheder gør brug af den slags metoder,” siger Junya Yimprasert og fortsætter:
“Normalt bliver folk jo trætte af at vente og giver op. De bliver jo også nødt til at arbejde, da de pludselig har mistet tre måneders løn.”
Efterspillet på rejsen
De tre måneders manglende løn har haft stor indflydelse på Hatsadee Somvang og hans families økonomi. “Både min kone og jeg tog afsted,” fortæller han.
Det havde de fået anbefalet. Det ville gøre det lettere for dem at tjene flere penge, og de ønskede at betale den gæld, de havde på deres hus. Det gik lige omvendt. “Vi mistede vores hus, da vi kom hjem fra Sverige,” siger Hatsadee Somvang. Da ingen af dem tjente penge i tre måneder, blev gælden for stor til, at de kunne betale afdrag.
Forskellige syn
Det firma som Hatsadee Somvang, Staypon Ponpuntta og de hundrede andre arbejdere er ved at sagsøge, er blevet kontaktet til denne artikel, men de har sagt nej til at kommentere sagen.
Det er dog også vigtigt at pointere, at der er en del thailændere, som har plukket bær i Sverige eller Finland, som har fået deres løn og ikke har noget imod lange arbejdsdage og hårde leveforhold. De er vant til barske vilkår fra deres arbejde i Thailand.
I dag arbejder både Staypon Ponpuntta og Hatsadee Somvang som taxachauffører i Bangkok, samtidig med at de løbende tager til møder om sagen og håber på, at de en dag bliver betalt for at plukke bær i Skandinavien.
Følg med på POV de næste dage.
Der er to artikler mere på vej, som blandt andet handler om Danmarks forhold til den svenske bærindustri.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og